Efterisolering af klimaskærmen berør ofte store bygningsdele og det kan have store konsekvenser for en bygning. Få hjælp til at undgå bygningsskader ved efterisolering af klimaskærmen med denne guide.
Denne del af guiden indeholder risikovurderinger af supplerende tiltag som fortages når en bygning energirenoveres, dvs. tiltag udover monteringen af isoleringsmaterialet. Pjecen belyser konsekvenser af at undlade at udføre energiløsninger som beskrevet og anbefalet af Byggeri og Energi.
Fokusset ligger på tiltag som bør udføres når der foretages energirenoveringer af gulve, dvs. terrændæk i stueetage eller kælder, samt kælderydervægge. Inden en kælderrenovering er det essentielt at fastlægge hvilken anvendelse – depot eller opholdsrum – kælderen skal have efterfølgende, da det har betydning for kravene til fugtsikkerheden i kælderkonstruktionerne.
Kælderkonstruktioner er placeret under jorden. Ældre kældre er som regel påvirket af opstigende grundfugt i både væg og gulvkonstruktioner. Det skal man tage højde for ved en energirenovering, for at undgå skader på konstruktioner eller at indeklimaet bliver påvirket negativt.
Ved en efterisolering med puds på isolering (1-trins-tætnet løsning) af sokkel og ydervæg er det vigtigt at sikre sig en fugtteknisk adskillelse mellem selve soklen og facaden, fordi der kommer en ekstra fugtpåvirkning på soklen fra opsprøjt fra nedbør.
Materialer, som anvendes til efterisoleringen af soklen, må ikke være kapillarsugende. Hvis det viser sig, at den valgte isolering og/eller puds er kapillarsugende og derfor optager nedbør, vil der trænge vand ind bag pudslaget. Det fremmer frostskader på efterisoleringen, hvilket ødelægger pudslaget. Samtidig kan isoleringsevnen blive kraftigt nedsat. Der findes forskellige produkter som opfylder disse kriterier, men det er altid vigtigt, at montagen udføres efter leverdørens anvisninger.
Det anbefales at forsiden af soklens nye efterisolering bliver placeret længere tilbage end facaden, for at skabe en vandnæse. Det sikrer, at nedbør, der løber ned ad facaden, ledes væk fra samlingen mellem sokkel og ydervæg og derved ikke trænger ind i konstruktionen. Derved øges robustheden og levetiden af konstruktionerne.
Det skal også vurderes, i hvilken grad der er risiko for mekanisk påvirkning af soklen. Kan den rammes af cykler, skraldespande eller anden trafik vil en puds på isolering typisk ikke være robust nok overfor mekanisk påvirkning. Det anbefales at overveje en anden isoleringsløsning med en mere robust regnskærm. Det kan være en pladebeklædning på et ventileret hulrum – dvs. et helt andet isoleringskoncept (2-trins-tætning), der er robust overfor mekaniske påvirkninger.
Endeligt skal terrænet ved soklen bestå af drænende materialer, så der ikke opstuves blank vand ved soklen og forhindre, at vand trænger ind i konstruktionen. Læs om dette emne længere nede på siden:
Vandindtrængning i konstruktioner med puds på isolering kan medføre forvitring af overfladen, som æstetisk ikke er acceptabel. Det kan øge vedligeholdelsesbehovet kraftigt. I værste fald kan fugt i konstruktionen medføre en kraftig reduktion af isoleringsevnen og frostskader, hvilket i værste fald kan kræve udskiftning af konstruktionen.
At udføre en vandnæse, at vælge materialer, der er egnet i sokkelområdet, og sørge for drænende materialer til efterfyldning, er tiltag, der hører med til håndværksmæssig korrekt udførelse af arbejdet. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave. Ved behov for slagfast beklædning, kan der være tale om en moderat investering.
Udbredningsomkostningerne for skader, afhænger af, hvor langt skaden har nået at udvikle sig. Dvs. at det har stor betydning, om facadens overflade regelmæssig bliver driftet og vedligeholdt.
Er der tale om en begyndende skade med revner eller små afskalninger i pudsen, som ikke endnu har ført til opfugtning af det bagvedliggende materiale, kan overfladen repareres. Dog vil en reparation ofte synligt udskille sig fra den store pudsede overflade. Ønsker man en ensartet overflade, er en nybehandling af hele fladen nødvendig. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden lav til moderat. Ved meget høje bygninger, hvor der er behov for stillads til vedligehold af facaden, kan der være tale om høje udbedringsomkostninger.
Har opfugtning af materiale bagved pudsen ført til frostskader, opfugtning af bagvedliggende konstruktioner, eller er der anvendt kapillarsugende materialer til sokkelområdet, kan der opstå behov for at udskifte materialerne, hvilke udvendigt kan være svarende til en nybehandling, dvs. sammenlignet med investeringer for at undgå skader høje til meget høje omkostninger. I meget svære tilfælde og længere tid før reparationen foretages, kan der opstå fugtskader indvendigt, som skal udbedres.
Mindre revner og skader, som kræver drift og vedligehold for at forhindre større skader, kan opstå efter få år. Ved forkert materialevalg eller meget udsat beliggenhed med stor risiko for mekanisk påvirkning, vil skaderne først udvikle sig til større skader efter nogle år.
Nedenfor kan du se en risikovurdering af 2 scenarier hhv. med mindre udførelsesfejl og med forkert materialevalg eller manglende adskillelse af sokkel- og facadeisolering.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til moderat |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem |
Det anbefales løbende at få driftet og vedligeholdt puds på isoleringen, dvs. at få repareret skader på pudsen før vand begynder at trænge ind bag pudslaget og dermed forårsage fugtskader, der kræver større reparation.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Når man ved efterisolering af terrændæk i stueetage eller kælder, eller ved at nedlægge en gammel krybekælder etablerer et nyt terrændæk, er en del af processen at der støbes et nyt betondæk, hvorpå der etableres den nye gulvbelægning.
Før den nye gulvbelægning kan lægges, er det vigtigt, at det nystøbte betondæk er tilstrækkeligt udtørret. Kravet til denne udtørring er, at der i betondækket skal måles en relativ fugtighed på:
I den senere tid er der set en del sager, hvor den nye gulvbelægning grundet tidspres er blevet etableret, inden betonen er udtørret tilstrækkeligt. Når dette sker, vil byggefugten, som betondækket afgiver under dets udtørringsproces, ikke kunne ventileres væk, da det er fanget under den nye gulvbelægning. Det betyder, at den relative luftfugtighed mellem gulvbelægning og betondæk, vil blive så høj, at der opstår stor risiko for skimmelsvampevækst i et omfang, som vil påvirke indeklimaet negativt.
For at sikre at gulvbelægningen ikke bliver lagt for tidligt, kan man tilkalde en fugtteknikker og få foretaget fugtmålinger. Derudover kan der være behov for længere udtørringstid end planlagt. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave.
Udbredningsomkostningerne til at fjerne skimmelsvampevækst under gulvbelægningen, vil omfatte optagning af gulvbelægningen, afrensning af betondækket samt etablering af ny gulvbelægning. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden høj til meget høje.
Skadesudvikling foregår i hele den tid, betondækket er så fugtigt, at der er betingelser for skimmelsvampevækst. Skaderne registreres typisk først efter ibrugtagning af bygningen, når brugerne klager over indeklimagener. Der kan efter al erfaring gå ½ til flere år.
Nedenfor kan du se en risikovurdering af et scenarie, hvor betondækket ikke er udtørret tilstrækkeligt.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investeringsomkostninger | Lave |
| Udbedringsudgifter | Høje til meget høje |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj til meget høj |
Det anbefales på det kraftigste at få fortaget fugtmålinger af betondækket og i givet fald længere udtørringstid, for at sikre et tilpas lavt fugtniveau i betondækket før gulvbelægningen etableres.
Strøgulve på klaplag direkte udlagt på afgravet jord eller på et kapillarbrydende lag er typiske terrændækskonstruktion fra ca. 1950’erne til 1970’erne. Her ligger der som hovedregel ikke nogen isolering under betondækket (klaplaget). Først efter energikrisen, dvs. sidst i 1970’erne, starten af 1980’erne, er man begyndt at lægge isolering under betondækket. I huse fra den periode finder man typisk 50 mm isolering; jo nyere husene bliver desto tykkere lag isolering kan man finde. Og jo tykkere isolering under betondækket, dvs. på den kolde side af den tunge bygningsdel, desto bedre for fugtsikkerheden i terrændækskonstruktionen.
Når man udskifter gulvbrædderne eller hele strøgulvet, er det fristende at udfylde hulrummet under gulvbrædderne helt med isolering, for at energiforbedre terrændækskonstruktionen. Men det kan let ende med, at man overisolerer terrændækket, fordi mængden af efterisolering, som kan placeres i strøgulvet, afhænger af hvor meget isolering der allerede findes under det eksisterende klaplag/betondæk. Hvor der ikke ligger isolering under et klaplag/betondæk, må der lægges maksimum 50/75 mm isolering ovenpå klaplaget/betondækket. Se også:
Guide: Renovering af strøgulve
Er der isolering under betondækket, må man ikke lægge mere isolering ovenpå betondækket end der ligger under den. Rådfør dig eventuelt med en fugtsagkyndig.
En overisolering af strøgulvet, hvor der lægges mere end den tilladte mængde isolering i strøgulvet, vil sænke temperaturen på betonoverfladen for meget. Fugtig luft fra indeklimaet vil stadig kunne trænge ned til betonoverfladen, hvor den vil blive kølet ned, hvilket vil få den relative fugtighed til at stige og i værste fald give kondens på betondækket. Det kan medføre skimmelsvampevækst i gulvkonstruktionen, som har så stort et areal, at det vil påvirke indeklimaet negativt.
Investeringerne for at undgå skaderne ved overisolering afhænger af hvilken en løsning som fortrækkes. Den enkle løsning er at der kun lægges den tilladte mængde isolering – det betyder i praksis, at der ikke kan efterisoleres. Men investeringen vil, sammenlignet med hele det udførte arbejde, i princippet være intet.
Hvis det ønskes at efterisolere terrændækket, vil alternativet være at etablere et nyt betondæk på trykfast isolering. I visse tilfælde kræver det at det eksisterende klaplag fjernes, i visse tilfælde kan klaplaget bevares (se guide til renovering af strøgulve) og både trykfast isolering, et nyt betondæk og svømmende gulvbelægning etableres ovenpå. Sammenlignet med ønsket om kun at udskifte strøgulvet, vurderes investeringer for disse supplerende tiltag at være høje til meget høje.
Udbredningsomkostningerne vil omfatte optagning af gulvbelægning og isolering, skimmelafrensning af betondækket samt etablering af nyt strøgulv med mindre isolering. Alternativt, omdannelse af gulvkonstruktionen til et betondæk på trykfast isolering. Disse udgifter vurderes at være høje til meget høje, sammenlignet med investeringen for at undgå skader.
Høje fugtniveauer på betondækket vil indstille sig hurtigt, dvs. at skadesudvikling vil begynde hurtigt. Skaderne registreres typisk først efter ibrugtagning af bygningen, når brugerne klager over indeklimagener. Der kan efter al erfaring gå ½ til flere år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af overisolering af terrændæk.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Meget høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales på det kraftigste at undgå overisolering af hulrummet imellem gulvbelægningen og terrændækket. Enten vælges ikke at efterisolere konstruktionen, eller terrændækket omdannes til en tidssvarende fugtsikker terrændækskonstruktion.
Når man nedlægger en gammel krybekælder for at omdanne dens tidligere dæk til et tidssvarende isoleret og fugtsikret terrændæk, lukker man for den ventilation, der før i tiden har eksisteret under bygningen. Dermed stoppes der for fjernelse af den del af grundfugten, der tidligere er fordampet ind i krybekælderen, og der opstår en større pres af grundfugt op igennem fundamenterne. Når man udskifter et terrændæk i stueetage eller kælder med et tidssvarende isoleret og fugtsikret terrændæk, kan fugtpresset på fundamenterne øges på lignende vis. For at undgå, at denne fugt foresætter op i ydervæggene og derved kommer til at påvirke de indvendige overflader, er det essentielt at der er en vandret fugtspærre imellem konstruktionerne med jordkontakt, dvs. mellem f.eks. fundamenter og væggene, både yder- og skillevægge.
Det anbefales at undersøge, om der allerede eksisterer vandrette fugtspærrer i bygningen og i så fald om de er funktionsdygtige, inden arbejderne udføres. Funktionsdygtig i denne sammenhæng omhandler både om fugtspærren har en stor nok vand- og damptæthed til at blokere for opstigning af grundfugten og om fugtspærren er bred nok, så den stikker ud af murstensvæggen på begge sider. Hvis den vandrette fugtspærre ikke stikker ud af væggen eller er pudset over, vil pudslaget virke som en væge og trække fugt op udenom fugtspærren. For at stoppe den opstigende grundfugt, skal de vandrette fugtspærrer samles med fugtspærren i det nye terrændæk. En lufttæt samling af fugtspærrer af en passende kvalitet vil samtidig udgøre en tætning mod radonindtrængning.
Opstigende grundfugt i ydervægge i f.eks. stueetage eller kælder, medfører øget vedligeholdelsesbehov på de indvendige vægoverflader, fordi der sker en øget fugtvandring i vægoverfladen og samtidig tit en ophobning af salte. Begge dele forårsager afskalninger, dvs. forvitringer af overfladebehandlinger og kan resultere i skimmelsvampevækst. For at reducere omfanget af disse typer forvitringer kan det være nødvendigt at skifte puds og maling på de indvendige overflader ud med specielle diffusionsåbne overfladebehandlinger og i værste fald ikke at placere inventar op ad de berørte indvendige vægoverflader. I opholdsrum, som f.eks. i stueetagen eller i kælderrum godkendt til ophold, vil sådanne forholdsregler typisk ikke svare til de forventninger, en bygherre har til kvaliteten og brug af lokalerne.
Supplerende tiltag som f.eks. at finde og fritlægge de eksisterende vandrette fugtspærrer, samling af de eksisterende vandrette fugtspærrer med fugtspærren i det nye terrændæk, valg af materialer og metoder, der samtidig udgør en tætning for radonindtrængning, vurderes at være lave til moderate, sammenlignet med hele energiløsningen.
Er der til gengæld tale om at der slet ikke eksisterer en vandret fugtspærre i konstruktionen, vil investeringen for anlæggelse af denne vandrette fugtspærre være høj til meget høj, sammenlignet med investeringen til hele energiløsning.
Skaden vil omfatte forvitring af indvendige overflader, afskalninger, saltudblomstringer, misfarvninger og risiko for skimmelsvampevækst, som skal afhjælpes. Derudover vil der foretages de ovenover beskrevne tiltag for at forhindre, at skaden opstår på ny. På skadestidspunktet er det nye terrændæk dog allerede færdigt, samt at samlingsdetaljen ofte er dækket til af den nye gulvbelægning. Det gør en samling af de vandrette fugtspærrer med det nye terrændæks fugtspærre meget omstandigt, og ofte kun mulig ved at tag den nye gulvbelægning op og lægge den på ny igen. Det vurderes at sådanne udbedringsomkostninger er høje til meget høje i forhold til investeringen for at undgå skader.
Mangler de vandrette fugtspærrer, kan disse kun etableres ved at placere dem et stykke over det nye terrændæk. Resultatet af dette indgreb vil aldrig blive lige så godt, som hvis man havde udført tiltagene inden efterisoleringen. Samtidig vurderes at udbedringsomkostningerne vil være høje til meget høje i forhold til investeringen for at undgå skader.
Opfugtningen af væggen vil ske over tid og skader i form af afskalninger, udblomstringer og misfarvninger vil ofte begynde at vise sig mellem et par og op til flere år efter at terrændækket er blevet udskiftet.
Nedenfor kan du se to scenarier og tilhørende risikovurderinger, dels omhandlende en eksisterende vandret fugtspærre som ikke er sluttet tæt sammen med den nye fugtspærre i det nye terrændæk, og dels manglen af en vandret fugtspærre.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til høj |
Det anbefales at etablere holdbar tætte samlinger af de vandrette fugtspærrer til fugtspærren i det nye terrændæk, især fordi man risikerer, at man senere ikke har adgang til samlingsdetaljerne mere.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj til meget høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj til meget høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere en vandret fugtspærre således at grundfugten ikke stiger op i de overliggende konstruktioner, især fordi det kan være svært til umuligt at efteretablere en vandret fugtspærre, når først det nye terrændæk er lagt.
Når man efterisolerer et terrændæk, udskifter et terrændæk eller omdanner en krybekælder til et tidssvarende isoleret og fugtsikret terrændæk, er det vigtigt at man tætner den nye konstruktion mod indtrængning af radon. Dette fordi det er typisk meget svært/bekosteligt at gøre det bagefter. Der er i BR18 ikke stillet krav til ved renovering af overholde et vist radonniveau i indeklimaet. Men det kan være at kunden ønsker dette.
For at holde radonniveauet i indeklimaet lavt, kan man bygge lufttæt mod terræn. Her er det vigtigt, ikke kun at sørge for en lufttæt membran i den store flade, men især for lufttæthed af samlingerne mellem de forskellige konstruktioner, altså terrændæk og fundamenter/vægge. I de samlinger ligger der typisk en kantisolering, og denne fuge skal lukkes radontæt, dvs. lufttæt. Denne tætning bør ikke udføres med en elastisk fuge, da der risiko for fugeslip efter ganske få år. I stedet burde løsningen udføres med en elastisk membran, klæbet/svejset til henholdsvis væg/fundament og terrændæk. Det er essentielt, at denne membran er elastisk således, at den kan optage de mekaniske påvirkninger, der forekommer i terrændækket, f.eks. når det sætter sig efter færdig opførelse. Bliver samlingerne ikke udført lufttætte, er der risiko for indtrængning af radon i bygningen, så radonkoncentration overstiger den i Bygningsreglementet og af Sundhedsstyrelsen anbefalede grænseværdi. En reduktion af radonindtrængningen vil kræve at utætheder tætnes og måske etablering af et radonsug for at lede radon ud under konstruktionerne, dvs. før det trænger ind i opholdszonerne.
En ordentlig, dvs. lufttæt radonsikring, vil omfatte etablering af en elastisk membran, som skal klæbes ordentligt til omkringlæggende konstruktioner. Det kan anbefales at forberede til et radonsug, der kan aktiveres senere. Det kan være billigere at forberede til et radonsug, end at skulle eftermonterer det.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave.
Man måler først radonindholdet i indeluften efter ibrugtagning af bygningen, dvs. når den nye gulvbelægning er etableret.
Er der forberedt til et radonsug, vil omkostningerne i forhold til investeringen for at undgå skader være lave, dog vil driften af radonsuget medføre et regelmæssigt energiforbrug.
Skal der etableres et radonsug, f.eks. udefra, vil omkostningerne i forhold til investeringen for at undgå skader typisk være høje, og driften af radonsuget vil ligeledes medføre et regelmæssigt energiforbrug.
Omkostninger til en udbedring ved tætning af utæthederne i terrændækket og/eller i samlingerne af terrændækket med fundamenter/vægge vil ofte være høje, da det typisk kræver at den nye gulvbelægning tages op og lægges på ny igen, for at kunne tilgå samlingerne.
Om radonniveauet overstiger de af Bygningsreglementet og Sundhedsstyrelsens anbefalede værdier vil typisk kunne måles i den første opvarmningssæson efter ibrugtagning. Hvis årsagen er fugeslip, kan der gå nogle år, før at utæthederne opstår og et forhøjet radonniveau kan måles.
Nedenfor findes et scenarie og tilhørende risikovurdering af, at den elastiske membran ikke er klæbet tæt nok til konstruktionerne og at en store mængde radon derfor udledes ind i bygningen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Aktivering af radonsug: Lav Etablering af udvendigt radonsug: Høj Tætning af konstruktionen: Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj til meget høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Aktivering af radonsug: Moderat Etablering af udvendigt radonsug: Høj til meget høj Tætning af konstruktionen: Meget høj |
Det anbefales på det kraftigste at tætne samlingen mellem nyt terrændæk og fundamenter/vægge med en elastisk, fuldklæbet eller fuldsvejst membran for at sikre holdbar lufttæthed.
Det kan derudover kraftigt anbefales at overveje forberedelse til radonsug, fordi det som regel er meget billigere end at skulle efterinstallere et radonsug.
Når man udskifter eller efterisolerer et terrændæk i kælder eller stueetage, som har været påvirket af grundvand, anbefales at tilkalde en fagkyndig, såsom en geotekniker, til at undersøge jordbundsforholdene og vurdere om der er behov for et omfangsdræn. Viser der sig behov for et omfangsdræn, anbefales at anlægge et.
Omfangsdræn udføres for at regn- og grundvand ledes væk fra bygningen. I forbindelse med udvendig isolering af kælderydervægge forbedres samtidig forholdene for fugttransport igennem kælderydervæggen til terrænet.
Anlæggelse af omfangsdræn er et dyrt tiltag i sig selv. Etableres det i forbindelse med en udvendig isolering af kælderydervægge, er der en synergieffekt. Men omfangsdræn anbefales kun anlagt, når en fagperson, som f.eks. en geotekniker, på grund af jordbunds- eller terrænforhold anser det for nødvendigt.
I forbindelse med etablering af udvendig isolering af kælderydervægge anbefales altid at etablere et omfangsdræn, eller et vægdræn som det også kaldes, da omkostningerne til etablering af omfangsdrænet er meget lave i forhold til de øvrige udgifter. Generelt kan det anbefales at inddrage en rådgiver til at bedømme/vurdere den mest optimale løsning for at fugtbeskytte kælderkonstruktionerne, da der typisk er tale om ret komplekse projekter. Se også afsnittet længere nede på siden:
Udvendig efterisolering af kælderydervæggen: Diffusionsåben eller diffusionstæt
Etableres der ikke et omfangsdræn, hvor nødvendigt, vil der opstå voldsomme skader på konstruktionerne. Disse skader kan blandt andet være nedsat isoleringsevne, som er forårsaget af at vand trænger ind i isoleringen. Denne situation kan både opstå ved soklen, i terrændækket eller i den udvendige efterisolering. Der kan også forekomme indtrængning af blank vand ind i konstruktionerne eller endda helt ind i kælderen, hvilket vil forårsage alvorlige fugtskader med flere typer skader som forvitring og afskalninger af materialer, misfarvninger, trænedbrydende svampeangreb i f.eks. træbjælkelag, eller skimmelsvampevækst. For terrændæk placeret under terrænet (i kældre eller i bygningsdele i skrånende terræn), vil der yderligere være risiko for, at gulvbelægningen mister sin vedhæftning og at fliserne derved bliver skrukke (mister sin vedhæftning til underlaget). Hvis gulvbelægningen bliver skruk, opstår der risiko for revner i og afskalning af fliser.
Investeringsomkostningerne afhænger af hvilken situation, som projektet befinder sig i. En vurdering af jordbundsforholdene vil være en lav omkostning, sammenlignet med de energiløsninger som udskiftning af et terrændæk, efterisolering af soklen eller udvendig efterisolering af kælderydervægge, som man ellers har tænkt sig at udføre. Investeringsomkostningerne til selve etablering af omfangsdrænet afhænger af hvor dybt drænet skal nedgraves, jo dybere desto dyrere, og om der er behov for etablering af en ny pumpebrønd. Typisk skal der etableres en pumpebrænd, hvis ikke der findes en i forvejen. Omkostninger til omfangsdræn i kældergulvniveau er dermed som udgangspunkt høje. Men hvis man alligevel er ved at udføre en udvendig efterisolering af kælderydervægge eller soklen, vil etableringen af et omfangsdræn betyde en forholdsvis lav meromkostning sammenlignet med investeringen til det samlede energitiltag.
Afhjælpning af skader vil omfatte udbredning af fugtskader på de påvirkede konstruktioner (vægge, terrændæk), herunder affugtning og afrensning, og endda måske udskiftning af vandskadede konstruktioner (efterisolering, gulvbelægninger, vægbeklædninger), hvis de ikke står til at redde. Desuden vil omkostningerne også omfatte etablering af et omfangsdræn, så fremtidige skader undgås. En eventuel synergieffekt med etablering af en udvendig efterisolering af sokkel eller kælderydervægge vil i så fald selvfølgelig udgå/ikke kunne høstes. Derfor vurderes udbredningsudgifterne af skaderne til at være høje eller endda meget høje.
Et estimat for tidshorisonten for alle disse typer af skader kan ikke angives, da dette afhænger af nedbørsmængden og grundvandsstanden, som begge varierer fra år til år, samt eventuelle andre forhold angivet i den geotekniske vurdering af jordbundsforholdene. Tidshorisonten kan dermed ligge fra 1 til mange år.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger af manglende etablering af nødvendigt omfangsdræn ved hhv. efterisolering af en kælderydervæg eller ved efterisolering af et kældergulv.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere et omfangsdræn i forbindelse med en efterisolering af en kælderydervæg / kælderydervægge, hvis det på baggrund af geotekniske undersøgelser vurderes nødvendigt.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere et omfangsdræn i forbindelse med en efterisolering af et kældergulv, hvis det på baggrund af geotekniske undersøgelser vurderes nødvendigt, da skader ellers vil være voldsomme. I tilfælde af at der graves ned for at etablere omfangsdrænet anbefales ligeledes på det kraftigste udvendigt at efterisolere kældervæggene, når der nu er gravet ned.
Når man etablerer udvendig efterisolering på en kælderydervæg, kan man enten anvende diffusionsåben eller diffusionstæt isoleringsmateriale.
Før man vælger om isoleringsmaterialet skal være diffusionsåbent eller diffusionstæt, skal man være opmærksom på om kælderydervæggen er påvirket af opstigende grundfugt. Ofte vil grundmurede kælderydervægge, eller kælderydervægge i lerholdigt terræn være påvirket af opstigende grundfugt, mens kældre, etableret i de senere 1990'erne ofte er født med en fugtmembran og udvendig isolering.
I ældre kældre, hvor kælderydervæggene er fugtpåvirkede, er det optimalt med en diffusionsåben udvendig efterisolering, Dette hænger sammen med, at store del af ydervæggen bliver opvarmet til en højere temperatur, når den udvendigt efterisoleres. Denne temperaturforøgelse betyder, at temperaturforskellen mellem kælderydervæggen og den omkringlæggende jord bliver større. Som konsekvens vil der opstå en fugtvandring fra kælderydervæggen igennem den udvendige efterisolering og til jorden, således væggen kan affugtes både udadtil og indadtil.
Hvis der til gengæld vælges en diffusionstæt udvendig efterisolering, vil væggen kun have mulighed for at afgive fugt igennem dens indvendige side til indeklimaet. Dette vil resulterer i et højere slutfugtniveau i den efterisolerede kælderydervæg end ved en diffusionsåben udvendig efterisolering, da fugtafgivelsen udadtil formindskes. Dermed vil fugtniveauet i kælderydervæggen i større områder forblive højere. I områder med højere fugtniveau vil der være større risiko for forvitring af de indvendige overflader.
I forbindelse med etablering af udvendig efterisolering af kælderydervægge, skal det vurderes, om der opstår periodisk opstuvning af vand ved kælderydervæggen og om der er behov for etablering af et omfangsdræn/vægdræn. Generelt kan det anbefales at inddrage en rådgiver til at bedømme/vurdere den mest optimale løsning for at fugtbeskytte kælderkonstruktionerne, da der typisk er tale om ret komplekse projekter. Se også afsnit længere højere oppe på siden:
Forskellen på investeringsomkostningerne for en diffusionsåben eller en diffusionstæt efterisoleringen af kælderydervægge vil være nul til meget lille, og kan omhandle afrensningen af et gammelt diffusionstæt lag på den udvendig side af kælderydervæggen inden efterisoleringen monteres. Til gengæld behøves den eksisterende udvendige overflade ikke nødvendigvis afrettes inden videre arbejde. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringsomkostninger for valg af en diffusionsåben løsning vil være ingen til lave.
Den manglende reduktion af fugtniveauet i kælderydervæggen kan betyde øget behov for vedligehold af kælderydervæggenes indvendige overflader på grund af forvitringer som afskalninger, saltudblomstringer, misfarvninger mv. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes, at udbedringsomkostninger vil kunne nå størrelsesorden lav til moderat.
Der vil gå nogle år før det nye fugtligevægt har indstillet sig i konstruktion. Dermed lyder tidshorisonten på flere år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af etablering af udvendig diffusionstæt efterisolering på en kælderydervæg i stedet for valg af en diffusionsåben løsning.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ingen til lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til moderat |
| Risiko efter 5 år | Moderat |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Lav til moderat |
Det anbefales i huse med fugtpåvirkede kælderydervægge at etablere diffusionsåben udvendig efterisolering af kælderydervæggene, for at opnå størst mulig fugtreduktion i kælderydervæggene.
Når man efterisolerer kælderydervægge udvendigt, er der behov for en vandtæt inddækning af den øverste del af den udvendige efterisolering.
Mangler en vandtæt inddækning af den øverste del af den udvendige efterisolering, kan regnvand eller overfladevand trænge ind i efterisoleringen. Det vil betyde at isoleringsevnen bliver nedsat der hvor isoleringen bliver våd, og dermed typisk et højere fugtniveau på den indvendige kælderydervægsoverflade som på kuldebroer, hvilke kan medføre skimmelsvampevækst på overfladen.
Kan vandet løbe ned i mellemrummet mellem efterisolering og ydervæg eller fugtmembranen og ydervæg, vil vandet opfugte kælderydervæggen og i værste fald trænge ind i kælderen. Det vil resultere i kraftige fugtskader med forvitringer som synlige fugtskjolder, pudsafskalninger, saltudblomstringer samt skimmelsvampevækst. Hvor der er tær i konstruktionerne (f.eks. etagedæk), kan der opstå angreb af trænedbrydende svampe.
Derfor skal udvendig kælderisolering dels afdækkes med en vandtæt inddækning, der leder regn- og overfladevand væk fra konstruktionen. Dels skal det forhindres, at vand, der løber ned ad facaden (Det kan blive til meget vand, når facaden er høj!), ikke løber bag om isoleringen eller fugtmembranen. Derfor skal inddækningen monteres vandtæt mod facaden. Ved murede facader udføres det bedst med et murindskud/en løskant, ellers er der behov for f.eks. klemskinner, tætnet med fuger. Sidstnævnte kræver dog regelmæssig vedligeholdelse og skal derfor være tilgængelige. Ligger inddækningen over jordoverfladen, skal den derudover udformes robust overfor mekanisk påvirkning.
Investeringen vil omfatte etablering af selve inddækningen, samt tætningen mod facaden med murindskud/løskant eller klemmeskinne med tætnet elastisk fugemasse. Sammenlignet med hele energiløsningen, dvs. efterisolering af kælderydervæggene, vurderes investeringen til disse tiltag at være lave.
Udbredningsomkostningerne afhænger af hvilket scenario der er tale om.
Hvis skaden opdages ved f.eks. en tilstandsvurdering af bygningen, kan det være, at der alene er tale om opfugtning af isoleringen. Så kan der eventuelt nøjes med selve etablering af den regntætte inddækning. I forhold til investeringen for at undgå skader vil denne udbedringsomkostning være lav.
Dog vil skaden ofte først opdages, når den viser sig indvendigt, dvs. når ydervæggen er blevet opfugtet af indtrængende vand. I så fald vil der være behov for udbedring både indvendig og udvendigt. Den våde del af den udvendige isolering vil skulle udskiftes, den fugtpåvirkede indvendige overflade af kælderydervæggen vil skulle renoveres med eventuel udskiftning af pudslag og overfladebehandling, samt ofte skimmelrenovering og affugtningstiltag. Endeligt skal der etableres en ny tæt inddækning. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger vil ligge i størrelsesorden høj til meget høj.
Tidshorisonten for skadesudviklingen afhænger af orientering af den pågældende facade, da nogle orienteringer er mere udsatte for slagregn end andre. Desuden afhænger det af mængden af nedbør og overfladevand, der påvirker den øverste del af den udvendige efterisolering af kælderydervæggene. Ud fra disse parametre vurderes det at skaderne vil udvikles i løbet af 1 til 6 år.
Nedenfor finder du 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger af, manglende inddækning som fører til hhv. opfugtning af isoleringen og opfugtning af både isoleringen og den bagvedliggende ydervæg.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav |
| Risiko efter 5 år | Meget høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere en regntæt inddækning af den øverste del af den udvendige efterisolering af kælderydervægge.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj til meget høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere en regntæt inddækning af den øverste del af udvendig efterisolering af kælderydervægge.
Det anbefales ikke at efterisolere en kælderydervæg indvendigt, selvom det kan være fristende, da processen for at efterisolere en kælderydervæg udvendigt er omstændigt og dyrt.
Hvis der påmonteres efterisolering indvendigt, har det store fugtmæssige konsekvenser, og det er en skrøne, at indvendig efterisolering afhjælper skimmelsvampevækst. I stedet vil efterisoleringen kun skjule/gemme skimmelsvampevæksten.
I terrænet omkring kælderydervæggen vil der altid være 98-100 % relativ luftfugtighed. Det medfører, at der i selve kælderydervæggen er et højt fugtniveau, som dog typisk vil blive lidt lavere ind mod kælderrummet. Det hænger sammen med at temperaturen i kælderen typisk er højere end udendørstemperaturen, hvilket indebærer at kælderydervæggen kan afgive fugt til indeklimaet.
Hvis der så monteres efterisolering på den indvendige side af kælderydervæggen, vil temperaturen på den indvendig kælderydervægsoverflade falde og ydervæggen bliver derved koldere, eller sagt anderledes, så vil ydervægstemperaturen nærme sig temperaturen i terrænet og ydervæggens fugtindhold vil indstille sig i fugtligevægt med terrænet. Desuden vil der i ældre kældere med grundmurede kældervægge ofte være opstigende grundfugt, der øger fugtniveauet i kælderydervæggene yderligere. Begge forhold vil resultere i en høj relativ luftfugtighed mellem den indvendige overflade af kælderydervæggen og den indvendige efterisolering, hvilket samtidig betyder høj risiko for skimmelsvampevækst i skillelaget mellem efterisoleringen og kælderydervæggen. Sådan skimmelsvampevækst kan føre til lugtgener og påvirke indeklimaet negativt.
Det skal pointeres, at etablering af en vandret fugtspærre i kælderydervægge med opstigende grundfugt alene ikke vil kunne afhjælpe problematikken. Dvs. at det trods en vandret fugtspærre i kælderydervægge ikke kan anbefales at etablere indvendig efterisolering.
For at kunne fjerne lugtgener eller indeklimagener, skal det skjulte skimmelsvampevækst mellem den indvendige efterisolering og kælderydervæggen afrenses. Dertil vil man skulle nedtage al den efterisolering som man lige har monteret.
Teknisk set er denne investering nul, da en indvendig efterisolering af kælderydervæggen ikke bør udføres. Hvis der allerede er eksisterende skimmelsvamp vækst i kælderen, kan dette være en konsekvens af manglende ventilation, eller mangel på – som minimum moderat – opvarmning af kælderen. Etablering af ventilation eller moderat opvarmning vurderes, sammenlignet med investeringen i den indvendige efterisolering, at være lave. Læs mere om ventilation af uopvarmet kælder længere nede på siden:
Ventilation af uopvarmet kælder
Skimmelafrensning af allerede eksisterende skimmelsvampeforekomst tages ikke med i overvejelserne her, da det vil være nødvendigt under alle omstændigheder.
Udbedringsomkostningerne vil omfatte nedtagning af den nyt opsatte efterisolering, skimmelafrensning, samt en reetablering med diffusionsåbne overflader. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger være meget høje.
Tidshorisonten for at skaden udvikler sig og opdages kan variere meget, men vurderes at ville ligge mellem 1 til 5 år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af etablering af indvendig efterisolering på en kælderydervæg.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ingen til lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem til høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det frarådes at etablere indvendig efterisolering på kælderydervægge.
Når man efterisolerer en etageadskillelse mod en kælder, men stadigvæk ønsker at kælderen skal forblive uopvarmet, er det essentielt at kælderen er tilstrækkeligt ventileret.
Når efterisoleringen er udført, vil temperaturen i kælderen falde og luften vil derved blive koldere. Det vil resultere i en højere relativ luftfugtighed i kælderen, da koldt luft ikke kan indeholde lige så meget fugt som varm luft kan. I årens løb og på grund af aktiviteter i kælderen vil der dog i perioder opstå et overskud af fugt i kælderen, som skal fjernes. Her hjælper ventilationen med at bortlede den overskydende fugt fra kælderen.
Udfordringer med et forhøjet fugtniveau i kælderen vil typisk vise sig først på de koldeste bygningsdele, som for eksempel ydervægshjørner, samlinger mellem kældergulv og ydervæg samt lysninger i vinduer, og derfor starter skimmelsvampevækst ofte et af disse steder.
For en tilpas ventilation af kælderen bør der etableres udeluftventiler i kælderydervæggene eller i vinduerne, som giver tværventilation. Dvs. at der skal placeres ventiler i alle rum og i facaderne med forskellige orienteringer. Derudover skal der sørges for at luften kan passere igennem hele kælderen, dvs. der skal være åbninger mellem alle rum, som f.eks. spalter under de indvendige døre, hvis disse ønskes at holdes lukket. Alternativt kan der etableres riste imellem lokalerne.
Investeringsomkostningerne for at sikre en tilstrækkelig ventilation i kælderen, vil omfatte etablering af udeluftventiler og åbninger mellem de forskellige kælderlokaler, som fx spalter under døre, riste eller lignende. Sammenlignet med hele energiløsningen til "Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder”, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.
Udbredningsomkostningerne ville her skulle dække øget vedligehold på indvendige overflader, herunder skimmelafrensning og hyppigere behov for udskiftning af indvendige overflader. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostningerne ligger i størrelsesorden moderat til høj.
Tidshorisont afhænger af hvilken tilstand, altså fugtniveau, kælderen er i, når energirenoveringen påbegyndes. Hvis fugtniveauet i kælderen generelt er højt, vil skaderne opstå hurtigt, allerede efter den første opvarmningssæson, men hvis fugtniveauet er lavt, kan der gå flere opvarmningssæsoner før skaderne begynder at udvikle sig.
Nedenfor finder du et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at have sørget for tilstrækkelig ventilation efter isolering af stuegulvet over en uopvarmet kælder.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Moderat til høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere udeluftventiler og ventiler til tværventilation af kælderen.
Når etageadskillelsen mellem kælder og stueetage efterisoleres, opsættes der typisk et lag isolering på undersiden af kælderloftet.
Ofte er der under loftet hængt en del installationsrør op, som nogle gange vil blive dækket til af efterisoleringen. Det er dog vigtigt at der forsat er fri adgang til rørene for inspektion, så eventuelle svigt kan opdages tidligt. Desuden er det vigtigt at rørene er isoleret, især når de er placeret i en uopvarmet kælder. Udover at dette er et energibesparende tiltag mod varmetabet igennem rørene, vil dette også være et nødvendigt tiltag for at beskytte rørene mod frostskader. For efter at efterisoleringen er udført, vil temperaturen i kælderen kunne falde i sådan en stor grad, at kælderen til tider ikke kan betragtes som frostfri. Frostsprængninger kan forårsage store vandskader. Omfanget afhænger af dels af hvornår skaden opdages og derved hvor meget vand som kommer ud af røret, dels af hvilken type rør der er tale om. Der vil kunne komme en større vandmængde ud af fjernvarmerør og brugsvandsrør end af afløbsrør, mens den mulige vandmængde fra centralvarmerør afhænger af størrelsen af centralvarmeanlægget. Jo mere vand der siver ud af det skadede rør i længere tid, desto større vil skaderne være. Disse vandskader vil medføre nødvendige reparationer og endda udskifter af konstruktionerne.
Investeringsomkostningerne afhænger af om rørene både skal flyttes, så de er placeret under den nye loftbeklædning, og efterisoleres, eller om de kun skal efterisoleres. Sammenlignet med hele energiløsningen til efterisolering af gulv over uopvarmet kælder, vurderes investeringer for både flytning og efterisolering af rør til at være moderate til høje, mens efterisolering af rør alene vurderes til at være en lav udgift.
Der kan dels ligge omkostninger i et større varmetab fra de usiolerede varmtvands- og centralvarmeinstallationer, når det omgivende miljø er blevet koldere. Derudover vil omfanget af vandskader, som opstår på grund af uopdagede svigt i installationer eller frostskader, bestemme størrelsesorden af udbedringsomkostninger. Det vurderes derfor at udbedringsomkostninger kan variere fra lave til meget høje udgifter, sammenlignet med investeringen for at undgå skader.
Et estimat for tidshorisonten for denne type skader kan ikke angives, da dette dels afhænger af tilstanden af rørinstallationerne og af laveste temperaturer i kælderen. Disse er afhængige af udendørstemperaturen, som svinger fra år til år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at efterisolere rør i en uopvarmet kælder, dog uden at der er behov for at flytte rør.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Lav |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Lav til moderat |
Det anbefales at efterisolere rør i kælderen i forbindelse med efterisolering af etageadskillelsen, dels af hensyn til energibesparelse og af hensyn til frostsikkerhed.