Efterisolering af klimaskærmen berør ofte store bygningsdele og det kan have store konsekvenser for en bygning. Få hjælp til at undgå bygningsskader ved efterisolering af klimaskærmen med denne guide.
Denne del af guiden indeholder risikovurderinger af supplerende tiltag som fortages når en bygning energirenoveres, dvs. tiltag udover monteringen af isoleringsmaterialet. Vi belyser også konsekvenserne af at undlade at udføre energiløsninger som beskrevet og anbefalet Byggeri og Energi.
Fokusset ligger på tiltag som bør udføres når der foretages energirenoveringer af tagkonstruktionen, med skunke, skråvægge, loftet og ovenlysvinduer, samt flade tage.
Ændringer i tagkonstruktioner kan have store konsekvenser. Derfor kan det give god mening at have hele taget for øje, selvom man overvejer en efterisolering af kun en mindre del, fx et skunkrum. Når tagkonstruktionen er meget kompleks, hvis der er behov for større indgreb eller hvis der opstår tvivl, kan det anbefales at inddrage en (fugtteknisk) rådgiver.
Tagdækningens vigtigste opgave er vandtæthed mod fygesne og slagregn. Både for de underliggende konstruktioner, men også for ventilationsåbningerne. Manglende tæthed af tagdækning eller ventilationsåbninger giver risiko for indtrængning af vand eller fygesne i store mængder.
Større vandindtrængen kan skade konstruktioner, fx medføre angreb fra trænedbrydende svampe i sådan en grad, at dele af trækonstruktionen skal udskiftes, eller medføre skimmelsvampevækst, så dele af tagkonstruktionen skal skimmelsaneres, hvilket er meget dyre tiltag. Men også regelmæssig mindre vandindtrængning igennem tagdækningen kan øge den relative luftfugtighed i dele af tagkonstruktionen og skabe gode betingelser for angreb af skimmelsvamp, som kan påvirke indeklimaet negativt, så der skal skimmelsaneres.
Risikoen for uopdagede utætheder i taget stiger, når man ved efterisolering af taget reducerer muligheder for at besigtige tagkonstruktionen. Det sker fx hvis man ændrer til en varm skunk, indsnævrer det kolde skunkrum eller etablerer paralleltage (isolerede skråvægge) eller loft til kip. Før en sådan efterisolering, bør alle utætheder i tagdækning og undertag derfor afhjælpes.
Afhængig af utæthedernes omfang kan det kræve enten, at hele tagdækningen og undertag udskiftes, eller det kan være tilstrækkeligt med lokale reparationer af tagdækning, inddækninger, tagkanter, fygesne- og slagregnssikring e.l.
For at undgå skader på grund af utætheder i tagdækningen, er der behov for at tætne taget. Afhængigt af tagdækningens tilstand kan være behov for udskiftning af tagdækning eller lokale reparationer af tagdækning, inddækninger, tagkanter, fygesne- og slagregnssikring mv. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til udskiftning af tagdækningen at være meget høje, mens investeringer til lokale reparationer vil være lave til moderate.
Utætheder i tagdækningen medfører vandskader, hvis omfang afhænger af størrelsen af vandindtrængning og hvor hurtigt skaden bliver opdaget. Udbedringsarbejder vil derudover være mere omfattende ved vandskade i svært tilgængelige skunkrum og utilgængelige paralleltage end ved vandskade i tilgængelige skunk- eller tagrum.
Samlet set og i forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger vil variere fra høj til meget høj, når der er tale om en generel utæt tagdækning over svært tilgængelige tagkonstruktioner, og lav til høj, når der er tale om lokale utætheder i tagdækning over tilgængelige tagrum.
Tidshorisonten for skadesudvikling er afhængigt af vandmængderne. Ved store vandmængder eller mange spredt fordelte utætheder kan der være tale om måneder. Ved mindre vandmængder eller lokale utætheder kan der være tale om år.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af ikke at få tætnet taget inden efterisoleringstiltag.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav (lokal tætning) til meget høj (udskiftning af tagdækning) |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Moderat til høj |
Det anbefales på det kraftigste at foretage lokale reparationer eller udskifte tagdækningen for at sikre en tæt tagdækning, inden energirenoveringen gennemføres.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investeringsomkostninger | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter | Lav til høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Moderat til høj |
Det anbefales på det kraftigste at foretage lokale reparationer til tætning af den eksisterende tagdækning, inden energirenoveringen gennemføres.
Ventilation af tagkonstruktioner med hældning er afgørende for at konstruktionerne fugtteknisk kan fungere. I den forbindelse er der 2 forhold, der skal ledes opmærksomhed på. Dels findes der bygninger, hvor tagventilationen mangler, dels kan tagventilationen være eller blive tilstoppet.
Murstensvillaer fra 1940-1950’erne er typisk opført uden hverken ventilationsspalte i tagfoden, ventilation i kippen eller et undertag. I bygninger med udnyttet tagrum fra før energikrisen i midten af 1970’erne, ses der i skråvægge nogle gange, at ventilationsspalten mellem isolering og tagdækning ikke er tilstrækkelig stor, blokeret af sammenfalden isolering eller endda slet ikke til stede. Grunden, at der i disse bygninger alligevel kunne opretholdes en acceptabel fugtbalance, er at bygningsdelene er kun meget lidt isoleret og tagkonstruktionen dermed er moderat opvarmet.
Ved efterisolering af skunkrum og lofter ses hyppigt, at efterisoleringen reducerer eller blokerer ventilationsåbningerne i tagfod eller ventilationsspalten i skråvæggen. Især i parcelhuse med tagudhæng, hvor isoleringslaget ligger i etagedækkets bjælkelag/spærfod, skal det nye isoleringslag tilpasses tagets hældning, hvilket typisk kræver montering af vindplader, der holder isoleringen varigt på plads.
Mangler der ventilation i tagfoden, i kippen eller tilstoppes ventilationsspalter fx i skråvæggen, ændres fugtniveauet i tagkonstruktionen, så det periodisk bliver meget højt, og i værste fald kan medføre kondensdannelse over længere tid. De høje fugtniveauer vil opstå på de koldeste overflader, dvs. på indersiden af hhv. tagdækning eller undertag. Det kan resultere i skimmelsvampevækst i hele tagrummet, hvilket vil påvirke indeklimaet i underliggende etager negativt. I værste fald, altså når der ingen ventilation er i tagkonstruktionen, kan der opstå vækst af trænedbrydende svampe.
Den fornødne ventilation kan i nogle tilfælde skabes ved mindre indgreb, såsom etablering af ventilationsspalter i tagfod og – ved tage med større hældning – i kip. Der kan også være behov for at etablere vindplader når isoleringslaget ligger frit i etagedækket. Etablering af tætsluttende vindplader kræver typisk at disse monteres udefra.
Udgifter til selve udlægning af isolering på etagedækket/loft over stueetagen er ofte ikke særlig høje. Derfor vurderes investeringer til disse supplerende tiltag, sammenlignet med hele energiløsningen, at være moderate til høje.
Hvis ventilationen i skråvæggene/skrålofterne mangler, kræver det som regel en udskiftning af hele tagdækningen, for at kunne etablere den fornødne ventilation. Investeringsomkostninger for de supplerende tiltag kan derfor blive meget høje.
Hvis der opstår tvivl om gældende regler for tagventilation bliver opfyldt i forbindelse med efterisoleringen, anbefales at inddrage en fugtteknisk rådgiver.
Når skaden er indtrådt, dvs. når der har etableret sig vækst af skimmelsvampe, evt. suppleret med angreb af trænedbryde svampe, vil skadesudbedringen kræve at tagdækning, undertag og det øverste lag isolering bliver taget ned, trækonstruktionerne skimmelafrenset og angrebet træ udskiftet. Derefter reetableres konstruktionen. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden meget høj.
Der er rent fysisk vished for, at der vil opstå høje fugtniveauer i isolerede uventilerede tagkonstruktioner. Hvornår der opstår skimmelsvampevækst eller angreb af trænedbrydende svampe er primært et spørgsmål om tid. Der er erfaring for, at der kan gå en til flere år, før disse skader bliver opdaget. Den store variation er blandt andet afhængig af om skaderne opstår i svært eller ikke tilgængelige områder.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Moderat til høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Der anbefales på det kraftigste at sørge for åbne ventilationsspalter i tagfod og om påkrævet i kip, samt at ventilationsspalter i skråvægge ikke er tilstoppede, dvs. at gældende regler for ventilation er eller bliver opfyldt i forbindelse med en efterisolering af tagkonstruktionen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Meget høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales på det kraftigste at sørge for at der er en tilpas stor ventilationsspalte i skråvæggene, dvs. at gældende regler for ventilation er eller bliver opfyldt i forbindelse med en efterisolering af tagkonstruktionen.
I mange parcelhuse med tagudhæng, ligger isoleringslaget i etagedækkets bjælkelag/spærfod lige op ad udeluften. Øges tykkelsen af isoleringslaget, kan vind presse kold udeluft ind i isoleringslaget, hvilket medfører en nedkøling af tagetagens gulv. Det betyder, at de ønskede energibesparelser ikke bliver realiseret og at komfortforbedring, i form af mindre fodkulde i tagetagen, heller ikke indtræffer. Forudsættes, at gældende regler for tagventilation ellers er overholdt, vil der ellers ikke være nogen nævneværdige fugttekniske risici.
For at sikre isoleringslaget mod gennemstrømning af udeluft, er der behov for at etablere vindplader ved forkanten af isoleringslaget.
Den fornødne vindtæthed sikres ved etablering af vindplader i tagfoden. Etablering af tætsluttende vindplader kræver typisk en montage udefra. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være høje.
Forudsat at gældende regler for tagventilation ellers er overholdt, er udfordring med manglende vindtæthed i etagedæksniveau, nærmere sagt manglende vindbrædder, at energibesparelser ikke bliver realiseret og at komfortforbedring, i form af mindre fodkulde i tagetagen, heller ikke indtræffer. Der foreligger dermed ikke en reel skade, der skal afhjælpes. Men der vil være lidt forhøjede energiudgifter, mens manglende komfortforbedring er svær at becifre. I forhold til investeringen for at undgå skader vil disse omkostninger ligge i størrelsesorden lav.
Manglen vil opstå med det samme i form af manglende energibesparelse og manglende komfortforbedring.
Nedenfor kan du se et scenarier og tilhørende risikovurdering af manglende vindtæthed i etagedæksniveau, dog under forudsætning af at gældende regler for tagventilation er overholdt.
Scenariet forudsætter at gældende regler for tagventilation er overholdt.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Lav |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Ikke kritisk |
For at opnå den fulde udbytte af efterisoleringstiltaget anbefales at etablere vindplader eller lignende for at sikre vindtætheden i etagedæksniveau.
Ved efterisolering af udnyttede tagkonstruktioner er det vigtigt, at den indvendige beklædning i tagrummet danner et luft- og tilpas damptæt plan, så fugt fra indeklimaet ikke kan trænge ud i tagkonstruktionen. Da varme indeluft har et højt vandindhold, kan det flytte større mængder vanddamp – altså fugt – ind i tagrummet., Hvis tilstanden af den indvendige beklædning er utilstrækkeligt.
Det kan betyde at fugtniveauet i tagrummet bliver så højt, at der opstår vækst af skimmelsvampe på de koldeste overflader, dvs. på indersiden af hhv. tagdækning eller undertag, hvilket kan ende med at påvirke indeklimaet negativt. I værste fald – fx hvis der er store huller i det plan, der skal være lufttæt, – kan der opstå angreb af trænedbrydende svampe.
Kvaliteten af den indvendige beklædning skal afstemmes i forhold til resten af tagkonstruktionen. Vi belyser her tagkonstruktioner med en velventileret ventilationsspalte mellem isolering og undertag eller mellem isolering og tagdækning, se længere nede på siden:
Ventilation i tagkonstruktioner med hældning
Krav til kvaliteten af den indvendige beklædning bliver meget højere, hvis man vil bygge en konstruktion med diffusionsåbent undertag, hvor ventilationsspalten mellem isolering og undertag skal udelades, se nærmere længere nede på siden:Utilstrækkelig dampspærre ved diffusionsåbent undertag
Det er bedst at sikre, at der er en effektiv dampspærre, tætnet efter gældende regler, i konstruktionen. Men det kan nogle gange kun realiseres med meget store indgreb og dermed ekstraudgifter. Forskning har vist, at man under visse forholdsregler kan efterisolere tagkonstruktioner.
Den grøn stiplede linje viser placering af den indvendige beklædning, som omtales her.
Følgende forudsætninger skal være opfyldt:
Den fornødne lufttæthed kan ofte skabes ved mindre tiltag, som tætning af revner og huller i den indvendige beklædning på loft, skunkvæg og skråvæg. Herunder pudsreparationer, reparationer af revner i gipsplader med spartelmasse ilagt armeringsvæv, lufttætning over halogenspots ved fx indbygningskasser, gummilister i skunk- og loftslemme, tætning af gennemføringer med hensigtsmæssige manchetter, bøsninger eller langtidsholdbare elastiske fuger, mv. I samme kategori hører også aftrækskanaler, faldstammer og kanaler fra radonbrønd, mv., der skal være ført over tag. I så fald er det ikke nødvendigt at etablere en helt ny dampspærre. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.
Men hvor skunkvægge, skråvægge eller lofter udskiftes, anbefales på det kraftigste at etablere en ny tidssvarende dampspærre, som der senere – ved renovering af næste bygningsdel – kan tilsluttes til.
Ofte bliver skaden først opdaget når den har udviklet sig kraftigt, dvs. når der har etableret sig vækst af skimmelsvampe i store områder, evt. suppleret med angreb af trænedbryde svampe. I så fald vil skadesudredningen kræve at tagdækningen, undertag og det øverste lag isolering på flere kvadratmeter over utætheden, men oftest i hele tagkonstruktionen bliver taget ned, trækonstruktionerne skimmelafrenses og angrebet træ udskiftes. Derefter skal konstruktionen retableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden meget høj.
Om og hvor hurtigt luftutætheder i den indvendige beklædning fører til skader, afhænger af størrelsen og antal af luftutætheder, samt af indeklimaets fugtbelastningsklasse. Der kan gå mellem få år til flere år, før skaden er så kraftigt, at den bliver registreret.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af indvendige beklædninger der hhv. ikke er lufttætte nok og som er tilpas lufttætte med dampspærrefolie.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav til moderat |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales at sikre at alle ovenover beskrevne forudsætninger er opfyldte, herunder især
Listen er ikke udtømmende.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Ingen |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Ingen |
| Risiko efter 5 år | Ingen |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Ikke kritisk |
Forudsat at de ovenover i teksten listede seks forholdsregler er overholdt, er der ingen kritisk risiko ved at den indvendige beklædning kun har en moderat damptæthed.
Når hele tagdækningen bliver udskiftet, kan det være fristende at vælge et diffusionsåbent undertag direkte på isoleringen, da det reducerer tagkonstruktionens tykkelse – især i skråvæggene. Men denne type konstruktion er fugtteknisk meget krævende, fordi der mod indeklimaet skal være et luft- og vanddampdiffusionstæt lag, svarende til en dampspærre med en stor damptæthed, som bliver monteret på en tidssvarende måde hvad angår tæthed.
Grunden til at der på den indvendige side af tagkonstruktionen (på den indvendige side af isoleringslaget) er behov for et helt luft- og damptæt lag er, at diffusionsåbne undertage (placeret på den udvendige side af isoleringen) alligevel ikke er helt diffusionsåbne. Det betyder at fugtvandringen igennem det diffusionsåbne undertag forgår lidt langsommere end fx igennem isoleringsmaterialer eller luft. Fugtniveauet i luften ændrer sig i årets løb og tagkonstruktionens materialers fugtindhold skal derfor periodisk tilpasses gennem det diffusionsåbne undertag. De diffusionsåbne undertage er dimensioneret til, at det kan ske. Men de er ikke dimensioneret til, at der derudover kan passere yderligere fugt, der er trængt ind i tagkonstruktionen fra indeklimaet.
Derfor er der – også fx bag intakte pudslag – behov for en dampspærre med en stor damptæthed (Z-værdi over 50 GPa·m² s/kg), og at dampspærrens samlinger og dens samlinger med tilstødende bygningsdele skal være så tætte, som det forventes i et nybyggeri. Manglende damp- eller lufttæthed vil forårsage at den relative luftfugtighed på den indvendige side af det diffusionsåbne undertag – om ikke andet periodisk – bliver så høj, at der opstår betingelser for vækst af skimmelsvampe på undertaget, som over tid kan udvikle sig så meget at det påvirker indeklimaet negativt.
Alternativt til en løsning med et diffusionsåbent undertag direkte på isolering kan man vælge at ventilere undertaget, dvs. at man hæver tagdækningen så meget, at der bliver plads til en tilpas stor luftspalte mellem isolering og undertag, så tagkonstruktionen kan udføres som en ventileret tagkonstruktion efter gældende regler, som beskrevet i energirenoveringsløsningerne for tagkonstruktioner i afsnittene om diffusionstæt ventileret undertag.
Anvendelse af et diffusionsåbent undertag direkte på isolering kræver, at der etableres en dampspærre i hele tagkonstruktionen, dvs. på den indvendige side af alle skunkvægge, skråvægge og lofter over opvarmede rum. Dampspærren kan eventuelt monteres på den indvendige side af de eksisterende beklædninger, hvorefter der sættes en ny beklædning på. Hvis der allerede er en slags dampspærre i konstruktionen, anbefales at fjerne den. Under visse forudsætninger kan den eventuelt blive siddende, men det anbefales at inddrage en fugttekniker for at udarbejde en passende løsning. Det er vigtigt, at dampspærren bliver tætnet i samlinger og mod alle tilstødende bygningsdele. Også ned gennem etagedækket skal dampspærren udføres omhyggeligt og tilsluttes dampspærre i den underliggende etages loft.
Derudover tætnes alle gennembrydninger af dampspærren, såsom skunk- og loftslemme med fx gummilister, loftslemme, el-kontakter eller halogenspots med fx indbygningskasser, gennemføringer med hensigtsmæssige manchetter, bøsninger eller langtidsholdbare elastiske fuger, mv. Aftrækskanaler, faldstammer og kanaler fra radonbrønd, mv., skal være ført over tag. Afsluttende anbefales at gennemføre en trykprøvning, for at teste og i givet fald supplere dampspærrens lufttæthed.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være høje.
Hvis der opstår tvivl om løsningen med et diffusionsåbent undertag direkte på isolering, herunder placering af dampspærren, anbefales at inddrage en fugtteknisk rådgiver.
Ofte bliver skaden først opdaget når den har udviklet sig kraftigt, dvs. når der har etableret sig vækst af skimmelsvampe på undersiden af det diffusionsåbne undertag i store områder. Det hænger sammen med, at den overflade, hvor skaden vil opstå, ikke er tilgængelig. Skadesudredningen kræver i givet fald at tagdækningen, undertag og det øverste lag isolering på flere kvadratmeter i hele tagkonstruktionen bliver taget ned og trækonstruktionerne skimmelafrenset, inden konstruktionen kan reetableres. Ved retablering skal der enten etableres en helt tæt dampspærre på den indvendige side, eller tagkonstruktionen skal ændres til en ventileret tagkonstruktion, dvs. at der skal etableres en ventilationsspalte under undertaget, samt alle andre ventilationsåbninger der er nødvendige i en tagkonstruktion, ventileret efter gældende regler. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden høj til meget høj.
Om og hvor hurtigt manglende diffusionstæthed af dampspærreplanet i konstruktioner med diffusionsåbent undertag direkte på isolering fører til skader, afhænger af diffusionstætheden af den indvendige beklædning, diffusionstætheden af det diffusionsåbne undertag, og sidst men ikke mindst indeklimaets fugtbelastningsklassen. Der kan være tale om få til flere år.
Nedenfor kan du se et scenarier og tilhørende risikovurdering af en løsning med diffusionsåbent undertag direkte på isolering, hvor der ikke er blevet etableret en dampspærre med en Z-værdi på over 50 GPa·m² s/kg, og som er monteret på en tidssvarende måde hvad angår tæthed.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Høj |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til stor risiko |
Ved efterisolering af tagkonstruktionen, især skunkrum, skal det sikres at vandrør ikke flyttes i den kolde del af konstruktionen, da dette medfører risiko for frostskader. Frostskader på vandrør kan resultere i rørbrud, hvilket som regel fører til lokale vandskader, som på grund af vandtrykket i rørene kan være meget kraftige.
Ligeledes er det vigtigt, at installationer kan inspiceres ved almindeligt drift- og vedligehold. Manglende tilgængelighed af installationer kan resultere i svigt med uopdagede skader, som fx siveskader eller rørbrud på vandførende rør.
Udfordringerne kan opstå i alle typer bygninger, dog afhængigt af tagets konstruktion og om der udføres en kold eller en varm skunk.
Frostsikkerhed af vandrør kan opnås ved tilstrækkelig isolering af rørene. Isoleringen skal fastholdes, så den ikke falder ned af rørene og i værste fald ender med at tilstoppe ventilationsspalterne. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave.
Inspektion af installationer skal sikres ved at der er adgangslemme til skunkrum eller ved at flytte installationerne ud af skunkrummet/isoleringslaget. Som minimum skal installationerne være uden samlinger, hvor der ikke er adgang til inspektion.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være moderate.
Frostsprængning fører typisk til kraftige, akutte vandskader, som ved hurtig skadesafhjælpning kan håndteres lokalt, og vil typisk omfatte nedrivning, skimmelafrensning, affugtning og retablering. Men der vil ved hurtig indgriben ikke skulle forventes angreb af trænedbrydende svampe. Alligevel vurderes, at udbedringsomkostninger vil ligge i størrelsesorden høj til meget høj, i forhold til investeringen for at undgå skader.
Ved manglende adgang til inspektion og deraf afledte skader, kan skadesudviklingen ske uopdaget over lang tid. Det kan udløse store skader, som fx langsomt udviklende vandskader med angreb af skimmelsvampe og trænedbrydende svampe i større omfang. I så fald vil udbedringsomkostninger, i forhold til investeringen for at undgå skader, ligge i størrelsesorden moderat til meget høj.
Om og hvornår frostsprængninger opstår, afhænger dels af hvor lidt isolering der er lagt om de vandførende rør, og dels af hvor koldt vejret bliver. Hvornår vandrør bliver utætte afhænger af deres alder og kvaliteten af samlingerne.
Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurdering af hhv. ikke at frostsikre og ikke at sikre inspektionsmuligheden af vandrør i en tagkonstruktion.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales på det kraftigste at isolere vandførende rør tilstrækkeligt eller at flytte dem ind i husets opvarmede volumen.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investeringsomkostninger | Moderat |
| Udbedringsudgifter | Moderat til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem periodisk risiko |
Det anbefales at sørge for at installationer kan inspiceres, eller at installationer udskiftes til nye uden samlinger.
I tagrum er der typisk etableret en gangbro således, at der er nem adgang på langes af tagrummet for inspektion af taget og drift og vedligeholdelse af eventuelle installationer i tag og tagrum. Det er essentielt, at denne gangbro er placeret med en ventileret luftspalte på mindst 50 mm over loftsisoleringen.
Gangbroen er af et diffusionstæt materiale, som fugten, der vandrer op igennem isoleringen, ikke kan passere igennem. Er der ikke en ventileret luftspalte under gangbroen, bliver denne fugt fastholdt under gangbroen, hvilket kan ende med, at der opstår vækst af skimmelsvampene på undersiden af gangbroen.
Investeringsomkostningerne for at hæve gangbroen mindst 50 mm over isoleringslaget vil omfatte en forhøjning af etagedæksbjælkerne, som gangbroen placeres ovenpå. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave.
Er der opstået skimmelsvampevækst under gangbroen, vil udbedringsomkostninger omfatte en udskiftning af gangbroen og den underliggende isolering. Saneringen skal foretages under afskærmning af de påvirkede områder, så en yderligere spredning af skimmelsvamp til de resterende konstruktioner i tagrummet undgås. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger ligger i størrelsesorden høj.
Om og hvornår der opstår skimmelsvampevækst under gangbroen afhænger mange parametre, fx kvaliteten af loftskonstruktionens dampspærre, fugtbelastningen i indeklimaet, materialet, gangbroen er lavet af. Ved høj fugtbelastning og et plademateriale som gangbro, kan skimmelsvampevækst opstå i løbet af de første år.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af at gangbroen er monteret uden afstand til underliggende isoleringslag.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Mellem til høj |
Det anbefales på det kraftigste at etablere den nødvendig afstand imellem gangbro og underliggende isoleringslag.
Det er oplagt at efterisolere ældre flade tage, ved at omdanne dem til en kompakt varmtagskonstruktion. I mindre bygninger er de oprindelige flade tage som regel opbygget af trækonstruktioner, dvs. organiske materiale, hvilket gør dem fugtfølsomme. Ved omdannelse til en kompakt varmtagskonstruktion anvendes den tidligere tagmembran ofte som den nye dampspærre i en varmtagskonstruktion. Derpå opbygger man et nyt lag isolering, afsluttet med en tagmembran.
I sådan en konstruktion er det vigtigt, at den nye dampspærre og den nye tagmembran samles damptæt, for at forhindre, at der bliver presset fugtig indeluft i isoleringslaget. Derudover skal den nye dampspærre (den tidligere tagmembran) også være vandtæt. Det hænger sammen med at disse kompakte varmtagskonstruktioner ikke er ventilerede. Det kan derfor ikke undgås, at der ligger en vis mængde fugt i isoleringslaget, som flyttes rundt afhængigt af årstiden. I perioder kan denne fugt kondensere og blive til vand. For at det kondenserede vand ikke kan dryppe igennem loftet og ned i indeklimaet, er det vigtigt, at den nye dampspærre (dvs. den tidligere tagmembran) er vandtæt.
Før efterisoleringen monteres, tætnes den oprindelige tagmembran 100 % vand- og lufttæt. Dette betyder, at alle de utætheder, som muligvis har eksisteret imens dampspærren havde funktion som tagmembran, skal tætnes. For eksempel skal huller efter gamle taghætter, nedlagte ovenlysvinduer, eller andre gennemføringer lukkes og den gamle tagmembran skal tætnes.
Ovenlysvinduer kan også føres med op igennem efterisoleringen. Desuden er det vigtigt, at dampspærren i kanterne samles tæt med den nye tagmembran, for at forhindre fugt fra fx indeklimaet eller udefra i at trænge ind i konstruktionen. Det kræver nogle ekstra arbejdstimer, at gennemgå og lappe alle huller i den tidligere tagmembran, som nu skal være dampspærre. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave.
Er den nye dampspærre utæt, kan det føre til mere elle mindre store fugtskader. Kilden til sådanne fugtskader kan være svær at finde, så kildesøgningen i sig selv kan blive til en udgift. Derudover er den underliggende konstruktion typisk bærende og af organisk materiale (fx træ), så der er stor risiko for vækst af skimmelsvampe, men også for angreb af trænedbrydende svampe. Dermed kan udbedringen af skaderne være svær og omfattende. Omfanget vil selvfølgelig altid afhænge af, hvor stor mængder vand der er tale om hvor hurtigt skaden bliver opdaget. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger ligger i størrelsesorden høj til meget høj.
Tidshorisonten for skadesudviklingen er afhængig af, hvor store utætheder i dampspærren og mellem dampspærre og ny tagmembran der er tale om, samt fugtbelastningen indefra.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at sikre sig at den gamle tagmembran er vand og lufttæt nok til at kunne fungere som den nye dampspærre i det flade tag.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Mellem |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Høj |
Det anbefales på det kraftigste at man få tætnet alle utætheder i den gamle tagmembran, så den kan bruges som ny dampspærre, for at undgå vandindtrængning i konstruktionen.
Det er oplagt at efterisolere ældre flade tage, ved at omdanne dem til en kompakt varmtagskonstruktion. I mindre bygninger er de oprindelige flade tage som regel opbygget af trækonstruktioner, dvs. organiske materiale, og den oprindelige tagmembran er ventileret. Dvs. at der er en ventileret luftspalte under tagbrædderne. Ved omdannelse til en kompakt varmtagskonstruktion, etablerer man et nyt lag isolering, afsluttet med en tagmembran, ovenpå den gamle tagkonstruktion. For at energibesparelsen af efterisoleringen kan høstes, skal den gamle ventilationsspalte lukkes effektivt, ellers vil kold udeluft kunne løbe bagom det nye isoleringslag.
Det er dog essentielt, at denne lukning først foretages efter at en opvarmningssæson er overstået. Dette skyldes, at materialerne, der ligger omkring denne luftspalte har – før efterisoleringen – været placeret på den kolde side af tagkonstruktionen og har indstillet deres fugtbalance derefter. Dvs. at materialerne typisk har et fugtindhold, der er højere end acceptabelt i lukkede konstruktioner.
Når efterisoleringen er blevet udført, ligger den gamle ventilationsspalte og de omkringliggende materialer på den varme side af konstruktionen. Materialerne vil derfor indstille deres fugtniveau til den nye placering og i den proces afgive fugt, med fordel kan bortventileres igennem den gamle ventilationsspalte. Hvis spalten til gengæld bliver aflukket før denne fugtafgivelse sker, vil der opstå en høj relativ luftfugtighed i området og der vi opstå stor risiko for vækst af skimmelsvampe på undersiden af det oprindelige tagunderlag (tagbrædder eller krydsfinerplader under den oprindelige tagmembran). Disse konstruktionsdele er placeret tæt ved opholdszonen og skimmelsvampevækst vil derved kunne påvirke indeklimaet negativt.
For at undgå sådanne skader, skal den gamle ventilationsspalte lukkes forskudt ift. montering af efterisoleringen, således restfugten kan nå at blive udtørret igennem ventilationsspalten. Dvs. at ventilationsspalten først må lukkes en opvarmningssæson efter at den nye varmtagskonstruktion er blevet etableret og taget i brug.
Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes at investeringer til en forskudt lukning af ventilationsspalten, dvs. først en opvarmningssæson efter ibrugtagning af den efterisolerede løsning, er lave.
Hvis der grundet for tidlig lukning af ventilationsspalten opstår skimmelsvampevækst på undersiden af det oprindelige tagunderlag, skal disse udbredes. Det foretages typisk ved at åbne lofterne indefra til undersiden af tagunderlaget, så det kan skimmelafrenses. Dette foretages under sikkerhedsforanstaltninger, såsom nødvendig afskærmning til resten af boligen, mv. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger vil ligge i størrelsesorden høj til meget høj.
Hvis ventilationsspalten lukkes for tidligt, vil tidshorisonten for skadsudviklingen være indenfor de første år, så risikoen for at skaden indtræffer inden for de første 5 år vil være høj.
Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af at den gamle ventilationsspalte i det flade tag bliver lukket før der er passeret en opvarmningssæson.
| Risikovurdering | |
|---|---|
| Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen | Lav |
| Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader | Høj til meget høj |
| Risiko efter 5 år | Høj |
| SAMLET RISIKOVURDERING | Meget høj |
Det anbefales på det kraftigste først at lukke den gamle ventilationsspalte efter at den efterisolerede konstruktion har været i brug i mindst en opvarmningssæson.