Guide til fugt

Denne del af guiden indeholder risikovurderinger af supplerende tiltag som fortages når en bygning energirenoveres, dvs. tiltag udover monteringen af isoleringsmaterialet. Guiden belyser konsekvenser af at undlade at udføre energiløsninger som beskrevet og anbefalet af Byggeri og Energi.

Fokusset i i guiden ligger på tiltag som bør udføres når der foretages energirenovering af facader samt vinduer og døre.

Reduceret luftskifte efter energiforbedring af vinduer

Når vinduer udskiftes, bliver klimaskærmen tættere, selvfølgelig under forudsætning af at vinduerne bliver monteret korrekt. Årsagen til en tættere klimaskærm er dels at rammer i nye vinduer typisk slutter tættere til karmen end i ældre, udtjente vinduer, og dels at vinduesfuger efter korrekt udskiftning af vinduer typisk er tættere end ældre vinduesfuger.

Afhængigt af byggeperioden kan tætning af de eksisterende vinduesfuger alene bestå af udvendige mørtelfuger, mens der indvendigt kun er opsat tilsætningslister (især i ’50er til ’70erne) eller lysningspaneler (f.eks. patriciervillaer eller lignende). Elastiske fuger, men også andre typer fuger, som ofter er anvendt i nyere tid, kan ved manglende vedligehold være blevet utætte.

Ved at tætne klimaskærmen, minimeres luftskifte og træk, hvilket hhv. reducerer energiforbruget og forbedrer komforten. Samtidig indebærer en tættere klimaskærm, at det naturlige baggrundsluftskifte bliver dårligere, hvilket typisk fører til en stigning i fugtniveauet i indeklimaet. Det fører til øget risiko for skimmelsvampevækst på især kuldebroer, som ofte vil være synlig på de indvendige overflader. Typiske kuldebroer i ældre, uisolerede bygninger er lysninger, ydervægshjørner og lignende. Også niveauet af andre uønskede stoffer som f.eks. CO2, partikler, radon og lignende vil stige med et reduceret luftskifte.

Der skal kompenseres for det reducerede baggrundsluftskifte, når man vil undgå ophobning af uønskede stoffer og høj relativ luftfugtighed i indeklimaet, og dermed blandt andet at der opstår skimmelsvampevækst på indvendige overflader af kuldebroer. Dvs. at ventilationen skal øges, dog kun i en grad, at energitabet ikke bliver for stort. Læs mere om forskellige ventilationsformer i:

Guide til ventilation i enfamilieshuse

Her nævnes kort de overordnede muligheder:

  • God naturlig ventilation 

    Denne løsning er hensigtsmæssig, når det ikke eller ikke med det samme er muligt at etablere et ventilationsanlæg i boligen. Der bør sættes ind med 2 tiltag: Dels at sikre at der er udeluftventiler, som også står åbne, og dels at der luftes regelmæssigt ud med gennemtræk. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til dette supplerende tiltag at være lave. Der vil være behov for følgende tiltag:

    Udeluftventiler: 
    Der anbefales et passende antal åbne udeluftventiler i en passende størrelse. Tommelfingerreglen jf. BR er for boliger med almindelige rumhøjder følgende: En nettoåbning på ca. 30 cm² pr. 12,5 m² gulvareal. Der kan f.eks. anvendes spalteventiler, som typisk har en nettoåbning på 30 cm², i et passende antal vinduer pr. lokale. Der kan også etableres udeluftventiler i ydervæggene. Disse er typisk større, mere synlige og der burde vælges nogle, der kan reguleres, for ikke at give for meget træk.

    Udluftning med gennemtræk:
    Derudover er der behov for udluftning med gennemtræk i boligen, hvilket kræver en regelmæssig og disciplineret indsats af beboerne, især i vintermånederne, hvor ventilation er den afgørende metode til at holde luftfugtigheden nede. 
     

    - Boligen skal luftes ud 2-3 gange i døgnet, især morgen og aften. Hvis man opholder sig hjemme om dagen, luftes også ud midt på dagen.

    - Der skabes gennemtræk ved hver udluftning, dvs. at der åbnes mindst ét vindue i hvert lokale og alle indvendige døre holdes åbne.

    - Gennemtrækket holdes i 5-10 minutter. Udluftningen skal være længe nok, for at udskifte (næsten) hele boligens luftvolumen, og kort nok for at boligen/bygningsdele ikke køles ned.

Image

Kilde: SBi-anvisning 277

De følgende 3 andre måder at forbedre luftskiftet på, vurderes sammenlignet med hele energiløsningen til at reducere varmetabet igennem vinduer og døre, at indebære investeringer i størrelsesorden moderat til høj:

  • Hybridventilation
    Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med mekanisk ventilation. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding vil være i drift om vinteren, mens den naturlige ventilation anvendes om sommeren og i overgangsperioder. Energiløsning: Etablering af hybridventilation
  • Ventilationsanlæg med varmegenvinding
    Det anbefales at installere et ventilationsanlæg med varmegenvinding, hvis et hus er relativt nyt, velisoleret og tæt, eller hvis et ældre hus bliver efterisoleret og tætnet grundigt.
    Energiløsning: Ventilationsanlæg med varmegenvinding
  • Boligventilationsvarmepumpe
    Boligventilationsvarmepumper anbefales til energirenoverede tætte huse, hvor den primære varmekilde er dyr, f.eks. i form af elvarme, ældre olie-, eller gaskedler. En boligventilationsvarmepumpe er et ventilationsanlæg med aktiv varmegenvinding.
    Energiløsning: Boligventilationsvarmepumpe

Når skaden er indtrådt, dvs. når der har etableret sig vækst af skimmelsvampe på kolde overflader (lysninger, ydervægshjørner, mv.), vil skadesudbedringen kræve en skimmelafrensning af overfladerne. Omkostninger til skimmelafrensning er afhængige af, hvor hurtigt der bliver grebet ind. Jo længere de høje fugtniveauer står på, desto større kan de påvirkede arealer blive. Ved mindre arealer (størrelse af ca. 1 A4-ark) kan bygherre/beboere selv fjerne skimmelsvampevæksten ved først at vaske og skrubbe overfladen rent med et egnet desinficerende middel og efterfølgende med rent vand.

Ved større arealer eller gentagen skimmelsvampevækst på stedet er der behov for professionel skimmelafrensning. Som nævnt kan størrelsesorden af skader variere meget alt efter hvor hurtigt der bliver grebet ind. Dertil kommer behovet for at udføre tiltag til at forbedre ventilationen, som f.eks. tilpas mange udeluftventiler. Når disse omkostninger sammenlignes med investeringen til ”God naturlig ventilation” vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden lav til moderat for skader der kan fjernes af bygherre og høj for skader, der skal udbedres af professionelle.

Ved manglende eller for lidt ventilation vil fugtniveauet i indeklimaet med vished stige. Hvor stor stigningen vil være og hvornår dette vil føre til skimmelsvampevækst, er afhængig af mange parametre, herunder:

  • den givne fugtproduktion (antal beboere og brugsvaner vedr. bad, tøjtørring, madlavning/brug af emhætte, mv)
  • om der er en vis ventilation (f.eks. udsugning fra badeværelser, udsugningsemhætte, enkelte udeluftventiler)
  • samt størrelsesorden og intensitet af kuldebroer.

Det betyder samtidig, at tidshorisonten kan variere fra én opvarmningssæson til flere år.

Nedenfor kan du se to scenarier og tilhørende risikovurdering af ikke at sørge for tilstrækkelig ventilation og hhv. hurtig eller ingen indgriben.

Til risikovurderingen vurderes i forhold til investeringen i ”God naturlig ventilation”.

Scenarie 1: Ikke tilstrækkelig naturlig ventilation, men der gribes hurtigt ind
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Lav til moderat
Risiko efter 5 år Høj
SAMLET RISIKOVURDERING Mellem risiko

Efter en vinduesudskiftning anbefales at sikre tilstrækkelig ventilation med tilpas udeluftventiler og regelmæssig udluftning med gennemtræk.

Scenarie 2: Ikke tilstrækkelig naturlig og ingen indgriben
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Høj
Risiko efter 5 år Høj
SAMLET RISIKOVURDERING Høj

Efter en vinduesudskiftning anbefales at sikre tilstrækkelig ventilation med tilpas udeluftventiler og regelmæssig udluftning med gennemtræk.

2-trins-fuger fremfor ét-trins-fuger omkring vinduer og døre

Om nye vinduer medfører den ønskede energibesparelse, komfortforbedring og holdbarhed, afhænger i høj grad af, om vinduesfugen bliver udført korrekt. Vinduesfugen har 3 funktioner: Tæthed udadtil (regntæthed), isolering og tæthed indadtil (luft- og diffusionstæthed), hvilket gør dem til en kompleks bygningsdel.

Vinduesfugerne bliver erfaringsmæssigt ikke altid udført korrekt og konsekvenserne kan i værste fald være, at bygherren sidder tilbage med de samme trækgener, et unødigt energitab og i værste fald en vandskade på eller omkring vinduerne. Det sidstnævnte hænger sammen med at en manglende eller forkert udformet vinduesfuge kan medføre vandindtrængning og/eller kondensdannelse på vindue, lysning og især lette væg-/gulvkonstruktioner.

Image

2 fuger – én udvendig og én indvendig

Lufttætheden af vinduesfugen har en stor betydning, da de mindste luft-u-tætheder kan medføre, at op til 2 % af den slagregn, der løber ned forbi en utæhed, trænger ind i klimaskærmen. Dette kan pr. regnhændelse løbe op i op til ét eller flere glas indtrængende vand (Kilde: Olsson, Lars. Rain intrusion rates at facade detail – a summary og results from four laboratory studies. Nordic Symposium on Building Physics, NSB17.). Derudover sikrer lufttætheden, at der ikke opstår træk eller utilsigtet luftskifte, hvilket er vigtigt for hhv. komfort og energibesparelse. Vinduesfugens tæthed forbedres markant, hvis der etableres en to-trins-tætning, dvs. udvendigt en fuge som regnskærm og indvendigt en fuge til luft- og damptæthed. Den udvendige fuge skal være vind- og regntæthed, dertil skal den være lufttæt men diffusionsåben. Det kan være en mørtelfuge, diffusionsåbne skumbånd, mv.. Den indvendige fuge skal være luft- og dampdiffusionstæt, f.eks. ved anvendelse af elastisk fugemasse, dampspærre med egnet tætning til tilstødende bygningsdele. Den dobbelte tætning på ind- og udvendig side af klimaskærmen sikrer den så vigtige tæthed af vinduesfugerne.

Konsekvenser af at der kun etableres en udvendig fuge

Udføres kun den udvendige fuge, ligger der kun ét tæthedsplan yderst i konstruktionen, som skal være 100 % tæt og altid vedligeholdes omhyggeligt, for at der hverken trænger vand eller vind ind igennem utætheder. Derudover vil der i den kolde del af året kondensere vanddamp fra den varme fugtige indeluft på den indvendige side af den udvendige fuge. Af erfaring vides, at der kondenserer så meget vand, at det i træ- eller betonkonstruktioner ikke kan accepteres. Er ydervægge af murværk, kan murværkets kapillarsugningsevne eventuelt kompensere for denne vandpåvirkning, men kun hvis indeklimaet holdes tilaps tørt. Dette kræver tilstrækkelig ventilation, se mere længere nede på siden:

 Reduceret luftskifte efter energiforbedring af vinduer

Undtagelsesvis og kun hvis både lysningen er af mursten (dvs. et kapillarsugende materiale), der er lav fugtbelastning i indkelimaet og der pga. af f.eks. fredning ikke må skæres i eventuelle lysningspaneler, kan man overveje, om en udvendig fuge alene kan benyttes.

For at undgå fugtskader, utilsigtet energitab eller komfortreduktion, etableres derfor to fuger:

  • En udvendig diffusionsåben, luft- og slagrengstæt fuge
  • En indvendig luft- og diffusionstæt fuge.

For uddybende beskrivelse af udformning af selve vinduesfugerne henvises til fagliteraturen, herunder BygErfa blade eller SBi-anvisninger, eller til den digital og gratis tilgængelige Fugeguide fra Fugebranchen (FSO):

Fugeguiden på danskindustri.dk 

For at kunne etablere fugerne korrekt, kan der være behov for forskellige supplerende tiltag:

  • Vederlag i lysning
    Der skal være et bæredygtigt underlag for fugerne i de eksisterende lysninger. For at kunne etablere en holdbar fuge mellem vindueskarm og lysning, både udvendigt og indvendigt, skal mangler i f.eks. murstensfacadens fuger eller lysningers pudslag udbedres. I visse tilfælde kan det være nødvendigt at etablere et nyt pudslag, f.eks. hvis karmdybden eller placeringen af vinduet i facaden ændres. Det er efter montagen af det nye vindue i principet umuligt at udbedre mangler i underlaget, uden at demontere vinduet. Sammenlignet med hele energiløsningen ”Udskiftning af vinduer”, vurderes investeringer til opretning af vederlag i lysningen at være lave til moderate.
  • Tilgængelighed af den indvendige fuge
    Det kan være en udfordring at skabe adgang til fugen indefra, f.eks. hvis der på indvendig side sidder lysningspaneler, vinduesplade, tilsætninger mv. I så fald skal det planlægges før vinduesmontage, hvordan den indvendige fuge kan blive etableret. I visse tilfælde er det hensigtsmæssigt midlertidigt at demontere vinduespladen og/eller lysningerne. Hvis lysningerne er meget svære at tage ned, kan man skære en stribe af lysningen, som efter fugningen lukkes med en træliste, se illustration ”Før” og ”Efter” fra selve energiløsningen / herunder:

Image

Sammenlignet med hele energiløsning ”udskiftning af vinduer”, vurderes investeringer til at skabe adgang til at kunne etablere den indvendige fuge at være lave til moderate.

Der er overordnet følgende mulige skadesscenarier: 

  • Fugtskade på vindue og tilstødende klimaskærm
    Vandindtrængning igennem vinduesfugen kan, afhængigt af vandmængden, ved mindre vandmængder forårsage forvitringer af overflader, herunder skimmelsvampevækst, og kræve afrensning og ny behandling af overflader. Større vandmængder kan resultere i angreb af trænedbrydende svampe på trævinduer og/eller tilstødende bygningsdele af træ, som f.eks. træskeletkonstruktioner, CLT-elementer, mv, som kan kræve udskiftning af bygningsdele. Skadesudbedringen vil derfor kunne svinge, alt efter hvor hurtigt skaden opdages. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger at ville ligge i størrelsesorden moderat til høj.
  • Træk i bygning og/eller energitab på grund af utilsigtet luftskifte
    Utætheder, der medfører trækgener eller utilsigtet luftskifte og dermed energitab, vil umiddelbart reducere komfort og energibesparelsen. Tages der ikke hånd om større lækager, kan det i den kolde årstid lokalt føre til kondensdannelse i klimaskærmen, som med tiden kan udvikle sig til fugtskader. Udbedring af sådanne skader vil eventuelt kræve at konstruktionen lokalt åbnes, fugtskaden renoveres, samt at fugen etableres korrekt, dvs. at utætheden lukkes. Da der er tale om lokal udbedring, vil omkostninger i forhold til investeringen for at undgå skader ligge i størrelsesorden lav til moderat.
  • Fugtskader på vindue og tilstødende klimaskærm
    Om og hvornår der reelt opstår fugtskader på grund af utætte fuger eller fordi f.eks. den indvendige fuge ikke blev etableret, kan ikke forudsiges, da trykforholdene og slagregnspåvirkning af facader har en indflydelse. Vandskaderne vil blandt andet være afhængig af orientering af facaden og af bestemte vejrforhold.
  • Træk i bygningen og/eller energitab på grund af utilsigtet luftskifte
    Træk eller utilsigtet energitab vil opstå fra udførelsestidspunktet af. Udviklings af skader på grund af kondensdannelse i klimaskærmen forårsaget af utilsigtede utætheder vil tage længere tid, dvs. mange år, lidt afhængigt af fugtbelastningsklassen i indeklimaet.

Nedenfor kan du se to scenarier og tilhørende risikovurdering ved utætheder i vinduesfuger med hhv. vandskade og med træk og energitab som konsekvens.

Scenarie 1: Utilsigtet utæthed i vinduesfuge, der fører til vandskade
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav til moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Moderat til høj
Risiko efter 5 år Mellem
SAMLET RISIKOVURDERING Mellem

Det anbefales at sikre et bæredygtigt vederlag til indvendig og udvendig fuge. Det anbefales at etablere både en indvendig og en udvendig fuge, også hvis det betyder at der skal skæres i lysninger og/eller etableres afdækningslister, for at skjule den nye fuge.

Scenarie 2: Utilsigtet utæthed i vinduesfuge, der fører til træk og energitab
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav til moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Lav til moderat
Risiko efter 5 år Mellem til høj
SAMLET RISIKOVURDERING Mellem

Det anbefales at sikre et bæredygtigt vederlag til indvendig og udvendig fuge. Det anbefales at etablere både en indvendig og en udvendig fuge, også hvis det betyder at der skal skæres i lysninger og/eller etableres afdækningslister, for at skjule den nye fuge.

Tætning af forsatsrammer og koblede rammer

Når man renoverer bygninger med gamle bevaringsværdige 1-lags vinduer anbefales det, at man etablerer forsatsrammer eller koblede rammer for at bibeholde det arkitektoniske udtryk.

Hvis de eksisterende vinduer allerede forsatsrammer eller koblede rammer, anbefales det, at man udskifter det inderste glas med energiruder. Men uanset hvilket af disse tilfælde som der er tale om, skal man være sikker på, at tætningslisten imellem vinduesrammen og enten forsatsrammen eller den indvendige koblede ramme er elastiske, intakte og uden huller, samt at beslagene trækker den inderste ramme helt ind til karmen, så fugen mellem ramme og karm lukker lufttæt. Det forhindrer varm fugtig indeluft trænger ind i hulrummet imellem de to rammer, hvor den om sommeren vil forårsage kondens på de udvendige ruder.

Desuden skal det sikres, at der er tilpas udluftning fra hulrummet imellem de to ruder til udeluften, for at kondens, der periodisk vil opstå på basisvinduet (den udvendige ramme), kan blive bortventileret til det fri. Er det ikke muligt, vil kondensen løbe ned ad ruden og ramme bundramme/bundkarm, hvor det ødelægger malingen. Hvis der gentagende gange står kondens på bundramme/bundkarm, vil vandet kunne trænge ned under lakeringen af træet og blive fanget her. Træet vil ikke kunne udtørre og derved øges risiko for revner, deformationer og for angreb af trænedbrydende svampe, hvilket reducerer levetiden af vinduet.

Investeringsomkostningerne for at undgå disse skader inkluderer nye tætningslister, omhyggelig montering af tætningslisterne samt justering og eventuelt udskiftning af beslagene, hvis de eksisterende ikke kan trække rammen tæt ind til karmen. Tætningslisterne samt beslagene er dog typisk en del af den leverance, som disse energiløsninger:

Energiløsning: Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer

Energiløsning: Energiforbedring af vinduer med koblede rammer

Sammenlignet med hele energiløsningerne, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag derfor at være lave til moderate.

Udbredningsomkostningerne afhænger af, hvornår man griber ind. De første skader opstår i vinduets overfladebehandling, dvs. malingen, hvilket kræver almindeligt vedligehold. Hvis der ikke udføres reparationer af revnet maling, begynder selve træet i karm og ramme at tage blive opfugtet og det kan ende med dele af bundkarm og/eller bundramme skal udskiftes før tid. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger at være moderate til høje.

Hvor hurtigt disse skader indtræffer, afhænger af hvordan indeklimaforholdene, altså hvilken fugtbelastningsklasse, det tilstødende lokale er, samt hvor alvorlig utæthederne i det pågældende vindue er. Disse parametre betyder, at risikoen for at skaden indtræffer varierer fra den første opvarmningssæson og op til flere år.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af ikke at havde tætnet den indvendige ramme mod karm  og ikke af have sikret tilpas udluftningsåbninger mellem hulrummet mellem de to rammer og det fri.

Scenarie: Ikke tætnet mellem inderste ramme og karm samt ikke tilstrækkelig ventilation mellem hulrummet mellem rammerne og det fri
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav til moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Moderat til høj
Risiko efter 5 år Mellem til høj
SAMLET RISIKOVURDERING Høj

Forundersøgelser før udvendig efterisolering af eksisterende ydervæg

En udvendig efterisolering på en eksisterende væg skal monteres fast og langtidsholdbart. Derfor er det vigtigt at kontrollere tilstanden af den eksisterende ydervæg. Det skal sikres, at den eksisterende ydervæg har den nødvendige bæreevne til at optage den nye belastning fra efterisoleringen, samt at isoleringen kan fastmonteres sikkert på det udvendige materialelag. Ved høje bygninger kan der være behov for vurdering af en statiker.

Skader i facaden, såsom revner, kan være udtryk for sætningsskader eller andre statiske forhold, men kan også være rent kosmetiske. Også kosmetiske skader i facaden anbefales udbedret, for at sikre, at der ikke opstår uhensigtsmæssige luftstrømme bag isoleringen.

Ved systemer hvor isoleringen klæbes på facaden skal der kunne opnås vedhæftning mellem klæber og underlag, selvom systemet ikke bliver båret af klæberen. Klæbningen er der typisk for at sikre at der ikke er sprækker mellem isolering og den oprindelige væg, for at forhindre koldt luft i at kunne trække ind bag isoleringen.

Ses afskalninger på den oprindelige vægoverflade eller smitter vægoverfladen af, anbefales det at rense den til fast og bæredygtigt underlag. I tvivlstilfælde anbefales det at udføre en trækprøve på den eksisterende ydervæg for at tjekke om væggens trækstyrke lever op til kravene angivet af isoleringssystemets leverandør.

Hvis efterisoleringen ikke sidder fast på facaden og der kan trække koldt luft bag om isoleringen, nedsættes isoleringsevnen, dvs. man opnår ikke den ønskede isoleringseffekt og der kan opstå kuldebroer på den indvendige vægoverflade. Løstsiddende isolering kan også føre til revner i den udvendige regnskærm og dermed give mulighed for vandindtrængning ind i konstruktionen. I værste tilfælde, hvis underlaget eller den oprindelige ydervæg ikke er bæredygtigt nok, kan hele den nyetableret efterisolering løsne sig fra ydervæggen og falde ned. Risikoen for dette stiger med højden af bygningen.

Investeringen for at sikre, at væggen har den nødvendige styrke og at efterisoleringen kan monteres korrekt på underlaget iht. til leverandørbeskrivelser for efterisoleringssystemet, omfatter forundersøgelser. Der kan ved høje bygninger være tale om en vurdering af en statiker. Der kan også være tale om en visuel vurdering af ydermuren og/eller trækprøver på facaden. Sammenlignet med den samlede udgift til en udvendige efterisolering af ydervæggen, vurderes investeringer til disse forundersøgelser at være lave.

Alt efter om skaden er nedsat isoleringsevne og kuldebroer på den indvendige ydervægs-overflade, revner i regnskærmen med vandindtrængning til følge, eller – som det er set i meget sjældne tilfælde – at isoleringen løsner sig fra væggen og falder ned, vil udbedringsomkostninger i forhold til investeringen for at undgå skader være hhv. lave, moderate til høje og meget høje.

Hvornår skaderne opstår afhænger af mange faktorer, herunder orientering af facaderne i forhold til vind og slagregn, samt hvor meget facadens eller ydervæggens bæredygtigt og styrke er blevet undervurderet. Tidshorisonten sættes derfor her til mellem.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af løstsiddende isolering, som medfører at kold luft trækker bagom isoleringen og der i regnskærmen opstår revner, så der kan trænge vand ind.

Scenarie: Efterisoleringen hæfter ikke korrekt på den oprindelige facade
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Moderat til høj
Risiko efter 5 år Mellem
SAMLET RISIKOVURDERING Moderat til høj

Det anbefales at få udført forundersøgelser af ydervæggens og facadens tilstand inden en udvendig efterisolering vælges og etableres.

2-trins eller 1-trins-tætnet regnskærm ved udvendig efterisolering

Der findes forskellige systemer og koncepter til udvendig efterisolering af en ydervæg. Afhængigt af om den nye facadebeklædning monteres på en luftspalte eller ej, er der tale om hhv. en 2-trins- eller 1-trins-tætnet konstruktion. Der ses i efterkrigsbyggeri op til 1980’erne en del lette facader, udført med 1-trins-tætning, selvom der allerede dengang var kendskab til, at 2-trins-tætnede facader er fugtteknisk mere robuste.

Hvis efterisoleringen udføres med 2-trins-tætning, placeres regnskærm og vindtætningen i 2 forskellige plan, adskilt af en luftspalte, der ofte er ventileret. Luftspalten mellem regnskærm og vindspærre danner en slags luftpude, som forhindrer, at vand bliver presset længere ind i konstruktionen end lige bag om regnskærmen. Til gengæld må der regnes med, at vandet løber ned ad bagsiden af regnskærmen til bunden af luftspalten. Derfor skal der i bunden af luftspalten være en fugtspærre, så eventuelt indtrængende vand kan drænes ud. I 2-trins-tætnede konstruktioner kan der anvendes både diffusionsåbne og diffusionstætte materialer som regnskærm. Når regnskærmen er diffusionstæt, kræver de fugttekniske/bygningsfysiske forhold, at luftspalten bag regnskærmen er ventileret. Vindspærren skal derimod være diffusionsåben, da fugten indefra skal kunne passere ud til det fri. Som en 2-trins-tætnet løsning kan en ventileret træfacade eller ventileret pladebeklædning nævnes.

Ved en 1-trins tætning afskærmes konstruktionen mod nedbør og vind i et og samme plan, som er placeret helt ude ved facaden. Da dette lag bliver påvirket af vind, vil nedbør blive presset ind i konstruktionen igennem de mindste utætheder. Dette ville kunne medføre vandskader, nedsat isoleringsevne, korrosion og ved meget vandindtrængning medføre risiko for vækst af trænedbrydende svampe. Derfor kræver 1-trins-tætnede løsninger en meget omhyggelig planlægning og regelmæssigt drift- og vedligehold a samlingsdetaljer, f.eks. omkring vinduer og døre, med sålbænke, ved soklen. Se også længere nede på siden:

2-trins eller 1-trins-tætnet regnskærm ved udvendig efterisolering

Efterisolering af sokkel med puds på isolering

Facadebeklædninger direkte monteret på en vindspærre, falder i denne kategori, men den nok mest anvendte 1-trins-tætnede løsning i dag er puds på isolering. Hvis der vælges puds på isolering, anbefales at holde sig til systemløsninger og bygge efter producenternes anvisninger.

Overordnet set kan man derfor sige, at en 2-trins-tætnet facade er fugtteknisk meget mere robust overfor slagregn, mens en ét-trins-tætnet facade er mere sårbar og derfor kræver mere drift- og vedligehold. Det anbefales det at tage højde for, når der skal vælges facadeløsning. Påvirkning af slagregn øges med højden af bygningen og ved placering i åbent land og i kystområder. Samtidig øges omkostninger til drift- og vedligehold med højden af bygningen. Mens facaden af en bygning i 1 plan kan inspiceres fra en stige, er der ved bygninger i flere plan behov for en lift, og højhuse kræver som regel stillads for adgang til de højtliggende facadeflader. Dermed kan en 1-trins-tætnet løsning være acceptabel til et enfamilieshus i et tæt bebygget område, mens det til et etagebyggeri i et kystområde kan blive dyrt i drift- og vedligehold.

Et andet aspekt er den mekaniske robusthed af facadebeklædningen. I meget udsatte områder, f.eks. hvor cykler bliver stillet op ad facaden eller facaden kan blive påkørt af skraldespande mv., er der stor risiko for, at der sker mekaniske skader på facaden. I 2-trins-tætnede løsninger vil det som regel umiddelbart gå udover regnskærmen, mens det vindtætte plan samt slagregnstætheden ikke bliver påvirket. I 1-trins-tætnede løsninger med puds på isolering vil også mindre mekaniske overfladskader hurtigt kunne videreudvikle sig til reparationskrævende skader.

Prisen for en udvendig efterisolering af en facade afhænger forskellige faktorer. En 2-trins-tætnet løsning behøver ikke nødvendigvis at være dyrere end en 1-trins-tætnet løsning. Tager man drifts- og vedligeholdelses udgifter med i betragtning, kan en 2-trins-tætnet løsning endda blive billigere end en 1-trins-tætnet løsning. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringen til valg af en 2-trins-tætnet løsning (fremfor en 1-trins-tætnet løsning) derfor være ubetydelig eller lav.

En utæthed i en 1-trins-tætnet facadeløsning fører hurtigere til opfugtning af isolering, og dermed risiko for fugtskader længere inde i konstruktionen, end en utæthed en regnskærmen af en 2-trins-tætnet løsning. Udbedringsomkostningerne vurderes derfor generelt at være højere for en reparation i en 1-trins-tætnet facade end i en 2-trins-tætnet facade.

Derudover afhænger udbredningsomkostninger af skader af, hvor langt skaden har nået at udvikle sig. Dvs. at det har stor betydning, om facadens overflade regelmæssigt bliver driftet og vedligeholdt. Dette gælder især løsninger af puds på isolering (1-trins-tætnet facade), hvor selv mindre skader på pudsen straks bør udbedres. Ved meget høje bygninger, hvor der er behov for lift og eventuelt stillads til vedligehold af facaden, kan drift- og vedligeholdelsesomkostninger derfor blive høje.

I puds på isolering kan begyndende skader, såsom mindre revner eller små afskalninger i pudsen, meget hurtigt udvikle sig, så bagvedliggende isolering bliver opfugtet. Det kan medføre energitab, i det lange løb med risiko for skimmelsvampevækst indvendigt på disse kuldebroer. Ved lette konstruktioner kan vandskader i konstruktionen derudover medføre angreb af trænedbrydende svampe. Skader med opfugtning af bagvedliggende isolering kræver – om ikke andet lokal – udskiftning af materialer. Det indebærer et æstetisk dilemma: Uanset om der er tale om en mindre revne eller afskalning, eller en skade, hvor den bagvedliggende isolering allerede er opfugtet og dermed lokalt skal udskiftes, vil en reparation ofte udskille sig synligt fra den store pudsede overflade. En lokal reparation vil begrænse udbedringsudgifterne, men facaden vil ikke fremstå med en ensartet overflade mere. For at opnå det sidstnævnte, vil en nybehandling af hele fladen være nødvendig, hvilket kan betyde, at selv en mindre driftsreparation kan løbe op i et større beløb.

Sammenlignet med investeringer for at undgå skader vurderes derfor, at udbedring af skader i en løsning med puds på isolering kan løbe op i moderate til meget høje omkostninger.

Mindre revner og skader, som kræver drift og vedligehold for at forhindre større skader, kan opstå efter et til få år.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af vandindtrængen i en energirenoveret facade med puds på isolering (1-trins-tætning).

Scenarie: Puds på isolering, dvs. en 1-trins-tætnet facadeløsning, med vandindtrængning, der forårsager nedsættelse af isoleringsevne og i værste fald vandskader
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Ubetydelig til lav
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Moderat til høj
Risiko efter 5 år Mellem til høj
SAMLET RISIKOVURDERING Mellem til høj

Det anbefales for bygninger, som er meget udsat for enten slagregn eller mekanisk påvirkning eller er meget høje, at vælge en 2-trins-tætnet løsning til efterisolering af ydervæggen for at minimere risiko for indtrængning af vand i konstruktionen.

Tagudhænget og den udvendige efterisolering

Før ydervæggen efterisoleres, skal det kontrolleres om det eksisterende tagudhæng kan dække over den nye lag udvendig efterisoleringslag. Hvis den nye isolering ikke tildækkes, ville nedbør, både som rammer ydervæggen direkte samt vand som ledes ned fra taget, kunne trænge ind i isoleringen. Dette vil medføre vandskader i isoleringen, hvilket ville resultere i en nedsat isoleringsevne og øge risikoen for korrosion og trænedbrydende svampe inde i konstruktionen.

Et andet opmærksomhedspunkt er, at selvom den ønskede mængde efterisolering kan dækkes af tagudhænget, må den nye isolering ikke tildække ventilationen af tagkonstruktionen. Tagkonstruktioner med hældning skal være ventileret igennem en luftspalte i tagudhænget. Hvis denne tilstoppes, ændres fugtbalancen inde i tagkonstruktionen, hvilket periodisk vil medføre høje fugtniveauer i tagkonstruktionen, der kan give betingelser for vækst af skimmelsvamp på de koldeste overflader i taget, se længere nede på siden:

Ventilation i tagkonstruktioner med hældning

Tykkelsen af den udvendige efterisolering skal derfor afstemmes med tagudhænget. Er tagudhænget så kort, at den ønskede isoleringstykkelse ikke kan opnås, kan man enten etablere en inddækning af isoleringen øverst, som skal være sikker og robust vandtæt. Alternativt kan man forlænge tagudhænget, hvilket blandt andet kræver nye tagrender. Ved begge løsninger skal det sikres, at ventilationsspalten til tagkonstruktionen holdes åbent, men beskyttes med mod fygesnesikring.

Hvis tagudhænget kan dække over den ønskede mængde efterisolering, vil der kun være behov for tilpasning af den øverste del af efterisoleringen, så tagventilationsspalten ikke bliver tildækket. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringen til dette supplerende tiltag at være ubetydelig.

Alternativt skal tagudhænget tilpasses, hvilket blandt andet kræver forlængelse af spær, tagdækning og udskiftning af tagrender, samt sikring af ventilationsspalten til tagventilationen. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være moderat. Dog afhænger størrelsesorden blandt andet højden af bygningen, jo højere bygningen, desto lavere vil investeringen være i forhold til hele energiløsningen.

Hvis luftspalten til ventilation af tagkonstruktionen bliver dækket til og der opstår skimmelsvampevækst evt. suppleret med angreb af trænedbrydende svampe i tagkonstruktionen, kræver en reparation en skimmelrenovering af tagkonstruktionen med nedtagning af tagdækning, undertag og det øverste lag af isolering, samt skimmelafrensning af træværket og udskiftning af eventuelt angrebet træ. Derefter kan tagkonstruktionen retableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vil disse udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden meget høj.

Hvis efterisoleringen ikke bliver dækket af tagudhænget, vil der forekomme vandskader i isoleringen, hvilket kan medføre en – om ikke andet lokal – udskiftning af efterisoleringen. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger til dette ligge i størrelsesorden høj.

Med henblik på tilstopning af tagventilationen, vil der opstå høje fugtniveauer i næstkommende opvarmningssæson. Hvornår der opstår skimmelsvampevækst eller angreb af trænedbrydende svampe er primært et spørgsmål om tid. Der er erfaring for, at der kan gå mellem ca. ½ og 10 år, før disse skader bliver opdaget.

Når efterisoleringen ikke er afdækket vandtæt overfor nedbør, vil der hurtigt opstå skader, der påvirker de underliggende konstruktioner. Her vurderes skadesudviklingen at være hurtig.

Nedenfor kan du se 2 scenarier og tilhørende risikovurderinger af at ventilationen af tagkonstruktionen er tilstoppet og en manglende afdækning af den nye efterisolering af facaden.

Scenarie 1: Efterisoleringen blokerer luftspalten til ventilation af tagkonstruktionen
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Ubetydelig
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Meget høj
Risiko efter 5 år Mellem
SAMLET RISIKOVURDERING Høj

Det anbefales på det kraftigste at sikre, at den nye udvendige efterisolering af facaden ikke tilstopper luftspalten til ventilation af tagkonstruktionen.

Scenarie 2: Efterisoleringen er ikke dækket af tagudhænget.
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Høj
Risiko efter 5 år Høj
SAMLET RISIKOVURDERING Høj

Det anbefales på det kraftigste ikke at montere mere efterisolering på ydervæggen end tagudhænget kan dække over, eller at udføre tiltag, der sikrer en vandtæt afdækning af den nye efterisolering af facaden.

Den eksisterende regnskærm i en let ydervæg ved udvendig efterisolering

Når man efterisolerer en let ydervæg udvendigt, kan det være fristende at lade den eksisterende facadebeklædning sidde, og i stedet bare montere den nye efterisolering direkte udenpå. Men den eksisterende facadebeklædning kan virke som en dampspærre. F.eks. kan en halvstensmur eller en pladebeklædning være forholdsvis damptæt. Ved en efterisolering skal det sikres, at der i den nye konstruktion ikke opstår en fugtfælde. Dvs. at konstruktionsopbygningen af den nye konstruktion ikke medfører uhensigtsmæssig fugtophobning.

En løsning kan være at fjerne den eksisterende regnskærm, bagvedliggende afstandslister og vindspærrer, for derefter at bygge videre med det nye isoleringslag, vindspærre og regnskærm. I så fald skal man sikre sig, at der er en intakt og helt lufttæt dampspærre på den indvendig side af den eksisterende isolering, for at undgå fugtskader og/eller trækgener.

Man kan også vælge at placere den nye konstruktions dampspærre, hvor regnskærmen tidligere har været. Sidstnævnte kæver, at man fjerner den eksisterende regnskærm ned til det oprindelige isoleringslag og etablerer en ny dampspærre, tætnet efter gældende regler. Det frarådes at efterlade den gamle facadebeklædning i konstruktionen, da fugtindholdet i dette materialelag er indstillet i fugtligevægt med udeluften, som i perioder af året kan være meget høj. Hvis disse materialer bliver lukket inde af en dampspærre, indkapsler man denne byggefugt inde i ydervæggen uden mulighed for at det kan bortventileres. Det giver risiko for skimmelsvampevækst på den indvendige side af dampspærren, dvs. meget tæt ved indeklimaet.
Kun, hvis den oprindelige regnskærm er en halvstensmur, kan man genbruge den som ny dampspærre. Men man skal sikre sig at halvstensmurens fugtindhold på den indvendige side er mindre end 75 % RF ved 20 grader inden den lukkes inde.

Skal den nye dampspærre være placeret, hvor regnskærmen tidligere har været, er det afgørende, at der bliver efterisoleret med tilpas meget isolering. Dampspærren skal nemlig ligge på den varme side af konstruktionen, for at undgå fugtskader inde i den nye konstruktion. Det kan man typisk opnå, ved udvendigt at efterisolere med 2 gange så meget isolering, som der kommer til at være på den indvendige side af den nye dampspærre. Og der er tale om 2 gange isolansen, og ikke af isoleringslagenes tykkelse!

Image
Image

Det kan være en god idé at lade konstruktionsopbygningen granske af en fugtsagkyndig, hvis der opstår tvivl om funktionen eller egenskaber af de enkelte materialelag, eller hvis der i indeklimaet må forventes en højere fugtbelastningsklasse end forventeligt i almindelige boliger. I sidstnævnte tilfælde kan der være andre krav til placering af dampspærren.

For at undgå disse skader kan det være hensigtsmæssigt med en fugtteknisk granskning af den nye konstruktion. Derudover er der behov for diverse arbejdes trin, såsom nedtagning af den gamle facadebeklædning med tilhørende vindspærre. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved ældre bygninger kan havde været anvendt materialer, for eksempel i facademalingen, som nu vurderes til at være miljøskadelige stoffer og derfor vil kræve en special affaldshåndtering ved bortskaffelse. Efter nedtagningen er fuldført, skal der etableres en ny helt tæt dampspærre. Derefter kan efterisoleringen påmonteres. Ved en halvstensformur, der skal omdannes til dampspærre, er der behov for tiltag til tilstrækkelig nedbringelse af formurens fugtindhold, inden efterisoleringen monteres. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.

Sker der en uhensigtsmæssig fugtophobning i konstruktionen, der fører til skimmelsvampevækst, vil udbedringen omfatte en nedtagning af alle de lag, som er blevet påmonteret udenpå den gamle regnskærm, dvs. den nye facadebeklædning og den nye efterisolering, inklusive den eksisterende regnskærm, mv. Desuden vil der være behov for skimmelafrensningen af de påvirkede konstruktioner. Derefter skal ydervægskonstruktionen genetableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vil udbedringsomkostninger ligge i størrelsesorden meget høj.

Skadesudviklingen vil begynde når konstruktionen er færdiggjort. Er der tale om en skade på grund af restfugten i den gamle regnskærm, fugtskaderne opstå hurtige. Er der problemer med placering eller materialeegenskaber af dampspærren, vil der kunne gå flere år før fugtskaderne opstår. Tidshorisonten for skaderne vurderes derfor kan kunne variere fra få år til flere år.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af at en eksisterende regnskærm ikke nedtages, men inkorporeres direkte i den nye ydervægskonstruktion.

Scenarie: Den eksisterende regnskærm nedtages ikke, men inkorporeres direkte i den nye ydervæg
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav til moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Meget høj
Risiko efter 5 år Lav til høj
SAMLET RISIKOVURDERING Moderat til meget høj

Det anbefales på det kraftigste at nedtage den gamle regnskærm i forbindelse med montering af ny efterisolering, eller at sikre tilpas udtørring af formuren, inden den kapsles ind. 

Håndtering af den eksisterende dampspærre ved indvending efterisolering af let ydervæg

Når man efterisolerer en ydervæg indvendigt, kan det være fristende at efterlade den eksisterende beklædning og dampspærre urørt og montere den nye efterisolering samt dampspærre indvendigt på den eksisterende dampspærre. Hvis man vil efterisolere til nutidens niveauer, vil dette dog medføre fugtskader, fordi den eksisterende dampspærre kommer til at ligge i den kolde del af konstruktionen. Dermed vil fugtniveauet på den indvendige side af den eksisterende dampspærre stige. Jo mere efterisolering, som bliver monteret indvendigt, desto større bliver risikoen for, at fugtniveauet bliver så højt, at der opstå betingelser for skimmelsvampevækst eller endda angreb af trænedbrydende svampe.

Kun, hvis man begrænser den indvendige efterisolering til 1/3-del af al isoleringen i den samlede nye konstruktion, vil fugtniveauet på den indvendige side af dampspærren kunne holdes på et niveau, der ikke giver fugtskader. Vær opmærksom på, at der er tale om 1/3-del af isolansen, og ikke af isoleringslagenes tykkelse! Det vil ved en eksisterende isolering på 100 mm give mulighed for en kun meget beskeden efterisolering med 50 mm isoleringsmateriale af samme isolans.

Fjerner man den eksisterende dampspærre ikke, kan der opstå fugtskader, jf. Bygningsreglement ”skadelig akkumulation af fugt” og som følge af det skimmelsvampevækst. Da risikoen for dette re stor, når den eksisterende dampspærre bibeholdes ved en indvendig efterisolering af en let ydervæg, anbefales at lade konstruktionsopbygningen granske af en fugtsagkyndig.

For at undgå skadelig akkumulering af fugt, skal den eksisterende indvendige beklædning og den eksisterende dampspærre nedtages, før man begynder indvendigt at efterisolere. Man skal her være opmærksom på, at materialerne, som den indvendige beklædning, kan indeholde miljøskadelige stoffer som kræver en special affaldshåndtering ved bortskaffelse. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.

Udbredningen af vækst af skimmelsvampe eller trænedbrydende svampe vil omfatte nedtagning af alle materialelag til og med den eksisterende dampspærre, samt skimmelsanering. Derefter skal efterisoleringen korrekt genmonteres. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes at udbedringsomkostninger ligger i størrelsesorden meget høje.

Hvor meget tid der vil gå, før skaderne begynder at vise sig, afhænger af placeringen af den eksisterende dampspærren i den nye konstruktion, samt om og hvor meget organisk materiale der er i konstruktionen. Dog skal der mindst være passeret en opvarmningssæson før skaderne begynder at opstå. Baseret på disse parametre vurderes det, at der kan gå fra 1 år op flere år før skaderne begynder at udvikle sig.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af manglende fjernelse af den gamle dampspærre fra ydervægskonstruktionen, hvor der indvendigt er efterisoleret med mere end 1/2 delen af den eksisterende isolering.

Scenarie: Manglende fjernelse af den eksisterende dampspærre ved indvendig efterisolering af let ydervæg
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav til moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Meget høj
Risiko efter 5 år Lav til høj
SAMLET RISIKOVURDERING Høj

Det anbefales på det kraftigste at fjerne den gamle dampspærre, hvis der efterisoleres indvendigt med mere end halvdelen af den eksisterende isolering.

Håndtering af installationer ved indvendig efterisolering af let ydervæg

Når man efterisolerer en ydervæg indvendigt, bliver den samlede tykkelse af ydervæggen større. Det betyder, at man inden efterisoleringen skal have kortlagt behovet for forlængelse eller udskiftning af eksisterende installationer.

Kortlæg behovet for forlængelse eller udskiftning af eksisterende installationer, såsom radiatorrør, udeluftventiler, emhætteaftræk mv., som bliver ført igennem væggen. Dels må rørsamlinger ikke skjules, fordi de senere ikke kan inspiceres mere, dels må der ikke være risiko for, at varm fugtig luft kan blive ledt ind i konstruktionen i stedet for til det fri. Der er tidligere set eksempler på, hvor luftkanaler ikke er blevet forlænget korrekt, og der dermed er blevet ledt varm fugtig luft i konstruktionen, som er endt med fugtskader, som f.eks. skjult skimmelsvampeangreb eller angreb af trænedbrydende svampe. Skadesomfanget af sådanne fugtskader afhænger af hvor hurtigt man opdager skaden.

For at undgå skader, er der behov for at udskifte de relevante dele af installationerne, så der ikke er skjulte samlinger i konstruktionen. Sammenlignet med hele energiløsningen, vurderes investeringer til disse supplerende tiltag at være lave til moderate.

Skader kan spænde fra uopdagede utætheder i f.eks. centralvarmerør, som giver store lokale vandskader, til f.eks. et utæt emhætteafkast, hvorved der regelmæssigt bliver blæst vanddamp ind i konstruktionen og forårsager skjult skimmelsvampevækst i en større del af konstruktionen. I begge tilfælde skal dele af den nymonterede efterisolering og eventuelt andre konstruktionsdele demonteres og saneres, før der kan retableres. I forhold til investeringen for at undgå skader vurderes udbedringsomkostninger til at ligge i størrelsesorden høj til meget høj.

Det er ikke muligt at angive et præcist estimat af tidshorisonten. Hvis der er tale om skjulte rørsamlinger, som på renoveringstidspunktet er tætte, er det tilfældigt, om og hvornår de bliver utætte. Er der tale om ventilationskanaler, som ikke bliver forlænget korrekt og er utætte fra start, vil skadesudviklingen begynde fra det tidspunkt, man tager de utætte kanaler i brug.

Nedenfor kan du se et scenarie og tilhørende risikovurdering af at der efterlades skjulte samlinger i konstruktionen.

Scenarie Der efterlades skjulte samlinger i den nu tykkere vægkonstruktion
  Risikovurdering
Investering for at undgå skader i forhold til hele energiløsningen Lav til moderat
Udbedringsudgifter i forhold til investering for at undgå skader Høj til meget høj
Risiko efter 5 år Mellem
SAMLET RISIKOVURDERING Høj

Det anbefales på det kraftigste at udskiftet de nødvendige installationer, så der ikke efterlades skjulte samlinger i ydervæggen.

Guide til fugt