Landhus

Landhuse dækker her på siden både over landhuse og stuehuse i tilknytning til en gård. Husene blev bygget ca. 1850-1920.

Før 1850 var husene på landet ofte bindingsværkshuse eller herregårde med tilhørende landarbejderboliger. Efter 1920’erne har husene på landet samme udformning som huse i byerne.

Oprindeligt var 1. sal ofte uudnyttet. Undervejs er 1. sal dog næsten altid blevet inddraget til beboelse, så huset er blevet 1½ plan

Ofte er landhuse blevet renoveret i 1960’erne, 70’erne eller 80’erne.

Ændringer der ofte forringer husets udtryk:

• Fjernelse eller tildækning af originale naturmaterialer og diffusionsåbne overflader
• Ændringer i tagform, fagdeling eller facadens proportioner (f.eks. tilbygning eller forhøjelse)
• Nye døre og vinduer i moderne udtryk

Typiske konstruktionsprincipper

Klimaskærm

• Tag: Taget er et sadeltag med hældning med enten betonsten, tegl, skiffer eller strå.
• Ydervæg: Ydervæggene er massive murstensmure. De senere landhuse kan dog være opført med hulmur.
• Vinduer: Vinduerne er oprindeligt med 1 lag glas. Det er som regel små bondehusvinduer med sprosser.

Installationer

Opvarmning: Landhuset er født med kakkelovne eller brændeovne rundt om skorstene midt i huset. Senere har det fået centralvarme med en kedel og rør ud til radiatorer i de enkelte rum.

Kedlen kom som regel i perioden 1950’erne til 70’erne, hvor olie var den mest almindelige varmekilde. Efter oliekriserne i 1970’erne fik mange landhuse kedler til træ eller halm, som der ofte var nem adgang til.

I dag opvarmes landhuset enten med oliekedel, biobrændsel, fjernvarme eller naturgas.

El: Landhuse fra før 1900 havde ikke strøm fra starten. Det blev almindeligt at få indlagt strøm fra 1920’erne, og de fleste landhuse havde fået strøm i starten af 1950’erne.

Der var ofte kun 1 stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til loftslyset. 

Typiske arkitektoniske værdier

Landhuse og stuehuses udtryk er kendetegnet ved et klassisk enfamiliehus, der som regel er rektangulært med 2 facader og 2 gavle. Oprindelige naturmaterialer, diffusionsåbne overflader og den bærende konstruktion og murerhåndværk dokumenterer byggetraditionen og viser en teknologisk udvikling fra landbyggeri mod mere industrialiserede metoder.

Konstruktion og håndværk:

• Massive murstenmure: Ofte opført med massive murstensmure (bærende teglsten). Facaderne kan både stå med blankt murværk, være pudsede eller kalkede.
• Tagkonstruktion: Husene er ofte udført med sadeltag eller halvvalm, bjælkelag af træ og tagbeklædning af enten strå eller vingetegl.
• Murede detaljer: Der ses ofte traditionelle håndværksdetaljer som murede gesimser, stik over vinduerne og murede sokler.

Materialer

• Murværk: Blankt murværk, ofte i røde teglsten.
• Kalkede facader: Kalkpudsede facader i hvid, svagt gul, okker eller jordfarver.
• Sokler: Af kampesten eller tegl
• Træværk: Vinduer, døre og udhæng er ofte udført i træ og behandlet med linoliemaling.
• Tagmaterialer: Stråtag eller teglsten (vingetegl).

Proportioner og geometri

• Bygningskrop: Bygningerne har ofte en lav og lang bygningskrop med en rolig facaderytme og symmetrisk opbygning.
• Karakteristiske detaljer: Husene fremstår ofte med frontspids, gesims og detaljerede tagudhæng.  
• Fag inddeling: Facaderne er ofte inddelt i fag med ensartede vinduesplaceringer og en centralt placeret hoveddør.

Vinduer og døre

• Sprossede vinduer: Typisk 1- eller 2-fags med små sprosser, håndmalet og med mundblæst glas.
• Centralt placeret hoveddør: Er ofte fyldningsdøre med vindue over og originale beslag.
• Særlige detaljer: Enkelte huse har udskårne fyldinger eller dekorative overliggere over døren.

Gå til trin 2, hvis du ØNSKER at bevare udtrykket

Eller

Gå til trin 3, hvis du SKAL bevare udtrykket