Etageboliger - arketype 2

Hovedskillevægge og vægge omkring trapper i etageboliger blev udført af massive murede vægge fra slutningen af 1800-tallet. Det var en følge af nye brandkrav.

Etageboligerne fik også karnapper, og i starten af 1920’erne blev de første baderum etableret. Her udførte man etageadskillelser og bæringer af stålbjælker og betonstøbning for at sikre sig mod brand og fugt.

Den bærende murkonstruktion og de håndværksmæssige detaljer (gesimser, karnapper, trapper) afspejler tidens byggetraditioner. 

Ændringer der ofte forringer husets udtryk:

• Udskiftning af oprindelige materialer til alternative materialer
• Udvidelser, udestuer eller tagombygninger, der påvirker bygningens proportioner
• Nye vinduer og døre i plast eller uden sprosser 

Typiske konstruktionsprincipper

• Tag: Trækonstruktion med beklædning af tegl, metal eller skifer
  • Mansardtag: Denne type tagkonstruktion blev særligt bygget i perioden 1860-1930. Et mansardtag består af 2 dele - en nedre del, mansardetagen, med en næsten lodret tagflade, og en øvre del med et almindeligt sadeltag.
  • Københavnertag: Denne type tagkonstruktion blev særligt bygget i perioden 1860-1900. Tagkonstruktionen har ligheder med vinkeltaget, som er opbygget af spærfag. Men i modsætning til vinkeltaget løber københavnertagets spær kun til hanebåndene. Over hanebåndene er københavnertaget næsten vandret.
• Ydervægge - Murede ydervægge : Etageboliger med murede ydervægge er dimensioneret efter, hvilken last den enkelte konstruktion skal bære. Derfor er facaderne ofte konstrueret, så tykkelsen reduceres fra terrændækket op mod tagfoden.
  
  Murværkets tykkelse reduceres med 1-1,5 sten for hver eller hver anden etage, afhængig af landområde og tidligere byggelovgivninger. Det betyder, at kælderydervægge i etageboliger på 5-6 etager er omkring 3,5 sten tykke.
  
  De ydervægge, som ikke udsættes for store laster, er tyndere. Det er særligt omkring trapperum og i brystninger og karnapper. De ydervægge er typisk 1 sten tykke. 

• Vinduer: Vinduer med 1 lag glas af træ eller jern. Vi har altid produceret døre og vinduer af træ. Men gennem tiden er andre materialer også blevet anvendt.

  I 1930’erne begyndte modernismen, hvor man ønskede større vinduespartier. Derfor blev flere vinduer produceret i jernprofiler. 

• Fundament: In situ støbt beton
  • Linjefundamenter: Linjefundamenter er hovedsageligt bygget på fast jord en anelse bredere end væggen, som understøttes. Frem til 1910 blev mursten og natursten anvendt til linjefundamenterne.
  • Punktfundamenter: Punktfundamenter er særligt anvendt i blødere jordlag, hvor den bæredygtige jord ligger dybere. Frem til 1910 blev træ anvendt til punktfundamenterne.
• Indervægge: Massivt murede hovedskillevægge og vægge omkring trapper. Ellers dobbelte bræddevægge
• Etageadskillelser: Træbjælker og træbrædder og få steder udstøbning af beton og et mindre omfang af jernbjælker.  
• Trapper: Træ
• Kælderydervægge: In situ støbt beton 

Typiske arkitektoniske værdier

Her fremhæves typiske arkitektoniske værdier for arketypen. Listen er ikke udtømmende men en inspiration til at vurdere, hvilke bygningsdele, materialer og detaljer der har størst betydning for bygningens udtryk.  

Konstruktion og håndværk

• Tagkonstruktion i træ: Ofte udført med sadeltag med op til 45 graders hældning. Ellers er de konstrueret som halvvalmet tag, københavnertag eller mansardtag. Bjælkelag af træ og tagbeklædning af tegl, skifer eller metal.
• Mure: Ofte massive murstensmure (bærende teglsten). Facaderne kan både stå med blankt murværk eller være pudsede.
• Murede detaljer: Bygningerne fremstår ofte med murede gesimser og buede murstik over vinduerne, dekorative facadebånd, frontispicer, detaljeret tagudhæng eller anden ornamentering på facaden. Runde karnapper, som flugtede lodret langs facaden, er også et vigtigt udtryk for denne etagebygning.

Materialer

• Facader: Blankt og pudset tegl i facade. Den nederste del af ydervæggen kan have et andet udtryk end de øvrige etager – f.eks. pudset, anden type tegl eller sten, eller beklædt.
• Tagbeklædning: Af tegl, skifer eller metal.
• Træværk: Vinduer og karme (typisk hvidmalet) samt døre, trapper og udhæng er ofte udført i træ.

Proportioner og geometri

• Rytme og symmetri: Ses i vindues- og dørplacering samt imellem murpiller og ydervægsdekorationer, som ofte indrammer vinduer og døre. Taghældninger og kviste balancerer etagebygningens højde og dybde.

Vinduer og døre

• Dannebrogsvinduer: Af 2 og 3 fag eller sprossede ruder med flere opdelinger i den øverste del af vinduet er typisk for denne etagebygning. Det samme er overlukninger af vindues- og dørhuller udformet af murede buer.
• Kviste: Kviste er en typisk og vigtig del af denne etageboligtype.

Gå til trin 2, hvis du ØNSKER at bevare udtrykket

Eller

Gå til trin 3, hvis du SKAL bevare udtrykket