Funkisvilla
1925-1940
Funkisvillaer er det første danske enfamiliehus i 2 fulde etager. De var meget prestigefulde at bo i, dengang de blev bygget i 1930’erne. Villaerne er som regel arkitekttegnede, og nogle af datidens førende arkitekter byggede deres egne huse i funkisstil.
Ændringer der ofte forringer husets udtryk:
- Grov puds, plastikvinduer og stærke farver
- Ændring af geometri og vandrette linjer med f.eks. tilbygninger, kviste, udhæng og vinduesændringer
- Nye døre og vinduer i moderne udtryk
Typiske konstruktionsprincipper
Klimaskærm
- Tag: Taget er beklædt med tagpap og er som regel fladt eller har en meget lav hældning.
- Ydervæg: Ydervæggene består enten af murværk eller i sjældne tilfælde beton. Der kan være betonelementer som altaner, betonplader over en karnap eller lignende.
- Vinduer: Vinduerne er store og som oftest placeret i hjørnerne. Vinduerne var oprindeligt med 1 lag glas og rammer af jern, men de fleste har fået skiftet vinduerne ud.
Installationer
Opvarmning: Funkisvillaen er født med centralvarme i form af en kedel i kælderen og varmerør ud til radiatorer i de enkelte rum. Kedlen var oprindeligt til kul, koks eller olie.
I dag har de fleste funkisvillaer fjernvarme eller naturgas.
El: Elinstallationerne var begrænsede. Ofte var der en stikkontakt inden for hver dør placeret under kontakten til at tænde loftslyset.
Typiske arkitektoniske værdier
Funkisvillaens udtryk er kendetegnet ved en byggestil, der vægter funktionalitet frem for symmetri og dekorative detaljer. F.eks. er vinduerne ofte asymmetrisk placeret for at kunne give mest muligt dagslys til hvert rum.
Tagene er ofte flade og facaderne i lyse farver og ensartede i udtryk. Det skaber et minimalistisk kasseformet udtryk. Den arkitektoniske enkelhed, præcision og stringente geometri er afgørende for funkisvillaens udtryk.
Konstruktion og håndværk:
- Opført i bærende teglkonstruktion: Ofte pudset og kalket i hvide eller lyse farver.
- 1- eller 2-plans huse: Med fladt tag eller lavt tagfald – ofte uden gesimser.
Materialer
- Facader: Typisk i pudset tegl (kalket eller malet hvid, beige, grå).
- Tag: Store vinduesflader i vandret bånd, evt. hjørnevinduer og altaner.
- Vinduer og døre: I malet træ eller jern
Proportioner og geometri
- Stramme linjer og enkle former: Uden overflødig pynt. Præget af kubiske former, asymmetrisk opbygning og vandrette linjer.
- Vandrette vinduer: Store vinduesflader i vandret bånd, evt. hjørnevinduer og altaner.
- Funktion og dagslys: Facadens form og placering af vinduer følger rummenes funktion.
Vinduer og døre
- Vinduer: I vandret format, ofte uden sprosser, med kitfals eller smalle rammer. Ofte hjørnevinduer uden hjørnesøjle – et typisk funkistræk.
- Glatte døre: Enkle og med små glaspartier eller sidevinduer.
Gå til trin 2, hvis du ØNSKER at bevare udtrykket
Eller