Efterisolering af kviste

Fugtproblemer 

Undersøg kvisten. Er der synlige tegn på fugtproblemer, f.eks. skjolder indvendigt i kvistene, nedbrudt træværk eller fugt og skimmel, når beklædninger, tage eller inddækninger fjernes? Grunden til opfugtning skal findes. Det kan f.eks. skyldes utæt tagdækning eller inddækninger, revnede lodninger og løse inddækninger. Herefter skal konstruktionerne udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses i forbindelse med renoveringen.

Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes en særlig fagkyndig eller et forsikringsselskab.

Valg af samlet løsning

Overvej, om en samlet tagrenovering inklusive nye vinduer giver mening. Dvs. ny tagdækning, tagrender, inddækninger, undertag, ventilationsåbninger til korrekt ventilering af tagkonstruktionen og nye vinduer.

Vurder de samlede muligheder ud fra tagkonstruktionens beskaffenhed, herunder tagdækning, ventilation, undertag, isolering og dampspærre.

Find også inspiration i disse energiløsninger:

Efterisolering af loft

Efterisolering af skråvæg – udefra

Efterisolering af skunk

For vinduerne og kvistene bør en løsning med mindst mulig vedligeholdelse og lang levetid foretrækkes. Der skal tages stilling til, om kvistene skal ombygges på stedet eller udskiftes med præfabrikerede kviste.

Isoleringstykkelsen og løsningen bør vælges, så de energirenoverede kviste bedst muligt opfylder BR-kravet og samtidig harmonerer med bygningen. 

Ved udvendig isolering af flunker og tag skal det undgås, at kvisten kommer til at fremstå som tung og klodset.

Overvej f.eks., om der er mulighed for at hindre tykke, tunge kviste ved at profilere flunker ved front? Eller for aftrapning af isoleringstykkelsen mod fronten? Er det muligt at kombinere indvendig og udvendig isolering af flunker, lofter og brystninger? Kan der anvendes tyndere isolering med lavere lambdaværdi? Pladsbehov for ventilationsspalter skal indregnes i vurderingen. 

Bemærk, at ændrede kvistdimensioner kan nødvendiggøre følgearbejder, som f.eks. skæring i tagflader, ændret bredde af inddækninger, ændring af skotrender mv. 

Arbejdet omfatter ombygning af kvist med etablering af tæt dampspærre og isolering af tag, flunker og brystning samt korrekt ventilation af kvisten og velfungerende tagdækning og inddækninger. 

Anbefalet isoleringstykkelse

Det anbefales følgende samlede isoleringstykkelse:

• 75 mm isolering (til flunker og flade tage)
• 150 mm for øvrige kvisttage og brystninger/skunk 

Isoleringstykkelsen bør vælges svarende til det niveau, der er rentabelt afvejet i forhold til de konstruktive muligheder, pladsforhold og bygningens arkitektur. 

Tykkelsen kan korrigeres med isoleringsmateriale med en bedre lambdaværdi – dvs. lavere end 37-38 mW/m K.

Kvisttage isoleres udvendigt eller i konstruktionen, hvis det er muligt.

Vinduers brystninger/miniskunke isoleres i konstruktionen, evt. i forbindelse med isolering af tagets skunke eller isolering af skråvæggen udefra. 

Flunkerne isoleres på 1 af 3 måder:

1. Udvendigt
2. Udvendigt kombineret med indvendigt
3. Som led i renoveringen af kvisten. 

Opbygning

Kvistenes dampspærre, isolering og undertag skal så vidt muligt bygges ubrudt sammen med tagfladers dampspærre, isolering og undertag. 

Effektiv ventilation af flunker og kvisttag etableres for kvisten alene - eller i sammenhæng med en effektiv ventilation af hovedtaget, hvis det er muligt. 

Beklædninger, inddækninger og dele af hovedtagets belægning fjernes. 

Kun hvis den eksisterende dampspærre i nyere kviste er korrekt udført og helt tæt, og isoleringen er i god stand, kan disse dele evt. beholdes. I det følgende er det antaget, at dette ikke er tilfældet. 

Træværk udbedres, og kvistene ombygges. Afhængigt af den valgte løsning kan det være nødvendigt at fjerne flunkerne og bygge nye op. 

Kvisttaget må så også bygges om, så det dækker de nye flunker. Der etableres om nødvendigt en ny indvendig beklædning, en helt tæt dampspærre, trækonstruktion med isolering, fast diffusionsåbent undertag, ventileret luftspalte og tagbelægning (f.eks. underlag, skillelag og zink) samt inddækninger, herunder skotrende og siderender. 

Afhængigt af pladsforholdene kan en del af isoleringen af flunker og loft udføres indvendigt.

Fugtforhold og ventilation 

En fugtteknisk velfungerende kvist opbygges i princippet som hovedtaget og forudsætter en tæt dampspærre på isoleringens varme side samt god ventilation af flunker og kvisttag via ventilationsspalter og ventilerede hulrum. 

Af pladsmæssige grunde vælges ofte en løsning med diffusionsåbent undertag: Der skal være mindst 20 mm ventileret spalte i flunken mellem beklædningen og en diffusionsåben plade (=undertag). 

I kvisttaget skal der være mindst 50 mm ventileret hulrum over det diffusionsåbne undertag, som ventileres gennem en spalte på mindst 25 mm. 

For kviste med en tagflade, som er mindre end 2 meter lang, kan hulrumshøjden reduceres til 25 mm, hvis isoleringen fastholdes af en diffusionsåben plade. 

Hvor pladsforholdene tillader det, kan der etableres et ventileret undertag. 

Se BYG-ERFA Erfaringsblad nr. (37) 08 06 26 Zinkbeklædte kviste i bunden af denne Energiløsning. 

Mini-skunken/vinduesbrystningen forsynes med dampspærre, isolering, undertag og ventilation, svarende til varm eller kold skunk.

Energiløsning: Efterisolering af skunk i etageboliger 

For heltagskviste med hældning er det i nogle tilfælde muligt at isolere kvistloftet indefra - fra hanebåndsloftet.

Energiløsning: Efterisolering af loft i etageboliger

Vinduerne i kvistene bør renoveres eller udskiftes i forbindelse med renoveringen af kvistene. 

Vinduer i ældre bygninger er ofte udført med tømmerkarm, der indgår i kvistens konstruktion, og hvor der er fræset en fals til vinduets rammer. 

Nye vinduer kan indbygges i den eksisterende tømmerkarm. Den ny vindueskarm kan delvist indfræses i det eksisterende træværk, så de nye vinduer får samme dimensioner som i den øvrige bygning.

Valg af underlagsmateriale for zinkbeklædningen har betydning for de fugttekniske forhold og for risikoen for kondenskorrosion af zinken. 

Som underlag for en zinkbeklædning anvendes egnede brædder eller krydsfinér, men ikke trykimprægneret træ eller tagpap. Bag zinkunderlaget etableres ventilationsspalte og undertag. 

Afhængigt af underlaget indskydes et skillelag mellem underlaget og zinken. 

Skillelaget muliggør bevægelser imellem undertag og zink ved de store temperaturforskelle, der uundgåeligt vil komme især på kvisttagfladen. 

Zinkfabrikantens anvisninger følges, så der sikres en holdbar beklædning, der fungerer som effektiv regnskærm. 

Skotrender og siderender skal have underlag af enten rupløjede brædder eller krydsfinér beklædt med tagpap og skillelag. 

Zinken anbefales udlagt med 200 mm overlæg, da der må forventes kapillarvirkning i samlingerne. 
Vand fra skotrender skal føres ud på tagdækningen – ikke ind på undertaget. 

Det anbefales, at zinkarbejde og inddækningsarbejde udføres af erfarne tag- og facademontører. 

Præfabrikerede kviste 

Som alternativ til renoveringen kan kvistene udskiftes til nye præfabrikerede kviste med tilhørende inddækninger. Producenter af kviste har et omfattende fleksibelt produktprogram, der gør det muligt at få leveret velisolerede kviste, der er tilpasset bygningen.