Om energiløsningen

Efterisolering omfatter ny indvendig beklædning, dampspærre, trækonstruktion med isolering, undertag, ventileret luftspalte, inddækning og tagbelægning. Isolering af kviste kan indgå i en større tagrenovering.

Derved opnås en varmere kvist, mindre varmetab gennem kvisten, nedsat risiko for skimmel og svamp, forbedring af bygningens fremtræden og øget ejendomsværdi.

BR-krav

Tag/loft/skunk: 0,12 W/m2K (>300 mm isolering)

Flunk/ydervæg: 0,18 W/m2K (>250 mm isolering)

Vinduer/døre: Eref > -17 kWh/m2 pr. år

Linjetabskrav på 0,03 W/mK

Lambdaværdi på 0,037 W/mK

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Disse tegninger viser en løsning, der lever op til kravene i Byggereglementet.

Lodret snit i flunke og kvisttag

Efterisolering af kviste
Lodret snit i flunke og kvisttag. Ombygget energirenveret kvist.

Når en kvist efterisoleres, bliver den varmere på indersiden, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.

Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage opført frem til omkring 1970 med særligt fokus på ”rytterkvisten/heltagskvisten”.

Se ”typiske kviste i etageboliger” herunder.
 

Vinkelret snit på tagflade

Efterisolering af kviste

Når en kvist efterisoleres, bliver den varmere på indersiden, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.

Energiløsningen gælder for efterisolering af traditionelle kviste i etagebyggeri med udnyttet tagetage opført frem til omkring 1970 med særligt fokus på ”rytterkvisten/heltagskvisten”.

Se ”typiske kviste i etageboliger” herunder.

Typiske kviste i etageboliger

Kvisttyper

Kviste er typisk udført som heltagskviste, pultkviste eller taskekviste – alle med lokale variationer i størrelser, konstruktioner og materialer. 

Energiløsningen fokuserer på den mest almindelige type kvist i etageboliger – ”rytterkvisten/heltagskvisten” som typisk er en mindre kvist med enten sadeltag og belægning som det øvrige tag, eller med fladt tag eller buet tag oftest beklædt med zink. 

Kvisten er en vejrudsat og relativt kompleks bygningsdel. I forbindelse med vedligehold, udskiftning af zinkbeklædning, udskiftning af vinduer, udskiftning af inddækninger eller i forbindelse med tagrenovering bør kvistene energirenoveres. 

Kvistens flunker, kvistens tag og brystningen – som er en mini-skunk under vinduet – er oftest udført med 0 til 25 mm isolering.

Flade kvisttage og flunker kan være udført som 2 lag brædder med rør og puds på indersiden, ventileret hulrum og beklædning afsluttet med zink på ydersiden. 

I bygninger fra 1940 til 1965 kan kvistene være isoleret med 25 til 50 mm isolering. 

Typisk har de relativt spinkle kviste væsentlig betydning for bygningens fremtræden. Ved energirenovering af kviste er det derfor vigtigt, at bygningens arkitektoniske kvaliteter respekteres bedst muligt.

Fugtforhold

Kvisten er en udsat bygningsdel: Der kan ventileres fugt ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller fugt kan diffundere gennem pudsede vægge og materialer uden effektiv dampspærre. Yderligere kan tilføres fugt fra slagregn og fygesne og fra kondens på undersiden af kvisttag og flunker. Der skal derfor udvises stor omhyggelighed, ikke mindst ved renovering af kviste i baderum.

Beregn besparelsen

Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.

m2
kr.
kr.

Før

mm
Isoleringstykkelsen i den eksisterende konstruktion. Skal være mindre eller lig med 75 mm

Efter

W/mK
mm
Isoleringstykkelsen i den nye konstruktion. Det er kun muligt at vælge isoleringstykkelser i intervallet 75-200 mm

Flere forudsætninger

Til inspiration for bedre fastsættelse af virkningsgrad henvises til https://byggeriogenergi.dk/virkningsgrader
kr./m3
kg CO2/kWh

Metode og eksempel på beregning

Energibesparelse i kWh/m2  pr. år ved efterisolering af flunker, kvisttag og brystning.

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37-38 mW/m K. For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 125 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.

Målet med energiløsningen er, at konstruktionen som minimum skal opfylde det niveau, der er rentabelt jf. Bygningsreglementet. Dette krav må for nogle bygninger fraviges på grund af pladsforhold, konstruktive forhold eller hensyn til arkitektur.

Eksisterende
isolering

Årlig besparelse

Samlet isolering:
75 mm
U = 0,44 W/m2K

Samlet isolering:
100 mm
U = 0,35 W/m2K

Samlet isolering:
150 mm
U = 0,26 W/m2K

Samlet isolering:
200 mm
U = 0,21 W/m2K
0 mm 98 kWh/m2 107 kWh/m2 115 kWh/m2 120 kWh/m2
25 mm 36 kWh/m2 45 kWh/m2 54 kWh/m2 59 kWh/m2
50 mm 12 kWh/m2 21 kWh/m2 30 kWh/m2 35 kWh/m2
75 mm - - 17 kWh/m2 22 kWh/m2
Energibesparelse
Energiforbrug
Besparelse, isolering af flunke [kWh/år] Areal af flunke der skal efterisoleres [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Energiforbrug
Besparelse, isolering af kvisttag [kWh/år] Areal af kvisttag der skal efterisoleres [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] 
Energiforbrug
Besparelse, isolering af brystning [kWh/år] Areal af brystning der skal efterisoleres [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Energiforbrug
Samlet besparelse [kWh/år] Besparelse, isolering af flunke [kWh/år] + Besparelse, isolering af kvisttag [kWh/år] + Besparelse, isolering af brystning [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Penge
Besparelse [kr./år] Samlet energibesparelse [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh]
CO2-besparelse
CO2
Besparelse [kg CO2/år] Samlet energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [CO2/kWh]

Forudsætninger

I en boligblok efterisoleres 12 uisolerede kviste. Renoveringen af kvistene omfatter flunker, kvisttag og tilhørende brystning.

  • Opvarmning: Fjernvarme
  • Isolering før: Ingen
  • Arealer og ny isoleringstykkelse:
    • Flunke: 12 m2 - i alt 75 mm isolering
    • Kvisttag: 24 m2 - i alt 150 mm isolering
    • Brystning: 12 m2 - i alt 200 mm isolering
  • Energibesparelser fra tabelopslag:
    • Flunke: 98 kWh/m2
    • Kvisttag: 115 kWh/m2
    • Brystning: 120 kWh/m2

Se de generelle forudsætninger

Energibesparelse
Energiforbrug
Besparelse, isolering af flunke [kWh/år] 12 [m2] * 98 [kWh/m2] = 1.176 [kWh/år]
Energiforbrug
Besparelse, isolering af kvisttag [kWh/år] 24 [m2] *114 [kWh/m2]  = 2.736 [kWh/år]
Energiforbrug
Besparelse, isolering af brystning [kWh/år] 12 [m2] * 120 [kWh/m2]  = 1.140 [kWh/år]
Energiforbrug
Samlet besparelse [kWh/år] 1.176 [kWh/år] + 2.736 [kWh/år] + 1.140 [kWh/år] = 5.352 [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Penge
Besparelse [kr./år] 5.352 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 4.496 [kr./år]
CO2-besparelse
CO2
Besparelse [kg CO2/år] 5.352 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 96 [kg CO2/år] 

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Prøv beregneren

Hvad siger Bygningsreglementet?

Krav i bygningsreglementet

Ved efterisolering af en kvist-konstruktion stiller Bygningsreglementet krav om, at efterisolering gennemføres i det omfang, det er rentabelt, og ikke medfører risiko for fugtskader.

En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,33. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. ny dampspærre og evt. andet snævert følgearbejde.

Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris. 

I tilfælde af en total udskiftning af en kvist skal U-værdi-kravet (0,12 W/m²K for taget og 0,18 W/m²K for flunke) opfyldes, uanset rentabilitet. I særlige tilfælde, hvor det ikke kan udføres arkitektonisk, byggeteknisk eller fugtteknisk forsvarligt kan kommunen give dispensation for isoleringskravene.

Se mere om BR18-krab til kviste

Mere om efterisolering af kviste

Udførelse

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering af loft

Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum, typisk for tagkonstruktion med gitterspær eller for hanebåndsloft.

Gå til energiløsningen
Energiløsning

Efterisolering af skråvæg - udefra

Denne energiløsning gælder for efterisolering af skrå tagflader mod opvarmet, udnyttet tagetage – det vil sige typisk tagkonstruktioner med hanebåndspær.

Gå til energiløsningen
Energiløsning

Efterisolering af skunk

Energiløsningen gælder for efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner med hanebåndsspær og udnyttet tagetage.

Gå til energiløsningen

Yderligere information

Danske bygningsmodeller

Danske bygningsmodeller – kviste

SBI-anvisninger

SBi-anvisninger 224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk

BYG-ERFA

BYG-ERFA Erfaringsblad:
(37) 08 06 26 Zinkbeklædte kviste
www.byg-erfa.dk

Bevaring af kviste

Bevaring af kviste – tømrerarbejde - film