Efterisolering af loft
Energiløsningen gennemgår efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum i etageboliger.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Efterisolering af loft omfatter etablering af tæt og holdbar dampmembran, isolering samt etablering af undertag og korrekt ventilation af loftrum. Hvis loftet er isoleret med mindre end 175 mm, bør det efterisoleres f.eks. i forbindelse med en større tagrenovering.
Derved opnås bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, fugtforhold i tagkonstruktionen forbedres og risiko for skimmel eller svamp mindskes, ligesom husets værdi forøges.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
Ca. 300 mm isolering (kl. 37 mW/ mK) eller til rentabelt niveau
Den gode løsning
Her er eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der lever op til kravene i Byggereglementet.
Efterisolering af hanebåndsloft
Efterisolering af hanebåndsloft
Image
Når loftet efterisoleres, bliver loftets overflade i de underliggende opvarmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Temperaturen på loftet falder, da der stiger mindre varme op fra etagen under.
Efterisolering af loft med gitterspær
Efterisolering af loft med gitterspær
Image
Når loftet efterisoleres, bliver loftets overflade i de underliggende opvarmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Temperaturen på loftet falder, da der stiger mindre varme op fra etagen under.
Generelt om efterisolering af ikke udnyttede tagrum
Generelt om efterisolering af ikke udnyttede tagrum
Energiløsningen gælder for efterisolering af loftet i ikke udnyttede tagrum - typisk for en tagkonstruktion med gitterspær eller for hanebåndsloft.
Dækkonstruktionen ved gitterspærfag har typisk isolering mellem spærfødder med dampmembran og loftbeklædning på undersiden.
Ved betondæk eller evt. tegldæk er isoleringen lagt ud på dækkets overside, og dampmembran kan være udeladt.
Hanebåndsloftet har typisk bjælkelag med indskudsler med forskalling, rør og puds på undersiden.
En stor del af bygningsmassen er opført i en periode med ingen eller relativt beskedne krav til varmeisolering. Mange er dog blevet efterisoleret siden opførelsen, typisk op til 200 mm.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Når man efterisolerer et loft, vil den positive klimapåvirkning i mange tilfælde være så stor, at den opvejer den negative klimapåvirkning, der bliver skabt af isoleringsmaterialet i forbindelse med bl.a. produktion og transport.
Det betyder, at der i et livscyklusperspektiv er tale om en klimagevinst.
Der er mange faktorer, man skal tage højde for, når man vurderer klimapåvirkningen af en efterisolering.
Uanset hvilket isoleringsmateriale, der bliver benyttet, giver det en klimagevinst, når opvarmningsformen er el, olie eller naturgas.
I forhold til andre opvarmningsformer er den klimamæssige gevinst generelt væsentligt lavere, hvis opvarmningen sker med luft til vand-varmepumpe.
Det har stor betydning, hvilke isoleringsmaterialer der bliver benyttet. Det samme gør sig gældende, hvis der er behov for at tage andre materialer i brug i forbindelse med efterisoleringen. Det kan f.eks. være, hvis der skal laves ny dampspærre, en ny gangbro, eller der skal etableres vindafdækning.
For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper, bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætninger: Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på højst 37-38 mW/m K.
| Eksisterende isoleringstykkelse |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Samlet isolering |
Samlet isolering 400 mm U = 0,10 W/m2K |
|
| 0 mm*) | 64 kWh/m2 | 66 kWh/m2 |
| 50 mm | 50 kWh/m2 | 52 kWh/m2 |
| 75 mm | 35 kWh/m2 | 36 kWh/m2 |
| 100 mm | 23 kWh/m2 | 25 kWh/m2 |
| 125 mm | 17 kWh/m2 | 19 kWh/m2 |
| 150 mm | 13 kWh/m2 | 15 kWh/m2 |
| 175 mm | 10 kWh/m2 | 12 kWh/m2 |
| 200 mm | 7 kWh/m2 | 9 kWh/m2 |
*) Uisoleret konstruktion med 20-25 mm af ældre isoleringstyper.
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Loftareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig besparelse [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig besparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger:
I en boligblok efterisoleres loftet. Taget er uden undertag, og der etableres derfor undertag og effektiv ventilation af loftrummet. Eksisterende isolering og dampspærre fjernes, og der etableres ny dampspærre.
- Opvarming med fjernvarme
- Isolering før: 100 mm
- Isolering efter: 300 mm
- Loftareal: 560 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 23 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig energibesparelse | 560 [m2] * 23 [kWh/m2 pr. år] = 12.880 [kWh/år] |
Image
|
Årlig økonomisk besparelse | 12.880 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 10.819 [kr./år] |
Image
|
Årlig CO2-besparelse | 12.880 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 232 [kg CO2/år] |
Vær opmærksom på
Når loftsrummet isoleres, ændres fugtforholdene. Vær opmærksom på luftfugtigheden i loftsrummet, og sørg for nødvendig ventilation.
Ændrede fugtforhold
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Dermed er der øget grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb.
Luftfugtigheden i loftrummet skal holdes nede, dels ved at begrænse fugtindtrængning nedefra mest muligt, dels ved korrekt og tilstrækkelig ventilation af loftrummet.
Endelig kræves der en tagflade, som er tæt for slagregn og fygesne. Den nye isolering vil nedsætte temperaturen i loftrummet og dermed øge den relative luftfugtighed og fugtigheden på overflader især i vinter og forårsmånederne.
Den indvendige loftbeklædning skal være lufttæt. Hvis der er tvivl om tæthed, kan der ved efterisolering etableres en ny, lufttæt dampmembran.
I konstruktioner med intakte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning kan efterisoleres med fleksibel isolering, f.eks. plade eller granulat isolering uden etablering af dampmembran.
Det er vigtigt, at der ikke er spalter mellem isolering og spær mv., som kan tillade opstrømning af fugtig rumluft. Tykkelsen af isoleringen er uden betydning.
Det er dog en forudsætning, at
- lufttætheden af loftkonstruktionen er tilstrækkelig. Dette kan kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.
- de konstruktionsdele, som er omfattet, er tilgængelige for inspektion, dvs. uudnyttede tagrum, spidslofter, skunkrum mv.
- bentilationsforholdene i tagrummet efter efterisolering opfylder gældende retningslinjer for ventilation af den pågældende type tagkonstruktion.
- loftkonstruktionens tæthed må ikke reduceres for eksempel ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen. Konstruktionsdele, der er omfattet af efterisoleringen, skal fremover være tilgængelige for inspektion.
Nødvendig ventilation af kolde loftsrum
Image
Der skal etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.
Det samlede nettoareal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.
For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.
Erfaringstal
Gitterspærfag - for hvert spær mellemrum
- Ved diffusionstæt undertag
150 cm2 spalte i hver side ved tagfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. - Ved diffusionsåbent undertag
1 ventilations¬studs (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved tagfod og øverst ved kip. For at sikre tilstrækkelig ventilation tilføjes yderligere ventilationsspalter ved tagfod, som ved diffusionstæt undertag, og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.
Hanebåndsloft - for hvert spær mellemrum
- Ved diffusionstæt undertag
150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. - Ved diffusionsåbent undertag
1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip.
For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfiner. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højst 30 mm høj.
For tage med lav hældning, f.eks. under 10° kan etableres ventilation fra ventilationsspalter ved tagfod via det flade loftrum til ventilationsspalter ved modsatte tagfod, ventilationsspalte ved kip kan evt. udelades.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
221: Efterisolering af etageboliger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
anvisninger.dk
Bygningsreglementet
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning
(37) 21 06 15 Efterisolering af loftkonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport
(27) 22 12 17 Undertage – projektering
(39) 15 12 29 Dampspærrer – monteringsdetaljer
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
byg-erfa.dk