Efterisolering af skråvæg - udefra

Skråvæg med diffusionsåbent undertag

Image

Nødvendig ventilation af den skrå tagflade

I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.

Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.

Det svarer til, at der på uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm²) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.

Image

Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampmembran i konstruktionen, hvilket er en udfordring ved renovering af konstruktioner.

Areal

Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.

Skråvæg med forhøjede spær og diffusionstæt ventileret underlag

Image

Nødvendig ventilation af den skrå tagflade

I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.

Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.

Det svarer til 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.

På uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.

Image

Areal

Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.

Generelt om efterisolering af skråvæg i etageboliger

De skrå tagflader i ældre etageboliger er typisk udført uden isolering og med et lag af fastholdte indskudsbrædder med imprægneret pap mellem spærene.

Indersiden er oftest med forskalling, rør og puds. I nyere etageboliger kan konstruktionen typisk være udført med 50 til 100 mm isolering og have dampmembran og gipsplader mod de opvarmede rum.

Spærdimensionen er afgørende for tykkelsen af evt. tidligere efterisolering, som kan være 75 mm til 100 mm, typisk i form af isoleringsmåtter skubbet ned fra hanebåndsloftet og trukket på plads.

Som alternativ til forhøjning af spærene kan isolering mellem spærene suppleres med indvendig isolering med krydslægtning - hvis pladsforhold tillader det, og der samtidig skal gennemføres en mere omfattende renovering. Denne løsning kan foretrækkes af arkitektoniske grunde.

Isoleringstykkelse

Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 100 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K svarende til 300 mm isolering. 

For at muliggøre en isoleringstykkelse på 300 mm er det oftest nødvendigt at forhøje spærene. Det kan påvirke bygningens fremtræden markant. 

Derfor kan spærdimensionen være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.

Tykkelsen kan korrigeres ved isolerings¬materiale med en bedre lambdaværdi, dvs. lavere end 37-38 mW/m K. F.eks. svarer 126 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K. 

Find den korrekte tykkelse med hjælp af denne tabel:

Fra lambdaværdi til isoleringstykkelse

Fugtforhold

En tæt dampmembran og ventilation af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering. 

Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skråvæggen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. 

Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem pudsede vægge og materialer uden en effektiv dampmembran. 

Yderligere kan der tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.

Det er vigtigt, at den indvendige beklædning er lufttæt – f.eks. pudsede vægge uden revner eller fuldspartlet gipspladebeklædning. 

Derfor kontrolleres, om der er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, inden arbejdet igangsættes. Hvis dette ikke er tilfældet, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig. Det forudsættes, at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed. 

Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampmembran på isoleringens varme side – typisk i isoleringslaget mellem spærene. 

I forbindelse med efterisoleringen udefra, skal tagkonstruktionen forbedres, så risikoen for fugtrelaterede problemer mindskes.

Fugttilførsel fra opvarmede rum kan hindres med en dampmembran på isoleringens varme side, og fugt udefra hindres ved etablering af nyt undertag samt 20-30 mm ventilation mellem undertag og tagdækning.

Ved tagfod monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning, og som leder ventilationsluften op til det ventilerede hulrum mellem det diffusionstætte undertag og isoleringen. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm.

Undertaget kan være diffusionstæt og ventileret med 50-70 mm luftspalte mellem undertag og isolering, eller det kan være diffusionsåbent. 

Det diffusionsåbne undertag er ikke ventileret, og forudsætter, at dampmembranen er helt tæt, hvilket er en udfordring ved renoveringer. 

Løsningen giver mulighed for lidt større isoleringstykkelser, men det anbefales, at der anvendes diffusionstæt ventileret undertag, som er den sikreste løsning.