Efterisolering af skråvæg - udefra
Energiløsningen gælder for efterisolering af skrå tagflader mod opvarmet, udnyttet tagetage – det vil sige typisk tagkonstruktioner med hanebåndspær.
Om energiløsningen
Efterisolering omfatter tæt dampmembran, udvendig isolering, etablering af undertag og korrekt ventilation af skråvæggen og tagkonstruktionen.
Den er relevant at efterisolere i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, eller hvis skråvæggen eller loftets er isoleret med mindre end 100 mm isolering.
Derved opnås bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk, mindsket risiko for skimmel eller svamp, lavere CO2-udledning i driften, og ejendommens værdi forøges.
BR-krav
Ca. 300 mm isolering (0,037 W/mK)
U-værdi maksimalt 0,12 W/m2K
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Her kan du se eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der lever op til kravene i Byggereglementet.
Skråvæg med diffusionsåbent undertag

Nødvendig ventilation af den skrå tagflade
I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.
Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Det svarer til, at der på uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.
Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampmembran i konstruktionen, hvilket er en udfordring ved renovering af konstruktioner.
Areal
Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.
Skråvæg med forhøjede spær og diffusionstæt ventileret underlag

Nødvendig ventilation af den skrå tagflade
I forbindelse med tagrenoveringen skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.
Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.
Det svarer til 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.
På uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.
Areal
Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.
Generelt om efterisolering af skråvæg i etageboliger
De skrå tagflader i ældre etageboliger er typisk udført uden isolering og med et lag af fastholdte indskudsbrædder med imprægneret pap mellem spærene.
Indersiden er oftest med forskalling, rør og puds. I nyere etageboliger kan konstruktionen typisk være udført med 50 til 100 mm isolering og have dampmembran og gipsplader mod de opvarmede rum.
Spærdimensionen er afgørende for tykkelsen af evt. tidligere efterisolering, som kan være 75 mm til 100 mm, typisk i form af isoleringsmåtter skubbet ned fra hanebåndsloftet og trukket på plads.
Som alternativ til forhøjning af spærene kan isolering mellem spærene suppleres med indvendig isolering med krydslægtning - hvis pladsforhold tillader det, og der samtidig skal gennemføres en mere omfattende renovering. Denne løsning kan foretrækkes af arkitektoniske grunde.
Isoleringstykkelse
Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 100 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K svarende til 300 mm isolering.
For at muliggøre en isoleringstykkelse på 300 mm er det oftest nødvendigt at forhøje spærene. Det kan påvirke bygningens fremtræden markant.
Derfor kan spærdimensionen være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.
Tykkelsen kan korrigeres ved isolerings¬materiale med en bedre lambdaværdi, dvs. lavere end 37-38 mW/m K. F.eks. svarer 126 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.
Find den korrekte tykkelse med hjælp af denne tabel:
Fugtforhold
En tæt dampmembran og ventilation af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering.
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skråvæggen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem pudsede vægge og materialer uden en effektiv dampmembran.
Yderligere kan der tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Det er vigtigt, at den indvendige beklædning er lufttæt – f.eks. pudsede vægge uden revner eller fuldspartlet gipspladebeklædning.
Derfor kontrolleres, om der er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, inden arbejdet igangsættes. Hvis dette ikke er tilfældet, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig. Det forudsættes, at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed.
Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampmembran på isoleringens varme side – typisk i isoleringslaget mellem spærene.
I forbindelse med efterisoleringen udefra, skal tagkonstruktionen forbedres, så risikoen for fugtrelaterede problemer mindskes.
Fugttilførsel fra opvarmede rum kan hindres med en dampmembran på isoleringens varme side, og fugt udefra hindres ved etablering af nyt undertag samt 20-30 mm ventilation mellem undertag og tagdækning.
Ved tagfod monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning, og som leder ventilationsluften op til det ventilerede hulrum mellem det diffusionstætte undertag og isoleringen. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm.
Undertaget kan være diffusionstæt og ventileret med 50-70 mm luftspalte mellem undertag og isolering, eller det kan være diffusionsåbent.
Det diffusionsåbne undertag er ikke ventileret, og forudsætter, at dampmembranen er helt tæt, hvilket er en udfordring ved renoveringer.
Løsningen giver mulighed for lidt større isoleringstykkelser, men det anbefales, at der anvendes diffusionstæt ventileret undertag, som er den sikreste løsning.
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Målet med energiløsningen er, at konstruktionen som minimum skal opfylde det niveau, der er rentabelt, jf. bygningsreglementet. Dette krav må i nogle bygninger fraviges på grund af pladsforhold, konstruktive forhold eller hensyn til arkitektur.
Forudsætninger: Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højest 37-38 mW/m K. For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 126 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K.
Eksisterende isoleringstykkelse: |
Årlig besparelser |
|
---|---|---|
Samlet isolering |
Samlet isolering |
|
0 mm | 129 kWh/m2 | 131 kWh/m2 |
50 mm | 42 kWh/m2 | 44 kWh/m2 |
75 mm | 31 kWh/m2 | 33 kWh/m2 |
100 mm | 23 kWh/m2 | 25 kWh/m2 |
125 mm | 18 kWh/m2 | 20 kWh/m2 |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af skråvæg/loft [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Forudsætninger:
Der udføres en udvendig efterisolering af skråvæggen på en etagebolig ved at øge spærene. Eksisterende isoleringsmåtter på 75 mm skubbes ned mellem spærene og vurderes at svare til 50 mm isolering.
- Opvarmning med fjernvarme
- Isolering før: 75 mm svarende til 50 mm
- Isolering efter: 300 mm
- Lambda-værdi på ny isolering: 37-38 mW/mK
- Areal: 240 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 42 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
240 [m2] * 42 [kWh/m2 pr. år] = 10.080 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
10.080 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 8.467 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
10.080 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 181 [kg CO2/år] |
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
221: Efterisolering af etageboliger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport - væg- og loftkonstruktioner
(27) 22 12 17 Undertage - projektering
(39) 24 01 10 Dampspærre – monteringsdetaljer
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
byg-erfa.dk