Efterisolering af skunk i etageboliger
Energiløsningen gennemgår efterisolering af skunkrummets gulv og vægge i etageboliger.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Efterisolering af skunk omfatter etablering af undertag, korrekt ventilation af tagkonstruktionen, tæt dampspærre og isolering. Det er en god ide at efterisolere skunken, hvis den er sparsomt isoleret eller i forbindelse med efterisolering af skråvægge eller tagrenovering, der udføres udefra.
Derved opnår man bl.a. lavere varmeregning og CO2-udledning i driften, mindre træk, nedsat risiko for skimmel eller svamp, ligesom etageboligernes værdi forøges.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
300 mm isolering (kl. 37 mW/mK)
Efterisoleres til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Løsningerne her lever alle op til kravene i Byggereglementet.
Varm skunk med diffusionstæt undertag
Varm skunk med diffusionstæt undertag
Hvis skråvæggen isoleres mellem spærene til tagfod, opnås et varmt skunkrum, hvilket er en fordel med hensyn til anvendelse. Evt. installationer er samtidig indenfor klimaskærmens varmeisolering.
Image
Kold skunk med diffusionstæt undertag
Kold skunk med diffusionstæt undertag
Ved isolering af skunkrummets dæk og væg opnås et koldt skunkrum, og derfor skal evt. varmerør enten flyttes eller have øget isolering.
Image
Kold skunk med diffusionsåbent undertag
Kold skunk med diffusionsåbent undertag
Ved isolering af skunkrummets dæk og væg opnås et koldt skunkrum, og derfor skal evt. varmerør enten flyttes eller have øget isolering.
Image
Generelt om efterisolering af skunk
Generelt om efterisolering af skunk
Energiløsningen omhandler efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner med hanebåndsspær og udnyttet tagetage. For ældre etageejendomme kan dækket i skunkrum typisk være udført som bjælkelag, evt. med gulv og med indskud samt forskalling, rør og puds på undersiden mod stueetagen.
Skunkvæggen kan være dobbelt bræddeskillevæg med imprægneret pap samt forskalling, rør og puds. Den tilstødende tagflade er ofte tegl på lægter uden undertag.
For nyere bygninger kan dækket typisk være udført som bjælkelag med eller uden indskud og afsluttet med forskalling og gipsplader på undersiden.
Skunkvæggene er typisk trækonstruktioner med gipsplader og med tilsvarende isolering og dampspærre. Den oprindelige isolering har afhængigt af opførelsesår været mellem 25 mm og 150 mm og udført med dampspærre. Tilgængelige skunkrum er ofte efterisoleret, typisk op til 200 mm.
Arbejdet omfatter etablering af undertag og korrekt ventilation af tagkonstruktionen, tæt dampspærre og isolering.
Når skunken efterisoleres, bliver det underliggende loft og skunkvæggen varmere, og det undgås, at der er træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader eller fra kold indtrængende luft i selve bjælkelaget.
Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside, og dermed reduceres også risikoen for skimmelangreb.
Arbejdet kan ses i sammenhæng med efterisolering af skråvæggen og en tagrenovering, der udføres udefra. Skunke kan i nogle tilfælde isoleres indefra, men ofte under vanskelige adgangs- og pladsforhold. Adgang til skunkrum sker via skunklemme. Dele af skunken kan være utilgængelige.
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambdaværdi på højst 37- 38 mW/m K. For varm skunk fortsættes isoleringen af skråvæggen til tagfod med den isolering, der er valgt til skråvæggen (se Energiløsning om Efterisolering af skråvæg). For isolering med lavere lambdaværdier kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 150 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 180 mm med lambda 37 mW/m K.
Se Videncentrets isoleringstabel
|
Isolering før |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Samlet isolering: |
Samlet isolering: |
|
| 0 mm | 64 kWh/m2 | 66 kWh/m2 |
| 50 mm | 50 kWh/m2 | 52 kWh/m2 |
| 75 mm | 35 kWh/m2 | 36 kWh/m2 |
| 100 mm | 23 kWh/m2 | 25 kWh/m2 |
| 125 mm | 17 kWh/m2 | 19 kWh/m2 |
| 150 mm | 13 kWh/m2 | 15 kWh/m2 |
| 175 mm | 10 kWh/m2 | 12 kWh/m2 |
| 200 mm | 7 kWh/m2 | 9 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af skunk [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Energipris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger:
I en boligblok efterisoleres skunkene udefra med mineraluld. Isolering og evt. dampspærrer samt evt. indskud i skunkgulv fjernes. Der etableres damptæt membran og efterisoleres med i alt 300 mm på dæk og væg samt diffusionsåbent undertag og ventilationsspalter ved tagfod og kip.
- Opvarmning med fjernvarme
- Isolering før: 50 mm
- Isolering efter: 300 mm
- Areal 220 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 50 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
220 [m2] * 50 [kWh/m2 pr. år] = 11.000 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
11.000 [kWh/år] * 0,84 [kr./m3] = 9.240 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
11.000 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 198 [kg CO2/år] |
Vær opmærksom på
Når skunken efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring loftskonstruktionen. Det kræver, at du er særligt opmærksom på fugtforhold og ventilation.
Fugtforhold
Ved renovering af ældre tagkonstruktioner, som ikke er tætte, skal et nyt tæthedsplan etableres. Dette gøres typisk med en dampspærre.
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skunkrummet betyder, at selv en lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.
Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum (underliggende loft og skunkvæg) gennem utætte pudsede lofter og vægge eller utæt dampspærre, utæt skunklem og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.
Kold skunk
Ved koldt skunkrum vil den nye isolering nedsætte temperaturen i skunkrummet og dermed øge luftfugtigheden og fugtigheden på overflader især i vinter og forårsmåneder. Dermed kan der opstå skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb af trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i skunkrummet holdes nede. Det gøres f.eks. med en helt lufttæt dampspærre på isoleringens varme side samt en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrummet og en tagflade, der er tæt mod slagregn og fygesne.
For den vandrette del kan lufttætte pudsede lofter eller fuldspartlet gipspladebeklædning benyttes som tæthedsplan, hvis de er intakte – dvs. uden huller og revner. Dette kræver, at lufttætheden kontrolleres, at der ikke er tegn på opfugtning eller skimmelvækst, at de omfattede konstruktionsdele er tilgængelige for inspektion og at ventilationsforholdene opfylder retningslinjerne. Hvis skunken lukkes, er en tæt dampspærre nødvendig.
Dampspærren kan afhængigt af konstruktionen, og om arbejdet udføres indefra eller udefra, placeres på loft mod skunk og på skunkvæg eller op til 1/3 inde i isoleringslaget set indefra.
Løsningen vælges, så den kan kombineres med løsningen valgt for skråvæggen.
Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, og fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt.
Varm skunk
Ved etablering af en varm skunk, hvor tagfladen isoleres fra ydervæggen og op, etableres en tæt dampspærre inderst i forbindelse med den indvendige beklædning af den skrå tagflade, evt. beskyttet bag f.eks. 5 cm isolering, for at undgå indtrængen af fugt.
Ventilation af kolde skunkrum
I kolde skunkrum skal der etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder i tagkonstruktionen.
Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.
Erfaringstallet svarer til de forskellige nævnte eksempler herunder.
Diffusionstæt undertag
Der skal en 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst i skunken i hvert spærfag.
Image
Diffusionsåbent undertag
Der skal helst være en ventilationsspalte ved tagfoden. Hvis det ikke kan lade sig gøre, etableres en ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag ved spærfod og øverst i skunken. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør dog udelukkende ske i de få tilfælde, hvor der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Image
Om arealer
Det nævnte areal for ventilationsåbninger er nettoar¬eal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højst 30 mm høj.
Ventilation af varme skunkrum
I forbindelse med tagrenovering skal der etableres ventilationsåbninger ved tagfod og kip, så der ikke opstår områder, som er utilstrækkeligt ventilerede. Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal.
For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles til mindst 1/250 af det bebyggede areal.
Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering)
Der etableres en 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.
Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag)
Der etableres en 150 cm2 spalte i hver side ved spærfod og 100 cm2 i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Alternativt kan ventilationsspalter i kip erstattes med en ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft. Diffusionsåbne undertage kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det bør udelukkende ske, hvis der er sikkerhed for en helt tæt og holdbar dampspærre i konstruktionen.
Image
Om arealer
Det nævnte areal for ventilationsåbninger er nettoar¬eal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højst 30 mm høj.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Yderligere information
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
221: Efterisolering af etageboliger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning
(37) 15 12 30 Efterisolering af vandrette lofter
(39) 15 12 28 Dampspærrematerialer og fugttransport
(27) 22 12 17 Undertage – projektering
(39) 15 12 29 Dampspærrer – monteringsdetaljer
(37) 21 06 15 Efterisolering af loftkonstruktioner uden dampspærre i ventilerede tagrum
byg-erfa.dk