Indhold

Energieffektiv drift sparer penge og CO2 hos kunden ved at sikre, at de tekniske anlæg fungerer optimalt og minimerer udgifter til energiforbrug og til service og vedligeholdelse.

Denne guide sætter fokus på 3 typer tekniske anlæg:  

  • Varmeanlæg
  • Ventilationsanlæg
  • Belysningsanlæg
Manglende drift og vedligehold skader økonomi og komfort

Det ses ofte, at tekniske anlæg ikke drives og vedligeholdes ordentligt. Det kan skade komforten for bygningens brugere og give et alt for højt energiforbrug og tilsvarende høje energiudgifter.

Symptomer på manglende drift og vedligeholdelse:
  • Kulde og træk
  • For varm indetemperatur
  • Dårlig luft, evt. fugt og lugt
  • Samtidig opvarmning og køling af rum
  • For høj fremløbstemperatur i varmeanlæg
  • For høj indblæsningstemperatur
  • For lav belysningsstyrke
  • Højt varme-, el- og vandforbrug 

Etagebyggeri

Er anlægget dimensioneret til behovet?

Optimal drift af tekniske anlæg kræver, at de er dimensioneret korrekt. Hvis du mistænker et anlæg for at være dimensioneret forkert, kan du lave en analyse og vurdering af det reelle behov i bygningen, som anlægget skal dække (behovsanalyse).

På baggrund af behovsanalysen kan du vurdere, om det er nødvendigt at justere eller udskifte anlægget for at få et anlæg, der passer til behovet og har energieffektive komponenter og styrings- og reguleringsudstyr. 
Brug også en behovsanalyse, hvis du skal etablere nye tekniske anlæg fra bunden.

Husk at indregulere og dokumentere anlægget korrekt, inden det sættes i drift.

Systematisk, energibevidst vedligeholdelse

Et for højt energiforbrug er som regel et tegn på, at det tekniske anlæg ikke kører optimalt, hvilket måske på et tidspunkt vil føre til driftsstop.

Systematisk, energibevidst vedligeholdelse giver både driftsmæssige og økonomiske fordele, ligesom det forlænger levetiden af de tekniske anlæg. Tilgangen indebærer, at:

  • vedligeholdelse planlægges og gennemføres med faste intervaller
  • energiforbruget følges, og der gribes ind, hvis det stiger

En effektiv måde at følge energiforbruget er energistyring.

Energistyring forbedrer driften

Energistyring er systematisk og permanent kontrol (ved måling) af energiforbrugets størrelse og sammen- ligning med det forventede (budgetterede) forbrug.

Hvis det viser sig, at forbruget afviger væsentligt fra det budgetterede, er det oplagt at analysere årsagerne. Det kan føre til forbedret drift, der sparer energi ved f.eks. at:

  • justere indregulering af tekniske anlæg
  • standse uhensigtsmæssig brugeradfærd
  • udskifte dele eller ændre på tekniske anlæg
Sådan indfører du energistyring

Begynd med en foreløbig kortlægning af energiforbruget. Sammenlign forbruget med tilgængelige nøgletal for tilsvarende bygninger - både totaltal og for udvalgte delforbrugsområder som f.eks. ventilation og belysning.

Den løbende registrering af forbruget danner grundlag for indsatsen og dokumenterer, om energibespar- ende tiltag virker efter hensigten.

Ofte er der kun installeret de obligatoriske afregningsmålere for el, vand og varme. De gør det muligt at konstatere afvigelser fra det budgetterede hovedforbrug, men det er ofte svært at finde årsagerne.

Installation af bimålere gør det muligt at arbejde med effektiv energistyring på delforbrugsområderne.

Der findes mange forskellige energistyringssystemer. Nye systemer er webbaserede med data fra fjernaflæste målere på ønskede tidsintervaller.

teknisk anlæg


Eksempel: Optimering af ventilation

Her ses målinger af elforbruget til et ventilationsanlæg, der kørte hver dag fra kl. 06-22. Anlægget ventilerer kontorer, som kun benyttes fra mandag til fredag. Elforbruget var ca. 1.730 kWh/uge.

Maaling før

Ved at ændre driftstiden, så anlægget kun kørte fra mandag til fredag kl. 06-21, blev elforbruget reduceret til ca. 1.220 kWh/uge – en besparelse på ca. 30 %. Her ses måling for anlægget efter ændringen:

Måling efter


 

Tjekliste for varmeanlæg
9 spørgsmål til at sikre god drift af varmeanlæg.
  1. Er det termiske indeklima tilfredsstillende?
    Hvis nej: 

    Se guide om indeklima og komfort
  2. Er fremløbstemperaturen til radiator- eller gulvarmesystemet for høj?
    Hvis ja:

    For høj fremløbstemperatur i forhold til det projekterede er et tegn på mangelfuld indregulering. Grunden til den høje temperatur er som regel, at det er den nemmeste måde at skaffe varme til de radiatorer, der ligger længst væk fra varmekilden.

    Den høje fremløbstemperatur giver et større varmetab fra fremløbs- og returledningerne. Det giver også dårlig afkøling, fordi en stor del af vandet cirkulerer gennem de første radiatorer og vender tilbage næsten uafkølet.

    Se anbefalede fremløbstemperaturer i Guide om varmeafgiversystemer
  3. Er afkølingen i fjernvarmeanlægget tilfredsstillende?
    Hvis nej:

    Hvis der er lille afkøling i radiatoranlægget, kan det skyldes, at fremløbstemperaturen er for høj, eller at anlægget har en forkert vandfordeling. Hvis anlægget har en forkert vandfordeling, bør det indreguleres.

    Se guide om varmeafgiversystemer
  4. Er årsnyttevirkningsgraden for gaskedlen tilfredsstillende? 
    Hvis nej:

    Overvej at udskifte til en moderne kondenserende gaskedel eller skifte til anden varmekilde. Når en gaskedel er over 10-15 år gammel, er det ofte fornuftigt at udskifte den. Nye gaskedler udnytter energien langt bedre med en årsvirkningsgrad på typisk 100–105 %.

    Se energiløsning om udskiftning af gaskedel
    Se energiløsning om renovering af naturgasfyret varmecentral
  5. Er årsnyttevirkningsgraden for oliekedlen tilfredsstillende? 
    Hvis nej:  

    Overvej konvertering til en anden varmekilde.

    Læs mere om udskiftning af oliekedel
  6. Er årseffektfaktoren for varmepumpen tilfredsstillende? 
    Hvis nej:

    For at overholde Bygningsreglementet skal nye varmepumper opfylde EU’s krav om ECOdesign (EU forordning nr. 813/2013/EU). Varmepumpens årsvirkningsgrad skal være mindst 110 % for radiatoranlæg og mindst 125 % for gulvvarmeanlæg.

    Se energiløsning om jordvarme 
    Se energiløsning om luft til vand-varmepumpe
  7. Benyttes der energieffektive pumper? 
    Hvis nej:  

    Cirkulationspumper fra før 1995 og manuelt trinregulerede cirkulationspumper har et langt højere elforbrug end nyere trinløse modeller. Skift til trinløse, regulerbare cirkulationspumper.

    Se energiløsning om udskiftning af cirkulationspumpe
  8. Er varmeanlægget forsynet med automatik?
    Hvis nej:

    Du kan spare energi ved at installere automatik som f.eks. termostatventiler, vejrkompensering og natsænkning i varmeanlægget. Det kan også gøre det nemmere at styre varmen.

    Se energiløsning om udskiftning af termostatventiler 
    Se energiløsning om vejrkompensering og natsænkning
    Se guide til bygningsautomatik og styresystemer

  9. Er varmeanlægget godt nok isoleret?

    Det er som regel en god ide at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis de er isoleret med 30 mm eller mindre. Efterisoler til minimum 45 mm eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau på 55 mm isolering.

    Se energiløsninger for etageboliger  
    Se energiløsninger for enfamiliehuse

Er du en del af serviceordningen?

Der findes flere ordninger for service og eftersyn af varmeanlæg. Bliv medlem af relevante ordninger for at få opgaver og tilbyde kunderne service af høj kvalitet.

 

Oliefyr: OR-ordningen

OR-ordningen er en frivillig registreringsordning for virksomheder, der udfører oliefyrsservice.

Ordningens formål er at sikre kvalitet af udført service. Langt de fleste af landets ca. 100.000 oliefyrssejere bliver serviceret af montører med OR-bevis. 

Læs mere om OR-ordningen

Fjernvarmebranchens Serviceordning (FjR-ordningen)

Fjernvarmens Serviceordning er en landsdækkende serviceordning for kvalitetssikrede fjernvarmeefter- syn.

FjR-eftersyn udføres kun af servicemontører med særlig ekspertise inden for fjernvarme. Udfører du eller din virksomhed service på fjernvarmeanlæg, er det en god ide at være medlem af ordningen.

Læs mere om Fjernvarmebranchens Serviceordning

VE-Godkendelsesordningen

VE-godkendelsesordningen har været den officielle danske ordning for installatører og montører af små vedvarende energianlæg. Ordningen omfatter varmepumper, solceller, solvarme og biomassefyr.

Virksomheder som er medlem af denne ordning har dokumenterede kompetencer til at installere VE-anlæg korrekt, så kunden kan få det største udbytte af sin VE-installation. VE-godkendelsen erstatter ikke øvrige gældende krav i forbindelse med el- og VVS- autorisationer samt regler om kølemidler mv.

Ordningen er nedlagt pr. 1. juli 2025, og listen over godkendte virksomheder låses frem til 1. januar 2028, hvor ordningen helt udgår.

Læs mere om VE-Godkendelsesordningen

Tjekliste for ventilationsanlæg 
10 spørgsmål til at sikre god drift af ventilationsanlæg.
  1. Er det termiske og atmosfæriske indeklima tilfredsstillende?
    Hvis nej:

    Se guide om indeklima og komfort
  2. Er indblæsningstemperaturen for høj?
    Hvis ja:

    Hvis indblæsningsluftens temperatur bliver for høj, kan det øge energiforbruget. Der er også risiko for, at indblæsningsluften ikke kommer ned i opholdszonen. En for høj indblæsningstemperatur skyldes ofte forkert indstilling af automatikken.  

    Se guide til bygningsautomatik og styresystemer

  3. Er der store trykfald i anlægget?
    Hvis ja:

    Trykdifferencen over komponenterne i ventilationsanlægget har stor betydning for elforbruget til anlægget. Tabellen nedenfor viser optimale trykdifferenser over komponenterne. Hvis de målte trykdifferencer afviger væsentligt fra disse, skal årsagerne til dette undersøges nærmere.

    Type Optimalt tryktab [Pa]
    Kanalsystemet inkl. luftindtag, indblæsningsarmaturer og lyddæmper 155 
    Kanalsystemet inkl. udsugnings- armaturer, afkast og lyddæmper 120
    Filter - indblæsning 50
    Filter - udsugning 50
    Varmegenvinding - indblæsning 100
    Varmegenvinding - udsugning 100
    Varmeflade 40
    Køleflade 80 
  4. Er volumenstrømmene korrekte?
    Hvis nej:

    Den indblæste og udsugede volumenstrøm har stor betydning for el- og varmeforbruget til ventilationsanlægget. Hvis der ventileres mere en nødvendigt, bør volumenstrømmene reduceres. Det sker ved at ændre ventilatorernes omdrejningstal, hvilket kan foregå ved at udskifte ventilatorernes remskiver eller ved hjælp af frekvensomformere. Reduktion af volumenstrømmene påvirker indeklimaet og bør altid ske i samråd med en ventilationsekspert.
  5. Benyttes der energieffektive ventilatorer? 

    En energieffektiv ventilator har en virkningsgrad på over 65 %. Det kan eksempelvis være en radialventilator med B-hjul (bagudrettede skovle), hvor virkningsgraden typisk ligger på 75 – 85 % eller en kammerventilator (radialventilator med B-hjul uden spiralhus), hvor virkningsgraden normalt ligger på 65 – 75 %. 

    Den typiske besparelse ved at gennemgå et gammelt anlæg (typisk med radialventilator med F-hjul) og skifte til nye, energieffektive ventilatorer er erfaringsmæssigt omkring 30 %. 

    Læs mere om ecodesignkrav hos Energistyrelsen
  6. Benyttes der energieffektive motorer?

    En energieffektiv motor har en høj virkningsgrad. Det kan f.eks. være en EFF 1 motor (tidligere kendt som sparemotor) eller en IE 2, IE 3 eller IE 4 motor. 

    EU’s Ecodesign-regler kræver, at nye motorer på over 0,75 kW skal være i energieffektivitetsklasse IE3 eller IE2 og være tilsluttet en frekvensomformer. 

  7. Er temperaturvirkningsgraden for varmegenvindingsenheden tilfredsstillende?

    I ventilationsanlæg, hvor indblæsningsluften tilføres varme eller køling, kan der opnås meget store energi- besparelser med varmegenvinding. Besparelsen afhænger af varmegenvindingsenhedens temperaturvirkningsgrad.

    Opnåelige temperaturvirkningsgrader for forskellige varmegenvindingsenheder: 

    Type Opnåelige temperaturvirkninsgrad [%]
    Group 26, Grupperet objektRecirkulering (returluft)  100
    Krydsvarmeveksler  50 - 65
    Modstrømsvarmeveksler  80 - 85
    Væskekoblede varmevekslere 40 - 60
    Roterende varmeveksler  75 - 85
    Køreflade 80

    Ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning skal ifølge Bygningsreglementet opfylde følgende krave til varmegenvinding (EU-forordning nr. 1253/2014):

    - 68 % temperaturvirkningsgrad for væskekoblede batterier
    - 73 % temperaturvirkningsgrad for andre typer varmegenvindingssystemer


    Det betyder i praksis, at der kun kan benyttes ventilationsanlæg med roterende vekslere og modstrømsvekslere.

  8. Er anlæggets el effektivitet, SFP, i orden?

    I BR 95 blev der for første gang stillet krav til den specifikke ventilator effekt SFP. Kravene er senere blevet skærpet.

    Krav til SFP for ventilatorer

    Bygningsreglement Specifikt ventilator effekt SFP
    CAV anlæg [W/m3/s] VAV anlæg [W/m3/s]
    BR 95 2.500 3.200
    BR 08 2.100 2.500
    BR 10 1.800 2.100
    BR 15 1.800 2.100
    BR 18 1.500 1.800

    Afhængig af anlæggets alder kan man altså vurdere, om den specifikke ventilatoreffekt (SFP) er i orden. Ventilationsanlæg installeret før 1995 bør ikke have højere SFP-faktor end kravene i BR 95.

    Definition af SFP: 
    Anlæggets el-effektivitet eller den specifikke ventilator effekt, SFP, viser ventilationsanlæggets samlede effektoptag pr. m3 flyttet luft regnet fra luftindtag til luftafkast. Den specifikke ventilatoreffekt afhænger af volumenstrømmen, den totale trykstigning over ventilatoren og virkningsgraden for ventilator, remtransmission og motor.

  9. Er anlægget forsynet med automatik? 

    Se guide til bygningsautomatik og styresystemer
  10. Foretages der regelmæssig service og vedligehold på anlægget?

    Regelmæssig vedligeholdelse af ventilationsanlægget har stor betydning for energiforbruget. Hvis det ikke sker, bør det overvejes at tegne en kontrakt med et firma tilsluttet VENT-ordningen.
Er du med i VENT-ordningen?

VENT-ordningen tilbyder serviceeftersyn af ventilationsanlæg fra certificerede firmaer. Bliv medlem af VENT-ordningen for at få opgaver og tilbyde kunderne ventilationsservice af høj kvalitet.

Læs mere om VENT-ordningen

Vedligehold belysningsanlæg systematisk

Manglende vedligeholdelse af belysningsanlæg med- fører et unødvendigt energiforbrug og for lidt lys på arbejdspladserne.

Det er ikke ualmindeligt, at lysudsendelsen på eksem- pelvis kontorer reduceres med 20 %.

Alle belysningsanlæg forringes med tiden. Det sker især i den første tid, efter anlægget er taget i brug:

  • Lyskilderne udsender mindre lys med tiden pga. naturligt slid
  • Lyskilderne brænder ud – nogle gange før tid pga. defekter, varme, slag og rystelser
  • Støv, fedt og andet snavs sætter sig på armaturer og lyskilder samt på vægge og lofter, hvorved lyset ikke kan nå frem til det sted, hvor det skal bruges
  • Armaturerne ændres – f.eks. ved korrosion af metaldele og gulning af plastdele eller ved simpel beskadigelse

Systematisk vedligeholdelse hjælper til at bevare en høj lyskvalitet.  

I enhver virksomhed, skole, institution og lignende bør der derfor udarbejdes en vedligeholdelsesplan for, hvordan og hvornår vedligeholdelsen skal gennemføres, samt hvem der er ansvarlig for vedligeholdelsen.

En vedligeholdelsesplan kan indeholde:

  • Rengøring af lyskilder og reflektorer efter behov, dog mindst 1 gang pr. år
  • Rengøring af armaturer
  • Rengøring af vinduer og ovenlys
  • Systematisk udskiftning af lyskilder efter anbefalet brændetid
  • Kontrol af belysningen samt udskiftning af defekte lyskilder
  • Terminer for maling af lofter og vægge
Dimensionér nye belysningsanlæg efter behovet

Mange ”gamle” belysningsanlæg er overdimensioneret fra starten for at tage hensyn til manglende vedlige- holdelse. Man bør i stedet projektere ud fra løbende vedligeholdelse af belysningsanlægget. De ekstra omkostninger herved modsvares af de lavere udgifter til drift og afskrivning af belysningsanlægget samt en mindre energiudgift.

Se guide til belysningssystemer