Guide til belysningssystemer

Se afsnittet ”Lys og belysning – Belysning ved arbejdspladser – Del 1: Indendørs arbejdspladser”

Energieffektiv belysning betyder bl.a., at du skal bruge lyskilder med en virkningsgrad på over 100 lm/W (LED-rør) for almenbelysningen og - over 50 lm/W (LED-pærer/lyskilder) for effektbelysning og arbejdspladsbelysning

Kravet kan dog fraviges i rum med begrænset dagslys

Kravet gælder kun i rum, der benyttes lejlighedsvis, og fælles adgangsveje – og kan fraviges, hvis slukning af lyset kan give anledning til ulykker.

Så det er muligt at belyse zonerne forskelligt efter dagslys og aktiviteter.

Brug tidstyring, bevægelsesmeldere eller lysfølere.

I et godt armatur passer lysets fordeling og styrke til synsopgaven, blændingstallet overholder de anbefalede grænser fra DS/EN 12464-1, og der er en høj virkningsgrad (effektivitet). Det er også let at rengøre og vedligeholde og robust, hvis der er behov for det. Det er en god ide at vælge armaturer i samråd med en belysningskonsulent.

Mange lader lyset brænde unødvendigt, f.eks. efter rengøring, i forbindelse med pauser eller efter arbejdstid. Slukkes lyset konsekvent i lokaler, hvor ingen opholder sig, og hvor der kun kommer personer i kortere tidsrum, vil energiforbruget ofte blive reduceret så meget, at det ikke kan betale sig at gøre andet. Brug lysstyring eller en adfærdskampagne til at sikre, at lyset slukkes.

Zoneopdeling af belysningen gør det muligt at begrænse brugstiden mest muligt efter dagslysforhold og aktiviteter. Zoneopdelingen udføres f.eks. ved, at armaturerne nær vinduer kan udgøre 1 zone, mens armaturer placeret inde i rummet kan udgøre 1 eller flere selvstændige zoner. Monter en manuel og/eller automatisk afbryder for hver zone.

DS/EN 12464-1 beskriver retningslinjer for belysningsstyrker til forskellige opgaver. F.eks. skal der på kontorer med skrive-, taste-, læse- og databehandlingsopgaver være en belysningsstyrke på 500 lux, mens der i receptioner og kopirum skal være en belysningsstyrke på 300 lux.

Lux udtrykker lysstyrken som forholdet mellem den lysstrøm i lumen, der rammer en flade og dennes areal i m².

I mange armaturer for lysstofrør er der ikke monteret reflektorer. Reflektorer forøger lysudbyttet fra armaturerne og kan i mange tilfælde gøre det muligt at reducere antallet af armaturer. Reflektorerne må ikke blænde brugerne af bygningen.

Farvevalget i et lokale har stor betydning for belys- ningsniveauet. Mørke farver på væg og loft gør, at meget af lyset ikke reflekteres. Omvendt giver lyse farver højere refleksion og mindsker behovet for kunstigt lys.

Hvis der stadig er glødepærer eller halogenpærer i bygningen, så skrot dem med det samme og installér LED-lys i stedet. De forældede lyskilder betaler sig hverken fra et økonomisk eller miljømæssigt perspektiv, og du kan få LED-lys til alle formål. 
Valget af lyskilder har stor betydning for elforbruget til belysning. 
Tjek, når du vælger lyskilder:

• Lyskildernes effekt målt i W
• Formål og behov for farvegengivelse (Ra-indeks)
• Lysudbyttet målt i lumen/W
• Lyskildernes levetider
• Lyskilder skal levere over 100 lm/W (LED-rør) for almenbelysning og over 50 lm/W (LED-pærer/lyskilder) for effektbelysning og arbejdspladsbelysning

Forslag til krav til effektoptag for lysanlæg

Dagslys er vigtigt for vores velbefindende. Derfor foreskriver Arbejdstilsynets vejledninger og Bygnings- reglementet, at arbejdsrum skal være velbelyste med dagslys. Det er samtidig økonomisk fordelagtigt.

Besparelser afhænger af dagslysfaktoren (DF). Den angiver i procent, hvor meget dagslys, der når ind i lokalet til en arbejdsplads - altså hvor meget lys der er inde i forhold til ude. Dagslysfaktoren er vanskelig at beregne, idet der er mange parametre at tage hensyn til. Til gengæld er den let at måle.

Sådan måles dagslysfaktoren

Image

 

2 metoder til at styre belysningen efter dagslyset

Der er grundlæggende 2 måder at styre den kunstige belysning efter dagslyset:

1. On/off regulering

   Den simpleste lysstyring er en automatisk tænd/sluk-funktion ved hjælp af en lyssensor. Sensoren sørger for, at belysningsanlægget ikke tændes, når dagslys er nok.

2. Kontinuerlig regulering

   Ved kontinuerlig regulering styres belysningen glidende efter dagslyset. Når dagslysniveauet
   stiger, vil reguleringen fastholde en ønsket belysningsstyrke i lokalet ved at dæmpe den kunstige belysning.

Elbesparelse ved dagslysstyring

Hvor meget el du sparer med dagslysstyring afhænger af forholdet mellem det ønskede belysningsniveau og dagslysfaktoren. Ved at beregne det, kan man vise sparepotentialet i en figur. Her er besparelsen vist i forhold til, at belysningen ellers ville være tændt i hele brugstiden (kl. 8 - 17).

Besparelse ved on/off regulering

Image

Besparelse ved kontinuert regulering

Image

Eksempel

I et lokale er der med slukket lys målt en middelbelysningsstyrke på 75 lux. Belysningsstyrken udendørs er målt til 7.000 lux. Den ønskede middelbelysningsstyrke i lokalet er 200 lux.

Dagslysfaktoren kan beregnes til: 75 lux/7.000 lux = 0,01

Forholdet mellem den ønskede belysningsstyrke i loka- let og dagslysfaktoren kan beregnes til: 200 lux/0,01 = 18.700

Ved kontinuerlig regulering af belysningen kan der ifølge figuren opnås en besparelse på ca. 60 %.

Ofte vedligeholdes belysning ikke godt nok. Det giver et unødvendigt energiforbrug og for lidt lys på arbejdspladserne. Det er ikke ualmindeligt, at lysudsendelsen på f.eks. kontorer reduceres med 20 %.

Alle belysningsanlæg forringes med tiden. De forringes især i den første tid, efter anlægget er taget i brug:

• Lyskilderne udsender mindre lys med tiden pga. naturligt slid
• Lyskilderne brænder ud – nogle gange før tid pga. defekter, varme, slag og rystelser
• Støv, fedt og andet snavs sætter sig på armaturer og lyskilder samt på vægge og lofter, hvorved lyset ikke kan nå frem til det sted, hvor det skal bruges
• Armaturerne ændres f.eks. ved korrosion af metaldele og gulning af plastdele eller ved simpel beskadigelse