Husk med nye termostater
Når radiatorventilerne udskiftes, kan der opstå problemer med genopvarmning af huset og varmepumpers virkningsgrad.
Energiløsningen gennemgår udskiftning af termostat/radiatorventil til varmestyring i enfamiliehuse.
Energiløsningen omfatter dimensionering, montage og eftersyn af termostatventil/radiatorventil. Udskiftning af termostater er relevant, hvis kunden ønsker at reducere varmeforbruget til rumopvarmning.
Derved opnås en lavere varmeregning, lavere CO2-udledning i driften og husets værdi forøges.
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor udskiftning af termostat/radiatorventil kan anbefales til deres bolig.
Elektroniske termostater - også kendt som intelligente termostater og smarte termostater - kan stilles til rumvis at sænke temperaturen f.eks. i arbejdstiden og om natten. Styringen kan ske enkeltvis eller via et centralt placeret display.
Termostatstyringen regulerer som en termostatstyret radiatorventil dog med en mere jævn varmestrøm, hvilket giver mindre temperaturudsving, og dermed øges komforten i boligen.
Hvis der anvendes elektroniske termostater, er det vigtigt, at alle husets beboere instrueres i korrekt betjening og forstår, hvordan termostaten bruges mest hensigtsmæssigt.
Denne type termostatstyring åbner for vandgennemstrømningen, når temperaturen i rummet er mindre end det, termostaten er indstillet til.
Den går derfor skridtet længere end den manuelle ventil. Her skruer man på termostaten med håndkraft, hvorefter vandgennemstrømningen reguleres efter rumtemperaturen.
Hvis der anvendes termostatstyrede radiatorventiler, er det vigtigt, at alle husets beboere instrueres i korrekt betjening og forstår, hvordan termostaten bruges mest hensigtsmæssigt.
Varmeforbruget kan reduceres ved anvendelse af radiatorventiler med elektronisk automatik.
Denne type radiatorventil har kun få muligheder for indstillinger. Enten strømmer varmt vand igennem den hele tiden, eller den er lukket.
Man regulerer altså her vandgennemstrømningen helt manuelt ved at åbne og lukke ventilen med håndkraft. Der er derfor ingen automatisk regulering efter en ønsket rumtemperatur.
Når manuelle ventiler udskiftes med enten almindelige eller elektroniske termostatstyrede radiatorventiler, vil temperaturen i de opvarmede rum være mere konstant i fyringssæsonen. Varmeforbruget vil desuden reduceres væsentligt.
I nedenstående tabel ses energibesparelser ved udskiftning af radiatorventil/termostatstyring.
Årlig besparelse pr. radiator | ||
---|---|---|
Ændring | Opvarmning m. fjernvarme | Opvarmning m. gas eller olie |
Manuel til termostat | 131 kWh | 155 kWh |
Manuel til elektronisk | 413 kWh | 487 kWh |
Termostat til elektronisk | 279 kWh | 329 kWh |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Antal radiatorventiler * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Forudsætninger:
I et parcelhus på 130 m2 udskiftes alle manuelle ventiler til termostatstyrede radiatorventiler med forindstilling.
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
8 [stk.] * 155 [kWh/år pr. radiatorventil] = 1.240 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
1.240 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 1.140 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
1.240 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 82 [kg CO2/år] |
Når radiatorventilerne udskiftes, kan der opstå problemer med genopvarmning af huset og varmepumpers virkningsgrad.
I tabellen ses hvilke problemer, der kan opstå i forbindelse med genopvarmning af huset.
Forsyning | Problemer | Middeltemp. for radiatoranlæg v. -12 ºC udetemp. |
---|---|---|
Kondenserende oliefyr | Tjek at anlægget er tilpas overdimensioneret | Skal være lavere end ca. 40 ºC ved -12 ºC udetemperatur |
Kondenserende gaskedel | Tjek at anlægget er tilpas overdimensioneret | Skal være lavere end ca. 50 ºC ved -12 ºC udetemperatur |
Fjernvarme med energiafregning | Afkølingstariffer kan give straf | Tjek radiatordimensionering. Returtemperatur ved -12 ºC ude skal være under 40 ºC. Tjek hos det lokale varmeværk. |
Fjernvarme med m³ afregning | Forbruget kan løbe løbsk, hvis der ikke er etableret returstyring eller anden mængdebegrænsning | Et nøjere tjek af radiatordimensionering og styring er absolut påkrævet. Returtemperaturen bør begrænses til højst 30 ºC. |
Der kan være alvorlige problemer, idet varmepumpens effektfaktor (virkningsgrad) falder med temperaturen.
Varmepumpen kan i visse tilfælde slå over på direkte el (el-patron) i genopvarmningsperioden.
Der skal foretages tjek af både radiatorstørrelser og styringsstrategi. Det kan anbefales at afbryde muligheden for at supplere med direkte el.
Dette giver en langsommere, men mere energieffektiv opvarmning af huset. Det kan dog resultere i, at der, når det er meget koldt udenfor, ikke kan opretholdes den ønskede komforttemperatur.