Skunkrum
Du skal efterisolere et skunkrum. Det betyder, at der kan være krav om et vist niveau for efterisolering.
Hvad siger BR18?
For traditionelt byggeri vil kravene i bygningsreglementet normalt betyde, at den samlede isoleringstykkelse af eksisterende og ny isolering skal opfylde kravet til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K. Kravet til efterisolering gælder både skunkgulvet og skunkvæggen.
Dette gælder, hvis efterisoleringen til det niveau på lang sigt kan betale sig takket være fremtidige besparelser på varmeregningen. Med andre ord betyder det, at det er lovpligtigt at efterisolere, hvis efterisoleringsarbejdet er rentabelt over en periode på 30 år. Det skal dog samtidig være fugtteknisk forsvarligt for bygningen at gennemføre arbejdet.
Særlige forhold
Det er vigtigt samtidigt at få lavet en lufttæt samling i etagedækket, så kold udeluft ikke kan trænge ind i etageadskillelsen.
Se værktøjet Efterisolering af skunkrum - trin for trin