Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra

Skråvæg med forhøjede spær og diffusionstæt ventileret undertag

Image

Ventilation

Undertaget kan være diffusionstæt og ventileret med 50-70 mm luftspalte mellem undertag og isolering.

Det anbefales, at der anvendes diffusionstæt ventileret undertag, som er den sikreste løsning.

Ventilationsåbningerne ved tagfod og kip, og evt. ved gavle sikrer at der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder. 

Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Det svarer til 150 cm² spalte i hver side ved spærfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen i skråvæggen sikres med luftspalte på 50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer.

Image

Image

Om areal

Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.

Forhøjede bjælkespær med diffusionsåbent undertag

Image

Ventilation

Undertaget kan være diffusionsåbent. Det diffusionsåbne undertag er ikke ventileret mellem undertaget og isoleringen, og forudsætter, at dampmembranen er helt tæt, hvilket er en udfordring ved renoveringer.

Løsningen giver mulighed for lidt større isoleringstykkelser, men det anbefales, at der anvendes diffusionstæt ventileret undertag, som er den sikreste løsning.

Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Det svarer til at der på uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm2) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.

Om areal

Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.

Skråvæg med diffusionsåbent undertag

Image

Ventilation

Undertaget kan være diffusionsåbent. Det diffusionsåbne undertag er ikke ventileret mellem undertaget og isoleringen, og forudsætter, at dampmembranen er helt tæt, hvilket er en udfordring ved renoveringer.

Løsningen giver mulighed for lidt større isoleringstykkelser, men det anbefales, at der anvendes diffusionstæt ventileret undertag, som er den sikreste løsning.

Det samlede areal af ventilationsåbningerne ved tagfod og i kip skal erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Det svarer til, at der på uopvarmede spidslofter og uopvarmede skunkrum etableres 1 ventilationsstuds (50 cm²) pr. spærfag, skiftevis ved hanebånd og øverst ved kip på spidsloft, og nederst og øverst i hvert spærfag i kolde skunkrum, se illustration.

Image

Image

Om areal

Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalen skal være min. 300 mm lang og højest 30 mm høj.

Isoleringstykkelse

Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 100 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m²K svarende til 300 mm isolering. 

For at muliggøre en isoleringstykkelse på 300 mm er det oftest nødvendigt at forhøje spærene. 

For nogle tagkonstruktioner vil øgning af spærene ændre bygningens fremtræden markant. Derfor kan spærdimensionen være afgørende for den valgte isoleringstykkelse.

Tykkelsen kan korrigeres ved at anvende isoleringsmateriale med en bedre lambdaværdi, dvs. lavere end 37-38 mW/m K. F.eks. svarer 126 mm isolering med lambda 31 mW/m K til 150 mm med lambda 37 mW/m K. 

Find den korrekte tykkelse med hjælp af denne tabel:

Fra lambdaværdi til isoleringstykkelse

Fugtforhold

En tæt dampmembran og ventilering af tagkonstruktionen er forudsætning for en succesfuld energirenovering. 

Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring skråvæggen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.

Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem pudsede vægge og materialer uden en effektiv dampmembran. 

Yderligere kan der tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag.

Det er vigtigt, at den indvendige beklædning er lufttæt – f.eks. pudsede vægge uden revner eller fuldspartlet gipspladebeklædning. 

Derfor kontrolleres, om der er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, inden arbejdet igangsættes. Hvis dette ikke er tilfældet, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig. Det forudsættes, at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed. 

Hvis der er tvivl om tæthed, skal der ved efterisolering etableres en lufttæt dampmembran på isoleringens varme side – typisk i isoleringslaget mellem spærene. 

I forbindelse med efterisoleringen udefra, skal tagkonstruktionen forbedres, så risikoen for fugtrelaterede problemer mindskes.

Fugttilførsel fra opvarmede rum kan hindres med en dampmembran på isoleringens varme side, og fugt udefra hindres ved etablering af nyt undertag samt 20-30 mm ventilation mellem undertag og tagdækning.

Ved tagfod monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning, og som leder ventilationsluften op til det ventilerede hulrum mellem det diffusionstætte undertag og isoleringen. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm.

Generelt om efterisolering af loft til kip

Når skråvæggene efterisoleres, bliver væggen i de opvarmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.

Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra bør udføres i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, da denne skal pilles af.

Efterisolering af skråvæg eller loft til kip indefra er også en mulighed. Her er isoleringstykkelsen typisk begrænset af spærdimensioner og erkendelsen af, at indvendig isolering tager plads.