Energieffektive vinduer
Vinduernes energieffektivitet afhænger af varmetabet gennem ruder, rammer, karme og fuger, og den del af solindfaldet gennem vinduet, der nyttiggøres til opvarmning. Dermed er vinduernes konstruktion, størrelse, opdeling og orientering, samt skyggeforhold afgørende for energieffektiviteten.
En energirude er typisk en termorude med to eller tre lag glas. I en 2-lags energirude er det inderste lag glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på de flader, der vender mod det midterste glas.
Energiglas er en ét lags rude med en hård lavemissionsbelægning, der tåler rengøring.
For at mindske varmetabet yderligere anvendes typisk en tung gasart, fx Argon, mellem glassene. Det nedsætter den cirkulation, der opstår mellem glaslagene i en termorude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Ruden bør have et isolerende profil, en ”varm kant” med lav varmeledningsevne, fx af plast. En varm kant nedsætter varmetabet gennem vinduet og mindsker risikoen for indvendig kondensdannelse i opvarmningssæsonen.
Vinduet består af en karm og typisk en eller flere rammer med glas, samt evt. poste, der opdeler vinduet og sprosser/energisprosser, der opdeler ruden. Vinduerne er oftest af træ, som isolerer dårligere end ruden og som nedsætter solindfaldet.
Arealet af konstruktionerne og dermed rudearealet er væsentlige for vinduets energieffektivitet. Rudearealet i % afhænger af konstruktionen og af vinduets størrelse og dimensioner. Et stort vindue med fast glas kan have et rudeareal på 85% mens et lille vindue med rammer og sprosser kan have et rudeareal på 50%.
Fugerne mellem rammer og karm, og mellem karm og ydervægskonstruktion skal være tætte, så uønsket luftskifte og varmetab hindres.