Forbedring af vinduer

Gennemgang af vinduer

Udgangspunktet er ældre vinduer (herunder glaspartier og glasdøre) med 1 eller 2 lag glas, typisk uden effektiv tætning, og i nogle tilfælde med begyndende råd eller anden nedbrydning på grund af manglende vedligehold.

Vinduerne – ruder, træværk, overflader, fuger og vinduesfunktion bør gennemgås systematisk, som udgangspunkt for en beslutning om udskiftning eller genopretning og energimæssig forbedring, - eller en kombination af udskiftning og forbedring.

Formålet er at sikre, at de energimæssigt forbedrede vinduer får en væsentlig levetid.

Vinduernes rudekonstruktion

Vinduer med 1-lags eller alm. 2-lags ruder skal forbedres. Det gælder vinduer med fast glas, med 1 ramme, med koblede rammer eller med forsatsrammer.

2-lags ruder er typisk termoruder, men kan være ældre energiruder, der kun giver en mindre besparelse ved udskiftning. 

Ruderne kan være mærket på rudens kantliste, men forskellen kan ses med en LED lygte eller en flamme: En alm. 2-lags termorude spejler lyset med 4 ens spejlbilleder, 1 for hver overflade. En 2-lags energirude giver 3 ens spejlbilleder og 1 spejlbillede, der har en anden farve, ofte rødlig eller blågrøn, på grund af metalbelægningen på den ene rude.

Træværk – rammer og karme

Omfang af evt. nedbrydning, som råd, udtørringsrevner, svampeangreb og andre skader vurderes. 

Har træværket slået sig? Åbner/lukker rammer korrekt og slutter de tæt til karmen? Er der utætte samlinger? Skal glaslister udskiftes?

I gamle vinduer er det oftest bundstykker og nedre dele af sidestykker i gående rammer og karme, der er mest medtaget. Ofte ses delaminering (begyndende åbning i limfugerne).

Behov for reparation eller delvis udskiftning vurderes.

Med henblik på den energimæssige forbedring: Dimensioner på karme og rammer. 

Kan karme eller rammer ændres så en 1-lags rude kan udskiftes til en 2-eller 3-lags energiruder? 

Kan de fræses ud til større rammer eller koblede rammer? Kan rammer forsynes med effektiv tætning mod karme?

Hængsler og beslag

Undersøg om de eksisterende hængsler og beslag er fastsiddende og i god stand. 

Er der rustgennemslag, der kræver særlig malerbehanding. Er der ødelagte beslag, der skal udskiftes, f.eks. pga. omfattende rust?

Kan beslagene bære vægten af evt. vinduesforbedringer?

Kitning og fuger mellem glas, rammer og karme

Er der løstsiddende kit, åbne fuger, ødelagte tætninger eller revner mellem ruder og rammer, eller mellem ruder og karme i fastkarmsvinduer?

Skal blivende ruder kittes om inden overfladebehandling? Er der en effektiv holdbar elastisk tætning af fuger mellem gående rammer og karme, eller skal den sikres som led i forbedringen.

Vinduets isætning i ydervæggen

Hvis fuger mellem karme og ydervæg er utætte, eller ikke er korrekt udført, bør de gennemgås som led i vinduesforbedringen.

I den sammenhæng vurderes mulighederne for etablering af en korrekt 2-trins fuge: Yderst fugebånd, der fungerer som regnskærm, en luftspalte til trykudligning, vindtætning og isolering afsluttet med diffusionstæt fuge inderst.

Overfladebehandling

Er vinduerne regelmæssigt og korrekt overfladebehandlet? Er den nuværende bund for en fremtidig malerbehandling fast og bæredygtig, eller skal vinduerne have en væsentlig afrensning som led i en ny overfladebehandling?

Vinduernes funktion

Ved forbedring af vinduer f.eks. med etablering af indvendige forsatsrammer kan en række praktiske forhold som pudsning, anvendelse af gardiner, brug af vindueskarm og udluftninger påvirkes. Hertil kommer vinduets funktion som redningsåbning.

Det kan overvejes, om der er forhold omkring støj eller solafskærmning, der kan afhjælpes i forbindelse med forbedringen.

Et vindue bør kunne fastlåses i flere positioner i åben tilstand, f.eks. i forbindelse med udluftning eller for høje indetemperaturer.

Glasdøre bør hængsles så de kan åbne 170-180ᵒ.

Udskiftning af ruder

Udskiftning af ruder til 2- eller 3-lags energiruder – enten i fastkarmsvindue (rude direkte i karm), eller i rammer.

Image

Udskiftning/ombygning af rammer, evt. udfræsning i karme, tætning mellem rammer og karme, isætning af energiruder, og forbedring af hængsling.

Karmens og rammens dimensioner er vigtige for valg af løsning.

For vinduer med 1 lag glas vil udskiftning til 2- eller 3-lags energirude typisk kræve udfræsning af fals i karm eller ramme med efterfølgende behandling. 

Den ny rude kan evt. vælges med glasafstande på 6 eller 9 mm i stedet for de typiske 12 mm, ligesom glaslister kan ændres, for at spare plads.

Fastkarmsvinduer

Eksisterende ruder udtages og leveres til genanvendelse eller kasseres.

Inden den nye rude monteres, skal glaslister og fals forsynes med selvklæbende monteringsbånd, som skal sikre tætheden mellem rude og karm.

Når ruden monteres, skal den stå på et par tynde bæreklodser eller kiler i bunden af falsen, inden den vippes ind på plads.

Der skal være et par millimeters afstand mellem rude og fals hele vejen rundt. Herefter monteres glaslisterne og til sidst bundglaslisten.

Vinduer med rammer

I nogle tilfælde kan valg af smallere glasliste give plads til en tykkere rude.

Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, og rammerne har en dimension, hvor udfræsning til en tykkere rude er forsvarlig, kan rammerne ændres.

Hvis rammerne forsynes med en ny tungere rude, skal hængslingen forbedres.

Alternativt udskiftes både rude og ramme. Inden måltagning til de nye rammer med beslag gennemgås karme, så evt. skævheder fjernes, og så anslag og elastisk tætning mellem karm og ny ramme kan sikres.

Forsatsrammer

Etablering af nye forsatsrammer eller forbedring af eksisterende forsatsrammer med energiglas (løsning A) eller 2-lags energiruder (Løsning B) og effektiv tætning mod karm.

Image

Image

Nye forsatsrammer

Forsatsløsninger etableres typisk som forsatsrammer på eksisterende karme, eller som hele forsatsvinduer med indadgående rammer. Løsningen er mindre egnet til glasdøre. 

Forsatsvinduer kan være en god løsning, hvis vinduerne har sprosser.

Forsatsrammen bør placeres foran vinduets karm set indefra, da det giver størst solindfald og dermed mest dagslys.

For at sikre en tæt elastisk samling mellem vinduet og forsatsrammen skal der være en plan flade hele vejen rundt langs karmen på det eksisterende vindue.  Niveauspring i karmen udlignes med trælister. Mindre ujævnheder tætnes med fugemasse.

Alternativt etableres en karm til forsatsrammen/rammerne.

Selv små utætheder mellem forsatsvindue og eksisterende karm, eller i forsatsvinduet kan medføre kondens på det yderste lag glas. 

Derfor skal forsatsløsningen være helt tæt, mens den yderste ramme skal være uden elastisk tætning mod karm. Evt. etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Forsatsrammer eller forsatsvinduer leveres færdige med den valgte rudeløsning, hængsling og overfladebehandling. Leverandørens retningslinjer for måltagning og montage følges.

Forbedring af eksisterende forsatsrammer

Ruden i forsatsrammen udskiftes til energiglas eller til en 2-lags energirude. Hvis det er nødvendigt, ændres eller udskiftes rammerne.

Det skal sikres, at forsatsløsningen har effektiv og holdbar elastisk tætning, så der ikke opstår kondens. Se mere i energiløsningen herunder:

Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer i enfamiliehuse
 

Koblede rammer

Etablering af nye koblede rammer eller forbedring af koblet ramme med energiglas eller 2-lags energirude og effektiv tætning.

Image

Image

Nye koblede rammer

Rammerne fastgøres på indersiden af de eksisterende vinduesrammer. De nye rammer hængsles, så de kan åbnes ved vinduespudsning. Koblede rammer kan være en god løsning, hvis vinduerne har sprosser.

Arbejdet omfatter udfræsning i karme, etablering af nye koblede rammer med ruder og tætning, samt forbedring af hængsling.

Rammer til kobling, eller nye rammer med koblede rammer, kan leveres færdige med den valgte rudeløsning, hængsling og overfladebehandling.

Leverandørens retningslinjer for måltagning og montage følges.

Typisk er der ikke plads til en dobbelt ramme i karmens fals. Derfor forudsætter løsningen, at der fræses ud i karmen. Dette forhold kan være afgørende for valg af løsningen.

Der etableres en effektiv elastisk tætning mellem den koblede ramme og den eksisterende karm – enten fræset i rammen, eller evt. i en anslagsliste på karmen. Anslaget mellem ramme og karm bør være størst muligt, så der kan opnås en tæt samling.

Det sikres, samtidig at der er svag ventilation mellem det fri og luftlaget mellem de dobbelte rammerne. 

For at minimere risikoen for kondens kan der evt. etableres mindre udluftningsåbninger mellem hulrummet og det fri.

Forbedring af koblede rammer

Koblede rammer med 1-lags rudeglas kan forbedres ved udskiftning af inderste rude til et nyt energiglas med en hård lav-emissionsbelægning.

Hvis der ønskes en 2-lags energirude i stedet, må rammen enten ændres eller udskiftes til en ny tykkere ramme. Dette forudsætter udfræsning i karmens fals.

Som for nye koblede rammer sikres effektiv indvendig tætning og svag ventilation mellem de dobbelte rammer. Se også energiløsningen for enfamiliehuse: 

Energiforbedring af vinduer med koblede rammer

Nye vinduer

Hvis kunden ønsker nye vinduer i sommerhuset, gå da til energiløsningen:

Udskiftning af vinduer i let ydervæg

Vælg energieffektive vinduer

Vinduernes energieffektivitet afhænger af varmetabet gennem ruder, rammer, karme og fuger, og den del af solindfaldet gennem vinduet, der nyttiggøres til opvarmning.

Dermed er vinduernes konstruktion, størrelse, opdeling og orientering, samt skyggeforhold afgørende for energieffektiviteten.

En energirude er typisk en termorude med 2 eller 3 lag glas. I en 2-lags energirude er det inderste af de 2 glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant.

I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glasbelagt på de flader, der vender mod det midterste glas.

For at mindske varmetabet yderligere anvendes typisk en tung gasart, f.eks. argon, mellem glassene. Det nedsætter den cirkulation, der opstår mellem glaslagene i en termorude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Ruden bør have et isolerende profil, en ”varm kant” med lav varmeledningsevne, f.eks. af plast.

En varm kant nedsætter varmetabet gennem vinduet og mindsker risikoen for indvendigkondensdannelse i opvarmningssæsonen.

Selve vinduet består af en karm og typisk en eller flere rammer med glas, samt evt. poste, der opdeler vinduet og sprosser/energisprosser, der opdeler ruden. 

Vinduerne er oftest af træ, som isolerer dårligere end ruden og som nedsætter solindfaldet.

Arealet af konstruktionerne og dermed rudearealet er væsentlige for vinduets energieffektivitet. 

Rudearealet i % afhænger af konstruktionen og af vinduets størrelse og dimensioner. 

Et stort vindue med fast glas kan have et rudeareal på 85%, mens et lille vindue med rammer og sprosser kan have et rudeareal på 50%.

Fugerne mellem rammer og karm, og mellem karm og ydervægskonstruktion skal være tætte, så uønsket luftskifte og varmetab hindres.

Vinduer kan forsynes med spalteventiler til ønsket ventilation.

Ændrede fugtforhold

Varmetabet gennem vinduerne kan nedsættes markant, hvis vinduerne udskiftes. Desuden undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.

Energieffektive vinduer har varmere indvendige overflader, så risikoen for kondens og muligheden for skimmelangreb i opvarmningssæsonen minimeres. 

Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60 % RF ved en rumtemperatur på 21 ᵒC.

Selv høj luftfugtighed giver sjældent kondens på rudernes inderside. 

Da sommerhuset typisk bliver tættere i forbindelse med vinduesudskiftningen, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres med 2-3 effektive daglige udluftninger kombineret med udeluftventiler og/eller spalteventiler i vinduerne, hvis bygningen ikke har ventilationsanlæg.

I forbindelse med vinduesforbedringerne bør det derfor overvejes at etablering af udeluftventiler med en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.

Hvis sommerhuset ikke anvendes hele året, kan ventilerne fjerne fugt, når huset ikke bruges.