Efterisolering af loft

Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres.

Hvis tagbelægningen skal udskiftes, bør udskiftningen ske i forbindelse med efterisoleringen af loftet, da det så er nemmere at udføre isolering og evt. ny tæt dampspærre.

Hvis der er tegn på råd, svamp, skimmel eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Baggrund for skaderne afklares og fjernes, og eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

Ventilationen er afgørende for fugtforholdene. Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation kan sikres. Herunder valg af løsning med diffusionstæt ventileret undertag eller diffusionsåbent undertag.

Ventilationsåbninger

Ventilationen sker gennem ventilationsåbninger ved tagfod, kip og evt. gavle. Åbningerne skal være placeret, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder.  Åbningerne ved tagfod skal svare til mindst 1/500 af det bebyggede areal, og være fordelt jævnt. For ventilationsåbninger med insekt-net skal arealet være 1/250 af det bebyggede areal.

Ventilationen kan sikres via spalter og trykudlignende ventilationsstudse:

Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering) etableres 150 cm² spalte i hver side ved tagfod og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag.

Ved diffusionsåbent undertag etableres én ventilationsstuds (til trykudligning - 50 cm²) pr. spærfag, skiftevis ved tagfod og øverst ved kip. For at sikre tilstrækkelig ventilation tilføjes yderligere ventilationsspalter ved tagfod, som ved diffusionstæt undertag, og i kip i hvert spærfag i begge tagflader. Spalte i kip kan erstattes af en ventilationsstuds i hvert spærfag i begge tagflader.

Det diffusionsåbne undertag kan udføres uden ventilation mellem undertaget og isoleringen. Det forudsætter at dampspærren er helt tæt, hvilket er yderst vanskeligt ved renoveringer.

Fælles for diffusionstæt og diffusionsåbent undertag gælder:

Den samlede ventilation af tagkonstruktionen skal etableres i overensstemmelse med anbefalingerne ovenfor afhængigt af det valgte undertag. For både det diffusionsåbne og diffusionstætte undertag etableres effektiv ventilation af luftspalte mellem undertag og tagdækning.

Arealer for ventilationsåbninger er nettoarealer, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. For ventilationsåbninger med net skal arealet fordobles. For at hindre brandspredning og for at holde isoleringen på plads, skal ventilationsspalter ved tagfod beklædes i top og bund, fx med 12 mm krydsfinér.

Vindbrædder

Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften gennem en ventilationsåbning op igennem tagrummet.

Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroer begrænses. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt.

Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30-40 mm afhængigt af, om tagets hældning er over eller under 10 grader. Ventilationsåbningen må ikke blokeres fx af nedhængende undertag.

Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring tagfladen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampspærre.

Lufttætning

Ved efterisolering af loftet skal sikres et tæthedsplan i sammenhæng med de øvrige bygningsdele i klimaskærmen.  Det er vigtigt at den indvendige beklædning er lufttæt – fx tæt dampspærre med bræddebeklædning, eller gipsplader.

Lufttætheden kontrolleres ved at undersøge tagkonstruktionen, inden efterisolering påbegyndes. Hvis der ikke er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig.  Loftkonstruktionens lufttæthed må ikke reduceres, fx ved perforeringer med spots, nedtagning af plader eller anden ændring af konstruktionen.

Dampspærre

Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller helt mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre i forbindelse med efterisoleringen – medmindre tætheden mod loftet opnås fx med en fuldspartlet gipspladebeklædning  

Der kan i konstruktioner med helt lufttætte lofter efterisoleres med fleksibel isolering, fx granulat af mineraluld eller cellulosebaseret fibermaterialer, uden etablering af en dampspærre.

Montering af dampspærre under den eksisterende loftbeklædning

Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende loftbeklædning, montere dampspærren og opsætte ny loftbeklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg eller rem og skillevægge opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. Denne løsning kræver, at lampeudtag er eller gøres lufttætte.

Montering af dampspærre på loftet over loftbeklædningen

Eksisterende isolering i dårlig stand fjernes. Den ny dampspærre monteres mellem spærene og føres 50 mm op ad spærsider og ad rem ved ydervæg, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås lufttætte samlinger. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen, den må dog ikke føres over spærfødderne. Eventuelle samlinger tapes.

Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, så den ikke perforeres.

Hvis en dampspærre placeres maksimalt en tredjedel inde i isoleringslaget set fra det opvarmede rum, er den godt beskyttet mod fremtidig perforering.

Defekt isolering udskiftes. Evt. spalter og lommer i eksisterende isolering udfyldes med isoleringsstrimler eller med granulat, så isoleringen slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må ikke trykkes.

Der isoleres med nye isoleringsmåtter og om nødvendigt med supplerende løsfyld i plan med spærfodens overside.

De nye isoleringsmåtter lægges derpå over spærfod og den udbedrede isolering.

Isoleringen udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag.

Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger.

Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning.

Isoleringen kan som alternativ blæses ind i form af granulat. Det kræver, at det skrå vindbræt stikker mindst 50 mm op over den indblæste isolerings overside.

Der skal være fri ventilation over isoleringen overalt, så eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri.

Loftet skal være tilgængeligt for fremtidige inspektioner efter arbejdets udførelse.

Loftlemmen bør tætnes og isoleres eller skiftes ud til en isoleret og tæt model.

Der skal være gangbro i tagrummet for inspektion af tag, og evt. ovenlys og installationer.

Gangbroer skal hæves svarende til den nye isoleringstykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer oven på den eksisterende gangbro.

Der bør være 50 mm luft mellem isoleringens overside og gangbroen, så ventilation ikke hindres. Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset, så de kan ikke bare sløjfes.

Er der aftrækskanaler på loftet, bør disse efterses og evt. rengøres i forbindelse med arbejdet. Undertag og dampspærren skal slutte helt tæt omkring kanalerne. Aftrækskanalerne bør være kondensisolerede.