Vær opmærksom på
Når loftet efterisoleres, ændres fugtforholdene. Vær opmærksom på korrekt isolering og ventilation.
Efterisolering af loft
Energiløsningen gennemgår, hvordan man efterisolerer loftet i sommerhuse med gitterspær.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen omfatter forberedelse, isolering og afslutning. Den er relevant for sommerhuse, der anvendes til helårsbrug eller udvidet brug.
Sommerhusloftet kan med fordel efterisoleres i forbindelse med udskiftning af tagbelægningen, eller hvis loftet er isoleret med 100 mm isolering eller mindre.
Derved opnås bl.a. minimeres risiko for kondens på loftets underside og medfølgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.
BR-krav
Ca. 250 mm isolering (0,037- 0,038 W/mK)
U-værdi < 0,15 W/m2K
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Hvis efterisoleringen ikke er rentabel, isoleres til et lavere, rentabelt niveau
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der lever op til kravene i Byggereglementet.
Efterisolering af loft i sommerhus
Efterisolering af loft i sommerhus
Image
Image
Isoleringstykkelse
Isoleringstykkelse
Konstruktionen bør om muligt isoleres, så den samlede isoleringstykkelse er mindst 25 cm.
Med en λ-værdi på 0,037- 0,038 W/mK, svarer det til kravet om en U-værdi på højest 0,15 W/m2K i det gældende Bygningsreglement, BR18.
For egnet isolering med en lavere λ-værdi kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 25 cm isolering med lambda 31 mW/m K til 30 cm med lambda 37 mW/m K.
Find hjælp i tabellen, som du finder via linket herunder.
Eksempler på energibesparelse
Forudsætninger
- Helårsbrug: Sommerhuset anvendes hele året
- Udvidet brug: Sommerhuset anvendes som fritidshus hele året (ca. 39 uger)
- Sommerhus-brug: Sommerhuset anvendes fortrinsvis i sommerhalvåret
- Samlet isolering efter: 250 mm
Varmeisoleringen er egnet til konstruktionen og har en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK
| Helårsbrug | Udvidet brug | Sommerhus-brug | |
|---|---|---|---|
0 cm |
133 kWh pr. m2 | 67 kWh pr. m2 | 36 kWh pr. m2 |
| 50 mm | 34 kWh pr. m2 | 17 kWh pr. m2 | 9 kWh pr. m2 |
| 100 mm | 16 kWh pr. m2 | 8 kWh pr. m2 | 4 kWh pr. m2 |
| 150 mm | 9 kWh pr. m2 | 4 kWh pr. m2 | 2 kWh pr. m2 |
| 200 mm | 4 kWh pr. m2 | 2 kWh pr. m2 | 1 kWh pr. m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Loftareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * El-pris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger:
Sommerhus opvarmes med el-radiatorer med et forbrug på 8.000 kWh/år. Der regens med reduceret elafgift. Varmeisoleringen er egnet til konstruktionen og har en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK
- Opvarmning: El-varme
- Areal: 80 m2
- Isolering før: 100 mm
- Isolering efter: 250 mm
- Energibesparelse fra tabelopslag
- Helårsbrug: 16 kWh/m2 pr. år
- Udvidet brug: 8 kWh/m2 pr. år
- Sommerhus-brug: 4 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Helårsbrug
Image
|
Årlig energibesparelse | 80 [m2] * 16 [kWh/m2 pr. år] = 1.280 [kWh/år] |
Image
|
Årlig økonomisk besparelse | 1.280 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 1.805 [kr./år] |
Image
|
Årlig CO2-besparelse | 1.280 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 45 [kg CO2/år] |
Udvidet brug
Image
|
Årlig energibesparelse | 80 [m2] * 8 [kWh/m2 pr. år] = 640 [kWh/år] |
Image
|
Årlig økonomisk besparelse | 640 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 902 [kr./år] |
Image
|
Årlig CO2-besparelse | 640 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 22 [kg CO2/år] |
Sommerhus-brug
Image
|
Årlig energibesparelse | 80 [m2] * 4 [kWh/m2 pr. år] = 320 [kWh/år] |
Image
|
Årlig økonomisk besparelse | 320 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 451 [kr./år] |
Image
|
Årlig CO2-besparelse | 320 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 11 [kg CO2/år] |
Fugtforhold
Når loftet efterisoleres, bliver loftets underside varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes dermed risikoen for kondens på loftets underside og muligheden for skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.
Ventilation
Hvis en bygning bliver tættere i forbindelse med efterisolering, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres med 2-3 effektive daglige udluftninger evt. suppleret med udeluftventiler eller med ventilationsanlæg.
Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21 ᵒC.
Mange sommerhuse er periodisk opvarmede bygninger, hvor fugt skal fjernes også efter en brugsperiode – derfor skal evt. udeluftventiler stå åbne, når huset ikke bruges.
Lufttæthed og dampmembran
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring tagfladen betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, eller kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampmembran.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
BYG-ERFA Erfaringsblade
(29) 150530 Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
Bygningsreglementet
Dansk Undertagsklassifikationsordning
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt