Udskiftning af vinduer i let ydervæg

Hvad handler det om?

Løsningen er relevant for typiske sommerhuse, der anvendes eller skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug. Udgangspunktet er ældre vinduer (herunder glaspartier og glasdøre) med ét eller to lag glas, typisk uden effektiv tætning, og i nogle tilfælde med begyndende råd eller anden nedbrydning på grund af manglende vedligehold.

Vinduerne bør gennemgås systematisk, som udgangspunkt for en beslutning om udskiftning eller genopretning og energimæssig forbedring, - eller en kombination af udskiftning og forbedring.

Vinduesudskiftningen kan med fordel kombineres med udvendig isolering af ydervæggen.

Vinduerne er afgørende for bygningens arkitektur og fremtræden, for dagslyset i de enkelte rum i sommerhuset, og for udsyn/udsigt. Samtidig fungerer en del vinduer som redningsåbninger. Disse forhold skal overvejes sammen med den energimæssige vurdering i forbindelse med en vinduesudskiftning.

Løsningen gælder vinduer i lette ydervægge. For tunge ydervægge henvises til VEB’s øvrige energiløsninger for vinduer.

Indeklima

Varmetabet gennem vinduerne kan nedsættes markant, og træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader undgås.

Energieffektive vinduer har varmere indvendige overflader, så risikoen for kondens og muligheden for skimmelangreb i opvarmningssæsonen minimeres. Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21ᵒC.

Selv høj luftfugtighed giver sjældent kondens på rudernes inderside.

Da sommerhuset typisk bliver tættere i forbindelse med vinduesudskiftningen, skal tilstrækkelig ventilation af rummene sikres enten gennem ventilationsanlæg, eller med 2-3 effektive daglige udluftninger kombineret med udeluftventiler og/eller spalteventiler i vinduerne.

Hvis sommerhuset ikke anvendes hele året, kan ventilerne fjerne fugt når huset ikke bruges.

I varmt vejr efter en kold nat kan der opstå kondens på især 3-lags energiruders  yderside, som nedsætter lysindfald, udsyn og udsigt. Kondensen forsvinder oftest på ½-1 time.

Energibesparelser

Eksempler på energibesparelser ved udskiftning af vinduer til A- eller B-mærkede vinduer i sommerhuse med helårsbrug.

Forskelle i u-værdierne for ramme/karm konstruktion og materialer, samt ændringer af linjetab og evt. nedsat ventilationstab indgår ikke i overslagsberegningen. Vinduernes orientering antages at svare til fordelingen i en Eref-beregning (syd: 41%, øst/vest 33%/Nord 26%).

Ved udvidet brug af sommerhus/fritidshus svarende til 39 uger om året er besparelserne overslagsmæssigt:

• 40% af ovenstående for udskiftning af vinduer med 1 lag glas
• 30% af ovenstående for udskiftning af vinduer med 2 lag glas

Eksempel på samlet energi- og CO₂-besparelse i sommerhus med helårsbrug

Energibesparelserne er fundet som forskellene mellem de gamle og de nye vindues energitilskud (Ew).

Forudsætninger

• Vinduerne i et sommerhus på 80 m² udskiftes til nye B-vinduer. De gamle vinduer og glasarealer er forsynet med 2 lags termoruder
• 10 vinduer: 90 cm*90 cm med rammer, 3 faste glaspartier: 90 cm*210 cm
• 2 glasdøre: 90 cm*210 cm
• Opvarmning med el-radiatorer

Anbefaling

Vinduerne (inkl. glaspartier og glasdøre) udskiftes til B vinduer hvis sommerhuset skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug.  

Muligheden for udskiftning til A vinduer bør overvejes.

Vinduerne kan forsynes med spalteventiler til ønsket ventilation som alternativ til evt. ventiler i ydervægge. I opholdsrum skal udeluftventiler  have en samlet fri åbning på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.

I forbindelse med udskiftningen overvejes bygningens fremtræden, dagslysforhold i de enkelte rum, muligheden for udsyn/udsigt, vinduernes funktion, redningsåbninger, fremtidigt vedligehold, samt behov for indbrudssikring, og evt. støjdæmpning.

Energieffektive vinduer

Vinduernes energieffektivitet afhænger af varmetabet gennem ruder, rammer, karme og fuger, og den del af solindfaldet gennem vinduet, der nyttiggøres til opvarmning. Dermed er vinduernes konstruktion, størrelse, opdeling og orientering, samt skyggeforhold afgørende for energieffektiviteten.

En energirude er typisk en termorude med to eller tre lag glas. I en 2-lags energirude er det inderste af de to glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på de flader, der vender mod det midterste glas.

For at mindske varmetabet yderligere anvendes typisk en tung gasart, fx argon, mellem glassene. Det nedsætter den cirkulation, der opstår mellem glaslagene i en termorude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.

Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Ruden bør have et isolerende profil, en ”varm kant” med lav varmeledningsevne, fx af plast. En varm kant nedsætter varmetabet gennem vinduet og mindsker risikoen for indvendig kondensdannelse i opvarmningssæsonen.

Selve vinduet består af en karm og typisk en eller flere rammer med glas, samt evt. poste, der opdeler vinduet og sprosser/energisprosser, der opdeler ruden. Vinduerne er oftest af træ, som isolerer dårligere end ruden og som nedsætter solindfaldet.

Arealet af konstruktionerne og dermed rudearealet er væsentlige for vinduets energieffektivitet. Rudearealet i % afhænger af konstruktionen og af vinduets størrelse og dimensioner. Et stort vindue med fast glas kan have et rudeareal på 85% mens et lille vindue med rammer og sprosser kan have et rudeareal på 50%.

Fugerne gående mellem rammer og karm, og mellem karm og ydervægskonstruktion skal være tætte, så uønsket luftskifte og varmetab hindres. Vinduer kan forsynes med spalteventiler til ønsket ventilation.

Energitilskuddet Eref og Ew

Energitilskuddet (Eref eller EW) viser om vinduet beregningsmæssigt bidrager positivt eller negativt til en bygnings opvarmning. Tallet angiver solindfald minus varmetab i opvarmningssæsonen. Et positivt energitilskud betyder, at vinduet tilfører energi til bygningens opvarmning. Energitilskuddet bruges til sammenligning af vinduers energieffektivitet.

Energitilskuddet for vinduer bestemmes ud fra formlen:
Eref = 196,4·gg·ff - 90,36·UW [kWh/m²]
hvor

• gger andelen af solvarme der trænger gennem ruden
• ffer glasandelen af vinduesarealet
• UWer U-værdien for hele vinduesarealet

De højeste energitilskud opnås ved en kombination af høje gg og ff værdier og en lav Uw.
Høje gg og ff værdier er typisk en fordel, med mindre bygningen vil få indeklimaproblemer på grund af et for stort solindfald.

U-værdien afhænger af vinduets konstruktion og størrelse og skal være lavest mulig.

gg, ff og u-værdier findes på produktblade, som også kan omfatte Lt, der viser hvor meget dagslys, der trænger gennem ruden. Vinduesproducenten oplyser værdierne for både vinduet og for ruden.

Eref beregnes altid for en standardiseret vinduesstørrelse (1,23 x 1,48 m), uden poster og sprosser og en fastlagt gennemsnitlig fordeling af vinduesarealerne mod syd, øst/vest og nord.

EW beregnes som Eref, men med vindueskonstruktion og vinduesstørrelser svarende til det aktuelle vindue.

Eref oplyses af producenterne og kan anvendes til sammenligning af alternative vinduesløsninger. Ew giver et overslag af den faktisk energimæssig effekt af vinduesudskiftninger.. Leverandøren skal oplyse Ew ved tilbud.

Ew er en overslagsmæssig værdi for et gennemsnitsvindue, da en præcis Ew afhænger af husets udformning og placering f.eks. en særlig vinduesfordeling mod verdenshjørner, aktuelle skyggeforhold i form af udhæng, træer, andre bygninger mv.

Se også energivinduer.dk

Eref i kWh/m² er afgørende for vinduets placering i én af de to anvendte energiklasser:

• Energiklasse A: 0 ≤ Eref
• Energiklasse B: -17 ≤ Eref < 0