Hvad handler det om?

Lette ydervægge i sommerhuse er typisk træskeletvægge beklædt med brædder eller plader på ydersiden. Træskeletvæggen er normalt bærende.

Løsningen skal overvejes, hvis ydervæggen er isoleret med 0 til 10 cm. Den forudsætter typisk ombygning af træskelettet og kan med fordel overvejes i forbindelse med udskiftning af ydervægsbeklædningen. Den påvirker derved bygningens fremtræden.

Løsningen er relevant for sommerhuse, der anvendes – eller på et tidspunkt skal anvendes – til helårsbrug eller udvidet brug – se nedenfor.

Sådan ser det ud

Image
Ydervæg sommerhus
Eksempel på forbedret konstruktion

Indeklima

Når ydervæggen efterisoleres, bliver indersiden varmere, og risikoen for kondens og muligheden for skimmelangreb mindskes. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader. Hvis en bygning bliver tættere i forbindelse med efterisolering, skal der sikres tilstrækkelig ventilation af rummene enten gennem ventilationsanlæg eller ved 2-3 effektive daglige udluftninger – eller evt. med udeluftventiler i opholdsrum. Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60% RF ved en rumtemperatur på 21ᵒC.

Mange sommerhuse er periodisk opvarmede bygninger, hvor fugt skal fjernes også efter en brugsperiode. Derfor skal evt. udeluftventiler stå åbne, også når huset ikke bruges.

Eksempler på energibesparelser pr. m²

  • Helårsbrug: Sommerhuset anvendes hele året
  • Udvidet brug: Sommerhuset anvendes som fritidshus hele året (ca. 39 uger
  • Sommerhus-brug: Sommerhuset anvendes fortrinsvis i sommerhalvåret
Isolering før Helårsbrug
Isolering efter: 20 cm
 
Udvidet brug
Isolering efter: 20 cm
Sommerhus-brug
Isolering efter: 20 cm
0 cm 96 kWh/m² 56 kWh/m² 30 kWh/m²
2,5 cm 42 kWh/m² 24 kWh/m² 13 kWh/m²
5 cm 24 kWh/m² 14 kWh/m² 7 kWh/m²
7,5 cm 15 kWh/m² 9 kWh/m² 5 kWh/m²
10 cm 9 kWh/m² 5 kWh/m² 3 kWh/m²
15 cm 3 kWh/m² 2 kWh/m² 1 kWh/m²

Forudsætninger

Varmeisoleringen er egnet til konstruktionen og har en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK. Energibesparelser i kWh/m² ydervæg.

Eksempel på samlet energi- og CO₂-besparelse

  Helårsbrug Udvidet brug Sommerhus-brug
Årligt elforbrug, varme, før 11.750 kWh 5.930 kWh 3.220 kWh
Årligt elforbrug, varme, efter 9.740 kWh 4.910 kWh 2.670 kWh
Årlig elbesparelse 1.920 kWh 970 kWh 530 kWh
Elpris/kWh* 1,10 kr. 1,10 kr. 2,20 kr.
Årlig værdi af elbesparelsen, første år 2.110 kr. 1.065 kr. 1.160 kr.
Årlig CO- reduktion, første år** 455 kg 229 kg 125 kg

* Anslået elpris ved nedsat afgift for forbrug over 4.000 kWh/år (2021)
** Anslået ud fra 226 g CO₂ pr. kWh el / Energistyrelsen (2019)

Forudsætninger

  • Sommerhus på 80 m²
  • Ydervægsareal er 81 m²
  • Ydervæggen er isoleret med 5 cm isolering og efterisoleres med 15 cm til i alt 20 cm
  • Opvarmning med el-radiatorer

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved efterisolering og udskiftning af vinduer eller bygningsinstallationer.

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Anbefaling

Konstruktionen bør isoleres, så den samlede isoleringstykkelse er mindst 15 cm.

Med en λ-værdi på 0,037- 0,038 W/mK, svarer det til kravet om en U-værdi på højest 0,25 W/m²K i det gældende Bygningsreglement, BR18.

For egnet isolering med en lavere λ-værdi kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 15 cm isolering med lambda 37 mW/m K til ca. 12,5 cm med lambda 31 mW/m K.

Se Videncentrets isoleringstabel

Opbygning

Valg af løsning og den tilhørende øgning af ydervæggens tykkelse skal ses i sammenhæng med træskelettets styrke og stabilitet, tagkonstruktion, vinduer, randfundament omfangsdræn, tagbrønde og ydervæggens beklædning. Overvejelserne omfatter arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden.

I forbindelse med efterisolering af træskeletydervæggen skal det sikres:

  1. At konstruktion er i god stand
  2. At konstruktionen er lufttæt, så fugt fra rumluften ikke kan komme ud i konstruktionen
  3. At konstruktionen isoleres så den bedst muligt opfylder BR kravet
  4. At konstruktionen er tilstrækkeligt ventileret
  5. At evt. følgearbejder overvejes inden arbejdet sættes i gang

Udvendig plade- eller bræddebeklædning fjernes som led i arbejdet. Forbedringen kan derfor med fordel overvejes i forbindelse med udskiftning af beklædningen. I sjældne tilfælde kan beklædningen beholdes; det er her afgørende, at luftspalten bag denne lukkes effektivt.

Inden arbejdet afgøres det, hvor meget og hvordan træskelettet skal øges, så konstruktionen opfylder BR-kravet. Pladsbehov for ventilationsspalte bag beklædning skal indgå i vurderingen.

Hvis der er tegn på råd, svamp, skimmel eller insektangreb i ydervæggen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Baggrund for skaderne afklares og fjernes, og eventuelle skader udbedres, inden løsningen etableres.

Ved evt. fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtning findes (typisk utæt indvendig beklædning eller evt. vand fra utætte tagrender eller nedløb, eller inddækningen ved vinduer), og udbedres som led i arbejdet.

Lufttæthed

Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring bygningen gør, at fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, ligesom fugt kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampspærre.

Det er derfor vigtigt, at den indvendige beklædning er lufttæt – fx tæt dampspærre med bræddebeklædning, eller fuldspartlede gipsplader. Inden arbejdet igangsættes kontrolleres om der er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst. Hvis det ikke er tilfældet, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig, forudsat at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed.

Hvis der er mindste tvivl om tæthed, skal der i forbindelse med efterisoleringen etableres en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side. Lufttætheden skal også gælde samlinger til de øvrige bygningsdele i klimaskærmen. Tætheden sikres med lufttætte materialer, typisk en dampspærre, en fuldspartlet gipspladebeklædning, eller anden lufttæt beklædning på indersiden. Konstruktionens lufttæthed må ikke reduceres fremover.

Dampspærre

Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller helt mangler i konstruktionen, skal der monteres en ny tæt dampspærre i forbindelse med efterisoleringen – med mindre en effektiv tæt dampspærre opnås med beklædningen på indersiden.

Montering af dampspærre på indersiden:
Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende indvendige beklædning, montere dampspærren og opsætte ny beklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod tag, gulv og skillevægge opnås ved at klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse.

Montering af dampspærre i konstruktionen udefra

Vindspærre og eksisterende isolering i dårlig stand fjernes. Evt. eksisterende dampspærre kan bevares. Den ny dampspærre monteres mellem stolper og remme og føres 50 mm ud på sider, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås lufttætte samlinger. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen, den må dog ikke føres ud over stolper og remme. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer ud gennem bagbeklædningen, kan der lægges fx 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, så den ikke perforeres. Dampspærren kan fugtteknisk set være placeret op til en tredjedel inde i isoleringslaget set fra det opvarmede rum.

Ventilationen mellem isolering og udvendig beklædning er afgørende for fugtforholdene. For at hindre gennemluftning af isoleringen udefra, dækkes denne af en diffusionsåben vindspærre – af egnet banevare eller pladebeklædning. Derpå opsættes den udvendige beklædning så der er et ventileret lag på 25-30 mm mellem denne og vindspærren. Ventilationen sikres via 25-30 mm ventilationsspalter med net ved fundament og tagudhæng, samt over og under vinduer.  

Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen bør ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/fremspring i forhold til fundament og fundamentisoleringen.

Træskelettet kontrolleres for mulige skader og rettes evt. op. Sømspidser bøjes eller knibes, og overflødige lister o.l. fjernes. Kun hvis den eksisterende dampspærre er korrekt udført og helt tæt, og isoleringen er i god stand, kan disse dele beholdes. I det følgende er antaget, at dette ikke er tilfældet.

Træskellettet kan øges, typisk ved påforing og/eller krydslægtning med 100 til 200 mm, så der er plads til isolering, vindspærre, samt ventilationsspalte.

Der udlægges 25 til 50 mm isolering, der skal beskytte dampspærren mod perforeringer og giver et jævnt underlag. Der må ikke være luftlommer bag isoleringen. Derpå etableres en tæt dampspærre. Udenpå dampspærren skal der minimum isoleres med to tredjedele af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringen opsættes med forskudte samlinger, og vindspærre etableres. Ved anvendelse af banevare kan isoleringen skal fastholdes fx med ståltråd, så den ikke kan blokere for ventilationsspalten. Endelig monteres afstandslister til ventilationsspalte som underlag for udvendig beklædning.

Øgning af ydervæggens tykkelse kan nødvendiggøre følgearbejder som ændring af randfundament, inddækninger om vinduer, samt tagrender og nedløb.

Fundament: Hvis soklen efterisoleres samtidigt, skal dette gøres først. Langs det eksisterende fundament/sokkel udføres en efterisolering med terræn isolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen. I den sammenhæng bør etablering af evt. nødvendigt omfangsdræn overvejes.

Se energiløsningen: Efterisolering af sokkel.

Vinduer: Hvis vinduer eller døre udskiftes eller forbedres bør dette gøres i sammenhæng med arbejdet. Nye og bevarede vinduer og døre, skal integreres i den nye ydervæg. Vinduer og døre kan i den sammenhæng flyttes ud og forsynes med nye lysninger på indersiden, eller fastholdes og forsynes med nye lysninger på ydersiden. I begge tilfælde skal sikres regn- og lufttætte samlinger mellem karme og ydervægskonstruktion.

I forbindelse med arbejdet må nedløbsrørs og evt. tagrenders og nedløbsbrøndes placering ændres.

Udeluftventiler: Eventuelle ventiler må udskiftes til en længere udgave svarede til den øgede vægtykkelse. De etableres i overensstemmelse med tæthedskrav ovenfor.

Udendørs belysning mv: Udendørs belysning mv. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Opgradering af lyskilde og bevægelsessensorer kan overvejes.

Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes en elektriker.

Evt. elkabler og kabler til antenne, bredbånd mv. reetableres og gennemføringer tætnes.

Yderligere information

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning

240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger

224: Fugt i bygninger

Find dem på BUILD.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum

(39) 07 10 29 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer

(39) 11 11 22 Dampspærresamlinger og tætningsmidler

(21) 05 09 28 Vindgips i lette ydervægge - risiko for fugtskader

(21) 15 05 05 Fugtsugende vindspærreplader

(21) 14 10 07 Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

(29) 15 05 30 Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

Find dem på Bygerfa.dk

Bygningsreglementet

Udførelsesvejledninger

Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.

VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt

Alle energiløsninger til sommerhuse