Udvendig efterisolering af let ydervæg

Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter forberedelse, isolering, ventilation og følgearbejde. Lette ydervægge kan med fordel isoleres, hvis beklædningen skal udskiftes.

Derved opnås en varmere inderside af ydervæggen, hvorved risikoen for kondens og skimmelangreb mindskes. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.

BR-krav

Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Her finder du en løsning, der lever op til kravene i Byggereglementet.

Isolering af træskeletvæg med brædder på klink

Ydervæg sommerhus — Eksempel på forbedret konstruktion

Generelt

Lette ydervægge i sommerhuse er typisk træskeletvægge beklædt med brædder eller plader på ydersiden. Træskeletvæggen er normalt bærende.

Løsningen skal overvejes, hvis ydervæggen er isoleret med 0 til 10 cm. Den forudsætter typisk ombygning af træskelettet og kan med fordel overvejes i forbindelse med udskiftning af ydervægsbeklædningen. Den påvirker derved bygningens fremtræden.

Løsningen er relevant for sommerhuse, der anvendes – eller på et tidspunkt skal anvendes – til helårsbrug eller udvidet brug.

Anbefaling

Konstruktionen bør isoleres, så den samlede isoleringstykkelse er mindst 15 cm.

Med en λ-værdi på 0,037- 0,038 W/mK, svarer det til kravet om en U-værdi på højest 0,25 W/m²K i det gældende Bygningsreglement, BR18.

For egnet isolering med en lavere λ-værdi kan tykkelsen reduceres. Eksempelvis svarer 15 cm isolering med lambda 37 W/m K til ca. 12,5 cm med lambda 31 W/m K.

Se isoleringstabel

Eksempler på energibesparelser pr. m²

Forudsætninger

Varmeisoleringen er egnet til konstruktionen og har en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK. Energibesparelser i kWh/m² ydervæg om året.

Helårsbrug: Sommerhuset anvendes hele året
Udvidet brug: Sommerhuset anvendes som fritidshus hele året (ca. 39 uger)
Sommerbrug: Sommerhuset anvendes fortrinsvis i sommerhalvåret
Isolering efter: 200 mm

Isolering før	Helårsbrug	Udvidet brug	Sommerbrug
0 cm	96 kWh/m²	56 kWh/m²	30 kWh/m²
25 mm	42 kWh/m²	24 kWh/m²	13 kWh/m²
50 mm	24 kWh/m²	14 kWh/m²	7 kWh/m²
75 mm	15 kWh/m²	9 kWh/m²	5 kWh/m²
100 mm	9 kWh/m²	5 kWh/m²	3 kWh/m²
150 mm	3 kWh/m²	2 kWh/m²	1 kWh/m²

Metode til at beregne besparelsen

Image	Årlig besparelse [kWh/år]	Ydervægsareal [m²] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m² pr år]
Image	Årlig besparelse [kr./år]	Årlig energibesparelse [kWh/år] * El-pris [kr./kWh]
Image	Årlig besparelse [kg CO₂/år]	Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO₂/kWh]

Eksempel på beregning af besparelsen

Forudsætninger:

Sommerhus på 80 m² opvarmes med el-radiatorer og et elforbrug på 8.000 kWh/år - og der kan derfor regens med reduceret elafgift. Ydervæggene efterisoleres med et materiale egnet til konstruktionen og en λ-værdi på 0,037-0,038 W/mK.

Opvarmning: El-varme
Isolering før: 50 mm
Isolering efter: 200 mm
Ydervægsareal: 81 m²
Energibesparelse fra tabelopslag
- Helårsbrug: 24 kWh/m2 pr. år
- Udvidet brug: 14 kWh/m2 pr. år
- Sommerbrug: 7 kWh/m² pr. år

Se de generelle forudsætninger

Helårsbrug

Image	Årlig besparelse [kWh/år]	81 [m²] * 24 [kWh/m² pr. år] = 1.944 [kWh/år]
Image	Årlig besparelse [kr./år]	1.944 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 2.741 [kr./år]
Image	Årlig besparelse [kg CO₂/år]	1.944 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 68 [kg CO2/år]

Udvidet brug

Image	Årlig besparelse [kWh/år]	81 [m²] * 14 [kWh/m² pr. år] = 1.134 [kWh/år]
Image	Årlig besparelse [kr./år]	1.134 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 1.599 [kr./år]
Image	Årlig besparelse [kg CO₂/år]	1.134 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 40 [kg CO2/år]

Sommerbrug

Image	Årlig besparelse [kWh/år]	81 [m²] * 7 [kWh/m² pr. år] = 567 [kWh/år]
Image	Årlig besparelse [kr./år]	567 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 799 [kr./år]
Image	Årlig besparelse [kg CO₂/år]	567 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 20 [kg CO2/år]

Vær opmærksom på

Når væggen efterisoleres, kan det ændre fugtforhold i og omkring vægkonstruktionen. Vær bl.a. opmærksom på korrekt ventilation.

Fugtforhold og ventilation

Når ydervæggen efterisoleres, bliver indersiden varmere, og risikoen for kondens og muligheden for skimmelangreb mindskes. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader.

Hvis en bygning bliver tættere i forbindelse med efterisolering, skal der sikres tilstrækkelig ventilation af rummene enten gennem ventilationsanlæg eller ved 2-3 effektive daglige udluftninger – eller evt. med udeluftventiler i opholdsrum.

Luftfugtigheden kan let aflæses på et hygrometer og bør ligge mellem 35 og 60 % RF ved en rumtemperatur på 21 ᵒC.

Periodisk opvarmning

Mange sommerhuse er periodisk opvarmede bygninger, hvor fugt skal fjernes også efter en brugsperiode. Derfor skal evt. udeluftventiler stå åbne, også når huset ikke bruges.

Lufttæthed

Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften.

De naturlige trykforhold omkring bygningen gør, at fugt kan ventileres ind i konstruktionen fra de opvarmede rum gennem utætheder, ligesom fugt kan diffundere gennem materialer uden en effektiv dampspærre.

Det er derfor vigtigt, at den indvendige beklædning er lufttæt – f.eks. tæt dampspærre med bræddebeklædning eller fuldspartlede gipsplader.

Inden arbejdet igangsættes, kontrolleres det, om der er synlige tegn på opfugtning eller skimmelvækst. Hvis det ikke er tilfældet, kan lufttætheden vurderes som tilstrækkelig, forudsat at arbejdet ikke påvirker konstruktionens tæthed.

Hvis der er den mindste tvivl om tæthed, skal der i forbindelse med efterisoleringen etableres en lufttæt dampspærre på isoleringens varme side.

Lufttætheden skal også gælde samlinger til de øvrige bygningsdele i klimaskærmen.

Konstruktionens lufttæthed må ikke reduceres fremover. Tætheden sikres med lufttætte materialer, typisk en dampspærre, en fuldspartlet gipspladebeklædning, eller anden lufttæt beklædning på indersiden.

Krav i Bygningsreglementet

BR-kravet forudsætter, at forbedringen ikke medfører risiko for fugtskader og er rentabel.

Hvis efterisoleringen ikke er rentabel, skal konstruktionen isoleres til et lavere niveau, hvis det er rentabelt - f.eks. 12,5 cm.

Efterisoleringen anses for rentabel, hvis:

Værdien af den årlige besparelse x levetiden (40 år) / investeringen ≥ 1,33.

Den årlige besparelse beregnes ud fra opvarmning hele året og den nuværende energipris.

Investeringen er udgiften til forbedringen – isolering, dampspærre, evt. følgearbejder (ved vinduer, tag og fundament).

Isoleringen af ydervæggen kan med fordel udføres, hvis beklædningen skal udskiftes. Vær i den sammenhæng opmærksom på BR’s brandkrav til udvendige lette beklædninger.

Se mere i BR-overblikket

Mere om udvendig efterisolering af let ydervæg

Udførelse

Yderligere information

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum

(39) 07 10 29 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer

(39) 11 11 22 Dampspærresamlinger og tætningsmidler

(21) 05 09 28 Vindgips i lette ydervægge - risiko for fugtskader

(21) 15 05 05 Fugtsugende vindspærreplader

(21) 14 10 07 Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

(29) 15 05 30 Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

Find dem på Bygerfa.dk

Bygningsreglementet

bygningsreglementet.dk

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt

vif-isolering.dk

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering udefra af loft til kip

Energiløsningen gælder efterisolering af skrå tagflader mod opvarmede rum - typisk konstruktioner med bjælkespær, bjælker eller åse.

Gå til energiløsning

Energiløsning