Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter indvendig isolering af mansardtaget og flytning af væggen i den næsten lodrette del af mansardtaget indad.

Energiløsningen er relevant at udføre ved renovering af tagetagen, hvor mansardtaget ikke skal fornys. 

Med løsningen opnår man bl.a. mindre varmetab, lavere varmeregning, bedre fugtforhold og mindre risiko for skimmel og svamp, ligesom husets værdi bliver øget.

BR-krav

U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
Krav til efterisolering gælder alle delflader i konstruktionen

Læs mere om BR-kravene sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Her findes eksempler på forskellige dele af energiløsningen, der alle lever op til kravene i Byggereglementet.

Om mansardtag

6

Mansardtag blev brugt på villaer og lignende ejendomme, der blev bygget ca. 1860 til 1930.

Et mansardtag består af 2 dele - en nedre del, mansardetagen, med en næsten lodret tagflade, og en øvre del med et almindeligt sadeltag. 

Efterisolering af et mansardtag kan omfatte både mansardvægge, der er de rumhøje skunkvægge i mansardetagen, skråvægge, almindelige skunkvægge, lofter og gulve.

Konstruktion af mansardtag

Oversigt
Figur 1: Overblik
Bunden af taget
Figur 2: Snittegning i bunden af mansardtaget.
Toppen af taget
Figur 3: Snittegning i toppen af mansardtaget, hvor det fortsætter i skråtag med skunk.
Mødepunkt - skråtag og hanebånd
Figur 4: Snittegning, hvor skråtage og hanebånd mødes.
Kip i skråtag
Figur 5: Snittegning af kip i skråtag med undertag.

Forbedret indeklima

Ved efterisolering af et mansardtag bliver de indvendige overflader varmere, og træk i form af kuldenedfald fra kolde overflader eller fra kold indtrængende luft i bjælkelag undgås. Samtidig mindskes risikoen for kondens med deraf følgende skimmelangreb.

Alternativ løsning

Som alternativ til efterisolering af de lodrette mansardvægge som beskrevet i denne energiløsning, kan den næsten lodrette tagflade efterisoleres i stedet. Efterisolering udføres da som beskrevet i denne energiløsning:

Energiløsning: Efterisolering af skråvæg/ loft til kip – indefra

Det sikres, at der i hele tagfladen er tilstrækkeligt hulrum mellem isolering og tagbelægning eller undertag for ventilering af tagkonstruktionen. Mellem de næsten lodrette spær i mansardetagen skal opsættes forskallingsbrædder eller ståltråd på den kolde side af isoleringen for at hindre isoleringen i at blive suget ud i det ventilerede hulrum. På de bærende lodrette mansardstolperne afsluttes med en lodret væg af gipsplade, hvorpå stikkontakter og radiatorer kan monteres.

Beregn besparelsen

Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.

m2
kr.
kr.

Før

mm
Isoleringstykkelsen i den eksisterende konstruktion. Skal være mindre eller lig med 200 mm

Efter

W/mK
mm
Isoleringstykkelsen i den nye konstruktion. Det er kun muligt at vælge isoleringstykkelser i intervallet 300-400 mm

Flere forudsætninger

Til inspiration for bedre fastsættelse af virkningsgrad henvises til https://byggeriogenergi.dk/virkningsgrader
kr./m3
kg CO2/kWh

Metode og eksempel på beregning

Efterisolering af mansardvægge, skunke, loft og skråvæg.

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.

Eksisterende isoleringstykkelse

Årlig besparelse

Samlet isolering
300 mm
U = 0,12

Samlet isolering
400 mm
U = 0,10
0 mm 129 kWh/m2 131 kWh/m2
50 mm 44 kWh/m2 46 kWh/m2
100 mm 24 kWh/m2 26 kWh/m2
125 mm 18 kWh/m2 20 kWh/m2
150 mm 14 kWh/m2 16 kWh/m2
175 mm 12 kWh/m2 14 kWh/m2
200 mm 10 kWh/m2 12 kWh/m2
Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]		 Areal mansardvægge [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Areal skunkvægge [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Areal af skråvægge [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Areal af loft [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Antal skunklemme [stk.] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] * fjernvarmepris [kr./m3]
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh]

Forudsætninger:

Etagebolig-blok hvor 1½ plan i mansard-etagen og under sadeltaget er udnyttet til beboelse. Tagbelægningen har mange års levetid tilbage. Så hele mansardtaget incl. sadeltaget øverst oppe efterisoleres indefra. Opvarmning med fjernvarme.

  • Arealer:
    • Mansardvægge (fratrukket vinduer): 170 m2
    • Gulve i skunkrummene: 50 m2
    • Skunkvægge: 100 m2
    • Skråvægge: 70 m2
    • Loft: 180 m2
    • 16 x uisolerede skunklemme: 60 cm x 60 cm
  • Isolering før:
    • Loft: 100 mm
    • Skråvægge: 50 mm
    • Skunkvægge: 50 mm
    • Mansardvægge: 50 mm
    • Skunkgulve: 100 mm
  • Isolering efter:
    • Samlet isolering efter: 300 mm
    • Tag: 400 mm
    • Skunklemme: 100 mm
  • Energibesparelse fra tabelopslag:
    • Mansardvæg: 44 kWh/m2 pr. år
    • Skunkvægge: 44 kWh/m2 pr. år
    • Skunkgulv mansardetage og over: 24 kWh/m2 pr. år
    • Skråvægge i sadeltag: 44 kWh/m2 pr. år
    • Hanebåndsloft i sadeltag: 26 kWh/m2 pr. år
    • Skunklemme: 43 kWh/m2 pr. år

Se de generelle forudsætninger

Energiforbrug
Energibesparelse, mansard- og skunkvægge [kWh/år] (170 + 100) [m2] * 44 [kWh/m2 pr. år] = 11.880 [kWh/år]
Energiforbrug
Energibesparelse, skunkgulve [kWh/år] (100 + 50) [m2] * 24 [kWh/m2 pr. år] = 3.600 [kWh/år]
Energiforbrug
Energibesparelse, skråvægge [kWh/år] 70 [m2] * 44 [kWh/m2 pr. år] = 3.080 [kWh/år]
Energiforbrug
Energibesparelse, loft [kWh/år] 180 [m2] * 26 [kWh/m2 pr. år] = 4.680 [kWh/år]
Energiforbrug
Energibesparelse, skunklemme [kWh/år] 16 stk. * 43 [kWh/stk. pr. år] = 688 [kWh/år]
Energiforbrug
Årlig energibesparelse [kWh/år] 11.880 [kWh/år] + 3.600 [kWh/år] + 3.080 [kWh/år] + 4.680 [kWh/år] + 688 [kWh/år] = 23.928 [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 23.928 [kWh/år] * 0,84 [kr./m3] = 20.100 [kr./år]
CO2-besparelse
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 23.928 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 431 [kg CO2/år]  

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Prøv beregneren

Vær opmærksom på

Når mansardtag efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring loftskonstruktionen. Vær derfor særligt opmærksom på ændrede fugtforhold og nødvendig ventilation.

En tæt dampmembran og effektiv ventilation af mansardkonstruktionen er en forudsætning for en succesfuld energirenovering. Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften. De naturlige trykforhold omkring mansardtaget betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen.

Fugten kan tilføres fra tilstødende opvarmede rum gennem utætte lofts- og vægbeklædninger, gennem utæt dampspærre, utætte lemme og ved diffusion gennem lofter og vægge. Yderligere kan tilføres fugt fra nedbør og fra kondens på afkølede tagflader uden undertag. 

Luftfugtigheden

Den nye isolering vil nedsætte temperaturen i mansardskunk, skunk, yderst i skråvæg og på hanebåndsloftet.
Dermed øges luftfugtigheden og fugtigheden på overflader, især i vinter og forårsmåneder. Dette kan give grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb på trækonstruktionen. Derfor skal luftfugtigheden i mansardkonstruktionerne holdes nede. 

Indvendig beklædning

Lufttæthed sikres bedst ved indvendig beklædning – et eksisterende intakt pudset loft eller en ny fuldspartlet gipspladebeklædning. Hertil en tæt sammenhængende dampmembran på isoleringens varme side kombineret med en korrekt og tilstrækkelig ventilation af skunkrum, skrå tagflade og loft. Endelig skal tagfladen med undertag være tæt mod slagregn og fygesne. Evt. lemme skal kunne lukke helt lufttæt, ligesom fuger omkring rør og kanalføringer skal tætnes effektivt. 

Dampmembran

Det er vigtigt, at der etableres en tæt dampmembran, typisk på spærenes inderside, der indvendigt er beskyttet af 50 mm isolering mellem lægter og en lufttæt beklædning – f.eks. en fuldspartlet gipspladebeklædning. På den udvendige side af dampmembranen skal der minimum isoleres med to tredjedele af den samlede isoleringstykkelse.

Vær opmærksom på, at der kan være krav til brand og lyd, der ikke indgår i denne energiløsning. 

Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes (utæt tagdækning eller inddækninger eller utætheder i loftkonstruktion med kondensskader som følge). 

Hvis der er tegn på råd, svamp (herunder skimmelsvamp) eller insektangreb i tagkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses, inden efterisoleringen udføres.

Hvad siger Bygningsreglementet?

Krav i bygningsreglementet

Ved efterisolering af et mansardtag stiller Bygningsreglementet krav om, at efterisolering til en U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K gennemføres i det omfang, det er rentabelt og ikke medfører risiko for fugtskader. Dette svarer f.eks. til ca. 300 mm isolering (kl. 37 mW/mK).

Kravet til efterisolering gælder alle delflader af mansardkonstruktionen. Hvis efterisolering til 300 mm af byggetekniske årsager ikke er rentabel, kan der være en efterisoleringsløsning til et lavere niveau, som er rentabelt. Bygningsreglementet stiller så krav om, at det i stedet er dette arbejde, der skal udføres.

Det er kun i tilfælde af, at U-værdi-kravet ikke kan opfyldes, og der ligger 150 mm isolering eller mindre i forvejen, at der skal foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af manglende rentabilitet stilles der krav om, at det efterfølgende undersøges, om en mindre efterisoleringsløsning er rentabel.

En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis Besparelse x Levetid / Investering > 1,33. I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. ny dampmembran og flytning af installationer og andet snævert følgearbejde. Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år, og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris.

Se mere i BR18 overblikket

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til SparEnergi.dk, hvor løsningen er forklaret lidt mere simpelt.

Gå til energiløsningen på SparEnergi.dk

Mere om efterisolering af mansardtag - indefra

Udførelse

Yderligere information

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger 
SBi-anvisning 239: Energibesparelser og planlægning 
SBi-anvisning 273: Tage
anvisninger.dk 

BYG-ERFA Erfaringsblade

(27) 22 12 17 Undertage – projektering
(27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning
(39) 24 01 10 Dampmembran – monteringsdetaljer
byg-erfa.dk

Bygningsreglementet

bygningsreglementet.dk

Dansk Undertagsklassifikationsordning

duko.dk