Guide til hybridvarmepumpe

Indhold

  1. Tilslutningspligt
  2. Placeringsmuligheder i forhold til støjgrænse
  3. Krav til hybridvarmeanlægget
  4. Varmeafgivereffekt
  5. Anlægstype

1. Tilslutningspligt

Før man vælger at installere et hybridvarmeanlæg, bør det altid undersøges hos kommunen, om der er forsyningsplaner for området, og om der er – eller kan ventes – at komme tilslutningspligt.

Installationen er typisk ikke hensigtsmæssig, hvis der er tilslutningspligt til fjernvarme, da boligejeren kan risikere fortsat at skulle betale tilslutnings- eller forblivelsesafgift til fjernvarmen. Hvis tilslutningspligten skal fraviges, kræver det en skriftlig tilkendegivelse fra kommunen om, at der er givet tilladelse til det.

2. Placeringsmuligheder i forhold til støjgrænse

Der må maksimalt være et støjniveau på 35 dB(A) ved skellet til naboer. Derfor skal det på forhånd undersøges, om dette kan overholdes. Hertil kan du benytte dig af Energistyrelsens støjberegner, der vejleder om placering af varmepumpens udedel.

Støjberegner på ens.dk

Selvom støjgrænsen overholdes, kan et støjniveau på 35 dB(A) virke generende. Derfor bør varmepumpens udedel ikke placeres ved vinduer til sove- eller opholdsrum. Du kan tilbyde husejeren en prøvelytning på eksisterende installationer.

3. Krav til hybridvarmeanlægget

Et hybridvarmeanlæg med gasfyr og luft-vand varmepumpe kræver, at huset har et vandbåret varmeanlæg.

Hybridvarmeanlægget skal passe til varme- og varmtvandsbehovet samt til husets varmeanlæg. Der er altså krav til varmeeffekten og vandstrømmen i anlægget (se nedenfor).

4. Varmeafgivereffekt

Den samlede ydelse af husets varmeanlæg bør være større end husets dimensionerede varmetab ved en udetemperatur på -12 °C. Ydelsen beregnes ved at lægge ydelsen for de enkelte radiatorer og gulvvarmeanlæg sammen – for radiatoranlægget ved en fremløbstemperatur på 55 °C og en returløbstemperatur 45 °C samt for gulvvarmeanlægget ved en fremløbstemperatur på 45 °C og en returløbstemperatur 35-40 °C.

Varmepumpen dimensioneres til at dække ca. 50-60 % af husets dimensionerende efektbehov for varme. Herved kan varmepumpen dække ca. 70-80 % af det årlige energiforbrug til rumopvarmning. Den resterende del af rumvarmeforbruget ogenergiforbruget til varmt brugsvand skal dækkes af gaskedlen. Det indebærer bl.a., at gaskedlen skal kunne dække 100 % af husets varmebehov ved -12°C.

Hvis en beregning viser, at radiatorydelsen ikke er stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved den lave fremløbs- og returtemperatur, må der monteres ekstra radiatorer eller udskiftes radiatorer til mere effektive modeller. Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Benyt vores regnearksværktøj til at vurdere, om radiatoranlægget er stort nok:

Beregning af varmeafgivere til varmepumper

5. Anlægstype

Radiatoranlæg er enten en-strengsanlæg eller to-strengsanlæg.

Et en-strengsanlæg, der kan køre med lave fremløbstemperaturer, kan være udmærket egnet til jordvarmepumper (og til luft-vandvarmepumper). Det skal tilsigtes at få en lav fremløbstemperatur, fx ved at der er installeret et vejrkompenseringsanlæg, der stilles til en lav varmekurve. (Dette er et krav i BR18)

I et en-strengsanlæg løber vandet til og fra radiatoren i samme rør. Det vil sige, at der kun går én rørledning gennem hele huset, hvor det varme vand tages fra, og returvandet afeveres til. Er rørene ført over gulvet, kan det let ses, at det er et en-strengsanlæg. Er rørene ført under gulvet, kan det være sværere at afgøre. En erfaren vvs-installatør vil i de feste tilfælde kunne afgøre, om der er tale om et en-strengsanlæg ved at kigge på radiatortermostatventiler.

Hvis det ikke er muligt at bestemme typen af anlæg ud fra ventilerne, kan man slukke for gulvvarme, varmtvandsbeholder og alle radiatorer. Hvis returvandet fortsætter med at være varmt, er der tale om et en- strengsanlæg.

Indhold

  1. Krav til dimensionering
  2. Anlæg
  3. Klimaskærm
  4. Brændeovn
  5. Radiatortermostatventiler og evt. gulvvarmesystem
  6. Rørstørrelse fra kedel og det samlede flow i anlægget
  7. Fremløbstemperatur
  8. Elinstallation

1. Krav til dimensionering

Dimensionering skal foretages af en varmepumpeuddannet installatør.

Der er en tabel i energiløsningen om konvertering til luft-vand varmepumpe, som kan benyttes.

Energiløsning: Konvertering til luft-vand varmepumpe

Begge metoder bør om muligt benyttes. Herved undersøges om der er et eventuelt misforhold mellem fx olieforbrug og husets varmebehov. Der skal i givet fald dimensioneres efter det største af de to.

2. Anlæg

Det er vigtigt, at der cirkulerer en stor vandstrøm i anlægget for at opnå en effektiv køling af varmepumpens kondensator. Dette er normalt ikke et problem ved en-strengsanlæg, men kan være det ved to- strengsanlæg.

Hvis varmeanlægget med eksisterende forsyning har kørt med en forskel mellem frem og retur på mindre end 10 °C, er cirkulationen tilstrækkelig.

3. Klimaskærm

Hvis husets klimaskærm trænger til at blive energirenoveret fx ved efterisolering, energiruder eller tætning, bør dette gøres, inden varmepumpen installeres. Skal huset energirenoveres, er det husets energiforbrug efter renovering, der skal ligge til grund for dimensioneringen af varmepumpen.

4. Brændeovn

Undersøg hos husejer, om der skal benyttes supplerende opvarmning så som brændeovn.
Installatøren af hybridvarmeanlægget skal tage hensyn til brug af brændeovn, hvis en væsentlig del af energibehovet dækkes af brænde. Men gaskedlen skal stadig kunne dække varmebehovet ved udetemperaturer ned til –12 °C.

5. Radiatortermostatventiler og evt. gulvvarmesystem

Gennemgå radiatortermostatventilerne for at undersøge, om de skal udskiftes for at opnå god drift.

Hvis der i huset er installeret radiatortermostatventiler med forindstilling, skal den sandsynligvis ændres til en højere kV-værdi.

Hvis de enkelte rums varmetab skal skønnes, så beregnes kV-værdierne efter rummets varmetab og 10 °C afkøling, og et tryktab på 7,5 kPa (0,075 bar), dog ikke lavere end kV = 0,3 m3/h.

Eksempel

En radiator forsyner et rum, der har et varmetab på 1,5 kW (ved en udetemperatur på -12 °C).

Flow = 0,86 ∙ 1,5/10 = 0,13m3/h.

Kv = 0,13/kvrod(0,075) = 0,47 m3/h, som ventilen stilles til. (Sammenhængen mellem forindstilling og kv-værdi findes i kataloger og datablade). Er der ikke forindstillinger, vil det som regel gå godt, men det bør overvejes at overgå til ventiler med forindstilling.

6. Rørstørrelse fra kedel og det samlede flow i anlægget

Undersøg rørstørrelser fra kedel til radiatorstikkene. Hvis rørdimensionen fra kedel til varmesystem er mindre end 1 tomme, og rørstørrelsen til radiatorstikkene mindre end 3/8 tomme, skal det ved beregning sikres, at der kan opnås tilstrækkeligtfow i varmeanlægget, svarende til en afkøling på ca. 10 °C. Hvis rørene er mindre end ca. 5 m lange, kan man regne med, at vandhastigheden skal være mindre end ca. 0,6 m/sek.

Eksempel

Husets varmetab er beregnet/skønnet til 8 kW

Ønsket flow = 0,86 x 8/10 = 0,688 m3/h.

Der findes fere apps til smartphones, der kan beregne tryktabet og hastigheden i rør baseret på det ønskede flow. Nedenfor ses et eksempel på dette. Her er IMI Hydronic Engineering’s app benyttet til at beregne tryktab og hastighed i et rør. Ved enrørstørrelse på ¾” ses det, at hastigheden er 0,52 m/s, og røret er derfor stort nok (< 0,6 m/s).

Image

Som tommelfingerregel kan fowet gennem en radiatortermostat blive op til ca. 100 l/h uden støjproblemer. Tjek det ved, at antal radiatorer x 100 l/time skal være større end det ønskede flow.

Eksempel

I huset ovenfor er der monteret 8 radiatorer.

8 x 100 l/time = 0,8 m3/h. Dette er større end det ønskede flow på 0,688 m3/h. Det betyder, at der ikke vil være støjproblemer.

7. Fremløbstemperatur

Hvis fremløbstemperaturen for gulv- eller radiatorkreds er uventet høj, dvs. over 55 °C, når det er meget koldt udenfor, kan man undersøge, om det skyldes, at kun få af radiatorerne er åbne, og at disse skal sørge for opvarmningen af huset alene. Hvisdette er tilfældet bør alle radiatorer åbnes, og fremløbstemperaturen vil sandsynligvis kunne reduceres.

8. Elinstallation

Undersøg varmepumpens (inklusive hjælpeudstyr) nødvendige forsikring i installationsvejledningen.

Typisk vil mindre varmepumper kunne forsikres ved 16 ampere og større varmepumper ved 25 ampere. Husk, at en autoriseret elinstallatør altid skal tilslutte varmepumpen.

Vælg en anbefalet varmepumpe

Ved valg af gaskedel skal man sørge for, at kedlen overholder de nuværende regler for ecodesign og så bør man gå efter et så højt energimærke som muligt.

Gaskedler skal som minimum være B-mærket

Det anbefales, at der som minimum installeres en A-mærket gaskedel, hvor kravet er en årsvirkningsgrad på mellem 90 og 98 %. Der bør altid vælges en kedel fra DGC’s kedelliste. På kedellisten findes kun A-mærkede kedler.

Kedelliste på dgc.dk

Ved valg af varmepumper skal man sørge for, at varmepumpen overholder de nuværende regler for ecodesign og så bør man gå efter et så højt energimærke som muligt.

Varmepumpeanlæg til rumopvarmning og varmepumpeanlæg til kombineret rum- og brugsvandsopvarmning (radiatorer) med undtagelse af lavtemperaturvarmepumper skal som minimum være A-mærket.

De bedste på markedet er mærket A+++

Lavtemperaturvarmepumper (gulvvarme) skal som minimum være A+-mærket. De bedste på markedet er mærket A+++.

Desuden anbefales det, at der vælges en omdrejningsreguleret jordvarmepumpe, der kan køre med dellast i længere perioder.

På Energistyrelsens Varmepumpeliste kan du sammenligne varmepumper på det danske marked. Varmepumpernes effektivitet er testet af et uafhængigt testlaboratorium. De lever bl.a. op til produktkrav for miljøvenligt design (ecodesign).

Varmepumpelisten på SparEnergi

Indhold

  1. Plads- og adgangsforhold
  2. Afstandskrav

1. Plads- og adgangsforhold

Tjek, at der er plads og adgang til varmepumpen. En luft-vandvarmepumpe består af en udedel og en indedel. Delene vil typisk have følgende mål og vægt:

Indedel:

  • Bredde: 60-90 cm
  • Dybde: 60-90 cm
  • Højde: 180-210 cm
  • Vægt: 100-130 kg 

Udedel:

  • Bredde: 100 cm
  • Dybde: 40 cm
  • Højde: 80 cm

2. Afstandskrav

Du skal sikre, at udedelen af varmepumpen placeres på et fast underlag og i de afstande til ydervæg og tagudhæng, fabrikanten har foreskrevet.

Udedelen skal være hævet over terræn, for at sne og blade ikke forhindrer fri tilgang af luft. Om nødvendigt kan der støbes et betondæk med isolering under. Udedelen skal placeres med mindstmulig afstand til den ydervæg, som indedelen står op ad.

Indhold

  1. Aftrækssystem fra gaskedel
  2. Afløb fra kedel
  3. Vandindtrængning
  4. Støj

1. Aftrækssystem fra gaskedel

Der etableres et balanceret aftrækssystem. Det har den fordel, at forbrændingsluften bliver opvarmet på dens vej ned til gasbrænderen gennem forbrændingsluftkanalen, der går parallelt med skorstenen (dobbeltrør), som vil afgive varme. Herved bliver luften til forbrændingen opvarmet, og der opnås en bedre og mere energieffektiv udnyttelse af gassen.

2. Afløb fra kedel

Der etableres et brugbart gulvafløb for overløb fra sikkerhedsventilen og for kondensafløb, hvis dette ikke forefindes. Der skal altid bruges plastrør til kondensafløb fra kondenserende gasfyr.

3. Vandindtrængning

I forbindelse med rørgennemføring skal der muligvis laves ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning. Undersøg derfor hos husejer, om der er dele af husets fundament, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. Det kan betyde, at der skal træfes ekstra foranstaltninger. Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter.

4. Støj

For at undgå støjproblemer fra vibrationer, som forplanter sig gennem rørsystemet, bør varmepumpen altid forbindes til varmeafgiversystemet via fleksible tilslutninger, der absorberer eventuelle vibrationer.

Indhold

  1. Demonstrér for ejer
  2. Kontrollér udedelen

1. Demonstrér for ejer

Husets beboere skal have demonstreret, hvordan anlægget betjenes, og de skal have udleveret en manual. Der skal være en fuldstændig bruger- og installationsvejledning på dansk. Tjek, om manualen er forståelig og oversat korrekt.

2. Kontrollér udedelen

Kontrollér, at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand ved afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder.

Gå til energiløsningen

I energiløsnigen findes teoretiske og praktiske oplysninger om, hvordan hybridvarmepumpen etableres.

Udskiftning af ældre gaskedel til gashybridvarmepumpe

Hybridvarmepumpe