Udførelse

Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin, eller i samtale med din kunde, så de forstår, hvad renoveringen indebærer.

Planlæg en løsning

Valg af løsning - og den tilhørende øgning af ydervæggens tykkelse - skal ses i sammenhæng med træskelettets styrke og stabilitet, tagkonstruktion, vinduer, randfundament omfangsdræn, tagbrønde og ydervæggens beklædning. 

Overvej arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden.

Tænk ligeledes over følgearbejder, inden arbejdet sættes i gang.

Vurder konstruktionens stand 

I forbindelse med efterisolering af træskeletydervæggen skal det sikres, at konstruktion er i god stand, tilstrækkeligt ventileret og lufttæt, så fugt fra rumluften ikke kan komme ud i konstruktionen. 

Hvis der er tegn på råd, svamp, skimmel eller insektangreb i ydervæggen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Baggrund for skaderne afklares og fjernes, og eventuelle skader udbedres, inden løsningen etableres.

Ved evt. fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtning findes (typisk utæt indvendig beklædning eller evt. vand fra utætte tagrender eller nedløb, eller inddækningen ved vinduer), og udbedres som led i arbejdet.

Inden arbejdet udføres, afgøres det, hvor meget og hvordan træskelettet skal øges, så konstruktionen opfylder BR-kravet. 

Pladsbehov for ventilationsspalte bag beklædning skal indgå i vurderingen. Sørg også for, at konstruktionen isoleres, så den bedst muligt opfylder BR-kravet.

Træskellet og beklædning

Udvendig plade- eller bræddebeklædning fjernes som led i arbejdet. Forbedringen kan derfor med fordel overvejes i forbindelse med udskiftning af beklædningen. 

I sjældne tilfælde kan beklædningen beholdes. Det er her afgørende, at luftspalten bag denne lukkes effektivt.

Træskelettet kontrolleres for mulige skader og rettes evt. op. Sømspidser bøjes eller knibes, og overflødige lister o.l. fjernes. 

Træskellettet kan øges, typisk ved påforing og/eller krydslægtning med 100 til 200 mm, så der er plads til isolering, vindspærre, samt ventilationsspalte.

Dampmembran

Hvis dampmembranen er defekt, utilstrækkelig, eller helt mangler i konstruktionen, skal der monteres en ny, tæt dampmembran i forbindelse med efterisoleringen – med mindre en effektiv tæt dampmembran opnås med beklædningen på indersiden.

Montering af dampmembran på indersiden

Den bedste tæthed opnås ved at fjerne den eksisterende indvendige beklædning, montere dampmembranen og opsætte ny beklædning.

Dampmembranen tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod tag, gulv og skillevægge opnås ved at klemme dampmembranen bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse.

Montering af dampmembran i konstruktionen udefra

Vindspærre og eksisterende isolering i dårlig stand fjernes. Evt. eksisterende dampmembran kan bevares.

Den nye dampmembran monteres mellem stolper og remme og føres 50 mm ud på sider, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås lufttætte samlinger.

Det er væsentligt, at dampmembranen er tæt og følger konstruktionen, den må dog ikke føres ud over stolper og remme. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer ud gennem bagbeklædningen, kan der lægges f.eks. 50 mm isolering, inden dampmembranen monteres, så den ikke perforeres. 

Dampmembranen kan fugtteknisk set være placeret op til en tredjedel inde i isoleringslaget set fra det opvarmede rum.

Ventilation af ydervæggen

Ventilationen mellem isolering og udvendig beklædning er afgørende for fugtforholdene. 

For at hindre gennemluftning af isoleringen udefra, dækkes denne af en diffusionsåben vindspærre – af egnet banevare eller pladebeklædning. 

Derpå opsættes den udvendige beklædning, så der er et ventileret lag på 25-30 mm mellem denne og vindspærren. 

Ventilationen sikres via 25-30 mm ventilationsspalter med net ved fundament og tagudhæng, samt over og under vinduer.  

Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen, og ved soklen bør ydervægsbeklædningen have udvendigt overlap/fremspring i forhold til fundament og fundamentisoleringen.

Isolering af konstruktionen

Der udlægges 25 til 50 mm isolering, der skal beskytte dampmembranen mod perforeringer og giver et jævnt underlag. Der må ikke være luftlommer bag isoleringen. Derpå etableres en tæt dampspærre.

Udenpå dampspærreen skal der minimum isoleres med 2/3-dele af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringen opsættes med forskudte samlinger, og vindspærre etableres.

Ved anvendelse af banevare kan isoleringen skal fastholdes f.eks. med ståltråd, så den ikke kan blokere for ventilationsspalten. 
Endelig monteres afstandslister til ventilationsspalte som underlag for udvendig beklædning.

Øgning af ydervæggens tykkelse kan nødvendiggøre følgearbejder som ændring af randfundament, inddækninger om vinduer, samt tagrender og nedløb.

Fundament

Hvis soklen efterisoleres samtidigt, skal dette gøres først. Langs det eksisterende fundament/sokkel udføres en efterisolering med terrænisolering i mindst 600 mm dybde under jordniveau og med tykkelse tilpasset den nye efterisolering af ydervæggen. 
I den sammenhæng bør etablering af evt. nødvendigt omfangsdræn overvejes.

Efterisolering af sokkel

Vinduer

Hvis vinduer eller døre udskiftes eller forbedres, bør dette gøres i sammenhæng med arbejdet.

Nye og bevarede vinduer og døre skal integreres i den nye ydervæg. Vinduer og døre kan i den sammenhæng flyttes ud og forsynes med nye lysninger på indersiden, eller fastholdes og forsynes med nye lysninger på ydersiden. 

I begge tilfælde skal sikres regn- og lufttætte samlinger mellem karme og ydervægskonstruktion.

Nedløbsrør m.m.

I forbindelse med arbejdet må nedløbsrør og evt. tagrender og nedløbsbrønde ændre flyttes til en anden placering.

Udeluftventiler

Eventuelle ventiler må udskiftes til en længere udgave svarede til den øgede vægtykkelse. De etableres i overensstemmelse med tæthedskrav ovenfor.

Udendørs belysning mv

Udendørs belysning mv. afmonteres fra eksisterende ydervægsbeklædning. Opgradering af lyskilde og bevægelsessensorer kan overvejes.

Hvis belysningen ikke umiddelbart kan flyttes til den nye beklædning, tilkaldes en elektriker.

Evt. elkabler og kabler til antenne, bredbånd mv. reetableres og gennemføringer tætnes.

Mere om udvendig efterisolering af let ydervæg

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering udefra af loft til kip

Energiløsningen gælder efterisolering af skrå tagflader mod opvarmede rum - typisk konstruktioner med bjælkespær, bjælker eller åse.

Energiløsning

Udvendig efterisolering af let ydervæg

Lette ydervægge i sommerhuse er typisk træskeletvægge beklædt med brædder eller plader på ydersiden. Træskeletvæggen er normalt bærende.

Energiløsning

Forbedring af vinduer

Forbedring af vinduer i sommerhuse, der anvendes eller skal anvendes til helårsbrug eller udvidet brug.

Energiløsning

Udskiftning af vinduer i let ydervæg

Energiløsningen gennemgår, hvordan man udskifter vinduer i en let ydervæg i sommerhuse.

Yderligere information

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum

(39) 07 10 29 Dampspærrer i klimaskærmen - fugttransport og materialer

(39) 11 11 22 Dampspærresamlinger og tætningsmidler

(21) 05 09 28 Vindgips i lette ydervægge - risiko for fugtskader

(21) 15 05 05 Fugtsugende vindspærreplader

(21) 14 10 07 Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

(29) 15 05 30 Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

Find dem på Bygerfa.dk

Bygningsreglementet

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk