Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter dimensionering, montering, funktionsafprøvning og årligt eftersyn.

I et hus med elvarme kan det være en god idé at konvertere til fjernvarme, hvis det er muligt i området. Derved opnås lavere udgifter til varme og lavere CO2-udledning i driften.

Det kræver, at eksisterende elradiatorer udskiftes til vandbåret rumvarme i form af enten radiatorer eller gulvvarme. 

Krav i Bygningsreglementet

Installationen skal leve op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer 
Funktionsafprøvning skal foretages  

Se flere krav i Bygningsreglementet sidst i energiløsningen

Den gode løsning

For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvad der er den bedste varmeløsning til netop deres hus. 

Sådan ser installation af fjernvarme ud 



 

Principtegning af fjernvarmeinstallation 

Bemærk, at ved konvertering fra elvarme til fjernvarme er det nødvendigt at etablere vandbårne radiatorer eller vandbåret gulvvarme.  

Ved installation af fjernvarme er der udover Bygningsreglementet også krav fra fjernvarmeværket, som skal efterleves. Se kravene herunder.

Når du installerer fjernvarme, skal du, ud over at overholde Bygningsreglementet, også leve op til krav fra fjernvarmeværket. Se kravene herunder. 

Krav til installation fra fjernvarmeværket

Fjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser skal altid følges og afgør bl.a., om der skal installeres direkte eller indirekte fjernvarme, og gennemstrømningsvandvarmer eller varmtvandsbeholder. Derudover vil bestemmelserne normalt indeholde krav til dimensionerende temperatursæt for vandvarmer og varmeanlæg.  

Fremløbstemperatur 

Varmeværket leverer varme til forbrugerne med fremløbstemperaturer mellem ca. 60 °C og 85 °C alt afhængig af årstiden, udetemperaturen og fjernvarmeforsyningen. For at opnå en effektiv fjernvarmeforsyning ønsker varmeværket en så lav temperatur som mulig både i fremløb og retur fra forbrugernes varmeanlæg, typisk ønskes der en returtemperatur på mellem 30 °C og 40 °C.  

Forskellen mellem fremløbs- og returtemperatur hos forbrugeren kaldes afkølingen, og den skal være så høj som mulig. Mange fjernvarmeværker stiller krav til dette, og nogle opkræver tariffer ved for lav afkøling. Er kravet opfyldt, er der tale om ”god afkøling”.

Energibesparelse

Der vil typisk ikke være en energibesparelse ved at skifte fra elvarme til fjernvarme, da elvarme har en 100 % virkningsgrad og fjernvarme typisk ligger på 95-100 %. Der vil dog være en økonomisk besparelse, da prisen på 1 kWh fjernvarme er billigere end 1 kWh el.  

Se forudsætninger og beregningseksempler nedenfor.  

 

Metode til beregning 

Varmebehov og elforbrug 
Elforbrug elvarme [kWh/år]  Elforbrug rumvarme [kWh/år] + elforbrug varmt brugsvand [kWh/år]  
Varmebehov [kWh/år]  Elforbrug elvarme [kWh/år] * Årsnyttevirkning el [%] 
Varmeforbrug fjernvarme [kWh/år]  Varmebehov [kWh/år] / Årsnyttevirkning fjernvarme [%] 
Energibesparelse 
Årlig besparelse [kWh/år]  Elforbrug elvarme [kWh] – Varmeforbrug fjernvarme [kWh/år] 
Økonomisk besparelse
Udgift før [kr./år]  Elforbrug elvarme [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] 
Udgift efter [kr./år]  Varmeforbrug fjernvarme [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] + Abonnements- og effektbidrag [kr./år] 
Årlig besparelse [kr./år]  Udgift før [kr./år] – Udgift efter [kr./år] 
CO2-besparelse 
CO2-udledning før [kg CO2/år]  Elforbrug elvarme [kWh/år] * emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh] 
CO2-udledning efter [kg CO2/år]  Varmeforbrug fjernvarme [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] 
Årlig besparelse [kg CO2/år] CO2-udledning før [kg CO2/år] – CO2-udlening efter [kg CO2/år] 

 

Eksempel på beregning

I et parcelhus konverteres elvarme til fjernvarme. I forbindelse med konverteringen omlægges der til vandbåret rumvarme.

Forudsætninger

Boligareal: 130 m2

Elvarme:

Forbrug: 25.000 kWh/år, heraf 22.080 kWh/år til rumvarme og 2.920 kWh/år til varmt brugsvand

Årsnyttevirkning: 100 %

Fjernvarmeanlæg

Årsnyttevirkning: 95 %

Abonnements- og effektbidrag: 4.725 kr./år

Se de generelle forudsætninger

 

Varmebehov og elforbrug
Elforbrug elvarme [kWh/år]  22.080 [kWh/år] + 2.920 [kWh/år] = 25.000 [kWh/år]  
Varmebehov [kWh/år]  25.000 [kWh/år] * 100 [%] = 25.000 [kWh/år] 
Varmeforbrug fjernvarme [kWh/år]  25.000 [kWh/år] / 95 [%] = 26.316 [kWh/år] 
Energibesparelse 
Årlig besparelse [kWh/år]  25.000 [kWh/år] - 26.316 [kWh/år] = -1.316 [kWh/år] * 

*Energibesparelsen er negativ, da fjernvarme i eksemplet antages at have en lavere virkningsgrad end elvarme. 

Økonomisk besparelse
Udgift før [kr./år]  25.000 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 35.250 [kr./år] 
Udgift efter [kr./år]  26.315 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] + 4.725 kr./år = 26.830 [kr./år]
Årlig besparelse [kr./år]  35.250 [kr./år] - 26.830 [kr./år] = 8.420 [kr./år] 
CO2-besparelse
CO2-udledning før [kg CO2/år] 25.000 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 875 [kg CO2/år]
CO2-udledning efter [kg CO2/år] 26.316 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 474 [kg CO2/år]
Årlig besparelse [kg CO2/år] 875 [kg CO2/år] - 474 [kg CO2/år] = 401 [kg CO2/år]

Beregnere

Vær opmærksom på

Når der skal installeres fjernvarme, så begynd altid med at kontakte det lokale fjernvarmeværk og få oplysninger om fjernvarmedriften, krav til afkøling samt lokale fjernvarmetariffer og afregningsform.

Fremløbs- og returtemperaturer

Gå efter en god afkøling i varmeanlægget. Hvis der installeres et radiatoranlæg, betyder det, at radiatorernes samlede varmeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved den tilgængelige fremløbstemperatur. Derudover bør radiatorventilen have mulighed for forindstilling.

Gulvvarmeventiler bør være returtermostater.

Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Termostatventiler

Radiatorer skal forsynes med termostatventiler for at opnå en god drift. Ved termostatventiler med forindstilling bør denne fastlægges, så der opnås et minimumsflow på 100 l/h ved forindstillingen, også ved små radiatorer.

Gennemstrømningsvandvarmer

Undersøg med det lokale varmeværk, om der kan opsættes gennemstrømningsvandvarmer. Alternativet er en varmtvandsbeholder, som skal have stor overflade på spiralen - en såkaldt fjernvarmemodel. 

Brugsvandscirkulation

I nogle bygninger er der behov for at cirkulere det varme brugsvand rundt i en særlig streng for at undgå ventetid og spild på det varme vand. Det kræver en cirkulationspumpe som bruger el. Det bør derfor undersøges, om det er nødvendigt i den pågældende bolig.

Vejrkompensering

Der opnås den bedst mulige varmeøkonomi ved at benytte den lavest mulige varmekurve, som udtrykker sammenhængen mellem udetemperaturen og fremløbstemperaturen.

Det kan ofte svare sig at holde de primære radiatorer helt åbne (5 på termostaten) og sigte efter en indstilling, som lige akkurat sikrer ønsket komfort. Vejrkompenseringsanlægget indeholder ofte også en rumføler, som således kan benyttes.

Rørisolering

Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

Tilslutning

VVS-montører må gerne tilslutte styring og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye el-tavler eller faste el-installationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.

Rørføring gennem fundament

Rørføring gennem fundament mv. skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er specifikke områder omkring husets fundament, som ofte står under vand i forbindelse med kraftige regnskyl. Det kan bevirke, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning.

Hvad siger Bygningsreglementet?

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for dimensionering af vandinstallationer.

Der skal ifølge Bygningsreglementet udføres en funktionsafprøvning inden fjernvarmeenheden tages i brug. Der skal også foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske.

Se mere i BR overblikket

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde

Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede eller uisolerede rør og ventiler. Efterisolering af disse giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser.

Energiløsning

Vejrkompensering og natsænkning

Når en varmekilde udskiftes og/eller et varmeanlæg renoveres, anbefales det at installere et vejrkompenseringsanlæg med mulighed for natsænkning i varmesystemet, såfremt husets varmesystem består af radiatorer.

Energiløsning

Udskiftning af fjernvarmeunit

Der findes over 300.000 danske parcelhuse, rækkehuse og lignende med individuelle fjernvarmeinstallationer, som er fra før 1990. Installationerne er i mange tilfælde ikke ændret væsentligt, siden husene blev opført. De spilder derfor meget energi og er klar til udskiftning.

Energiløsning

Konvertering til fjernvarme

I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Udgifterne til opvarmning falder typisk 25-50 %, og CO₂-udledningen falder ca. 65 %.

Yderligere information

Fjernvarmes serviceordning

Energistyrelsen

Dansk fjernvarme