Fra elvarme til fjernvarme

Varmt brugsvand

Man kan anvende en opbygning med varmtvandsbeholder eller gennemstrømningsvandvarmer. En gennemstrømningsvandvarmer bør mindst kunne klare 32,3 kW ved et dimensionerende temperatursæt på:

• Fjernvarme, frem: 60 °C
• Fjernvarme, retur: 25 °C  
• Varmt brugsvand: 55 °C
• Koldt brugsvand: 10 °C 

Cirkulationspumpe

Det bør afklares, om der er behov for en cirkulationspumpe til det varme brugsvand for at undgå besværende ventetid på det varme brugsvand.  

Varmeanlæg 

Det er nødvendigt at etablere vandbårne radiatorer eller vandbåren gulvvarme i forbindelse med konvertering fra elvarme til fjernvarme.

Der bør laves en varmetabsberegning til dimensionering af radiator og/eller gulvvarme. 

Etablering af vandbåret varmeanlæg 

I et hus, som er opvarmet med elvarmepaneler, er der en del ting at tage hensyn til, hvis disse skal skiftes ud med vandfyldte radiatorer eller gulvvarme.  

Blandt andet er der opsat en del eludtag der, hvor elradiatorerne sidder. Disse eludtag kan enten sløjfes eller måske bruges som almindelige stikudtage efter konvertering. Man skal derfor rådføre sig med sin elinstallatør.  

Der skal gøres plads til fjernvarmeinstallation og rørføring. 

Fremløbs- og returtemperatur

Ved etablering af nyt radiatorsystem dimensioneres der for temperatursæt 60/30 eller lavere. Der kan være enkelte rum med større energiforbrug pr. m². Det er typisk stuen, da den ofte har en højere opholdstemperatur, og der er større vinduesareal. I sådanne rum kan der derfor dimensioneres for temperatursæt 55/30 for at tage højde for det større energiforbrug.

Der bør laves en varmetabsberegning til fastlæggelse af nødvendigt radiatorareal.

Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer. 

Termostatventiler

Radiatorventiler skal være med forindstilling.  Det er vigtigt at vælge ventiler, der kan indstilles til et tilstrækkeligt flow. Ventiler bør kunne indstilles ned til ca. 5 l/h ved et differenstryk på 1 mVS (10 kPa). Den øvre grænse for ventilerne er ofte ca. 100 l/h, hvilket normalt er tilstrækkeligt.

Gulvvarme

Ved dimensionering af gulvvarme skal der tages højde for gulvbelægningen, da den har indflydelse på hvor høj fremløbstemperaturen må være. Når der f.eks. er tale om trægulve, må overfladetemperaturen ikke overstige 27 °C. Det betyder, at rummet ikke kan modtage mere varme end:  

Gulvvarmens effekt = q (overfladetemperatur - rumtemperatur) * 10 W/m².  

Hvis der f.eks. ønskes 22 °C i stuen, kan der kun leveres 50 W pr. m² synligt gulv, hvilket ofte ikke er nok, da ældre huse behøver 50 W/m² for hele arealet.  

Varmen kan kun stige op dér, hvor gulvet er frit, dvs. hvor der ikke er et toilet, et skab, en sofagruppe e.l. Jo flere ting, man har på gulvet, desto vanskeligere er det for gulvet at afgive den nødvendige varme. I værste fald skal temperaturen skrues op, og det forringer afkølingen af returvandet.

Der bør laves en varmetabsberegning så det sikres, at gulvvarmen dimensioneret korrekt.

Cirkulationspumpe 

Der skal anvendes en A-mærket cirkulationspumpe for at sikre flowet i varmeanlægget.

Styring

Fjernvarmeanlægget bør monteres med trykdifferensregulator for at sikre, at reguleringsventilerne har stabile driftsbetingelser.

Installationen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 for varmeanlæg, DS 452 for isolering af tekniske installationer og DS 439 for vandinstallationer. 

Fjernvarmeinstallation 

Ofte er der i et el-opvarmet hus ikke et decideret fyrrum. Man skal derfor finde et egnet sted til at opsætte fjernvarmeinstallationen. Fjernvarmeunitten hænges op på væggen og tilsluttes de 2 rør, som fjernvarmeværket har ført ind i huset.

Rør til varmt brugsvand tilsluttes enten varmeveksler eller varmtvandsbeholder. Rør til radiatorer og/eller gulvvarme tilsluttes.

Det lokale fjernvarmeværks bestemmelser for montage skal altid følges.

Etablering af radiatoranlæg 

Hvis der vælges at opsætte radiatorer, er der 2 forskellige måder at gøre det på; enten med synlige rør eller med rør skjult i paneler.

1. Synlige rør

De synlige rør betyder ofte, at rørføringen skal lægges på loftet eller skunkrum og føres ned til hver radiator med rør, som kan ses.

Rør på loftet kan være udsat for frost og skal under alle omstændigheder isoleres efter DS452.  

2. Rør skjult i paneler

Rør monteret i paneler var meget almindeligt under den store el-til-fjernvarme-konvertering i 1990’erne. Systemet er bygget op som et plastfodpanelsystem, der erstatter det eksisterende fodpanel i huset. Når rørene føres fra et opvarmet rum til et andet opvarmet rum, skal fremløbsrøret isoleres med 5 mm isolering for, at systemet overholder DS 452. 

Der findes forskellige fittings til relativt nemt at kunne tilslutte de enkelte radiatorer.

Etablering af gulvvarme 

Hvis kunden ønsker gulvvarme, er det muligt i alle typer gulvkonstruktioner. Dog vil gulvisoleringen ofte ikke være tilstrækkelig til at overholde de krav, der gælder for nybyggeri i dag. Da der her er tale om eksisterende byggeri, er der krav til, at der skal lægges den tykkelse, som er rentabel. Hvis der er begrænset plads i højden, må man vælge, hvad der er muligt.  

Ofte har bygningen ikke et fundament, der stikker så dybt, at der kan graves så meget ud, at der kan laves kapillarlag på 200 mm, isolering på 300 mm og slutteligt gulvvarmeopbygning, som mindst er 100 mm med gulv. 

Typisk er der 2 måder, gulvet kan være opbygget på i huse med elvarme. Gulvet er enten et trægulv på strøer eller et betongulv med klinker eller anden belægning. Se opbygningerne i nedenstående figur: 

Typiske gulvopbygninger i varierende højde. Øverst ses trægulv på strøer og nederst ses betongulv med klinker eller anden belægning. 

Den gode løsning med gulvvarme 

Begynd med at vælge den rigtige nedstøbningsdybde. Slangerne bør ligge ca. 4-5 cm fra overfladen og med 15-20 cm afstand indbyrdes.

Det kan være en god idé at trække rør frem til enkelte radiatorer, hvis varmetabsberegningen viser, at gulvvarmen vil have svært ved at levere tilstrækkelig varme.

Hvis der etableres trægulv med varmefordelingsplader, skal det sikres, at pladerne passer til slangerne, og at de er lagt i henhold til vejledningen. Det kan anbefales at købe slange, varmefordelingsplader og flydemasse/nivelleringsmasse fra samme fabrikat.

Der bør anvendes vejrkompensering til at regulere fremløbstemperaturen til gulvet i anlæg med én kreds for hvert rum og med individuel styring af hvert rum. Gulvvarmeventiler bør være returtermostater.  

Husk at indregulere vandmængder i forhold til slangelængde, og bruge en rumføler til hver zone.  

Det anbefales, at anlægget indreguleres af en virksomhed, der er medlem af Fjernvarmens Serviceordning (FjR-ordningen).

Varmtvandstemperatur 

Indstillingen af varmtvandstemperaturen skal være mellem 55 °C - 60 °C. Hvis temperaturen kommer over 60 °C, vil der ske en kraftig udfældning af kalk, både i systemet og på varmtvandsbeholderen eller i gennemstrømningsvandvarmerens varmeveksler. Øget kalklag på overfladerne giver en dårlig afkøling. På gennemstrømningsvekslere er der ikke umiddelbart risiko for bakterievækst pga. det lille vandindhold, så varmtvandstemperaturen kan typisk stilles til 50 °C eller lavere.

Vejrkompensering 

Det anbefales kraftigt, at der installeres vejrkompensering, som indstilles korrekt.

Radiatorventiler med forindstilling 

Indstillingen af radiatorventilerne kan sædvanligvis foretages i henhold til rummets gulvareal. Der kan enten anvendes termostater med integreret forindstilling eller mængdebegrænsende ventiler i radiatorens returstreng.

En tommelfingerregel siger, at alle ventiler kan indstilles til 2 l/h pr. m² gulv.  

Forbrugeren bør instrueres i, at alle radiatorer så vidt muligt er i drift, og at radiatorer i samme rum er indstillet til den samme temperatur.

Trykdifferensregulator 

Trykdifferensregulator bør ikke indstilles til over 1 mVS.

Det er lovpligtigt 

Der skal ifølge Bygningsreglementets § 391 gennemføres en funktionsafprøvning af nye varme- og køleanlæg før ibrugtagning. Funktionsafprøvningen skal påvise, at varme- og køleanlæggene overholder Bygningsreglementets krav til indregulering og styring. Dokumentation af funktionsafprøvningen skal indsendes til kommunen senest ved færdigmelding.

Ved indregulering forstås, at centralvarmevandet fordeles, så de enkelte radiatorer eller gulvvarmekredse tilføres de beregnede og projekterede vandmængder og tilsvarende beregnede temperatursæt for at opnå en energieffektiv drift.

Indregulering sker ved dels at forindstille samtlige strengreguleringsventiler samt samtlige reguleringsorganer i radiator- og/eller gulvvarmeanlægget (radiatortermostatventiler og reguleringsventiler til gulvvarme), dels at indstille varmeanlæggets fremløbstemperaturstyring.

Ved styring af anlægget forstås en behovsstyring, der kan tilpasse ydelsen efter det aktuelle behov for at opnå en energieffektiv drift. Der er typisk tale om fremløbstemperaturstyringen (vejrkompenseringen), der regulerer fremløbstemperaturen som funktion af udetemperaturen. Desuden skal styringen foretage skift mellem rumopvarmning og brugsvandsopvarmning.  

Vejledning om funktionsafprøvning