Efterisolering af mansardtag - indefra

Undersøg tagkonstruktionens beskaffenhed, herunder tagdækning, ventilation, undertag, isolering og dampmembran. 
Arbejdets samlede omfang, økonomi og bygningens fremtræden skal inddrages i overvejelserne. Som led i vurderingen bør en samlet tagrenovering med ny tagdækning, tagrender, inddækninger, undertag, ventilation, isolering og følgearbejder indgå.

Hvis mansardtaget ikke skal fornys

Denne energiløsning kan benyttes, hvis mansardetagen står overfor en omfattende renovering.

Efterisolering bør udføres, hvis isoleringstykkelserne er mindre end 150 mm. 

Arbejdet kan udføres indefra, evt. suppleret med arbejde udefra f.eks. ved tagfod. 

Arbejdet omfatter etablering af tæt dampmembran og isolering af konstruktionen samt etablering af korrekt ventilation af skråvæggen og tagkonstruktionen. 

For at muliggøre en isoleringstykkelse på 300 mm er det oftest nødvendigt at ombygge skunkvægge og øge spærene indvendigt, evt. kombineret med vandrette lægter, isolering og beklædning på indersiden. 

Efterisolering af skunke og mansardvæg og skråvæg forudsætter, at det vurderes, at løsningerne kan udføres forsvarligt indefra, evt. suppleret med arbejde udefra. 

Energiløsningen kan f.eks. anvendes, hvis tagbelægningen ikke ønskes fornyet, hvis påforing af spær udefra vil resultere i omfattende følgearbejder eller ændre bygningens fremtræden markant.

Hvis mansardtaget skal fornys

Hvis taget skal fornys, og tagbelægningen skal udskiftes, kan efterisoleringen med fordel foretages udefra. Relevante energiløsninger:

Efterisolering af skråvæg udefra
Efterisolering af skunk

Adgangs- og arbejdsforhold 

Vurdér, hvordan arbejdet kan udføres korrekt indefra – herunder ud fra antal skunkrum med eller uden adgangslemme, skunkrummenes størrelse, omfang af arbejder ved tagfod, og mulighederne for at etablere en sammenhængende isolering med tæt dampmembran. 

Flytning af væg

På grund af den begrænsede plads i mansardvæggen med det næsten lodrette tag lige bag ved er det nødvendigt at flytte væggen indad. Derfor skal den eksisterende vægbeklædning, eventuel dampmembran og isolering nedtages for at udføre indvendig efterisolering. 

I samme ombæring demonteres radiatorer og elinstallationer, og rør- og kabelføringer ændres, så installationerne tilpasses den efterisolerede mansardvæg og er uden skjulte samlinger.

En forudsætning for arbejdets udførelse er, at tag eller undertag bag væggen er tilstrækkeligt tæt til at modstå vand og fygesne udefra. 

Over den underliggende ydervæg monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemblæsning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside og fuges tæt i samlinger og mod murværk og spær. Vindbrædderne skal desuden sikres mod opfugtning fra murværket. Vindbrædderne skal sikre en ventilationsåbning med net på minimum 30 mm. Spalten må ikke blokeres af f.eks. nedhængende undertag.

I forbindelse med efterisoleringen forbedres konstruktionens ventilation, så risikoen for fugtrelaterede problemer mindskes. Ved mansardskunk, skunkrum og loft etableres ventilationsåbninger, der er fordelt, så der ikke opstår utilstrækkeligt ventilerede områder i tagkonstruktionen.

Det samlede areal af ventilationsåbningerne bør erfaringsmæssigt være mindst 1/500 af det bebyggede areal. Areal for ventilationsåbninger er nettoareal, dvs. ved net, snefangrør mv. skal bruttoåbningen være tilsvarende større. Ved anvendelse af insektnet i åbningerne skal arealet være dobbelt så stort: 1/250 af det bebyggede areal. 

Ved mansardfod og sadeltagsfod monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og som leder ventilationsluften op til det sammenhængende ventilerede hulrum i tagkonstruktionen. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsåbning med net på 30 mm svarende til erfaringstallet. For at hindre brandspredning skal ventilationsspalter ved mansardfod og sadeltagsfod beklædes i top og bund, f.eks. med 12 mm krydsfinér. Kanalerne skal være min. 300 mm lange og maksimum 30 mm høje.

Ved diffusionstæt ventileret undertag (ventilation mellem undertag og isolering)

Image

Der etableres en 150 cm² spalte i hver side ved mansardtagets fod i hvert spærfag, og ved overgangen mellem mansardtag og hanebåndstag. Hertil en 100 cm² spalte i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Ventilationen sikres via skunkrum, og i skråvægge via en luftspalte mellem isolering og det diffusionstætte undertag (50 mm ved fast undertag og 70 mm ved banevarer).

Ved diffusionsåbent undertag (ventilation mellem tagdækning og undertag)

Image

Ved mansardtagets fod og for hanebåndstag kan etableres 150 cm² spalte i hver side i hvert spærfag, og 100 cm² i hver side øverst ved kip i hvert spærfag. Alternativt etableres ventilationsstudse (50 cm²) pr. spærfag, skiftevis ved de to skunke og ved kip. Studsene placeres parvis nederst og øverst i hvert spærfag. Ventilationen sker via en 20-30 mm ventilationsspalte mellem undertag og tagbelægning.

Aftrækskanaler 

Er der ført ventilationsaftrækskanaler igennem tagkonstruktionen, skal disse efterses og evt. udbedres og rengøres. Det er vigtigt at dampmembranen slutter helt tæt om disse, og at aftrækskanalerne på den kolde side af isoleringen er isoleret.

I gulvet mellem bjælkerne monteres der et skot af krydsfiner eller andet egnet plademateriale under de kommende mansardvægge. Samlinger mellem skot, bjælker og underliggende loftbeklædning fuges for at sikre, at skotterne er lufttætte. 
Ny dampmembran udlægges mellem bjælkerne og klemmes og klæbes med klemlister og klæbemasse til skot under skunkvægge, til bjælkerne og til rem eller murværk ved ydervæggen. I gulvet i den nederste skunk kan der med fordel placeres 50 mm hård isolering som underlag for dampmembranen for at hindre, at den bliver perforeret af den underliggende konstruktion. 
Gulvisoleringen i mansardskunkene udføres med flere isoleringslag med forskudte samlinger eller alternativt granulat. Der anvendes evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælkerne undgås.

Flere isoleringslag

Mansardstolperne påfores et skelet af lægter eller regler, så der kan isoleres op til den ønskede tykkelse. Væggene efterisoleres med flere isoleringslag med forskudte samlinger. Til fastholdelse af isoleringen inde i skunkrummene monteres forskallingsbrædder eller galvaniseret ståltråd pr. 300 mm. Det skal sikres, at der er tilstrækkelig ventilation mellem isolering og tagbelægning eller undertag, og at evt. nedhængende undertag ikke blokerer for ventilationen.  

Varierende tykkelse

Hvis ikke mansardvæggen flyttes langt nok ind til, at der er plads til isoleringen, kan det være nødvendigt at udføre isoleringslaget i væggen med varierende tykkelse alt efter pladsforholdene, så der bliver tykkere isoleringslag i bunden af skunkrummene og tyndere lag i toppen.

Beskyttelse af dampmembran

Ny dampmembran opsættes på den varme side af isoleringen og tapes eller klemmes og klæbes fast i bunden mod det damptætte skot monteret i bjælkelaget. I toppen af mansardvæggene samles dampmembran med loftets dampmembran eller lufttæt med klæbet og klemt samling mod den eksisterende loftbeklædning. På den varme side af dampmembranen udføres isoleringslag på 50 mm eller maksimalt en tredjedel af den samlede isoleringstykkelse. Isoleringslaget beskytter dampmembranen mod senere perforering ved opsætning af den nye vægbeklædning, indbygning af stikdåser e.l. 

Afgørende med tætte tilslutninger

Udførelsen af dampmembran med tætte tilslutninger og samlinger er ekstremt vigtig for at undgå, at varm fugtig luft kommer ind bag isoleringen og kondenserer med risiko for skimmel og svamp inde i væggen. Dampmembransamlinger skal udføres med mindst 150 mm overlæg over fast underlag og enten tapet eller klæbet og klemt sammen som beskrevet. Fugemasser, klæbemidler og tape skal anvendes på rengjorte overflader for at sikre tilstrækkelig vedhæftning og tæthed.

Ovenlysvinduer og kviste

Ofte bør ældre ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med en tagrenovering, ligesom kviste bør renoveres. Ovenlysvinduer kan overvejes udskiftet til nye, og kviste kan få nye vinduer og isolering af flunker og tag i forbindelse med efterisolering af mansardtag. Dampmembranen i den efterisolerede tagkonstruktion skal tilpasses det dampspærrende lag i kviste og mod nye lysningspaneler ved ovenlys. Relevante energiløsninger:

Efterisolering af kviste
Ovenlysvinduer – udskiftning

Bjælkelag/gulv i skunke 

Hvis gulvet er videreført i skunkrum, bør det fjernes for inspektion af bjælkelaget og efterisolering mellem bjælker/spærfod. Det er vigtigt, at der kan udføres en effektiv lufttætning mellem bjælkerne, gerne under skunkvæggen med fuget plade, f.eks. krydsfinér. Hvis det er muligt, bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes for at give mest mulig plads til isoleringen. Da indskudsler isolerer mod brand og lyd, vil fjernelse af indskudsler kræve, at forhold omkring brand og lyd afklares og løses i henhold til gældende krav.

Elinstallationer og rør 

Hvis der er lampeudtag, stikkontakter eller andre elinstallationer, skal de flyttes af autoriseret installatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes. Elinstallationer bør føres på den varme side af dampmembranen. Evt. gennembrydninger af dampmembranen for føring af elinstallationer skal tætnes. 

Hvis der er rør til varmeforsyning eller brugsvand eller elinstallationer mv. i en kold skunk, skal der sikres adgang til inspektion af disse. Rørisolering øges for at hindre varmetab eller frostskader. Alternativt flyttes installationerne.

Der afsluttes med ny vægbeklædning af gipsplader og tilpasning af nye lysningspaneler mv. omkring kviste og vinduer. For at opnå damptætte konstruktioner er det vigtigt, at dampmembranen fortsættes med tætte samlinger omkring skunklemme, kviste, vinduer og evt. rør- eller kabelgennemføringer.

Lemme i mansardvægge isoleres, og samlingerne mellem lemme og vægge skal udføres med tætningslister for lufttæt lukning. Evt. gennembrydninger etableret i forbindelse med arbejdet blændes.