Efterisolering af hulrum i etageadskillelser
Energiløsningen gennemgår efterisolering af hulrum i etageadskillelser i etageboliger.
Om energiløsningen
Efterisolering omfatter klargøring, indblæsning af isolering og evt. dampspærre. Det er relevant at isolere hulrum i etageadskillelser, hvis der ikke er plads til at isolere over eller under etageadskillelsen f.eks. fordi der er lavloftet eller rør, der ligger i vejen.
Ved at efterisolere opnår man bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom ejendommens værdi forøges.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,40 W/m2K
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Ved manglende rentabilitet: Krav om undersøgelse af mindre, rentabel efterisoleringsløsning
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der lever op til kravene i BR18. Vær opmærksom på, om BR-kravene kan overholdes ved kolde loftsrum.
Etageadskillelse over kælder

Hvis der er plads i kælderen under den isolerede etageadskillelse til supplerende isolering, så anbefales en samlet isoleringstykkelse på minimum 150 mm isolering.
Løsningen kræver, at der indbygges tæt dampspærre på den varme side af konstruktionen.
Hvis isolering af etageadskillelse sker mod uopvarmet krybekælder, vil supplerende isolering kræve yderligere konstruktive tiltag for at sikre mod risiko for fugtrelaterede skader.
Loft og tagfod

Mod uopvarmet loftrum vil isolering kun med indblæsning normalt ikke opfylde kravene i BR, men tiltaget er stadig attraktivt i forhold til at nedbringe energiforbruget og hæve rumkomforten.
Hvis der er plads i loftrummet over den isolerede etageadskillelse til supplerende isolering, så kan der isoleres her.
Løsningen kræver, at der indbygges tæt dampspærre på den varme side af konstruktionen, hvis ikke der er et tæt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning.
Derudover kræves bl.a. god ventilation i loftrummet, sunde og tørre konstruktioner og mulighed for senere inspektion.
Generelt om isolering af etageadskillelser
I etageboliger opført i perioden ca. 1850 – 1920 er etageadskillelser typisk udført som træbjælkelag. Her kan efterisolering af etageadskillelserne udføres ved indblæsning af isolering i hulrummet i etageadskillelsen.
Det kan f.eks. være en mulighed, hvis kælder eller loft er uopvarmede rum, men benyttes til opbevaring, og hvor man samtidig ikke kan isolere under eller over etageadskillelsen på grund af manglende rumhøjde, rør under kælderloftet eller ønsket om at bevare eksisterende gulvbelægning på loftet.
Hvis der er tilstrækkelig med rumhøjde i den uopvarmede kælder, henvises til denne energiløsning:
Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder
Hvis det uopvarmede loftrum ikke benyttes, henvises til energiløsningen:
Særligt om fugt
Når etageadskillelser efterisoleres, bliver de indvendige overflader varmere. Hermed mindskes risikoen for kondens på gulvets overside eller loftets underside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk fra de kolde overflader.
Loftrummet ovenover eller kælderen nedenunder bliver dog koldere, når etageadskillelsen efterisoleres. Herved forøges risikoen for fugtproblemer. Det er derfor vigtigt at sørge for at begrænse fugttilførslen og sikre tilstrækkelig ventilation af kælderen eller loftrummet.
Afhængig af de eksisterende varme- og fugtforhold, kan efterisoleringen betyde, at rum, der tidligere fremstod tørre, fremover kan få et uhensigtsmæssigt højt fugtindhold.
Dette kan især have betydning, hvis der er organiske materialer i de uopvarmede rum.
Fugtmæssigt kan risikoen nedbringes, hvis der samtidig med efterisoleringen udføres tiltag, der reducerer fugttilførslen, f.eks. ventilation af rummet.
Energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år. Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambaværdi på 37-38 mW/m K.
Energibesparelsen er beregnet for etageadskillelser med hulrum og indskudslag af ler, tørv og lignende gamle isoleringsmaterialer.
Energibesparelser ved indblæst isolering mod uopvarmet loft
Eksisterende forhold og isoleringstykkelse | Indblæst granulat |
Årlig besparelse |
---|---|---|
10” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
150 mm U = 0,21 |
59 kWh/m2 |
9” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder | 125 mm U = 0,25 |
55 kWh/m2 |
8” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
100 mm U = 0,30 |
51 kWh/m2 |
7” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
75 mm U = 0,37 |
45 kWh/m2 |
Energibesparelser ved indblæst isolering mod uopvarmet kælder
Eksisterende forhold og isoleringstykkelse | Indblæst granulat |
Årlig besparelse |
---|---|---|
10” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
150 mm U = 0,21 |
36 kWh/m2 |
9” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder | 125 mm U = 0,24 |
33 kWh/m2 |
8” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
100 mm U = 0,29 |
30 kWh/m2 |
7” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder |
75 mm U = 0,35 |
27 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af etageadskillelse mod uopvarmet kælder [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Areal af etageadskillelse mod uopvarmet loftrum [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
- Opvarmning: Fjernvarme
- Etageadskillelse mod uopvarmet kælder
- Areal: 185 m2
- Konstruktion: 10’’ bjælkelag
- Indblæst isolering: 150 mm
- Etageadskillelse mod uopvarmet loftrum
- Areal: 200 m2
- Konstruktion: 7’’ bjælkelag
- Indblæst isolering: 75 mm
- Energibesparelse fra tabelopslag:
- Mod kælder: 36 kWh/m2 pr. år
- Mod loftrum: 45 kWh/m2 pr. år
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
185 [m2] * 36 [kWh/m2 pr. år] + 200 [m2] * 45 [kWh/m2 pr. år] = 6.660 [kWh/år] + 9.000 [kWh/år] = 15.660 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
15.660 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 13.154 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
15.660 [kWh/år] * 0,07 [kg CO2/kWh] = 1.096 [kg CO2/år] |
Beregnere
Besparelsesberegner
Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.
Fugtberegner
Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
SBi-anvisning 273: Tage
anvisninger.dk
BYG-ERFA
Erfaringsblade:
(19) 15 11 14: Kældervægge- og gulve - fugtsikring og varmeisolering.
byg-erfa.dk