Om energiløsningen

Efterisolering omfatter klargøring, indblæsning af isolering og evt. dampspærre. Det er relevant at isolere hulrum i etageadskillelser, hvis der ikke er plads til at isolere over eller under etageadskillelsen f.eks. fordi der er lavloftet eller rør, der ligger i vejen.

Ved at efterisolere opnår man bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom ejendommens værdi forøges.

BR-krav
 

U-værdi på maksimalt 0,40 W/m2K
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Ved manglende rentabilitet: Krav om undersøgelse af mindre, rentabel efterisoleringsløsning

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Disse tegninger er eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der lever op til kravene i BR18. Vær opmærksom på, om BR-kravene kan overholdes ved kolde loftsrum.
 

Etageadskillelse over kælder

Efterisolering af etageadskillelse

Hvis der er plads i kælderen under den isolerede etageadskillelse til supplerende isolering, så anbefales en samlet isoleringstykkelse på minimum 150 mm isolering. 

Løsningen kræver, at der indbygges tæt dampspærre på den varme side af konstruktionen.
Hvis isolering af etageadskillelse sker mod uopvarmet krybekælder, vil supplerende isolering kræve yderligere konstruktive tiltag for at sikre mod risiko for fugtrelaterede skader.

Loft og tagfod

Efterisolering af etageadskillelse

Mod uopvarmet loftrum vil isolering kun med indblæsning normalt ikke opfylde kravene i BR, men tiltaget er stadig attraktivt i forhold til at nedbringe energiforbruget og hæve rumkomforten. 

Hvis der er plads i loftrummet over den isolerede etageadskillelse til supplerende isolering, så kan der isoleres her. 

Løsningen kræver, at der indbygges tæt dampspærre på den varme side af konstruktionen, hvis ikke der er et tæt pudset loft eller fuldspartlet gipspladebeklædning. 

Derudover kræves bl.a. god ventilation i loftrummet, sunde og tørre konstruktioner og mulighed for senere inspektion.

Generelt om isolering af etageadskillelser

I etageboliger opført i perioden ca. 1850 – 1920 er etageadskillelser typisk udført som træbjælkelag. Her kan efterisolering af etageadskillelserne udføres ved indblæsning af isolering i hulrummet i etageadskillelsen. 

Det kan f.eks. være en mulighed, hvis kælder eller loft er uopvarmede rum, men benyttes til opbevaring, og hvor man samtidig ikke kan isolere under eller over etageadskillelsen på grund af manglende rumhøjde, rør under kælderloftet eller ønsket om at bevare eksisterende gulvbelægning på loftet.

Hvis der er tilstrækkelig med rumhøjde i den uopvarmede kælder, henvises til denne energiløsning: 

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder

Hvis det uopvarmede loftrum ikke benyttes, henvises til energiløsningen: 

Efterisolering af loft

Særligt om fugt

Når etageadskillelser efterisoleres, bliver de indvendige overflader varmere. Hermed mindskes risikoen for kondens på gulvets overside eller loftets underside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk fra de kolde overflader.

Loftrummet ovenover eller kælderen nedenunder bliver dog koldere, når etageadskillelsen efterisoleres. Herved forøges risikoen for fugtproblemer. Det er derfor vigtigt at sørge for at begrænse fugttilførslen og sikre tilstrækkelig ventilation af kælderen eller loftrummet.

Afhængig af de eksisterende varme- og fugtforhold, kan efterisoleringen betyde, at rum, der tidligere fremstod tørre, fremover kan få et uhensigtsmæssigt højt fugtindhold. 

Dette kan især have betydning, hvis der er organiske materialer i de uopvarmede rum. 

Fugtmæssigt kan risikoen nedbringes, hvis der samtidig med efterisoleringen udføres tiltag, der reducerer fugttilførslen, f.eks. ventilation af rummet.

Energibesparelse

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år. Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambaværdi på 37-38 mW/m K.

Energibesparelsen er beregnet for etageadskillelser med hulrum og indskudslag af ler, tørv og lignende gamle isoleringsmaterialer.

Energibesparelser ved indblæst isolering mod uopvarmet loft

Eksisterende forhold og isoleringstykkelse Indblæst
granulat

Årlig besparelse
10” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder
 		 150 mm
U = 0,21		 59 kWh/m2
9” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 125 mm
U = 0,25		 55 kWh/m2
8” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder
 		 100 mm
U = 0,30		 51 kWh/m2
7” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder
 		 75 mm
U = 0,37		 45 kWh/m2

Energibesparelser ved indblæst isolering mod uopvarmet kælder

Eksisterende forhold og isoleringstykkelse Indblæst
granulat

Årlig besparelse
10” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder
 		 150 mm
U = 0,21		 36 kWh/m2
9” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder 125 mm
U = 0,24		 33 kWh/m2
8” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder
 		 100 mm
U = 0,29		 30 kWh/m2
7” bjælkelag med 50 mm indskudsler på indskudsbrædder
 		 75 mm
U = 0,35		 27 kWh/m2

 

Metode til at beregne besparelsen

Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]		 Areal af etageadskillelse mod uopvarmet kælder [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] + Areal af etageadskillelse mod uopvarmet loftrum [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] 
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] 
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh]

Eksempel på beregning af besparelsen

Forudsætninger:

  • Opvarmning: Fjernvarme
  • Etageadskillelse mod uopvarmet kælder
    • Areal: 185 m2
    • Konstruktion: 10’’ bjælkelag
    • Indblæst isolering: 150 mm
  • Etageadskillelse mod uopvarmet loftrum
    • Areal: 200 m2
    • Konstruktion: 7’’ bjælkelag
    • Indblæst isolering: 75 mm
  • Energibesparelse fra tabelopslag:
    • Mod kælder: 36 kWh/m2 pr. år
    • Mod loftrum: 45 kWh/m2 pr. år

Se de generelle forudsætninger

Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]		 185 [m2] * 36 [kWh/m2 pr. år] + 200 [m2] * 45 [kWh/m2 pr. år] = 6.660 [kWh/år] + 9.000 [kWh/år] = 15.660 [kWh/år]
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]		 15.660 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 13.154 [kr./år]
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]		 15.660 [kWh/år] * 0,07 [kg CO2/kWh] = 1.096 [kg CO2/år]

Beregnere

Besparelsesberegner

Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Hvad siger Bygningsreglementet?

Krav i bygningsreglementet

Ved efterisolering af en etageadskillelse stiller Bygningsreglementet krav om, at efterisolering gennemføres i det omfang, det er rentabelt, og ikke medfører risiko for fugtskader.

For traditionelt byggeri, hvor temperaturforskellene mellem rummene er 5 °C eller mere, vil det normalt betyde, at den samlede isoleringstykkelse af eksisterende og ny isolering skal opfylde kravet til en U-værdi på maksimalt 0,40 W/m2K. 

I konstruktioner med hulrum med plads til isolering vil det normalt være rentabelt af efterisolere hulrummet. Det skal derfor kun dokumenteres, hvis det ikke er rentabelt og fugtteknisk forsvarligt at efterisolere op til U-værdikravet ved påforing og yderligere efterisolering af konstruktionen.

Det er kun i tilfælde af at U-værdikravet ikke kan opfyldes, at der skal foretages en eftervisning af den manglende rentabilitet. I tilfælde af manglende rentabilitet, stilles der krav om, at det efterfølgende undersøges, om en mindre efterisoleringsløsning er rentabel.

En efterisoleringsløsning er rentabel, hvis:

Besparelse x Levetid / Investering > 1,33

I investeringen medtages kun omkostninger til udførelsen af selve isoleringsarbejdet, isoleringsmaterialer og evt. ny dampspærre eller flytning af installationer og evt. andet snævert følgearbejde.

Levetiden for efterisoleringsarbejdet antages altid at være 40 år, og den årlige økonomiske besparelse udregnes med udgangspunkt i det eksisterende isoleringsniveau og den aktuelle varmepris.

I tilfælde af en total udskiftning af en etageadskillelse skal U-værdi-kravet (0,40 W/m2K) altid opfyldes, uanset rentabilitet.

Se mere i BR18 overblikket

Mere om efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Udførelse

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Hulmursisolering

Tunge ydervægge med uisoleret hulmur bør efterisoleres. Det gælder, uanset om hulmuren allerede er isoleret med lecanødder (letklinker) eller ekspanderet glimmer (vermiculite).

Gå til energiløsning
Energiløsning

Efterisolering af gulv over uopvarmet kælder

Et gulv over en uopvarmet kælder isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres.

Gå til energiløsning

Yderligere information

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger
SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger
SBi-anvisning 273: Tage
anvisninger.dk 

BYG-ERFA

Erfaringsblade:
(19) 15 11 14: Kældervægge- og gulve - fugtsikring og varmeisolering. 
byg-erfa.dk