Fra elvarme til luft til vand-varmepumpe

Hvis huset aldrig har fået foretaget energibesparende foranstaltninger som f.eks. hulmursisolering, isolering af loft, udskiftning af ruder eller vinduer og tætning omkring vinduer, bør dette udføres, inden varmepumpen dimensioneres.

Husets varmesystem (radiatorer og/ eller gulvvarme) skal altid vurderes, inden valget af varmepumpe træffes. 

Varmepumpen skal dimensioneres, så rumvarme og varmtvandsbehovet for den aktuelle bolig dækkes.

DS 469 skal altid overholdes og dimensioneringen bør udføres af en VE-godkendt installatør. 

De fleste varmepumper er med elsupplement og skal dimensioneres, så varmepumpen uden supplement kan dække bygningens samlede varmebehov ned til en udetemperatur på -7 °C. 

Varmepumpen skal også kunne levere rumvarme og varmt brugsvand, selv om udetemperaturen er lavere end den dimensionerende udetemperatur på -12 °C.

Dette vil så betyde, at varmepumpen skal suppleres af f.eks. elvarmelegeme. 

For luft til vand-varmepumper gælder det, at de skal kunne fungere ved en udelufttemperatur på -15 °C eller lavere. 

Fremløbs- og returtemperaturer

For at sikre en høj effektfaktor skal der, ved drift med luft til vand-varmepumper, benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Dette vil altid være muligt, hvis der vælges et gulvvarmeanlæg.

Hvis der installeres et radiatoranlæg, betyder det, at radiatorernes samlede varmeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. 

En beregning vil vise hvilket radiatorareal, det er nødvendigt at installere. 

Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Hvis der vælges et radiatoranlæg, skal radiatorernes samlede areal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved en fremløbstemperatur på 55 °C ved en udetemperatur på -12 °C udenfor.

Dog kræver mange varmepumper en temperatur på 10 °C, og derfor bør der dimensioneres til 50 °C i fremløb og 40 °C retur ved -12 °C. 

Det skyldes, at der i DS 469 står, at returtemperaturen fra et varmeanlæg højst må være 40 °C.

Hvis en beregning af det dimensionerende varmetab viser, at radiatorernes samlede areal bliver for stort til at være i de respektive rum, bør det undersøges, om varmetabet kan reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Fremløbstemperaturen til varmeanlægget skal være så lav som muligt. For hver grad fremløbstemperaturen hæves, falder varmepumpens effektivitet med 1-3 %. 

Det betyder i praksis, at en stigning fra 45 til 55 °C kan give et fald i årsnyttevirkningsgraden på ca. 25 %. Med andre ord skal det sikres – evt. med en kontrolberegning – at radiatorerne er tilstrækkeligt store til at kunne sikre lavest mulig fremløbstemperatur.

Varmtvandsbeholder

Varmtvandsbeholderens indbyggede spiral bør have en stor varmeeffekt, så varmepumpen kan køre med lavest mulige kondenseringstemperatur under opvarmning af brugsvandet. 

Leverandøren af luft til vand-varmepumpen vil normalt anbefale varmtvandsbeholdere, der passer til den aktuelle luft til vand-varmepumpe. 

En beholder på 60 l vil normalt kunne overholde kravene i DS439 (vandnormen).

Etablering af vandbåret varmeanlæg 

I et hus, som er opvarmet med elvarmepaneler, er der en del ting at tage hensyn til, hvis disse skal skiftes ud med vandfyldte radiatorer eller gulvvarme. 

Blandt andet er der opsat en del eludtag der, hvor elradiatorerne sidder. Disse eludtag kan enten sløjfes eller måske bruges som almindelige stikudtage efter konvertering. Man skal derfor rådføre sig med sin elinstallatør. 

Noget af rørføringen til indedelen vil også betinge brug af plads f.eks. gennem underskabe og lignende.

Desuden bør der ikke være for langt til tapstederne fra placeringen af indedelen, da det varme vand skal forsynes fra indedelen. 

Det bør undgås at etablere cirkulation på det varme brugsvand, da dette vil kræve et forbrug på mindst 50 °C kontinuert, hvilket ikke vil være gunstigt for varmepumpens effektivitet.

Varmepumpen består af en ude- og en indedel. 

Ofte er der i et elopvarmet hus ikke et decideret fyrrum. Man skal derfor finde et egnet sted til at opsætte indedelen, som er den enhed, der rummer det varme vand og en buffer af centralvarme til det nye anlæg.

Indedelen fylder det samme som et kosteskab – dvs. 60 x 60 x 200 cm. 

Udedelen

Udedelen, der kan indeholde hele varmepumpen eller kun dens fordamperdel, placeres, som producenten har foreskrevet. Evt. støbes et betondæk med isolering under. 
Husk at sikre, at udedelen er hævet over terræn, så sne og blade ikke forhindrer optimal drift.

Kontrollér, at udedelen dræner tilfredsstillende for tøvand fra afrimning, da varmeveksleren ellers med tiden bliver blokeret af is, når udetemperaturen falder.

Udedelen placeres så tæt på indedelen som muligt og efter forskrifterne i installationsmanualen.

Udedelen kan have en svag brummen, der kan virke generende på nogle mennesker. Derfor bør den ikke monteres for tæt på en terrasse eller vinduer i opholdsrum. 

Gennemføring af kabler og rør

Der bores huller i ydervæggen for at føre rør fra udedel til indedel. Rørføring gennem husmuren skal sikres, så der ikke kan trænge vand ind. Afklar med husejeren, om der er dele af husets fundament eller mur, som ofte står under vand ved kraftige regnskyl. 

Det kan betyde, at der skal træffes ekstra foranstaltninger for at hindre vandindtrængning. 

2 rør med enten kølemiddel eller vand opvarmet af varmepumpen/returvand fra varmeafgivere forbindes herefter mellem udedel og indedel. Gennemføringer af kabler og rør skal altid tætnes med egnede manchetter. Rørene isoleres. 

Påfyldning af kølemiddel

Hvis der skal cirkulere kølemiddel mellem indedel og udedel, fyldes dette i rørene.

Husk at arbejdet er underlagt Arbejdstilsynets- og Miljøstyrelsens regler om håndtering af kølemiddel. 

Det er meget vigtigt, at personer, der håndterer varmepumper, har de kvalifikationer, som lovgivningen foreskriver for at undgå brand og udledning af HFC-kølemidler, der bidrager kraftigt til drivhuseffekten. 

Læs mere i folderen 'Varmepumper - hvad siger reglerne?'

Tilslutning af indedel

Indedelen, der som regel indeholder en varmtvandsbeholder, forbindes til varmerørene fra det nyetableret varmesystem og varmtvandsrør af en autoriseret VVS-installatør. 

Hvis det varme vand fra husets varmesystem kommer direkte i kontakt med varmepumpen, skal der monteres et snavsfilter.
Indedelen tilsluttes den eksisterende eltavle af en autoriseret elinstallatør. Installationsvejledningen for den aktuelle varmepumpe skal altid følges.

Varmepumpesystemet sættes i drift og indstilles. Husets beboere skal have demonstreret, hvordan de betjener anlægget, og de skal have udleveret en manual. 

Husk at give information om varmekurven og dens indvirkning på energiforbruget.

Etablering af radiatoranlæg

Hvis der vælges at opsætte radiatorer, så er der to forskellige måder at gøre dette på. Enten med synlige rør eller med rør skjult i paneler.

De synlige rør betyder ofte, at rørføringen skal lægges på loftet eller skunkrum og føres ned til hver radiator med rør, som kan ses.

Rør på loftet kan være udsat for frost og skal under alle omstændigheder isoleres efter DS452. 

Rør monteret i paneler var meget almindeligt under den store el-til-fjernvarme/gas-konvertering i 1990’erne. 

Systemet er bygget op som et plastfodpanelsystem, der erstatter det eksisterende fodpanel i huset. Når rørene føres fra et opvarmet rum til et andet opvarmet rum, skal fremløbsrøret isoleres med 5 mm isolering for, at systemet kan overholde DS 452.

Der findes forskellige fittings til relativt nemt at kunne tilslutte de enkelte radiatorer.

Om gulvvarme

Man kan etablere gulvvarme i alle typer af gulvkonstruktioner. Dog vil isoleringen ofte ikke være tilstrækkelig til at overholde de krav, der gælder nybyggeri i dag. Men da der ikke er tale om nybyggeri, er reglen, at der skal lægges den tykkelse, som er rentabel.

Hvis der ikke er så meget plads i højden må man vælge, hvad der er muligt. 

Ofte har bygningen ikke et fundament, der stikker så dybt, at der kan graves så meget ud, at der kan laves kapillarlag på 200 mm, isolering på 300 mm og slutteligt gulvvarmeopbygning, som mindst er 100 mm med gulv.

Typisk er der 2 måder, gulvet kan være opbygget på i huse med elvarme:

Image

Gulvet er enten et trægulv på strøer (tegningerne øverst) eller et betongulv med klinker eller anden belægning (tegningerne nederst).

Gulvkonstruktionerne har typisk højder under 150 mm, mellem 150 mm og 400 mm og over 400 mm.

Anlæg af gulvvarme

Vælge den rigtig nedstøbningsdybde. Slangerne bør ligge ca. 4-5 cm fra overfladen og med 15-20 cm afstand indbyrdes.

Varme kan kun stige op der, hvor gulvet er frit - dvs. hvor der ikke er et toilet, et skab, en sofagruppe e.l. Jo flere ting, man har på gulvet, desto vanskeligere er det for gulvet at afgive den nødvendige varme. I værste fald skal temperaturen skrues op, og det forringer varmepumpens effektivitet.

Det kan være en god idé at trække rør frem til enkelte radiatorer, som kan hjælpe gulvet med at levere nok varme.

Når der er tale om trægulve, må overfladetemperaturen ikke overstige 27 °C.

Dette betyder, at rummet ikke kan modtage mere varme end q = (overfladetemperaturen minus rumtemperaturen) gange 10 W/m². 

Så hvis der ønskes 22 °C i stuen, kan der kun leveres 50 W pr. m² synligt gulv, hvilket ofte ikke er nok, da ældre huse behøver 50 W/m² for hele arealet. Der bør laves en varmetabsberegning for at afdække dette. 

Hvis der etableres trægulv med varmefordelingsplader, skal det sikres, at pladerne passer til slangerne, og at de er lagt i henhold til vejledningen. 

Det kan anbefales at købe slange, fordelerplader og flydemasse/nivelleringsmasse fra samme fabrikat.

Husk at indregulere vandmængder i forhold til slangelængde, og bruge en rumføler til hver zone. 

Varmepumpesystemet sættes i drift og styringen indstilles.

Husets beboere skal have demonstreret, hvordan de betjener anlægget, og de skal have udleveret en manual. Husk at give information om varmekurven og dens indvirkning på energiforbruget.

Efter installationen og før første gang varmepumpen tages i brug, skal anlægget funktionsafprøves. 

Vejledning til funktionsafprøvning

Hvis anlægget indeholder mere end 1 kg kølemiddel, skal det efterses mindst 1 gang årligt af en montør, som har den nødvendige uddannelse. Er der mere end 2,5 kg kølemiddel i varmepumpen, skal det årlige eftersyn udføres af en certificeret montør fra et kølefirma (jf.AT-bekendtgørelse nr. 100 om anvendelse af trykbærende udstyr). 

Kun personer med den fornødne autorisation/certifikat må foretage indgreb i kølemiddelsystemet.

Find guide til eftersyn her