Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter anbefalinger til valg af varmepumpe og vejledning til dimensionering, montering og eftersyn.  

Luft til luft-varmepumpe kan være en god løsning i huse, der ikke har et vandbårent varmesystem, ikke er fuldt opvarmet i fyringssæsonen, eller hvis kunden ønsker at spare penge på varmeregningen med en supplerende varmekilde uden helt at skrotte sit olie-, gas eller træpillefyr.

Med løsningen opnår man bl.a. en lavere varmeregning og en reduktion af CO2-udslip i driften.
 

BR-krav

Overhold Ecodesign-krav til energieffektivitet
Isoler komponenter mod varmetab og kondens
Udfør funktionsafprøvning inden brug

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvad der er den bedste varmeløsning til netop deres hus.

Om luft til luft-varmepumper

Luft til luft-varmepumper optager varmeenergi i udedelen fra udeluften. Varmeenergien løftes til et højere temperaturniveau i varmepumpen og afgives af indedelen til luften i det rum, som indedelen er placeret i – typisk i en stue eller et køkken-alrum. Det betyder, at varmepumpen ikke opvarmer sekundære rum som soveværelse, badeværelse og bryggers. De rum vil derfor stadig skulle opvarmes med elradiatorer.

Som udgangspunkt kan en luft til luft-varmepumpe dække 70 % af opvarmningsbehovet i en bygning, mens resten dækkes med almindelig elvarme. Dog fås større løsninger med flere indedele, såkaldte multisplitanlæg, som kan opvarme flere rum. Disse løsninger vil kunne dække en større andel af opvarmningsbehovet.

Image
Luft-luft tegning

Økonomisk valg

I bygninger, der opvarmes med el — f.eks. sommerhuse eller parcelhuse — bør det overvejes at installere en luft til luft-varmepumpe. Det er nemlig ofte det mest økonomiske valg, hvis huset ikke har et vandbårent varmesystem, ikke er fuldt opvarmet i fyringssæsonen eller ligger uden for områder med tilslutningspligt til gas eller fjernvarme. Det skyldes, at andre typer varmepumper kræver installation af vandbårent radiatorsystem eller gulvvarme.

Størrelse

En typisk udedel til en luft til luft-varmepumpe måler: 

  • Bredde: ca. 1.000 mm
  • Højde: ca. 800 mm
  • Dybde: ca. 300 mm

En typisk indedel til en luft til luft-varmepumpeunit måler:

  • Bredde: ca. 1.000 mm
  • Højde: ca. 300 mm
  • Dybde: ca. 200 mm

SCOP-værdi

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer. En SCOP-værdi på 4,4 betyder f.eks., at varmepumpen i gennemsnit leverer 4,4 gange så meget energi i forhold til den elektriske energi, den bruger.

SCOP for luft til luft-varmepumper og andre typer varmepumper kan ikke direkte sammenlignes, fordi luft til luftvarmepumper ikke producerer varmt brugsvand. Effektiviteten for luft til luft-varmepumper kan sammenlignes ud fra deres energimærke.

Bruges varmepumpen f.eks. kun til at holde et sommerhus fuldt opvarmet nogle få uger af vinterhalvåret, kan der forventes en højere realiseret SCOP. Omvendt må der forventes en lavere SCOP ved helårsbrug og en endnu lavere eller slet ingen besparelse, hvis varmepumpens kølefunktion anvendes.

Valg af varmepumpe

Hvis bygningen er opvarmet i hele fyringssæsonen, bør der overvejes en varmepumpe, som egner sig til helårshuse, dvs. en jordvarme eller luft-vandvarmepumpe.

Det anbefales at vælge en luft-luftvarmepumpe, der som minimum er A+-mærket, og som benytter R-410a som kølemiddel.

På Energistyrelsens varmepumpeliste findes de bedste varmepumper på det danske marked. Varmepumperne på listen overholder alle lovkrav og er testet af et uafhængigt testlaboratorium.

Varmepumpelisten på SparEnergi.dk

På varmepumpelisten ses følgende SCOP-værdier for A+-mærkede luft til luft-varmepumper: 3,8-4,4.

Ved at vælge A++ eller A+++-mærkede jordvarmepumper, kan der opnås endnu højere SCOP-værdier og dermed endnu større energibesparelser.

Se mere om dimensionering i ”Udførelse”
 

Energibesparelse

Nedenstående skema viser den omtrentlige energibesparelse, der kan opnås ved installation af en ny luft-luftvarmepumpe i et elopvarmet hus afhængigt af husets byggeår og isoleringsgrad. Opvarming kombineres med elradiatorer.

Byggeår: 1930 - 1959

Forudsætninger:

  • Isolering gulv: ca. 50 mm
  • Hulmursisolering: Ingen
  • Isolering loft: ca. 30 mm
  • Vinduer: Forsats/koblet
Areal Samlet energibesparelse
100 m2 9.300 kWh/år
140 m2 12.800 kWh/år
180 m2 16.400 kWh/år

Byggeår: 1960 - 1979

Forudsætninger:

  • Isolering gulv: ca. 50 mm
  • Hulmursisolering: 75 mm
  • Isolering loft: ca. 100 mm
  • Vinduer: Termoruder
Areal Samlet energibesparelse
100 m2 7.900 kWh/år
140 m2 9.800 kWh/år
180 m2 12.500 kWh/år

Byggeår: 1980 - 1999

Forudsætninger:

  • Isolering gulv: ca. 150 mm
  • Hulmursisolering: 100 mm
  • Isolering loft: ca. 200 mm
  • Vinduer: Termoruder
Areal Samlet energibesparelse
100 m2 4.300 kWh/år
140 m2 5.300 kWh/år
180 m2 6.700 kWh/år

Byggeår: 2000 - 2005

Forudsætninger:

  • Isolering gulv: ca. 200 mm
  • Hulmursisolering: 125 mm
  • Isolering loft: ca. 250 mm
  • Vinduer: Energiruder
Areal Samlet besparelse
100 m2 2.900 kWh/år
140 m2 3.100 kWh/år
180 m2 3.800 kWh/år

Metode til beregninger

Energibesparelse
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, rumvarme, før [kWh/år]  Samlet årligt energiforbrug [kWh/år] - årligt energiforbrug, brugsvand [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, luft til luft-varmepumpe, efter [kWh/år]  Dækningsgrad varmepumpe [%] * årligt energiforbrug til rumvarme, før [kWh/år] / SCOP [-] 
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, el-radiatorer, efter [kWh/år]  Dækningsgrad el-radiatorer [%] * årligt energiforbrug til rumvarme, før [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, rumvarme, efter [kWh/år]  Årligt energiforbrug, luft til luft varmepumpe, efter [kWh/år] + Årligt energiforbrug, el-radiatorer, efter [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årlig energibesparelse [kWh/år]  Årligt energiforbrug, rumvarme, før [kWh/år] - Årligt energiforbrug, rumvarme, efter [kWh/år] 
Økonomisk besparelse
Image
Penge
Udgift før [kr./år]  Årligt energiforbrug, rumvarme, før [kWh/år] * elpris [kr./kWh] 
Image
Penge
Udgift efter [kr./år]  Årligt energiforbrug, rumvarme, efter [kWh/år] * elpris [kr./kWh] + service til varmepumpe [kr./år] 
Image
Penge
Årlig økonomisk besparelse [kr./år]  Udgift før [kr./år] – Udgift efter [kr./år]  
CO2-besparelse
Image
CO2
CO2-udledning før [kg CO2/år]  Årligt energiforbrug, rumvarme, før [kWh/år] * emissionsfaktor el [kg CO2/kWh]  
Image
CO2
CO2-udledning efter [kg CO2/år]  Årligt energiforbrug, rumvarme, efter [kWh/år] * emissionsfaktor el [kg CO2/kWh] 
Image
CO2
Årlig besparelse [kg CO2/år]  CO2-udledning før [kg CO2/år] – CO2-udledning efter [kg CO2/år] 

Eksempel på beregning af besparelse

Forudsætninger:

I et parcelhus opsættes en luft til luft-varmepumpe som supplement til el-radiatorerne. Der anvendes en elvandvarmer til varmt brugsvand både før og efter installationen. Der regnes med reduceret el-afgift på forbruget både før og efter installering på hele forbruget idet det nuværende elforbrug til husholdning er > 4.000 kWh/år.

  • Opvarmning: El-radiatorer
  • Boligareal: 130 m2
  • Elforbrug til rumvarme og varmt brugsvand før: 19.200 kWh/år

    Heraf:

    • Brugsvand: 2.200 kWh/år
    • Rumopvarmning: 17.000 kWh/år
  • Varmepumpe:
    • Dækningsgrad: 70 %
    • SCOP: 3,8
    • Serviceomkostninger til varmepumpe        1.500 [kr./år]
Energibesparelse
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, rumvarme, før [kWh/år]  19.200 [kWh/år] - 2.200 [kWh/år] = 17.000 [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, luft til luft-varmepumpe, efter [kWh/år]  70 [%] * 17.000 [kWh/år] / 3,8 [-] = 3.132 [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, el-radiatorer, efter [kWh/år]  30 [%] * 17.000 [kWh/år] = 5.100 [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årligt energiforbrug, rumvarme, efter [kWh/år]  3.132 [kWh/år] + 5.100 [kWh/år] = 8.232 [kWh/år] 
Image
Energiforbrug
Årlig energibesparelse [kWh/år]  17.000 [kWh/år] – 8.232 [kWh/år] = 8.768 [kWh/år] 
Økonomisk besparelse
Image
Penge
Udgift før [kr./år]  17.000 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 23.970 [kr./år] 
Image
Penge
Udgift efter [kr./år]  8.232 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] + 1.500 [kr./år] = 13.107 [kr./år] 
Image
Penge
Årlig økonomisk besparelse [kr./år]  23.970 [kr./år] - 13.107 [kr./år] = 10.863 [kr./år] 
CO2-besparelse
Image
CO2
CO2-udledning før [kg CO2/år]  17.000 [kWh/år] * 0,035 [CO2/kWh] = 595 [kg CO2/år] 
Image
CO2
CO2-udledning efter [kg CO2/år]  8.232 [kWh/år] * 0,035 [CO2/kWh] = 288 [kg CO2/år] 
Image
CO2
Årlig besparelse [kg CO2/år] 

595 [kg CO2/år] - 288 [kg CO2/år]

= 307 [kg CO2/år] 

Beregnere

Vær opmærksom på

Det er vigtigt gøre kunden opmærksom på de gener og begrænsninger, som en luft til luft-varmepumpe kan have. Det gælder bl.a. træk, varmefordeling og støjniveau.

En luft til luft-varmepumpe kan medføre forskellige gener, ligesom der er vigtige ting, den ikke kan. Det skal man være opmærksom på og sørge for at tale med kunden om.

Det gælder bl.a.:

  • Trækgener fra indedel
  • Begrænset varmefordeling
  • Ingen mulighed for opvarmning af brugsvand

De gode luft til luft-varmepumper er som regel ret støjsvage, men det varierer meget fra model til model. Hvis kunden er i tvivl om støjforholdene inde og ude, kan der tilbydes en ”prøvelytning” på nogle eksisterende installationer.

Normalt bør det undgås at montere varmepumpen lige uden for soveværelsesvinduet eller tæt på naboens skel. Det er installatørens ansvar at oplyse, om de gældende støjgrænser kan overholdes. Hvis naboen klager til kommunen over støj fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til §42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i naboskel er fastsat til 35 dB(A) ved skel. Hvis denne grænse overskrides, kan det blive påbudt at flytte varmepumpen.

Anvend støjberegneren til vejledende placering af varmepumpens udedel.

Støjberegner

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Mere om luft til luft-varmepumpe

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg er velegnede til bygninger, der har en solbeskinnet facade eller tagflade − særligt hvis den ikke er udsat for nævneværdig skygge fra midt formiddag til sen eftermiddag i sommerhalvåret.

Energiløsning

Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning

Solvarme til rumopvarmning er relevant, når der er et opvarmningsbehov i sommerhalvåret. Det kan for eksempel være klinkegulve med gulvvarme eller kældre, der skal holdes tørre. 

Energiløsning

Styring af cirkulationspumpe til varmt brugsvand

Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at benytte termostat- og urstyring på eksisterende cirkulationspumper, så elforbruget til pumpen bliver så lavt som muligt.