Om energiløsningen

Energiløsningen omfatter dimensionering, montering, funktionsafprøvning og årligt eftersyn.

I et hus med elvarme kan det være en god idé at erstatte elradiatorerne og elvandvarmeren med en varmepumpe. Derved opnås en lavere elregning, lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi forøges.

Denne side beskriver konvertering fra elvarme til en luft til vand-varmepumpe.

BR-krav

Installationen skal leve op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer
Ved gulvvarmeanlæg: Årsvirkningsgrad = SCOP-værdi < 3,20
Ved radiatoranlæg: Årsvirkningsgrad = SCOP-værdi 2,83
Funktionsafprøvning skal foretages 

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvad der er den bedste varmeløsning til netop deres hus.

Om luft til vand-varmepumper

Image
konvertering-til-luft-vand_varmepumper

En luft til vand-varmepumpe består af en udedel og en indedel. 

Udedelen trækker udeluften ind i systemet og forbi en kølevæske, som optager energien fra luften. Varmeenergien løftes i varmepumpen til et højere temperaturniveau, som anvendes til for opvarmning og varmt brugsvand. 

Ved dette temperaturløft bruges el. Temperaturløftet bør derfor være så lavt som muligt, og er desuden defineret ud fra varmepumpens effektivitet.

Installationen skal altid leve op til det gældende bygningsreglement samt gældende standarder for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 469 og DS 452. 

For den del af husstandens elforbrug, der ligger over 4.000 kWh reduceres elafgiften. Hvis varmepumpen leverer mindst 50 % af det samlede varmeforbrug, kan der opnås en elrabat.

Anbefalinger i forhold til luft til vand-varmepumpe

Der bør i den enkelte bygning foretages en konkret vurdering af, om der skal efterisoleres eller udføres andre energibesparende tiltag, før varmepumpen dimensioneres. 

Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets reelle varmebehov. 

En luft til vand-varmepumpe giver den bedste energieffektivitet i et hus med lavtemperaturvarmeafgiver som f.eks. gulvvarme eller radiatorer med store flader.

Det anbefales, at der vælges en luft til vand-varmepumpe, der som minimum er A++-mærket.

Vælg desuden en frekvensreguleret varmepumpe. Hvis varmepumpen er frekvensreguleret, kan den bedre tilpasse sin kapacitet til det varierende varmebehov.

På den måde opnås længere driftsperioder for varmepumpen, hvilket forlænger dens levetid og giver en forøget virkningsgrad (Inverterstyret og behovsstyret er andre ord for samme teknologi: Frekvensregulering).

Energiklassen A++ indeholder følgende SCOP-værdier for luft til vand-varmepumper:

  • Luft til vand-varmepumpe til gulvvarme SCOP-værdi fra 3,91 til 5,25 
  • Luft til vand-varmepumpe til radiatorer SCOP-værdi fra 3,25 til 3,78 SCOP-værdien

SCOP - Seasonal Coefficient of performance

SCOP-værdien (seasonal coefficient of performance) definerer varmepumpens ydelse i løbet af året og medregner sæsonbestemte variationer.

En SCOP-værdi på 3,9 betyder f.eks., at varmepumpen i gennemsnit leverer 3,9 gange så meget energi til opvarmning end den elektriske energi, den bruger.

SCOP-værdien indeholder ikke bidrag fra varmtvandsproduktion. Varmtvandsproduktion foregår ved en lavere effektivitet. 

Energibesparelse

Nedenstående tabel viser den omtrentlige energibesparelse i kWh/år, der kan opnås ved konvertering af elvarme til en luft til vand-varmepumpe, som enten skal forsyne et gulvvarmeanlæg eller et radiatoranlæg.

Bygge- eller renoveringsår 1930-1959

Forudsætninger: 50 mm isolering i gulv, ingen isolering i hulmuren, 30 mm isolering på loftet og forsatsvinduer eller vinduer med koblede rammer.

Areal m2

Energibesparelse

Gulvvarme Radiatorer
100 13.543 kWh/år 12.681 kWh/år
140 18.280 kWh/år 17.135 kWh/år
180 23.016 kWh/år 21.590 kWh/år

Bygge- eller renoveringsår 1960-1979

Forudsætninger: 50 mm isolering i gulv, 75 mm isolering i hulmuren, 100 mm isolering på loftet og vinduer med termoruder.

Areal m2

Energibesparelse

Gulvvarme Radiatorer
100 11.634 kWh/år 10.884 kWh/år
140 14.269 kWh/år 13.363 kWh/år
180 17.860 kWh/år 16.740 kWh/år

Bygge- eller renoveringsår 1980-1999

Forudsætninger: 150 mm isolering i gulv, 100 mm isolering i hulmuren, 200 mm isolering på loftet og vinduer med termoruder.

Areal m2

Energibesparelse

Gulvvarme Radiatorer
100 6.860 kWh/år 6.394 kWh/år
140 8.253 kWh/år 7.705 kWh/år
180 10.125 kWh/år 9.466 kWh/år

Bygge- eller renoveringsår 2000-2005

Forudsætninger: 200 mm isolering i gulv, 125 mm isolering i hulmuren, 250 mm isolering på loftet og vinduer med energiruder.

Areal m2

Energibesparelse

Gulvvarme Radiatorer
100 5.124 kWh/år 4.655 kWh/år
140 4.999 kWh/år 4.797 kWh/år
180 6.038 kWh/år 5.633 kWh/år

Metode til beregning

Varmebehov og elforbrug
Image
Energiforbrug
Faktisk varmebehov (opvarmning og varmt brugsvand) for huset [kWh/år] (Elforbrug rumvarme + Elforbrug varmt brugsvand) [kWh/år] * Årsnyttevirkning anlæg [%]
Image
Energiforbrug
Elforbrug varmepumpe [kWh/år] Varmebehov rumvarme [kWh/år] / SCOP for varmepumpe, rumvarme [-] + Varmebehov varmt brugsvand [kWh/år] / SCOP for varmepumpe, varmt brugsvand [-]
Energibesparelse
Image
Energiforbrug
Årlig besparelse [kWh/år] (Elforbrug rumvarme + Elforbrug varmt brugsvand) [kWh/år] – Elforbrug varmepumpe [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Image
Penge
Udgift før [kr./år] (Elforbrug rumvarme + Elforbrug varmt brugsvand) [kWh/år] * Elpris [kr./kWh]
Image
Penge
Udgift efter [kr./år] Elforbrug varmepumpe [kWh/år] * Elpris [kr./kWh] + Serviceomkostninger
Image
Penge
Årlig besparelse [kr./år] Udgifter før konvertering [kr./år] - Udgifter til varmepumpe [kr./år]
CO2-besparelse
Image
CO2
Udledning før [kg CO2/år] (Elforbrug rumvarme + Elforbrug varmt brugsvand) [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh]
Image
CO2
Udledning efter [kg CO2/år] Elforbrug varmepumpe [kWh/år] * Emissionsfaktor for el [kg CO2/kWh]
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
Årlig CO2-udledning før konvertering [kg CO2/år] - Årlig CO2-udledning varmepumpe [kg CO2/år]

Eksempel på beregning

Forudsætninger

Parcelhus opvarmet med el-radiatorer konverteres til luft-til-vand varmepumpe. Det skønnes at effektiviteten for varmepumpen ved varmtvandsproduktion er 75 % af SCOP’en ved produktion af varme. I forbindelse med konverteringen omlægges der til vandbåret rumvarme. Elforbrug til husholdning er 3.500 kWh/år.

  • Boligareal: 130 m2
  • El-radiatorer:
    • Forbrug før: 25.000 kWh/år, heraf 22.080 kWh/år til rumvarme og 2.920 kWh/år til varmt brugsvand
    • Årsnyttevirkning: 100 %
  • Luft til vand-varmepumpe:
    • SCOP rumvarme: 3,2
    • SCOP varmt brugsvand: 2,4
    • Service: 1.500 kr./år

Se de generelle forudsætninger

Varmebehov og elforbrug
Image
Energiforbrug
Faktisk varmebehov (opvarmning og varmt brugsvand) for huset [kWh/år] (22.080 + 2.920) [kWh/år] * 100 [%] = 25.000 [kWh/år]
Image
Energiforbrug
Elforbrug ny varmepumpe [kWh/år] (22.080 [kWh/år]) / 3,2 [-] + 2.920 [kWh/år] / 2,4 [-] = 8.117 [kWh/år]
Energibesparelse
Image
Energiforbrug
Årlig besparelse [kWh/år] (22.080 + 2.920) [kWh/år] – 8.117 [kWh/år] = 16.883 [kWh/år]
Økonomisk besparelse
Image
Penge
Udgift til forbrug afregnet efter reduceret elafgift (over 4.000 [kWh/år]) før konvertering [kr./år] (25.000 [kWh/år] + 3.500 [kWh/år] – 4.000 [kWh/år]) * 1,41 [kr./kWh] = 34.545 [kr./år]
Image
Penge
Udgift til forbrug afregnet efter fuld elafgift (under 4.000 [kWh/år]) før konvertering [kr./år] (4.000 [kWh/år] – 3.500 [kWh/år]) * 2,01 [kr./kWh] = 1.005 [kr./år]
Image
Penge
Samlede årlige udgifter før konvertering [kr./år] 34.545 [kr./år] + 1.005 [kr./år] = 35.550 [kr./år]
Image
Penge
Udgift til forbrug afregnet efter reduceret elafgift (over 4.000 [kWh/år]) til varmepumpe [kr./år] (8.117 [kWh/år] + 3.500 [kWh/år] – 4.000 [kWh/år]) * 1,41 [kr./kWh] = 10.740 [kr./år]
Image
Penge
Udgift til forbrug afregnet efter fuld elafgift (under 4.000 [kWh/år]) til varmepumpe [kr./år] (4.000 [kWh/år] – 3.500 [kWh/år]) * 2,01 [kr./kWh] = 1.005 [kr./år]
Image
Penge
Samlede årlige udgifter til varmepumpe [kr./år] 10.740 [kr./år] + 1.005 [kr./år] = 11.745 [kr./år]
Image
Penge
Årlig økonomisk besparelse [kr./år] 35.550 [kr./år] – 11.745 [kr./år] = 23.805 [kr./år]
CO2-besparelse
Image
CO2
Udledning før [kg CO2/år] (22.080 + 2.920) [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 875 [kg CO2/år] 
Image
CO2
Udledning efter [kg CO2/år] 8.117 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 284 [kg CO2/år] 
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
875 [kg CO2/år] - 284 [kg CO2/år] = 591 [kg CO2/år] 

Beregnere

Vær opmærksom på

Hvis kunden ønsker at skifte fra elopvarme til luft til vand-varmepumpe, er det bl.a. vigtigt at undersøge, om boligen ligger i et område med tilslutningspligt til fjernvarme. Ligesom man bør sikre, at naboerne ikke vil blive generet af støj.

Der kan som regel ikke opnås myndighedstilladelse til varmepumpeinstallationen, hvis der er tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning. Hvis installationen skal udføres i et område med kollektiv varmeforsyning, kan den enkelte kommune kontaktes for at få information om lokale regler og krav.

Luft til vand-varmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel. 

Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til § 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet. 

Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpen.

Der bør i den enkelte bygning foretages en konkret vurdering af, om der skal efterisoleres eller udføres andre energibesparende tiltag, før varmepumpen dimensioneres. 

Optimal drift opnås ved en dimensionering, der matcher husets reelle varmebehov.

Anvendes der brændeovn som suppleringsvarme, kan der opstå usikkerhed om dimensioneringen af varmepumpen. Afklar sammen med kunden de forudsætninger for dimensioneringen, der hænger sammen med hvor ofte brændeovnen bruges, og angiv dette i det endelige tilbud.

For at opnå en høj effektfaktor skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget. Hvis der installeres et radiatoranlæg, betyder det, at radiatorernes samlede varmeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. 

Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.

Ved luft til vand-varmepumper er det vigtigt, at der cirkulerer en stor vandstrøm i anlægget for at opnå en effektiv køling af varmepumpens kondensator.

Flowet af radiatorvand (eller gulvvarmevand) baseres på en afkøling på maximalt 10 °C. Det vil sige, at der skal være et relativt stort flow.

Beregning af flow

En varmepumpe installeres i et hus med et 2-strengsvarmeanlæg med 6 radiatorer med radiatortermostater. Husets dimensionerende varmetab er 6,8 kW. Varmefyldefaktoren er 0,86, og afkølingen 10 ºC.

Den nødvendige vandstrøm for eksemplet er: (6,8 kW ∙ 0,86)/(10 °C) = 0,59 m3/h=590 l/h

Flowet gennem hver radiator er højst 100 l/h, dvs. 0,6 m3/h for de seks radiatorer. I dette tilfælde er der god tilpasning mellem varmepumpe og varmeanlæg.

Tryktab i PEX-rør

For et PEX-rør skal man passe på, at tryktabet ikke er for højt. Det bør ikke være over 200 Pa/m. Der bør regnes på det samlede rørsystem for sikre sig, at der kan leveres vand nok til hver radiator.

For varmepumper skal der leveres 2-3 gange så meget vandflow som til eksempelvis fjernvarme.

Nedenstående tabel viser tryktab i PEX-rør som funktion af flowet.

l/h Rørdimension Tryktab
590 28 mm     195 Pa/m
400 22 mm     186 Pa/m
295 22 mm     170 Pa/m
200     19 mm     162 Pa/m
100 16 mm     125 Pa/m

Til en standardradiator på 1.000 W skal der bruges ca. 86 l/h.

Ved ren gulvvarme kører varmepumpen direkte på gulvvarmen uden blandesløjfe. Her er max. 10 °C afkøling ofte i overkanten. Jo mindre varmebehov og jo lavere fremløbstemperaturer, des mindre bliver afkølingen. Eller med andre ord: Jo tættere gulvvarmens temperatur er på rumtemperatur, des mindre afkøling.

I sådanne tilfælde er afkølingen måske på 4-6 °C. Det vil sige, at her er det ikke noget problem at opnå et stort flow. Dette kræver en pumpe med mere tryk og flow end ved radiatordrift.

Radiatorer skal forsynes med termostatventiler for at opnå en god drift. Ved termostatventiler med forindstilling bør denne fastlægges, så der opnås et minimums flow på 100 l/h ved forindstillingen også ved små radiatorer.

Der opnås den bedst mulige varmeøkonomi ved at benytte den lavest mulige varmekurve, som udtrykker sammenhængen mellem udetemperaturen og fremløbstemperaturen.

De fleste nye varmepumper justerer automatisk fremløbstemperaturen efter udetemperatur. Herved opfyldes bygningsreglementets krav om vejrkompensering. 

Behovet for en lav varmekurve skyldes, at varmepumpens effektivitet forringes med 1-3 % pr. grad, varmekurven hæves.

Det kan ofte svare sig at holde de primære radiatorer helt åbne (5 på termostaten) og sigte efter en indstilling, som lige akkurat sikrer ønsket komfort. Vejrkompenseringsanlægget indeholder ofte også en rumføler, som således kan benyttes.

Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter for vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.

Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at supplere den eksisterende elinstallation med endnu en gruppe til varmepumpen. 

Husk også, at 3-fasede frekvensregulerede varmepumper kræver ACDC-følsomt fejlstrømsrelæ.

Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. bygningsreglementet.

Evt. elpatron bør forsynes med timetæller og/eller separat elmåler.

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Luft til luft-varmepumpe

I bygninger, der opvarmes med el — fx sommerhuse eller parcelhuse — bør det overvejes at installere en luft-luftvarmepumpe. 

Energiløsning

Konvertering til fjernvarme

I et hus, der opvarmes med en oliekedel, er det i fjernvarmeområder i langt de fleste tilfælde en økonomisk fordel at få indlagt fjernvarme. Udgifterne til opvarmning falder typisk 25-50 %, og CO₂-udledningen falder ca. 65 %.

Energiløsning

Solcelleanlæg til elproduktion

Solcelleanlæg er velegnede til bygninger, der har en solbeskinnet facade eller tagflade − særligt hvis den ikke er udsat for nævneværdig skygge fra midt formiddag til sen eftermiddag i sommerhalvåret.