Udførelse

Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin, eller i samtale med din kunde, så de forstår, hvad renoveringen indebærer.

Undersøg den eksisterende sokkel og fundamentet.

Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 

Eksisterende omfangsdræn

Hvis der ikke er noget dræn, bør der udføres omfangsdræn i forbindelse med efterisoleringen af sokkel/fundament. Hvis det eksisterende dræn ikke virker efter hensigten, bør det bringes i orden. 

Tagnedløbsrør og brønde

Nedløbsbrønde skal flyttes ud i en passende afstand, og placering i forhold til ydervægskonstruktionen og nedløbsrør skal ligeledes tilpasses den nye konstruktion.

Soklen/fundamentet graves fri til minimum 600 mm under terræn – dog aldrig dybere end til fundaments underkant. Soklen/fundamentet rengøres. Hvis sokkel/fundament er for ujævn til, at isoleringen kan slutte tæt om soklen/fundamentet, berappes den, inden isoleringen monteres. Revner og revnedannelser udbedres også samtidig med udglatning af ujævnhederne.

Den eksisterende sokkel/fundamentet efterisoleres med isolering i mindst 600 mm dybde under terræn og med en tykkelse tilpasset den evt. nye efterisolering af ydervæggen.

Hvis kun soklen efterisoleres, vil isoleringen potentielt kunne stikke frem i forhold til ydervæggen. Isoleringen afsluttes derfor med et zinkprofil eller lignende i toppen for at sikre mod vandindtrængen og beskadigelse af isoleringen.

I forbindelse med efterisolering af ydervæg isoleres sokkel/fundament bedst muligt, dvs. så den udvendige facadeisolering stikker en smule ud over sokkel/ fundamentisoleringen.

Den del af isoleringen, der stikker over jorden, beklædes eller pudses, så den kan modstå fysiske belastninger.

Beklædningen/pudsen føres et stykke under jordoverfladen. Det er vigtigt, at isoleringen er diffusionsåben, dvs. drænende og ikke vandsugende. Der tages også hensyn til evt. radonsikring.

Der foretages efterfyldning med drænende materialer, f.eks. grus, op mod isoleringen. Ren lerjord bør ikke anvendes direkte mod isoleringen, da overfladevandet derved kan blive standset og ikke ledes ned til omfangsdrænet.

Der anvendes et efterisoleringssystem med tilstrækkelig stivhed til at optage jordtrykket og de mekani¬ske påvirkninger over terræn. Isoleringen fastholdes med dyvler og/eller klæbes fast.

Hvis der anvendes et isoleringsprodukt specielt udviklet til efterisolering og pudsning af sokkel, udføres arbejdet efter isoleringsproducentens montagevejledning.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man efterisolerer soklen.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold

Forklar din kunde denne løsning

Henvis din kunde til SparEnergi.dk, hvor løsningen er forklaret lidt mere simpelt.

Mere om efterisolering af sokkel

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Udvendig efterisolering af kældervæg

Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående minimumsanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. 

Energiløsning

Udvendig efterisolering af let ydervæg

Hvis ydervægsbeklædningen alligevel skal skiftes, skal ydervæggen i henhold til Bygningsreglementet energioptimeres samtidig, hvis det er rentabelt.

Energiløsning

Udvendig efterisolering af tung ydervæg

Tunge ydervægge bør efterisoleres, hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre end 25 mm.

Yderligere information

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

224: Fugt i bygninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
anvisninger.dk

BYG-ERFA

Erfaringsblade:
(50) 19 12 13 - Omfangsdræn - ved enfamiliehuse og småhuse 
(99) 15 01 02 Radonsikring - nye bygninger
(13) 14 12 10 Radonsug – i eksisterende enfamiliehuse
 (12) 18 12 09 Revner i sokkelpuds på letklinkerblokke
byg-erfa.dk

Bygningsreglementet

Danske Standarder

DS 436 Norm for dræning af bygværker mv