Udførelse

Sådan udfører du energiløsningen i praksis. Du kan bruge guiden til at sikre, at du husker alle trin, eller i samtale med dine kunder, så de forstår, hvad renoveringen indebærer.

Inden arbejdet påbegyndes, bør du i samarbejde med kunden overveje de følgende punkter.

Valg af samlet tagløsning 

Overvej de samlede muligheder ud fra ud fra tagkonstruktionens opbygning og tilstand, herunder tagdækning, ventilation og undertag samt isolering og dampspærre. Vurder også, om disse Energiløsninger for enfamiliehuse, kan indgå i en samlet tagløsning:

Efterisolering af loft
Efterisolering af skunk
Udvendig efterisolering af skråvæg/loft-til-kip 

Ombygning af tagkonstruktion 

Inden arbejdet, og i sammenhæng med den samlede tagrenovering afgøres, om spærhøjden kan øges, så konstruktionen opfylder BR-kravet – eller om den skal forblive uændret med en isoleringstykkelse, der er mindre end BR-kravet, men evt. med en bedre isolering med lavere lambdaværdi. Pladsbehov for ventilationsspalter, samt indvendige arbejder skal indgå i vurderingen. Overvejelserne omfatter arbejdets samlede omfang og økonomi.

Udskiftning af ovenlysvinduer

Normalt skal ældre ovenlysvinduer og inddækninger udskiftes i forbindelse med en tagrenovering. Dels er ovenlysvinduet en udsat bygningsdel, og dels er energieffektiviteten og funktionaliteten for ovenlysvinduer forbedret markant de seneste 20 år.

Tjek tilstanden inden efterisolering

Loft, eventuel dampspærre, isolering og eventuelt undertag nedtages, så bagsiden af tagfladen blotlægges. 

Understrygning og tagbelægning, inddækninger, gennemføringer og ovenlysvinduer, kontrolleres, og eventuelle mangler, herunder utætheder udbedres. 

Spær og lægter kontrolleres for mulige skader og råd, der skal rettes op. 

Fugt, skimmel, råd, svamp og insektangreb

Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst skal kilderne til opfugtningen findes, dvs. utæt tagdækning, utætte inddækninger eller utætheder i loftkonstruktion.

Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i tagkonstruktionen, kontaktes særlig fagkyndig eller for¬sikringsselskab. Årsagen til eventuelle skader fjernes, konstruktionen udbedres, og eventuel skimmelsvamp afrenses, inden efterisoleringen udføres.

Ventilation

Ventilation af skråvæggen og resten af tagkonstruktionen er afgørende for fugtforholdene.

Nuværende forhold gennemgås, og det vurderes, hvordan den nødvendige ventilation af skråvæg og evt. skunk og loft kan til vejebringes i henhold til anbefalingerne ovenfor. 
Herunder valg af løsning med diffusionstæt ventileret undertag, diffusionsåbent undertag, eller uden undertag.

Spærene påfores indvendigt, så den samlede spærhøjde giver plads til 250 mm isolering plus et ventileret hulrum mellem isolering og diffusionstæt undertag, - eller mellem tagbelægning og diffusionsåbent undertag eller isolering. 

Af hensyn til påsømning af afstandslister og lægter udføres påforing med mindst 45 mm tykke planker. 

Ventilationsåbninger ved tagfod og kip, og evt. studse etableres i tagkonstruktionen. 

Undertag og ventilationsspalter etableres med afstandslister til lægter. Undertag udføres med tætte samlinger til evt. ovenlysvinduer og gennembrydninger. Det sikres, at ventilation langs tagfladen ikke afbrydes.

Derpå opsættes ny, fastholdt isolering mellem spær, så sidste lag isolering flugter med spærunderside. Isoleringen udlægges i flere lag med forskudte samlinger og sluttende tæt til spær. Det sikres, at den ligger fast og ikke kan komme til at hindre ventilation af tagfladen.

For at muliggøre isoleringstykkelsen på 300 mm jf. BR18, er det oftest nødvendigt at forhøje spærene, evt. kombineret med et lag med vandrette lægter, isolering og beklædning på indersiden. Tykkelsen kan korrigeres ved at vælge et isoleringsmateriale med en bedre lambda-værdi, dvs. lavere end 37-38 mW/m K.

Dampspærre

En helt tæt dampspærre opsættes og beskyttes af et mindst 50 mm tykt isoleringslag mellem vandrette lægter, så spærenes kuldebroer brydes. 

Dampspærre udføres med tætte samlinger omkring eventuelle ovenlysvinduer, ventilations- eller aftrækskanaler og eventuelle elinstallationer.

Endelig afsluttes konstruktionen med ny tæt beklædning, typisk spartlede gipsplader samt nye lysningspaneler omkring ovenlysvinduer.

Hvordan gør man?

Se, hvordan man isolerer skråvæggen indefra.

Accepter venligst markedsføringscookies for at se dette indhold

Forklar kunden denne løsning

Henvis din kunde til den tilsvarende energiløsning på SparEnergi.dk, hvor den er forklaret lidt mere simpelt.

Mere om efterisolering af skråvæg/ loft til kip - indefra

Andre relevante energiløsninger

Energiløsning

Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - udefra

Energiløsningen gælder for efterisolering af skrå tagflader mod opvarmede rum – typisk tagkonstruktioner med hanebåndsspær eller med bjælkespær.

Energiløsning

Udskiftning af ovenlysvinduer

Ovenlysvinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør udskiftes.

Energiløsning

Efterisolering af skunk

Efterisolering af skunkrum i bygninger med tagkonstruktioner med hanebåndsspær og udnyttet tagetage.

Yderligere information

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk

Bygningsreglementet

Dansk Undertagsklassifikationsordning

BYG-ERFA Erfaringsblade:

(27) 22 12 17 Undertage – projektering
(27) 22 12 16 Ventilation af tagkonstruktioner med hældning
(39) 24 01 10 Dampspærrer – monteringsdetaljer
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
(42) 11 07 18 Dryp fra konstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer – blafring, støjgener og utætheder
byg-erfa.dk

SBi-anvisninger

239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
anvisninger.dk