Udskiftning af vinduer eller yderdøre
Du skal udskifte vinduer eller yderdøre i et sommerhus.
Hvad siger BR18?
Udskiftning af vinduer og yderdøre skal opfylde krav til varmeisolering, hvis det er rentabelt. Det vil sige, at vinduer og yderdøre skal have en U-værdi, der er mindre end eller lig med 1,80 W/m²K.
U-værdien beregnes for referencestørrelsen, som er 1,23 m x 1,48 m for vinduer og 1,23 m x 2,18 m for yderdøre.
Hvis ydervæggen samtidig ombygges, stilles der krav til linjetabet ved sammenbygningen mellem vindue og ydervæg. Kravet skal opfyldes hvis det er rentabelt.
Ved ombygning eller forandringer der reducerer ventilationen stilles der krav. Læs mere om kravene til ventilation her:
Særlige forhold
Ved udskiftning af vinduer og døre er det vigtigt, at der samtidig udføres en kuldebroisolering mellem for- og bagmur.