Nyt gulv
Du skal lægge nyt gulv i ét eller flere rum i sommerhuset.
Bygningsreglementets krav gælder også, hvis der samtidigt skal laves gulvvarme.
Hvad siger BR18?
Der er tale om ombygning af en bygningsdel. I forbindelse med ombygning af en bygningsdel gælder krav til efterisolering, hvis arbejdet er rentabelt og ikke medfører risiko for fugtskader.
Er arbejdet ikke rentabelt, kan der imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet, og som er rentabelt. Det er så dette arbejde, der skal udføres. I dette eksempel vil det normalt være rentabelt at efterisolere uisolerede hulrum under gulvbelægningen.
Hvis gulvkonstruktionen er udført med et betonlag der brydes op skal der, hvis det er byggeteknisk muligt, udgraves til en større isoleringstykkelse svarende til at U-værdi kravet kan opfyldes.
Efterisoleringskravet er uafhængigt af rummets funktion (fx. badeværelse, køkken, værelser). Ligeledes er efterisoleringskravet også uafhængigt af om der etableres gulvvarme (tjek).
Særlige forhold
Byggetekniske forhold kan indebære, at krav om U-værdier ikke kan opfyldes på grund af fare for fugt i konstruktionen.