Udskiftning af tagbeklædning
Du skal lægge ny tagbeklædning på et sommerhus.
Hvad siger BR18?
Der er tale om ombygning eller ændring af en bygningsdel. I forbindelse med ombygning eller ændring af en bygningsdel gælder krav om efterisolering. Der skal efterisoleres op til det niveau der er rentabelt og ikke medfører risiko for fugtskader.
I konstruktioner med hulrum med plads til isolering, skal det først undersøges, om isolering i hulrummene er rentabelt, og dernæst, om det er rentabelt at efterisolere op til kravene. Er løsningen ikke rentabel, kan der imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet, og som er rentabelt. Det er så dette arbejde, der skal udføres.
Hvis du udskifter mere end 50 % af tagfladens areal stilles der krav til efterisolering af hele loftet. Hvis du kun skal skifte mindre dele af tagbeklædningen stilles der ikke krav og efterisolering.
Særlige forhold
Arkitektoniske hensyn fx på fredede eller bevaringsværdige huse kan medføre, at krav om efterisolering ikke skal efterleves.