Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer i ikke-beboelse
Energiløsningen gennemgår, hvordan du efterisolerer betonsandwichelementer i ikke-beboelse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer i ikke-beboelse omfatter isolering, pudsning af facaden samt tilretning af vinduer. Den kan f.eks. udføres i forbindelse med en facaderenovering.
Derved opnås en lavere varmeregning, mindre træk, lavere CO2-udledning i driften og mulighed for at ændre facadens udtryk.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,18 W/m2K
Ca. 200 mm isolering (0,037 W/mK)
Efterisolering til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Den gode løsning
Der er mange måder at efterisolere korrekt på. Eksemplerne her lever alle op til kravene i Bygningsreglementet.
Om betonsandwichelementer
Om betonsandwichelementer
Mange bygninger fra 1960’erne og 1970’erne er udført i betonelementer med isolering placeret som ”fyldet i en sandwich” mellem 2 lag beton – såkaldte betonsandwichelementer.
Ofte er det kun midt på elementet, at isoleringstykkelsen faktisk svarer til de U-værdikrav, der var i Bygningsreglementet på daværende tidspunkt. Da bygningerne blev opført, stillede Bygningsreglementet desuden ikke særligt høje krav til varmeisolering.
Sandwichelementerne har derfor en række konstruktionsbestemte kuldebroer.
Disse bygninger anbefales en udvendig efterisolering. Dette kan udføres i forbindelse med en facaderenovering. En udvendig efterisolering bør ske under hensyntagen til arkitektoniske og konstruktive forhold.
Indeklima
Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk.
Image
Efterisoleret sidefals
Efterisoleret sidefals
Image
Image
Efterisoleret over- og underfals
Efterisoleret over- og underfals
Image
Image
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Når ydervæggen efterisoleres, vil den positive klimapåvirkning ved energibesparelsen i mange tilfælde være så stor, at den opvejer den negative klimapåvirkning, der bliver skabt af isoleringsmaterialet i forbindelse med bl.a. produktion og transport. Det betyder, at der i et livscyklusperspektiv er tale om en klimagevinst. For at opnå så lav en klimabelastning som muligt, kan der vælges isoleringsmaterialer med en lavere klimabelastning - se vores isoleringsguide.
Det har både betydning for klimaaftrykket hvilke isoleringsmaterialer, der bliver brugt, og om der er behov for at tage andre materialer i brug i forbindelse med efterisoleringen. Det kan f.eks. være, hvis der skal skiftes beklædning, laves ny dampspærre, en ny gangbro, eller der skal etableres vindafdækning.
For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper, bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).
Beregn besparelsen ved efterisolering
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Årlig energibesparelse i kWh/m2 pr., når efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 0,037-0,038 W/mK. Benyttes andre isoleringsmaterialer afhænger besparelsen af lambda-værdien.
| Eksisterende isolering | Årlig besparelse | |
|---|---|---|
| Samlet isolering 175 mm |
Samlet isolering 275 mm |
|
| 50 mm | 52 kWh/m2 | 57 kWh/m2 |
| 70 mm | 35 kWh/m2 | 40 kWh/m2 |
| 100 mm | 23 kWh/m2 | 27 kWh/m2 |
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af betonsandwichelementer [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Pris fjernvarme [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
En bygning med 1.100 m2 ydervæg efterisoleres til 175 mm facadeisolering, som pudses. Den eksisterende ydervæg består af betonsandwichelementer med 50 mm isolering.
- Isolering betonsandwichelement før: 50 mm
- Isolering betonsandwichelement efter: 175 mm
- Areal af betonsandwichelementer: 1.100 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 52 kWh/m2 pr. år
- Opvarmningsform: Fjernvarme
- Der beregnes med en inde-temperatur på 20 °C. Hvis bygningen har lavere temperaturforhold ved f.eks. lager er energibesparelsen lavere.
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
1.100 [m2] * 52 [kWh/m2 pr. år] = 57.200 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
57.200 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 48.048 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
57.200 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 1.030 [kg CO2/år] |
Husk ved udvendig efterisolering af betonsandwich i ikke-beboelse
Når ydervæggen skal isoleres udvendigt, er det vigtigt at være opmærksom på tidligere eventuelle skader. Ved udvendig efterisolering ændres bygningens arkitektoniske fremtræden desuden.
Fugt
Det er vigtigt at sikre, at eventuelle fugtskader og revner i ydervæggen er udbedret, før der efterisoleres udvendigt.
Ved udvendig efterisolering er det vigtigt at tage stilling til, hvilken beklædning der benyttes udenpå isoleringsmaterialet for at undgå at fugt trænger ind. Vær blandt andet opmærksom på om ventileret hulrum og vindspærre er nødvendigt.
Arkitektoniske hensyn
Udvendig efterisolering af ydervæggen bør foretages under hensyntagen til bygningens arkitektur. Her tænkes der især på den udvendige beklædning, vægtykkelse efter isolering og vinduernes placering.
Der kan benyttes 2 forskellige isoleringssystemer til at efterisolere ydervægge af betonsandwichelementer. Ydervæggens arkitektoniske udtryk kan i højere grad bevares ved et isoleringssystem, der afsluttes med facadepuds. Andre beklædningsmaterialer kan dog også nærme sig samme arkitektoniske udtryk. Hvis facadens udtryk ikke nødvendigvis skal bevares, kan andre beklædninger benyttes.
Påbygning af skeletkonstruktion med udvendig facadebeklædning:
Hvis der afsluttes med facadebeklædning på skeletkonstruktion, skal der tages stilling til om bygningens tidligere udtryk bør bevares, da den synlige beklædning nu vil være anderledes. Bygningens udtryk kan forsøges bevaret ved valg af beklædningsmateriale med samme farve og struktur, som den oprindelige letbeton væg. Her vil fibercementplader eller hvid/grå skærmtegl være et alternativ.
Isoleringsmateriale direkte på ydervæggen afsluttet med facadepuds:
Pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet, bør ligeledes ligne den oprindelige ydervæg.
Det kan du gøre for at bevare udtrykket for begge isoleringssystemer:
- Sørge for, at beklædningen eller pudsløsningen, der anvendes uden på isoleringsmaterialet, ligner den oprindelige ydervæg.
- Indtænke udtrykket omkring vinduer og døre. Hvordan skal disse placeres ift. ydervæggens nye kant? Indtænk også lysindfald fra vinduer og det indvendige udtryk her.
- Vælge forlænget tagudhæng i samme stil som det oprindelige, hvis tagudhænget skal forøges for at dække over den øgede ydervægstykkelse.
- Genbruge sålbænken eller vælge samme materiale som den oprindelige.
- Ved tagfoden må efterisoleringen ikke forhindre ventilering af tagkonstruktionen, og ved soklen/kældervæggen bør ydervæggen have udvendigt fremspring i forhold til sokkel- eller kældervægsisolering.
Hvis udvendig efterisolering af ydervæg har for stor påvirkning på det arkitektoniske udtryk, kan det overvejes hvorvidt indvendig efterisolering giver bedre mening.