Efterisolering af fladt tag i ikke-beboelse
Energiløsningen gennemgår, hvordan fladt tag efterisoleres i ikke-beboelses bygninger.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Efterisolering omfatter forundersøgelse af taget og fugtforhold, isolering og afslutning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes. Hvis taget er isoleret med mindre end 75-100 mm, bør det efterisoleres.
Derved opnår man bl.a. lavere varmeregning og reduceret CO2-udledning i driften, vandtæt tagdækning, bedre afvanding og nedsat risiko for skimmel eller svamp.
BR-krav
U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
Ca. 300 mm isolering (0,037 W/mK)
Efterisoleres til et rentabelt niveau uden risiko for fugtskader
Den gode løsning
Eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der alle lever op til kravene i Bygningsreglementet.
Koldt tag ændret til varmt tag
Koldt tag ændret til varmt tag
Image
Når et koldt tag efterisoleres til et varmt tag med isolering oven på tagkonstruktionen, ændres temperaturforholdene og dermed fugtforholdene i konstruktionen. Det er vigtigt at efterisolere med et tilstrækkeligt isoleringslag, så risiko for fugtskader modvirkes.
Varmt tag
Varmt tag
Image
Når taget efterisoleres, bliver loftets overflade i de underliggende opvarmede rum varmere, så risikoen for kondens og deraf følgende skimmelangreb minimeres. Det er vigtigt at undersøge, hvorvidt det eksisterende isoleringslag har for højt fugtindhold, da dette reducerer isoleringens virkning.
Generelt om efterisolering af fladt tag
Generelt om efterisolering af flade tage
Flade tage med tagpap er typiske for etagebygninger opført fra 1960 og op til i dag – især for betonelementbyggeri.
Tagene er ofte udført som enten koldt eller varmt tag:
- Kolde tage
Varmeisoleringen er anbragt i tagkonstruktionen - oftest i en bjælkekonstruktion. - Varme tage
Varmeisoleringen er anbragt uden på tagkonstruktionen – oftest på et betondæk.
En stor del af bygningerne er bygget i en periode med relativt beskedne krav til varmeisoleringen. Hvis tagkonstruktionen er isoleret med mindre end 75-100 mm, bør det flade tag efterisoleres op til U-værdi-kravet på maksimalt 0,12 W/m2K, svarende til ca. 300 mm isolering.
Efterisolering udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven på det eksisterende tag, og afsluttes med en ny tagdækning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes.
For nogle flade tage kan en spærløsning med hældning være et alternativ. Denne løsning indgår ikke her i energiløsningen.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Når et tag efterisoleres, vil den positive klimapåvirkning ved energibesparelsen i mange tilfælde være så stor, at den opvejer den negative klimapåvirkning, der bliver skabt af isoleringsmaterialet i forbindelse med bl.a. produktion og transport. Det betyder, at der i et livscyklusperspektiv er tale om en klimagevinst. For at opnå så lav en klimabelastning som muligt, kan der vælges isoleringsmaterialer med en lavere klimabelastning, se isoleringsguiden.
Ud over isoleringsmaterialer har også andre materialer betydning for klimaaftrykket. Det kan f.eks. være, hvis der skal skiftes beklædning, laves ny dampspærre, en ny gangbro, eller der skal etableres vindafdækning.
For at vurdere udledningen fra de forskellige materialetyper, bør der kigges på det specifikke produkts miljøvaredeklaration (EPD).
Beregn besparelsen
Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Årlig energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætninger: Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 0,037-0,038 W/mK. Ved andre egnede isoleringstyper med andre lambdaværdier ændres isoleringstykkelsen.
Obs: Der beregnes med en indetemperatur på 20 °C. Hvis bygningen har lavere temperaturforhold ved f.eks. lager, er energibesparelsen lavere.
| Eksisterende isolering |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Samlet isolering: |
Samlet isolering: |
|
| 0 mm* | 112 kWh/m2 | 114 kWh/m2 |
| 50 mm | 50 kWh/m2 | 52 kWh/m2 |
| 75 mm | 34 kWh/m2 | 36 kWh/m2 |
| 100 mm | 25 kWh/m2 | 27 kWh/m2 |
| 125 mm | 18 kWh/m2 | 20 kWh/m2 |
| 150 mm | 13 kWh/m2 | 15 kWh/m2 |
| 175 mm | 9 kWh/m2 | 11 kWh/m2 |
| 200 mm | 7 kWh/m2 | 9 kWh/m2 |
*Tag med ringe isolering (beton med 50 mm letbeton/træbjælkelag med 22 mm tangmåtte)
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Loftareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Energipris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
I en bygning med fladt tag (koldt tag) efterisoleres tagfladen til lavenerginiveau. Tagflade og konstruktion gennemgås, og taghætter fjernes. Tagflade repareres, efterisoleres og afsluttes med ny tagdækning.
- Opvarmning med fjernvarme
- Isolering før: 75 mm
- Isolering efter: 300 mm
- Areal på 500 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag er 34 kWh/m2 pr. år
- Der beregnes med en indetemperatur på 20 °C. Hvis bygningen har lavere temperaturforhold ved f.eks. lager er energibesparelsen lavere.
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
500 [m2] * 34 [kWh/m2 pr. år] = 17.000 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
17.000 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 14.280 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
17.000 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 306 [kg CO2/år] |
Husk ved efterisolering af fladt tag i ikke-beboelse
Fugtforhold
Når taget efterisoleres, bliver loftets overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.
Den nye isolering kan derfor modvirke fugtforhold, der giver grobund for skimmel eller svampeangreb på organisk materiale.
Læs mere i Fugtguiden om hvilke tiltag der er nødvendige for at undgå problemer med fugt og svamp, når du renoverer.
Gå til fugtguiden
Isoleringstykkelse
Tykkelsen af efterisoleringen skal sikre en sund konstruktion uden fugtproblemer. Ved efterisolering udlægges den nye isolering på oversiden af konstruktionen og afsluttes med tagdækning. Den gamle tagpapdækning kommer til at fungere som dampspærre, derfor er tykkelsen og isoleringsevnen af den nye isolering vigtig. Se eksempler herunder.
I eksemplerne nedenfor er forudsat isoleringsmaterialer med samme lambdaværdi som den eksisterende isolering.
- Fugtbelastningsklasse 2
I bygninger med lav eller moderat fugtbelastning anbefales det, at den nye isolering svarer til mindst 1,5 gang den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn. - Fugtbelastningsklasse 3
I bygninger med høj fugtbelastning anbefales det, at den nye isolering svarer til mindst 3 gange den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn.
Da fugtbelastningsklassen er vanskelig at fastlægge, bør den ny isolering svare til mindst 2 eller gerne 3 gange den eksisterende isolering, hvis den gamle tagdækning ikke fjernes.
Eksempler
- 75 mm + 225 mm ny isolering (= eksist. * 3), i alt 300 mm
- 100 mm + 300 mm ny isolering (= eksist. * 3), i alt 400 mm
- 150 mm + 300 mm ny isolering (= eksist. * 2) i alt 450 mm
- 200 mm + 400 mm ny isolering (= eksist. * 2) i alt 600 mm
Det bemærkes, at anbefalingerne også gælder de tagarealer, hvor isoleringen er kileskåret og dermed tyndere.
Ved udvendig efterisolering af et koldt tag lukkes det ventilerede hulrum, når fugtforholdene er acceptable. Hvis fugtigheden i træ og isolering i det eksisterende tag er op til 15 %, kan lukningen evt. gennemføres i forbindelse med efterisoleringen.
Hvis fugtigheden er højere, men falder til 15 % efter 1 år, kan ventilationen derefter lukkes.
Hvis der efter 1 år stadigt er et højere fugtniveau, er konstruktionen formentlig fejludført, så der løbende tilføres fugt til taget. Derfor skal problematikken udredes, og årsagen findes og udbedres, inden evt. tvangsudtørring.
Hvis ventilationen ikke lukkes det første år, har efterisoleringen kun ca. 70 % af den forventede effekt. Når ventilationen i et koldt tag lukkes, omdannes konstruktionen til et varmt tag.
Konstruktioner med træ eller træbaserede materialer er særligt sårbare overfor fugtbelastning fra indeluften.
De naturlige trykforhold omkring en tagkonstruktion betyder, at selv en meget lille utæthed kan resultere i betydelig transport af fugt ind i konstruktionen. Dermed er der øget grobund for skimmel på organisk materiale og risiko for svampeangreb.
Arkitektoniske hensyn
Ved efterisolering af fladt tag er det især tagets beklædning, hældning, tykkelse og muligvis tagets stern, gesims, udhæng og/eller tagfod, der vil ændre bygningens udtryk. Her kan du benytte de samme materialer til beklædning for at bevare tagets udtryk.
Du kan holde taget så slankt som muligt ved at vælge et isoleringsmateriale med en god lambdaværdi. Læs om isoleringsmaterialer til fladt tag i isoleringsguiden.