Om energiløsningen

Efterisoleringen omfatter isolering og montering af skelet i form af træstolper eller stålrigler på indersiden af den eksisterende væg samt damptæt lag. 

Lette ydervægge bør efterisoleres, hvis isoleringstykkelsen er mindre end 150 mm. Efterisoleringen kan foretages indefra f.eks. i forbindelse med, at væggen alligevel skal renoveres eller males. Derved opnår man bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften.

BR-krav

 

Isolering til et rentabelt niveau uden risiko for fugtskader  

 

U-værdi på maksimalt 0,18 W/m2K 

 

Ca. 250 mm isolering (0,037 W/mK) 

 

 Se flere BR-krav sidst i energiløsningen 

Den gode løsning

Her finder du gode råd til indvendig efterisolering samt 2 mulige løsninger med forskellige forudsætninger, der begger overholder kravene i Bygningsreglementet. 

Om indvendig isolering

Når ydervæggen isoleres, bliver dens indvendige overflade varmere, hvilket nedsætter risikoen for kondens på væggens inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.

Når der isoleres indvendigt, bliver den gamle del af væggen koldere. Det betyder risiko for fugtproblemer, hvis et evt. damptæt lag ikke er helt tæt. Det er derfor helt afgørende at sikre tætheden – både under udførelsen og senere, når man f.eks. skal hænge noget op på væggen.

Bemærk, at indvendig efterisolering medfører, at gulvarealet bliver formindsket. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen. Hvis der er vinduer i den facade, der efterisoleres, vil den ekstra mængde indvendig isolering reducere mængden af dagslys, som kan trænge ind i bygningen. 

Overvej udvendig efterisolering

Udvendig efterisolering bevarer gulvarealet og giver som regel en højere energibesparelse og mindre risiko for fugtproblemer.

Se guide: Udvendig efterisolering af lette ydervægge i ikke-beboelse

Let ydervæg med mursten 

Image

Lette ydervægge er typisk træskeletvægge, der som denne har en skalmur foran et ventileret hulrum eller er beklædt med brædder/plader. Træskeletvæggen er normalt bærende. 

Beregn besparelse

m2
kr.
kr.

Før

mm
Isoleringstykkelsen i den eksisterende konstruktion. Skal være mindre eller lig med 150 mm

Efter

Til inspiration henvises til vores isoleringsguide
W/mK
mm
Isoleringstykkelsen i den nye konstruktion. Det er kun muligt at vælge isoleringstykkelser i intervallet 250-350 mm

Flere forudsætninger

Til inspiration for bedre fastsættelse af virkningsgrad henvises til https://byggeriogenergi.dk/virkningsgrader
kr.
kg CO2/kWh

Metode og eksempel på beregning

Årlig energibesparelse i kWh/m2 når efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på 0,037-0,038 W/mK. 

Eksisterende isoleringstykkelse

Årlig besparelse

Samlet isolering:
250 mm
U = 0,18

Samlet isolering:
350 mm
U = 0,12

0 mm 152 kWh/m2 154 kWh/m2
75 mm 24 kWh/m2 26 kWh/m2
100 mm 16 kWh/m2 18 kWh/m2
125 mm 11 kWh/m2 11 kWh/m2
150 mm 6 kWh/m2 8 kWh/m2

*Besparelserne tager udgangspunkt i driften af en bolig i forhold til temperaturforhold og driftstimer. 

Image
Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]
Areal af let ydervæg [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] 
Image
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3]
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh]

I en bygning med lette ydervægge foretages en indvendig efterisolering af væggene.  

  • Opvarmningsform: Ny kondenserende gaskedel
  • Efterisolering af 500 m2 væg fra 100 mm til 250 mm isolering
  • Energibesparelse fra tabelopslag: 16 kWh/m2 pr. år
  • Der beregnes med en indetemperatur på 20 °C. Hvis bygningen har lavere temperaturforhold ved f.eks. lager er energibesparelsen tilsvarende lavere. 

Se de generelle forudsætninger

Image
Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]
500 [m2] * 16 [kWh/år] = 8.000 [kWh/år]
Image
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]
8.000 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 7.323 [kr./år]
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
8.000 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 528 [kg CO2/år] 

 

Husk ved indvendig isolering af let ydervæg

Når væggen efterisoleres, kan det ændre en del forhold i og omkring vægkonstruktionen. Det kræver, at du er særligt opmærksom på ændrede fugtforhold og nødvendig ventilation. Efterisoleringen bør foretages med hensyn til husets indvendige arkitektur. 

Tjek væggen

Hvis der er nyere revnedannelser eller sætningsskader, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Ældre skader udbedres, inden efterisoleringen udføres.

Råd, svamp eller skadedyr

Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i vægkonstruktionen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Årsagen til skaden findes og udbedres, inden efterisoleringen udføres. 

Fugt

Det er vigtigt at sikre, at eventuelle fugtskader er udbedret, før der efterisoleres indvendigt.  

Ved fugtige områder med våd isolering og skimmelvækst må kilderne findes og fjernes (utæt beklædning eller inddækninger eller utætheder i ydervægskonstruktionen med kondensskader som følge).  

Når der efterisoleres indvendigt, bør sokkelhøjden være mindst 150 mm, for at undgå opfugtning. Ved træfacader skal sokkelen helst være højere.  

Alle udvendige flader som drypnæse, sålbænk, bræddeender mm. bør have et fald på mindst 30°, så vandet ledes væk fra bygningen. Drypnæse, sålbænk og andre fremspring skal desuden helst have en 30 mm fremspring fra facaden. Bløde kanter og et større fald afleder vandet bedst.  

Fugtguiden

Fugtguiden hjælper dig med at vurdere, hvilke tiltag der er nødvendige for at undgå problemer med fugt og svamp, når du renoverer.

Gå til Fugtguiden

Elinstallationer

Er der elinstallationer i ydervæggen, skal disse flyttes til indvendig side af den nye vægbeklædning. Samlingen mellem elinstallationer og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på kablerne.

Udeluftventiler

Udeluftventiler i ydervæggen udskiftes til en længere udgave, så den kan nå den indvendige side af den ny vægbeklædning. Samlingen mellem udeluftventil og det damptætte lag skal være helt lufttæt. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.

Varmeinstallationer

Eventuelle radiatorer på væggen og rør for disse flyttes med ind på indersiden af den nye væg. Vær opmærksom på, at der ikke må forekomme skjulte samlinger på rørene. 

Mulighed for at bore i væggen

I samarbejde med bygningsejeren bør der placeres ophængningsmuligheder i form af vandrette lægter i bestemte højder over gulv eller en skruefast plade, så bygningsejeren kan komme til at hænge diverse ting op uden at perforere et evt. damptæt lag.

Færre indvendige m2

Rådgiv bygningsejeren om, at gulvarealet bliver lidt formindsket, når man efterisolerer indvendigt. Til gengæld bliver det rarere at opholde sig ved ydervæggen, og der kan ofte skabes arbejdspladser tættere på ydervæggen.

Udluftning

Bygningsejeren skal desuden informeres om vigtigheden af mekanisk eller naturlig ventilation, for at undgå fugtophobning i konstruktionen. 

Overvej med kunden, om evt. synlige bjælker og søjler skal forblive synlige, og om kunden ønsker samme type beklædning for at bevare udtrykket.

Ved indvendig efterisolering ændres rummets udseende og størrelse, da væggens tykkelse øges, og afstand til vinduer bliver større. Vær også opmærksom på indvendige arkitektoniske værdier, der kan være værd at bevare. Det kan f.eks. være detaljering på vægge og lofter, snedkerinventar, stukkatur eller særlige overfladekarakterer.

Rentabilitetsberegner

Med beregneren kan du nemt og hurtigt udregne rentabiliteten for et projekt. 

Mere om indvendig efterisolering af let ydervæg i ikke-beboelse