Guide til ventilation i enfamiliehuse

Der er grundlæggende 2 metoder til ventilation af enfamiliehuse: naturlig og mekanisk.
Naturlig ventilation drives af termisk opdrift og vindpåvirkning af huset, mens mekanisk ventilation er elektrisk drevet. Der er fordele og ulemper ved begge ventilationsmetoder.

Det er også muligt at kombinere de 2 metoder i en hybridløsning.
 

Undgå utætheder

En utæt klimaskærm er en dårlig måde at ventilere på, fordi ventilationen ikke kan styres. Det vil ofte give et unødvendigt varmetab pga. for højt luftskifte, f.eks. på en blæsende vinterdag uden nogen hjemme. 

Klimaskærmen bør være så tæt som muligt med de nødvendige ventilationsåbninger eller et effektivt mekanisk ventilationsanlæg til at sikre et godt indeklima.

Udluftning kan ikke stå alene

I naturligt ventilerede boliger kan gode vaner for udluftning være med til at sikre et godt indeklima. Det anbefales normalt at lufte ud mindst 3 gange om dagen i ca. 5 minutter med gennemtræk.

I boliger med mekanisk ventilation kan udluftning supplere, hvis f.eks. mange personer er samlet og på varme dage. 

Læs mere om sommerventilation under afsnittet Mekanisk Ventilation.

Udluftning bør dog ikke være afgørende. Ventilationssystemet skal kunne sørge for et godt indeklima.
 

Ventilationskravene for bygninger er beskrevet i paragraf § 420-452 i Bygningsreglementet.

Image

Krav til emhætte

Køkkener og køkken-alrum skal forsynes med en regulerbar emhætte med udsugning over kogepladerne, der effektivt kan fjerne fugt og luftforurening fra madlavningen. Det kan dokumenteres på 2 måder:

1. Emhætten har en luftstrøm på mindst 120 l/s. Denne luftstrøm kan dog reduceres med korrektionsfaktorer, hvis emhættens udformning og placering understøtter det i en konkret byggesag. Præ-accepterede korrektionsfaktorer er angivet i bygningsreglementets vejledning om ventilation.
2. Emhætten har en emopfangsevne på mindst 75 % i overensstemmelse med de relevante teststandarder for emhætter. 

Emhætter med recirkulation og kulfilter fjerner ikke fugt og opfylder derfor ikke Bygningsreglementets krav. Hvis det ønskes, kan der anvendes behovsstyret ventilation som f.eks. er fugtstyret eller tidsstyret.
 

Langt de fleste ældre huse har naturlig ventilation -  ofte kombineret med små fugtstyrede udsugningsventilatorer f.eks. i bad og toilet.

Naturlig ventilation fungerer ved, at opdriften i varm luft fjerner luft fra huset via afkastkanaler, der føres op gennem loftrummet og husets tag. Udeluft tilføres normalt via udeluftventiler i den øvre del af ydervæggene eller friskluftventiler i vinduer eller ventilationsvinduer, der kan forvarme udeluften mellem glassene.

Image

Vejledning til naturlig ventilation

Nedenfor er en nyttig oversigt over behovet for udeluftventiler og afkastkanaler ved naturlig ventilation af de forskellige rumtyper i et enfamiliehus.

Krav til udeluftventiler

En udeluftventil tilfører udeluft til rummet og skal kunne regulere åbningsarealet enten trinvist eller kontinuerligt, så luftmængden kan styres efter behov. Udeluftventiler bør være lettilgængelige og nemme at styre.

Udeluftventilen kan have insektnet og evt. pollenfilter, og den skal derfor også være let at servicere og rengøre. Og så skal den konstrueres og monteres, så den ikke giver kondens.

Krav til udeluftventilers størrelse

• Rum op til 25 m² gulvareal Fri åbning på mindst 60 cm² i alt for rummet.
• Rum over 25 m² gulvareal
• Fri åbning på mindst 60 cm²+ 2,4 cm² pr. m² gulvareal over 25 m². 

Image

Sammenhængen mellem rørdiameter og det frie åbningsareal

Se, hvor store rør du har brug for, hvis dine udeluftventiler skal opfylde krav til frit åbningsareal. Ventilerne kan være isolerede for at reducere støj udefra. Det giver et markant mindre åbningsarealet, som du kan se af tabellen:

Eksempler

• Et værelse på 20 m² skal have 1 udeluftventil med et indvendigt frit åbningsareal på mindst 60 cm². Det kan opfyldes med et rør med en udvendig diameter på 100 mm.
• En stue på 30 m² skal have udeluftventiler med et samlet frit åbningsareal på ca. 70 cm². Det kan opfyldes med 2 udeluftventiler med en diameter på 75 mm (40 cm²).

Udeluftventiler i vinduer er som regel ikke nok, men de kan være gode til at opnå en mere jævn tilførsel af udeluft og dermed mindske risikoen for træk. I større rum vil 2 mindre ventiler frem for 1 stor give bedre ventilering af rummet.

Sådan placeres afkastkanaler

For at fjerne fugt effektivt fra et enfamiliehus placeres afkastkanaler i loftet i badeværelse, toilet, køkken, og bryggers. 

Hvis en afkastkanal skal føres op gennem et koldt tagrum og en tagkonstruktion, er der risiko for, at den fugtige rumluft kondenserer indvendigt i kanalen, hvis denne ikke er isoleret. 

Afkastet over tag skal føres op til en højde, så udmundingen mindst er svarende til tagryggen. I huse med flere etager er det også et krav, at afkastkanaler fra f.eks. stueetagen føres op gennem taget.

Brug af fleksible kanaler bør begrænses, da de medfører et stort tryktab og dermed nedsætter ventilationen.

Krav til emhætte ved naturlig ventilation

Emhætten må ikke tilsluttes den naturlige afkastkanal i køkkenet, da det kan ødelægge den naturlige ventilation i perioder hvor emhætten ikke er i drift.
 

Et mekanisk ventilationsanlæg gør det samme som i et naturligt ventilationssystem: Det fjerner indeluft fra de fugtbelastede rum som køkken, badeværelse, toilet og bryggers, mens der tilføres udeluft i beboelsesrum som stue og værelser.

Image

Krav til mekanisk ventilation

I enfamiliehuse skal mekaniske ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning udføres med varmegenvinding.

Bygningsreglementet stiller 2 specifikke krav til den energimæssige ydeevne:

• Ventilationsaggregatet skal have en tør temperaturvirkningsgrad større end 80 %
• Hele ventilationsanlægget skal have en SEL-værdi (specifikt elforbrug til lufttransport) mindre end 1.000 J/m³.

Eksempel: Maksimalt tilladt effekt

For en bolig med et areal på 130 m² er det arealbetingede grundluftskifte 130 m² x 0,3 = 39 l/s.

Køkken + bad + gæstetoilet bruger i alt: 20+15+10 l/s = 45 l/s

Det største af disse tal, altså her 45 l/s bestemmer det maksimale luftskifte.

Den maksimalt tilladte effekt = qv x SEL-værdi = 0,045 x 1000 = 45 W i alt for begge ventilatorer og automatik.

Hvordan skal anlægget placeres?

Et mekanisk ventilationsanlæg kræver plads til ventilationskanaler og ventiler i lofter. Det er som regel lettest i huse i 1 plan med uudnyttet tagrum.

Placering og isolering

For at mindske varmetabet fra ventilationskanalerne bør de placeres under loftisoleringen. Det kan derfor være en fordel at få opgraderet husets loftisolering til mindst 300 mm ved samme lejlighed. Hvis ventilationskanalerne placeres over loftisoleringen, bør de isoleres med mindst 50 mm. I forbindelse med monteringen af indblæsnings- og aftræksventilerne i lofterne er det nødvendigt at bryde dampspærren, og det er derfor vigtigt, at der efterfølgende laves en damptæt samling mellem ventiler/kanaler og dampspærre.

Placering af ventilationsaggregat

Ventilationsaggregatet skal placeres med mindst 60 cm foran fronten, så det er muligt at servicere det. Lågen skal kunne åbnes 90° uden at støde på forhindringer.

Anlægget vil opnå en højere energimæssig ydeevne, hvis aggregatet kan placeres i et frostfrit rum, f.eks. et bryggers. Der skal være mulighed for tilslutning til kloak for afløb af kondensvand. Afløbsrøret skal forsynes med vandlås for at hindre lugtgener fra kloakken. Placeres aggregatet i et loftrum, skal vandlåsen frostsikres.

Spar energi med bedre varmegenvinding

Generelt anbefales en varmeveksler med en temperaturvirkningsgrad på mindst 85 %. Det kan du normalt opnå ved at vælge et aggregat med en modstrømsveksler. 

I et enfamiliehus på 140 m²-180 m² med luftskifte 0,5 gang pr. time vil besparelsen typisk være ca. 6.000 kWh pr. år.

Minimér støj

Støj fra et mekanisk ventilationsanlæg kan være meget generende for beboerne, og det er derfor vigtigt, at der allerede ved installation er fokus på at minimere støj fra anlægget.

Hvor kan støjen komme fra?

• Ventilatorer
• Lydoverførelse mellem rum
• Indblæsningen fra ventiler
• Luftstrømme i kanaler

For at reducere støj fra aggregatet kan dette placeres på et vibrationsdæmpende underlag. Lydvibrationer fra aggregatet til ventilationskanalerne kan mindskes ved hjælp af et mindre stykke med fleksible forbindelser.

Desuden bør man ikke placere et aggregat over eller direkte op ad børne- og soveværelser, da støjen kan være mere generende, når der er helt stille i huset, fx om natten.

Ved installation af et mekanisk ventilationsanlæg skal der tages højde for, at der ikke forekommer lydoverførelse via ventilationskanalerne mellem de forskellige rum. Dette forhindres ved at anvende lyddæmpere før alle ventiler.

Støj fra luftstrømningen i ventilationskanalerne kan forekomme, hvis lufthastigheden er for høj. Det er derfor vigtigt, at kanalernes dimensioner ikke er for små. Hvis lufthastigheden er mindre end 3 m/s, vil der normalt ikke forekomme problemer med støj fra luftstrømningen.

Sommerventilation

I sommerhalvåret kan grundventilationen suppleres ved brug af naturlig ventilation, f.eks.:

• Udeluftventiler, f.eks. indbygget som en oplukkelig lem i et vinduesparti
• Åbning af tagvinduer og ovenlyskupler, for at bortventilere den varme rumluft.

Ventilationen fungerer mest effektivt med gennemtræk på tværs af bygningen eller gennem taget, hvor vindpåvirkning driver luftstrømmen.

Huset skal være tæt

Klimaskærmens tæthed er vigtig for ydeevnen af mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding. Hvis huset er utæt, ryger en væsentlig del af varmebesparelsen.

Vigtigt ved brændeovn

Et mekanisk ventilationsanlæg i et hus med brændeovn kan skabe problemer med optimal forbrænding. Det skyldes, at lufttilførslen til brændeovnen reduceres på grund af undertrykket i huset skabt af ventilationsanlægget.

Hvis brændeovnen fortsat skal fungere, bør den have direkte udelufttilførsel via kanaler til brændkammeret. I perioder hvor brændeovnen ikke bruges, er det vigtigt, at luftspjæld lukkes.

Krav til emhætter ved mekanisk ventilation

Hvis emhætten tilsluttes det centrale ventilationssystem, skal der være et filter til beskyttelse af varmegenvinderen mod tilsmudsning.

Hvis emhætten ikke tilsluttes det centrale ventilationssystem, vil det normalt have en begrænset effekt for varmeforbruget, da emhætten typisk kun er i drift kortvarigt.

Se vores energiløsning for ventilationsanlæg med varmegenvinding

Ud over naturlig og mekanisk ventilation findes en række andre ventilationsmetoder:

Hybridventilation

Hybridventilation kombinerer naturlig ventilation med et mekanisk ventilationsanlæg. Typisk med mekaniske ventilation om vinteren og naturlig ventilation resten af året.

Se energiløsning for hybridventilation

Boligventilationsvarmepumpe

En boligventilationsvarmepumpe er et ventilationsanlæg med både varmeveksler og varmepumpe til at genanvende varmen fra udsugningsluften. 

Varmevekslerdelen genvinder 70-90 % af varmen, mens varmepumpedelen genvinder 10-30 % og leverer et supplement af varme til ventilationsdelens indblæsningsluft - eller et supplement til varmt brugsvand.

Se energiløsning for boligventilationsvarmepumper

Image

Brugsvandsvarmepumpe

En brugsvandsvarmepumpe adskiller sig fra en boligventilationsvarmepumpe ved ikke at være indbygget i et ventilationsanlæg.

Brugsvandsvarmepumpen er normalt opbygget som et højt, smalt kabinet med udsugningsventilator, varmepumpe og varmtvandsbeholder. Varmepumpen genvinder varmen fra den varme og fugtige luft, der suges ud af køkken, badeværelse og bryggers til produktion af varmt brugsvand. Udeluft tilføres direkte til opholdsrum gennem friskluftventiler. Der kan optræde trækgener tæt ved udeluftventiler, og de skal derfor placeres hensigtsmæssigt.

Her kan det være en fordel at bruge ventilationsvinduer, der forvarmer udeluften og dermed sparer energi. 

Se energiløsning om brugsvandsvarmepumper

Image

Decentrale ventilationsenheder

Decentale mekaniske ventilationsenheder, også kaldet enkeltrumsventilatorer eller et-rumsventilatorer, er mindre kanalløse enheder placeret i ydervæggen i et eller flere rum.

Der skelnes mellem 2 typer ventilationsenheder, som begge har mulighed for varmegenvinding:

1. Balancerede ventilationsenheder
2. Vekselretningsventilationsenheder

Decentrale ventilationsenheder kan være et godt supplement til naturlig ventilation i beboelsesrum i eksisterende enfamiliehuse eller hvis huset er blevet mere lufttæt i forbindelse med en renovering.

Problem med fugt i decentral ventilation

Decentrale mekaniske ventilationsenheder kan ikke erstatte et naturligt eller mekanisk ventilationssystem med aftræk fra badeværelse, toilet, køkken og bryggers. Det gælder særligt i forhold til fugt.

For at bortventilere fugt effektivt skal luften bevæge sig fra beboelsesrummene til de mere fugt- og lugtbelastende rum, dvs. køkken, badeværelse, toilet og bryggers. Det er formuleret som et krav i Bygningsreglementet, at luft ikke må overføres fra mere til mindre luftforurenede rum.

Decentral ventilation med regenerativ varmeveksler brugt i hele boligen vil ikke opfylde dette krav, da der kommer uønsket fugt fra udsugningsluften over i indblæsningsluften. Det bør derfor kun bruges som supplement i et eller flere værelser og anbefales ikke i køkken, toilet- og baderum og bryggers. I badeværelse og toilet kan tids- eller fugtstyrede udsugningsventilatorer være et alternativ.

Balancerede ventilationsenheder

De balancerede enheder virker ved, at hver enhed har samtidig indblæsning og udsugning af luft. I enhederne findes enten en rekuperativ eller regenerativ varmeveksler, der overfører varme fra udsugningsluften til indblæsningsluften.

I en rekuperativ varmeveksler er de 2 luftstrømme adskilt af en fast væg/plade, hvor varmen overføres igennem. Det fjerner effektivt fugt fra boligen – til gengæld får du en højere virkningsgrad med en regenerativ varmeveksler.

I en regenerativ varmeveksler overføres varmen gennem et varmeakkumulerende materiale, der vekselvis gennemstrømmes af den varme og den kolde luftstrøm. I disse enheder vil der i perioder blive overført fugt fra udsugningsluften til indblæsningsluften, og systemet er dermed ikke effektivt til at fjerne fugt fra en bolig. 
 

Image

Vekselretningsventilationsenheder

Mekaniske ventilationsenheder med vekselretning virker ved, at 2 eller flere enheder skiftevis indblæser og udsuger luft. Det er ikke nok med en enkelt enhed, da perioden med indblæsning vil skabe overtryk i rummet og dermed presse fugtig rumluft ud i konstruktionen med risiko for fugt og skimmelsvamp. 

I enhederne findes typisk en indbygget ventilator og en regenerativ varmeveksler, der overfører varme fra udsugningsluften til indblæsningsluften.

Ved denne type varmeveksler vil der i perioder blive overført fugt fra udsugningsluften til indblæsningsluften. Systemet er dermed ikke effektivt til at fjerne fugt fra en bolig.

Image