Guide til kuldebroer - sådan finder du kuldebroerne

Kuldebroer er områder i bygningens klimaskærm med væsentligt større varmetab end områderne rundt om.

Alvorlige kuldebroer kan give kondens på den indvendige overflade eller i konstruktionen og dermed øge risikoen for skimmelsvamp.

Den sikreste måde at undgå kuldebroer på er ved at føre isoleringslaget ubrudt rundt om det opvarmede areal. Det kan dog ikke altid lade sig gøre på grund af de bærende konstruktioner.

Hvor er kuldebroerne

Kuldebroer findes ofte i samlingen mellem forskellige bygningsdele som:

• Ydervæg og vindue/dør
• Ydervæg, terrændæk og fundament
• Ydervæg og loft (tagrem)

Herudover kan der være kuldebroer i de enkelte konstruktioner, som ofte skyldes de bærende dele. Især i ældre byggeri findes en række mindre konstruktioner med et relativt stort varmetab, f.eks.:

• Loft- og skunklemme
• Brystninger/vinduesnicher
• Lette træpartier

Find kuldebroen med termografi

Kuldebroer og dårligt isolerede områder kan afsløres med et termografisk billede, der viser varmeudstrålingen fra en overflade. Du kan købe termografisk kamera og måleudstyr i et almindeligt byggemarked.

Læs mere om termografering her

Image

I ældre byggeri er for- og bagmur ofte sammenbygget omkring vinduer og døre og udgør dermed en større kuldebro, som det er vigtigt at få minimeret ved udskiftning af vinduer eller døre.

Det vil ofte være nødvendigt at udskære et mellemrum mellem formur og bagmur eller fjerne et mørtellag for at kunne isolere kuldebroen effektivt. Det anbefales, at der mindst er 30 mm isolering mellem for- og bagmur. For vinduer får du den energimæssigt bedste løsning, hvis karmen placeres centreret over laget af kuldebroisolering i ydervæggen.

Varmebesparelse ved kuldebroisolering mellem for- og bagmur i vinduesfalsen

* I forhold til en vinduesfals uden kuldebroisolering 

Image

Den største kuldebro findes typisk i samlingen mellem fundament, ydervæg og terrændæk.

I ældre byggeri vil fundamentet ofte være af beton og direkte sammenstøbt med terrændækket. I byggeri fra 1960’erne og 1970’erne er det øverste af fundamentet ofte udført med letklinkerblokke, som reducerer kuldebroen noget.

Du får den bedste løsning ved at efterisolere ydervæggen udvendigt og ned langs fundamentet.

Besparelsen afhænger af fundamentet

For et betonfundament kan der typisk spares ca. 20 kWh pr. meter ved en udvendig efterisolering af fundamentet. Hvis der samtidig foretages en efterisolering af ydervæggen, kan der spares ca. 30 kWh pr. meter fundament plus den besparelse, der opnås ved selve efterisoleringen af ydervæggen.

For fundamenter, hvor de øverste skifter er udført med letklinkerblokke, er besparelsen ca. 50 % mindre.

Få bedre dræn samtidig

Husk, at efterisolering af sokkel/fundament er en oplagt mulighed for også at udføre et nyt og effektivt dræn, der kan løse fugtproblemer.

Se energiløsning om efterisolering af sokkel/fundament

Image

Efterisolering af sokkel/fundament

Tagspær og loftbjælker er fastgjort til tagremmen, der er placeret oven på ydervæggen. Tagremmen fungerer dermed som en overgang mellem ydervæg og loft. Synlige tagremme ses ofte i byggeri fra 1960’erne og 1970’erne.

Når du isolerer loft eller ydervæg, er det vigtigt at huske tagremmen. Du kan isolere tagrem både indefra og udefra.

Varmebesparelse ved at isolere tagrem

Udvendig isolering af tagrem

Image

Indvendig isolering af tagrem

Image

Se energiløsning om efterisolering af tagrem

Ved efterisolering af lofter og skunke kan der være store varmebesparelser at hente, hvis du husker at isolere og tætne loft- eller skunklemme samtidig.

I blæsevejr vil der for de fleste huse være et betydeligt over- eller undertryk i loft- og skunkrum, der kan gøre, at lemme ikke slutter tæt. Træk fra lemme er ofte til stor gene for beboerne, så det er vigtigt at tætne effektivt.

Brug en fleksibel klemliste, der kan optage evt. ujævnheder fra vægoverfladen og trærammen. For at sikre tætheden i kraftigt blæsevejr er det en god ide med en lukkemekanisme med et konstant let pres på klemlisten.

Varmebesparelse ved isolering af loft- eller skunklemme

* Besparelsen, der opnås grundet tætning, er ikke medregnet 

Image

I ældre byggeri fra før 1950 ses ofte brystninger (vinduesnicher), hvor den indvendige del af indermuren og isoleringslaget er udeladt under vinduet for at give plads til en radiator. Da temperaturen bag radiatoren er ca. 30 °C højere end indetemperaturen, kan uisolerede vinduesnicher give et stort varmetab fra huset.

For ældre huse kan arealet af vinduesnicher udgøre 5-10 m² eller mere, og dermed kan varmebesparelsen være flere tusinde kWh pr. år.

Nyere radiatorer er smallere og mere effektive end gamle af støbejern. Pladsbehovet til efterisoleringen kan til dels opfyldes, hvis du samtidig udskifter radiatorer.

Ved den indvendige efterisolering skal der opbygges en konstruktion med en ubrudt tæt dampspærre og et stabilt underlag, som kan bære vægten af radiatoren.

Image

Parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne har tit lette træpartier mellem vinduerne i facaden. De er ofte dårligt isoleret og er sandsynligvis med årerne blevet utætte i samlingerne til vinduerne.

Skal vinduer alligevel udskiftes, er det oplagt samtidig at efterisolere de lette træpartier.

Varmebesparelse ved isolering af lette konstruktioner

* For stolpeskeletvægge med en træprocent på 10 %