Viden om termografering

Hvad er termografering?

Termografering er en metode til at synliggøre temperaturforskelle på overflader. Det kan fx bruges til at affotografere hvordan varmeafgivelsen fordeler sig fra en radiatorflade eller til at vise hvor der er uønskede kuldebroer i en bygnings­konstruktion.

Eksempler på forhold, der kan vises ved hjælp af termogrammer:

• Kuldebroer i konstruktionen
• Utætheder i konstruktionen
• Svagheder i konstruktionssamlinger
• Mangelfuld isolering
• Fejl eller dårligt udført isoleringsarbejde
• Kontrol af efterisoleringsarbejders kvalitet

Nærmere undersøgelser kan herefter målrettes til disse steder.

Ovenstående forhold er ”afsløringer,” som alle i større eller mindre grad er årsag til varmetab/ varmespild/trækgener gennem klimaskærmen. Men det er ikke umiddelbart muligt kvantitativt at udtrykke eller omsætte de kortlagte temperaturniveauer på bygningsoverfladerne til f.eks. varme-tab i kWh/m2.

Sådan fungerer det

Termografiudstyr måler infrarød stråling, som omsættes til overfladetemperaturer for hvert punkt i et billede. Billedet består af pixels, hvor hvert punkt er udtryk for et temperaturmålepunkt. Resultatet vises i en farveskala, hvor kolde områder er blå, og varme områder er røde.

Gode kameraer med stor opløsning, dvs. mange pixels, kan afsløre selv mindre temperaturforskelle på relativt stor afstand.

Eksempler

På skalaen ses, hvilke temperaturer de forskellige farver viser.

Image

Image

Image

Image

Sådan foregår det

Termografiundersøgelser af bygninger anbefales udført efter:

• DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne – kvalitativ sporing af termiske uregelmæssigheder i en bygnings klimaskærm – Infrarød metode

Det kræver en del ekspertise og erfaring at arbejde med bygningstermografering - specifikt at tolke termografibillederne korrekt set i forhold til at analysere og vurdere fejl og mangler i såvel de synlige bygningsdele som i de bagvedliggende, skjulte installationer og bygningskonstruktioner. Kun dermed kan bygnings­ejeren sikres den professionelle, sagkyndige bistand han skal bruge.

Krav for at kunne gennemføre termografering

• Normalt en temperaturforskel mellem ude og inde på ca. 10  °C. Den bedste periode af året at udføre bygningstermografering på er derfor ca. fra oktober til april/maj. En tilstrækkelig temperaturforskel kan i andre perioder opnås ved opvarmning i bygningen til en højere temperatur og ved termografering om natten eller tidlig morgen.
• At termografiudstyret ved almindelig bygningstermografering ikke er indstillet på en skalering på et for lille temperaturinterval (range), idet det vil kunne afsløre selv meget små temperaturforskelle, som er kuldebros- og varmetabsmæssigt ganske betydningsløse. Ofte vil det være anvendeligt at indstille temperaturintervallet, så det dækker den højest og laveste temperatur på det objekt, man vil termografere.
• En professionel termografioperatør bør have en god byggeteknisk viden og erfaring i at kunne besigtige, gennemgå og undersøge bygninger/bygningskonstruktioner og via disse metoder kunne uddrage og dokumentere fundne fejl, mangler, årsagssammenhænge og beskrive forslag til afhjælpning.

En bygningstermografering kan aftales gennemført som en total undersøgelse. Det vil sige baseret på både en udvendig og indvendig termografering, nærmere besigtigelse og undersøgelse samt rapportering. Bygningstermograferingen kan naturligvis også aftales gennemført som en delundersøgelse af en mindre bygnings- eller konstruktionsdel og resultatet kan gives på stedet.

Hvis der gennemføres en tæthedstest

Indvendig termografering kan foretages i for­bindelse med en tæthedstest, hvor der ved under­tryk i bygningen ledes efter utætheder. En god tommelfingerregel er, at der skal være mindst 10 graders forskel på ude og inde, så man kan se hvor den kolde luft trænger ind. 

OBS

Ved termografering af klimaskærmen er det vigtigt at kunne skelne mellem de såkaldte konstruktionsbetingede kuldebroer (bjælker/beslag, massiv udmuring, elementsamlinger o. lign.) og kuldebroer, der er en konsekvens af fejl og mangler i udførelsen eller påført senere. 

Termografisk analyserapport

I nogle tilfælde kan en skriftlig rapport med forklaring og analyse af billedoptagelserne være et godt støtteværktøj til de beslutningstagere der har ansvar for bygningens drift. Det kan fx være i forbindelse med beslutning om energirenovering af etageejendomme eller som led i funktionsafprøvning og kvalitetskontrol, når et renoveringsarbejde er afsluttet.

Til det professionelle termografiudstyr hører også et analyseværktøj, som kan bruges til at frembringe overskuelige rapporter, hvor forudsætninger og argumenter for realisering af relevante energiløsninger understøttes af foto og termografiske billeder. Det er vigtigt, at alle relevante detaljer om de aktuelle forhold på optagetidspunktet kommer med i rapporten, så billederne ikke tolkes forkert, og så man ikke senere bliver i tvivl om hvilke betingelser der var under optagelserne.

Nærmere undersøgelser

I forbindelse med en termografiundersøgelse og nærmere undersøgelse af klimaskærmen/bygningskonstruktioner kan en række hjælpeværktøjer og metoder med fordel anvendes:

• Blowerdoor
• Røgpatroner
• Lufthastighedsmåler
• Fotoudstyr
• Teknoskop (gør det muligt at undersøge hulrum gennem en meget lille åbning)
• Laserafstandsmåler/tommestok
• Boremaskine

Ved undersøgelse af utæthed i klimaskærmen foretages termograferingen ofte ved en samtidig etablering af undertryk skabt ved hjælp af ”Blowerdoor” udstyr.  I nogle tilfælde (større byg-ninger) kan undertryk/overtryk skabes ved hjælp af bygningens eget ventilationsanlæg og i andre tilfælde (små bygninger) af emhætter.  

Termografering på andre områder

Et termografiudstyr kan med stor fordel benyttes i en række andre undersøgelses- og dokumentationssammenhænge. Via den termisk detekterede varmeudstråling/varmeafgivelse fra en række forskellige installationer, anlæg, apparater, komponenter og udstyr kan aktuelle termiske driftstilstande analyseres, vurderes og fastlægges, så eventuelle fejl og mangler afsløres.