Kontrol af fremløbstemperaturstyring - gulvvarme

Før du begynder, kan du med fordel downloade og printe vores prælavede registreringsskema til denne test:

Download registreringsskema

Lovkrav

Bygningsreglement BR18 kap. 19 § 387 stk. 2: ”Varme- og køleanlæg skal projekteres og udføres som anvist i DS469 ”Varme- og køleanlæg i bygninger”.

I henhold til DS 469 ”Varme- og køleanlæg i bygninger” skal centralvarmeanlæg forsynes med kontinuert, automatisk styring af fremløbstemperaturen efter varmebehovet.

Definition

For at varmeanlægget er velegnet til drift med en jordvarmepumpe, skal det være dimensioneret til lave fremløbs- og returtemperaturer. Ifølge DS 469 skal den dimensionerende fremløbstemperatur for varmepumper være på højst 45 °C for gulvvarmeanlæg, men gerne lavere hvis varmefladearealet tillader det. For gulvvarmeanlæg anbefales en maksimal dimensionerende afkøling på 7 °C, men der bør tages hensyn til fabrikantens anvisninger. Dette gælder for gulvvarmeanlæg med trægulv. For gulvvarmeanlæg med klinkegulv/beton skal fremløbstemperaturen højst være 30°C.

Formålet med fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) er at regulere fremløbstemperaturen i afhængighed af udetemperaturen. Returtemperaturen reguleres ikke, men reduceres også i takt med, at udetemperaturen stiger.

I nedenstående figurer ses fremløbsgrænsekurver for gulvvarmeanlæg med trægulv og klinkegulv/beton, der forsynes fra henholdsvis fjernvarme og kondenserende gaskedel med modulerende brænder. Kurverne viser hvad fremløbstemperaturen bør være ved en given udetemperatur. Ved en udetemperatur på ca. 20°C er fremløbstemperaturen begge 20°C.

Hvis fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger væsentligt – det vil sige, at den er højere end den, der kan aflæses i figurerne – skal man finde årsagen til dette og vurdere om det går ud over energieffektiviteten.

Image

 

Målepunkter og målemetoder

For at vurdere, om fremløbstemperaturstyringen fungerer, skal der foretages samhørende målinger af:

  • Fremløbstemperatur
  • Udetemperatur

Til måling af fremløbstemperaturen fra varmeanlægget benyttes en kalibreret temperaturføler, som monteres i en dykrørslommer i fremløbsledningen. Hvis der ikke er monteret en dykrørslomme i fremløbsledningen, kan temperaturerne måles på overfladen af ledningerne med en termoføler, som forsynes med kontaktpasta og isoleres.

Hvis der benyttes en buffertank, kan målingerne af fremløbs- og returtemperaturen foretages på afgangen fra tanken.

Målingen af udetemperaturen foretages med en temperaturføler, der placeres et egnet sted uden uønskede påvirkninger af temperaturføleren fra omgivelserne såsom direkte solskin.

Principskitse
Image
Forudsætninger

For at kunne udføre funktionsafprøvning af fremløbstemperaturstyringen, skal følgende normalt være opfyldt:

  • Fremløbstemperaturstyringen skal som udgangspunkt vurderes ved en udetemperatur, der er lavere end 5 °C.
  • Afprøvningen foretages en dag, hvor uønskede påvirkninger fra omgivelserne såsom direkte solskin og stærk vind er minimale.
  • Der er indhentet dokumentation for projekteringen af varmeanlægget
Omfang af test
Fremløbstemperaturstyringens funktionsduelighed eftervises for alle nye varmeanlæg.
Tidspunkt for testens gennemførelse
Testen gennemføres inden aflevering af anlægget til kunden.
Dokumentation

Der udarbejdes en funktionsafprøvningsrapport, som beskriver:

  • Hvilke forudsætninger og forhold målingen er udført under
  • Målepunkter
  • Det måleudstyr, der er anvendt, samt hvor og hvornår dette sidst blev kalibreret
  • De opnåede måleresultater
  • Det samlede resultat
  • Hvem, der har udført funktionsafprøvningen
Acceptkriterium

Funktionsafprøvningens resultat med hensyn til fremløbsstyringen (vejrkompenseringen) kan accepteres, hvis:

  • Fremløbstemperaturen ved en given udetemperatur afviger mindre end 5 °C fra den ønskede værdi, jf. frem- og returgrænsekurven
Årsager til afvigelser
For høj fremløbstemperatur
  • Det er ikke alle radiatorer, der er i drift eller der er elementer i systemet, som begrænset flowet, hvorfor det er nødvendigt med en højere fremløbstemperatur for at dække varmebehovet. Alle radiatorer sættes i drift, og forsøgsvis reduceres fremløbstemperaturen.
  • Radiatoranlæggets kapacitet ikke er stor nok til at dække varmetabet ved de temperaturer, der kan aflæses på frem- og returgrænsekurven. Radiatorkapaciteten (radiatorydelsen) må derfor forøges. Alternativt kan varmetabet reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger som fx efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.
For stor temperaturdifferens mellem fremløbs- og returtemperatur
  • Der er ikke nok vandflow i varmeanlægget, hvilket kan skyldes forkert forindstilling af radiatoranlægget, tilstoppet smudsfilter og manglende vand på anlægget. Der foretages beregninger af de nødvendige forindstillingsværdier, og ventilerne forindstilles herefter.

Overblik over funktionsafprøvninger