Om energiløsningen

Efterisolering omfatter forberedelse, isolering og afslutning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes.

Derved opnår man bl.a. lavere varmeregning og reduceret CO2-udledning i driften, vandtæt tagdækning, bedre afvanding, nedsat risiko for skimmel eller svamp og øget ejendomsværdi.

BR-krav
 

U-værdi på maksimalt 0,12 W/m2K
300 mm isolering (kl. 37 mW/mK)
Efterisoleres til rentabelt niveau uden risiko for fugtskader

Se flere BR-krav sidst i energiløsningen

Den gode løsning

Eksempler på løsninger med forskellige forudsætninger, der alle lever op til kravene i Byggereglementet.

Koldt tag ændret til varmt tag

Image
Koldttagstagrende

Varmt tag

Image
Koldttagstagrende

Generelt om efterisolering af fladt tag

Flade tage med tagpap er typiske for etageboliger opført fra 1960 og op til i dag – især for betonelementbyggeri. 

Tagene er ofte udført som kolde tage, hvor varmeisoleringen er anbragt i tagkonstruktionen - oftest i en bjælkekonstruktion, eller som varme tage, hvor varmeisoleringen er anbragt uden på tagkonstruktionen – oftest på et betondæk.

En stor del af bygningerne er bygget i en periode med relativt beskedne krav til varmeisoleringen. Hvis tagkonstruktionen er isoleret med mindre end 75-100 mm, bør det flade tag efterisoleres op til U-værdi-kravet på maksimalt 0,12 W/m2K, svarende til ca. 300 mm isolering.

Efterisolering udføres nemmest som en udvendig efterisolering ovenpå det eksisterende tag, og afsluttes med en ny tagdækning. Arbejdet kan med fordel udføres, når tagdækningen alligevel skal fornyes.

For nogle flade tage kan en spærløsning med hældning være et alternativ. Denne løsning indgår ikke her i energiløsningen.

Beregn besparelsen

Brug eksemplet til at forstå formlen eller indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.

m2
kr.
kr.

Før

mm
Isoleringstykkelsen i den eksisterende konstruktion. Skal være mindre eller lig med 200 mm

Efter

W/mK
mm
Isoleringstykkelsen i den nye konstruktion. Det er kun muligt at vælge isoleringstykkelser i intervallet 300-400 mm

Flere forudsætninger

Til inspiration for bedre fastsættelse af virkningsgrad henvises til https://byggeriogenergi.dk/virkningsgrader
kr./m3
kg CO2/kWh

Metode og eksempel på beregning

Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.

Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på højest 37-38 mW/m K.

Eksisterende
isolering

Årlig besparelse

Samlet isolering:
300 mm
U = 0,12 W/m2K​

Samlet isolering:
400 mm
U = 0,10 W/m2K

0 mm* 112 kWh/m2 114 kWh/m2
50 mm 50 kWh/m2 52 kWh/m2
75 mm 34 kWh/m2 36 kWh/m2
100 mm 25 kWh/m2 27 kWh/m2
125 mm 18 kWh/m2 20 kWh/m2
150 mm 13 kWh/m2 15 kWh/m2
175 mm 9 kWh/m2 11 kWh/m2
200 mm 7 kWh/m2 9 kWh/m2

*Tag med ringe isolering (beton med 50 mm letbeton/træbjælkelag med 22 mm tangmåtte)

Image
Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]
Loftareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år]
Image
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Energipris [kr./kWh]
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor [kg CO2/kWh]

Forudsætninger:

I en boligblok med fladt tag (koldt tag) efterisoleres tagfladen. Tagflade og konstruktion gennemgås, og taghætter fjernes. Tagflade repareres og efterisoleres til lavenerginiveau og afsluttes med ny tagdækning.

  • Opvarmning med fjernvarme
  • Isolering før 75 mm
  • Isolering efter: 400 mm
  • Areal: 440 m2
  • Energibesparelse fra tabelopslag: 36 kWh/m2 pr. år

Se de generelle forudsætninger

Image
Energiforbrug
Årlig besparelse
[kWh/år]
440 [m2] * 36 [kWh/m2 pr. år] = 15.840 [kWh/år]
Image
Penge
Årlig besparelse
[kr./år]
15.840 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 13.306 [kr./år]
Image
CO2
Årlig besparelse
[kg CO2/år]
15.840 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 285 [kg CO2/år]

Fugtberegner

Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.

Vær opmærksom på

Når taget efterisoleres, kan det ændre fugtforholdene. Være særlig opmærksom på fugt og isoleringstykkelse.

Når taget efterisoleres, bliver loftets overflade varmere. Er arbejdet udført korrekt, mindskes risikoen for kondens på loftets inderside og deraf følgende skimmelangreb. Samtidig undgås træk i form af kuldenedfald fra de kolde overflader.

Den nye isolering kan derfor modvirke fugtforhold, der giver grobund for skimmel eller svampeangreb på organisk materiale.

Tykkelsen af efterisoleringen skal sikre en sund konstruktion uden fugtproblemer. Ved efterisolering udlægges den nye isolering på oversiden af konstruktionen og afsluttes med tagdækning. Den gamle tagpapdækning kommer til at fungere som dampspærre, derfor er tykkelsen og isolansen af den nye isolering vigtig. Se eksempler herunder.

I eksemplerne nedenfor er forudsat isoleringsmaterialer med samme lambdaværdi, som den eksisterende isolering.

  • Fugtbelastningsklasse 2
    I boliger med lav beboelsestæthed anbefales det, at den nye isolering svarer til mindst 1,5 gang den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn. 
  • Fugtbelastningsklasse 3
    I boliger med høj beboelsestæthed anbefales det, at den nye isolering svarer til mindst 3 gange den oprindelige isolering ud fra fugtmæssige hensyn.

Da fugtbelastningsklassen er vanskelig at fastlægge, bør den ny isolering svare til mindst 2 eller gerne 3 gange den eksisterende isolering, hvis den gamle tagdækning ikke fjernes.

Eksempler

  • 75 mm + 225 mm  ny isolering (= eksist. * 3), i alt 300 mm
  • 100 mm + 300 mm ny isolering (= eksist. * 3), i alt 400 mm 
  • 150 mm + 300 mm ny isolering (= eksist. * 2) i alt 450 mm
  • 200 mm + 400 mm ny isolering (= eksist. * 2) i alt 600 mm

Det bemærkes, at anbefalingerne også gælder de tagarealer, hvor isoleringen er kileskåret og dermed tyndere.

Ved udvendig efterisolering af et koldt tag lukkes det ventilerede hulrum, når fugtforholdene er acceptable. Hvis fugtigheden i træ og isolering i det eksisterende tag er op til 15 %, kan lukningen evt. gennemføres i forbindelse med efterisoleringen. 

Hvis fugtigheden er højere, men falder til 15% efter et år, kan ventilationen derefter lukkes. 
Hvis der efter 1 år stadigt er et højere fugtniveau, er konstruktionen formentlig fejludført, så der løbende tilføres fugt til taget. Derfor skal problematikken udredes, og årsagen findes og udbedres, inden evt. tvangsudtørring. 

Hvis ventilationen ikke lukkes det første år har efterisoleringen kun ca. 70 % af den forventede effekt. Når ventilationen i et koldt tag lukkes, omdannes konstruktionen til et varmt tag.

Mere om efterisolering af fladt tag

Yderligere information

VIF

VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt  

vif-isolering.dk

SBi-anvisninger

221: Efterisolering af etageboliger
sbi.dk

BYG-ERFA Erfaringsblade

(27) 24 01 12 Varme tage – fugtforhold og efterisolering
(27) 13 06 05 Tagkonstruktioner med lille hældning
(27) 13 12 28 Efterisolering af flade tage
(39) 18 12 12 To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering
byg-erfa.dk

Tagpapbranchens Oplysningsråd

Bygningsreglementet