Vær opmærksom på
Hvis kunden ønsker at skifte varmekilde i sin ejendom til luft til vand-varmepumper, er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på, om radiatoranlægget kan spille godt sammen med varmepumperne, og om naboerne vil blive generet af støj.
Energiløsningen gennemgår delkonvertering af centralvarmens varmekilde i etageboliger til luft til vand-varmepumper.
Konverteringen omfatter dimensionering, montage, funktionsafprøvning og eftersyn.
Det er en god idé at delkonvertere til luft til vand-varmepumper, hvis ejendommens kedelinstallationer f.eks. er af nyere dato, har en rimelig restlevetid og et varmeafgiversystem med høj fremløbstemperatur.
Derved opnås højere energieffektivitet, lavere varmeregning og lavere CO2-udledning i driften.
Ved gulvvarmeanlæg: Årsvirkningsgrad = SCOP-værdi > 3,20
Ved radiatoranlæg: Årsvirkningsgrad = SCOP-værdi > 2,83
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor delkonvertering til luft til vand-varmepumper kan anbefales til deres ejendom.
Overvej en delvis konvertering til varmepumpe, hvis ejendommens centralvarmes varmekilde er en nyere, fungerende kedelinstallation med en rimelig restlevetid. Delvis konvertering er også aktuel, hvis ejendommens varmeafgiversystem forudsætter høj fremløbstemperatur.
Det er en god idé at skifte varmekilde til luft til vandvarmepumper, hvis ejendommens kedelinstallationer f.eks. har kort restlevetid og et varmeafgiversystem med lav fremløbstemperatur.
SPF (Seasonal Performance Factor) er den samlede årlige effektivitet for en varmepumpe. Altså den samlede årlige varmemængde inkl. varmt vandsproduktion produceret af varmepumpen divideret med varmepumpens årlige elforbrug.
Selv for nyere kedelanlæg kan det være fornuftigt at konvertere til et moderne luft til vand-varmepumpeanlæg, helt eller delvist.
Varmepumpen udnytter energien betydeligt mere effektivt med en årlig effektivitet (SPF) på mellem 2,83 og 3,40 afhængig af luft til vand-varmepumpeinstallation, energiforbrug og temperaturforhold i varmeanlægget.
Ved delvis konvertering af varmecentralens varmekilde til varmepumper skal der ved dimensionering tages højde for, at den nye varmeinstallation lever op til kravene i DS 469.
Ved delvis konvertering, hvor en eller flere eksisterende gaskedler beholdes i varmecentralen skal varmepumpen dimensioneres til at kunne dække hele varmebehovet over en fastsat udetemperatur, kaldet ”bivalenttemperaturen”, som maksimalt må være -7 °C jf. DS 469.
Når udetemperaturen falder under bivalenttemperaturen, suppleres der med varme fra gaskedlerne, hvor de enten dækker hele varmebehovet eller blot den del af varmebehovet, som overstiger varmepumpens kapacitet.
Afkølingen i varmeaftagersystemet skal holdes så ”lille” som mulig for at kunne holde en lav fremløbstemperatur. En ”lille” afkøling sikres ved at skabe et stort flow.
Ved delvis konvertering, hvor man beholder noget af gasinstallationen, kan det være fordelagtigt at have gaskedlerne til at dække varmtvandsbehovet.
Det giver en mere enkel installation og mulighed for at vælge en varmepumpe, der ikke behøver at kunne levere den høje fremløbstemperatur, som varmt brugsvand kræver.
Alternativt kan man lade gaskedlen levere det sidste temperaturløft til varmt brugsvand, så varmepumpen kan dække noget af brugsvandsbehovet indenfor dens temperaturområde.
Der skal undersøges, hvor meget strømkapacitet der er etableret til den elinstallation, hvor varmepumpen tilkobles. Der er ekstra omkostninger forbundet med at forøge strømkapaciteten.
Varmepumper har et angivet arbejdsområde for udetemperatur og fremløbstemperatur specificeret af producenten. Typisk vil luft til vand-varmepumper til boligopvarmningsformål maksimalt kunne levere en fremløbstemperatur på ca. 60 °C. Der findes dog produkter, der kan levere højere temperaturer.
For at opnå effektiv varmepumpedrift, skal varmepumpen levere så lav fremløbstemperatur som muligt til varmefordelingssystemet.
Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget, hvilket betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, bør det forøges for at sikre optimale driftsforhold.
Alternativt må fremløbstemperaturen fra varmepumpen hæves, hvilket medfører lavere effektivitet af varmepumpen og lavere årlig dækningsgrad af varmebehovet for varmepumpen.
For 1-strengs anlæg skal ventilerne vælges med stor Kv-værdi (lille modstand og stor åbning). Vælg altid ventiler beregnet til 1-strengssystemer (følg ventilleverandørens anvisninger).
Hvis varmepumpen skal levere varmt brugsvand, skal kapaciteten i varmtvandsbeholderen undersøges i forhold til varmepumpens fremløbstemperatur og maksimale temperatur.
Kedel | Brutto Brændselsforbrug [kWh/år] | Besparelse [kWh/år] |
---|---|---|
Nyere, god ikke-kondenserende kedel fra efter 2000 | 600.000 | 284.300 |
1.500.000 | 710.700 | |
3.000.000 | 1.421.400 | |
Kondenserende gaskedel* | 600.000 | 270.600 |
1.500.000 | 676.400 | |
3.000.000 | 1.352.900 |
* I 2009 trådte krav om kondenserende gaskedler i kraft i Bygningsreglementet, men også tidligere kondenserende kedler indgår i denne kategori.
Image
|
Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] | Forbrug gaskedel [m3/år] * Brændværdi gas [kWh/m3] |
Image
|
Rumvarmebehov [kWh/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] * Virkningsgrad kedelanlæg [%] * Dækningsgrad rumvarme [%] |
Image
|
Behov varmt brugsvand [kWh/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] * Virkningsgrad kedelanlæg [%] * Dækningsgrad varmt brugsvand [%] |
Image
|
Elforbrug varmepumpe [kWh/år] | Dækningsgrad for varmepumpe [%] * Rumvarmebehov [kWh/år] / SCOP |
Image
|
Varmeforbrug gaskedel efter [kWh/år] | Dækningsgrad gaskedel [%] * Rumvarmebehov [kWh/år] + Behov varmt brugsvand [kWh/år] / Gaskedlens virkningsgrad [%] |
Image
|
Forbrug før [kWh/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] |
Image
|
Forbrug efter [kWh/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] + Elforbrug varmepumpe [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | Forbrug før [kWh/år] - Forbrug efter [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | Gasforbrug [m3/år] * gaspris [kr./m3] |
Image
|
Udgift varmepumpe efter (reduceret elafgift) [kr./år] | Elforbrug varmepumpe [kWh/år] * elpris til varme [kr./kWh] |
Image
|
Udgift gaskedel efter [kr./år] | Nyt gasforbrug [kWh/år] / brændværdi gas [kWh/m3] * gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | Udgift før [kr./år] – udgift varmepumpe efter [kr./år] - udgift gaskedel efter [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | Varmeforbrug gaskedel før [kWh/år] * Emissionsfaktor gas [kg CO2/kWh] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | Varmeforbrug gaskedel efter [kWh/år] * Emissionsfaktor gas [CO2/kWh] + Elforbrug varmepumpe [kWh/år] * Emissionsfaktor el [CO2/kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Udledning før [kg CO2/år] – Udledning efter [kg CO2/år] |
I en etageejendom på 4.300 m2 med et gasforbrug på 52.135 m3 skal der suppleres med et luft til vand-varmepumpeanlæg. Gaskedlen skal stadig dække varmtvandsforbruget. BBR-registeret opvarmningsform er el og det nuværende elforbrug til husholdning er > 4.000 kWh/år.
Image
|
Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] | 52.135 [m3/år] * 11 [kWh/m3] = 573.485 [kWh/år] |
Image
|
Rumvarmebehov [kWh/år] | 573.485 [kWh/år] * 92 [%] * 70 [%] = 369.324 [kWh/år] |
Image
|
Behov varmt brugsvand [kWh/år] | 573.485 [kWh/år] * 92 [%] * 30 [%] = 158.282 [kWh/år] |
Image
|
Elforbrug varmepumpe [kWh/år] | 95 [%] * 369.324 [kWh/år] / 3,2 [-] = 109.643 [kWh/år] |
Image
|
Varmeforbrug gaskedel efter [kWh/år] | (5 [%] * 369.324 [kWh/år] + 158.282 [kWh/år]) / 92 [%] = 192.118 [kWh/år] |
Image
|
Forbrug før [kWh/år] | 573.485 [kWh/år] |
Image
|
Forbrug efter [kWh/år] | 192.118 [kWh/år] + 109.643 [kWh/år] = 301.761 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | 573.485 [kWh/år] - 301.761 [kWh/år] = 271.724 [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | 52.135 [m3/år] * 10,11 [kr./m3] = 527.085 [kr./år] |
Image
|
Udgift varmepumpe efter (inkl. reduceret elafgift) [kr./år] | 109.643 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 154.597 [kr./år] |
Image
|
Udgift gaskedel efter [kr./år] | 192.118 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 176.573 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | 527.085 [kr./år] – 154.597 [kr./år] - 176.573 [kr./år] = 195.915 [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | 573.485 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 37.850 [kg CO2/år] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | 192.118 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] + 109.643 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 16.517 [kg CO2/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
37.850 [kg CO2/år] – 16.517 [kg CO2/år] = 21.333 [kg CO2/år] |
Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.
Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.
Hvis kunden ønsker at skifte varmekilde i sin ejendom til luft til vand-varmepumper, er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på, om radiatoranlægget kan spille godt sammen med varmepumperne, og om naboerne vil blive generet af støj.
For at drifte varmepumpen energieffektivt, og ved driftssupplement med naturgaskedel, skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget.
Det betyder, at radiatorernes samlede overflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges.
Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.
Luft til vand-varmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel.
Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til §42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet.
Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpens udedel.
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
Ved dimensionering af varmepumpeinstallationen skal det undersøges, hvor meget elkapacitet, der er til rådighed til varmepumpeinstallationen i ejendommens eksisterende elinstallation.
Der skal beregnes et Ampere-behov for varmepumpeinstallationen samt elpatron, og hvis der mangler kapacitet i ejendommens elinstallation, skal der fremføres mere kapacitet ved at få opgraderet eltilslutning til ejendommen.
Der er væsentlige ekstraomkostninger forbundet med at forøge elkapaciteten, så det bør overvejes, hvor stor en varmepumpeinstallation, der er behov for, da der ligger et økonomisk optimum mellem de samlede investeringsomkostninger og den samlede besparelse.
Det lokale elforsyningsselskab skal kontaktes for at få opgraderet eltilslutningen til ejendommen.
VVS-installatører må gerne tilslutte kedel og pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye eltavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.
Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at udvide strømkapaciteten til den eksisterende elinstallation.
Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. Bygningsreglementet.
Store gasfyrede centralvarmekedler skal varmeisoleres. Overfladetemperaturen på kedlernes udvendige flader bortset fra luger og lignende bør ikke overstige 35°C ved en rumtemperatur på 20°C.