Vær opmærksom på
Hvis kunden ønsker at skifte varmekilde i sin ejendom til luft til vand-varmepumper, er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på, om radiatoranlægget kan spille godt sammen med varmepumperne, og om naboerne vil blive generet af støj.
Energiløsningen gennemgår fuld konvertering af centralvarmens varmekilde i etageboliger til luft til vand-varmepumper.
Konverteringen omfatter dimensionering, montage, funktionsafprøvning og eftersyn.
Det er en god idé at skifte varmekilde til luft til vand-varmepumper, hvis ejendommens kedelinstallationer f.eks. har kort restlevetid og et varmeafgiversystem med lav fremløbstemperatur.
Derved opnås højere energieffektivitet, lavere varmeregning og lavere CO2-udledning i driften.
Installationen skal leve op til gældende standarder for vand- og varmeinstallationer
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor luft til vand-varmepumper kan anbefales til deres ejendom.
Det er en god idé at skifte varmekilde til luft til vandvarmepumper, hvis ejendommens kedelinstallationer f.eks. har kort restlevetid og et varmeafgiversystem med lav fremløbstemperatur.
Overvej en delvis konvertering til varmepumpe, hvis ejendommens centralvarmes varmekilde er en nyere, fungerende kedelinstallation med en rimelig restlevetid. Delvis konvertering er også aktuel, hvis ejendommens varmeafgiversystem forudsætter høj fremløbstemperatur.
SPF (Seasonal Performance Factor) er den samlede årlige effektivitet for en varmepumpe. Altså den samlede årlige varmemængde inkl. varmt vandsproduktion produceret af varmepumpen divideret med varmepumpens årlige elforbrug.
Selv for nyere kedelanlæg kan det være fornuftigt at konvertere til et moderne luft til vand-varmepumpeanlæg, helt eller delvist.
Varmepumpen udnytter energien betydeligt mere effektivt med en årlig effektivitet (SPF) på mellem 2,83 og 3,40 afhængig af luft til vand-varmepumpeinstallation, energiforbrug og temperaturforhold i varmeanlægget.
Ved konvertering af varmecentralens varmekilde til varmepumper skal der ved dimensionering tages højde for, at den nye varmeinstallation lever op til kravene i DS 469.
Ved fuld konvertering skal varmepumperne dimensioneres til at kunne dække hele varmebehovet over en fastsat udetemperatur, kaldet ”bivalenttemperaturen”, som maksimalt må være -7 °C jf. DS 469.
Afkølingen i varmeaftagersystemet skal være så ”lille” som mulig for at kunne holde en lav fremløbstemperatur.
En ”lille” afkøling sikres ved at skabe et stort flow. En lav fremløbstemperatur i systemet er
med til at sikre så høj effektivitet som muligt.
Ved en fuld konvertering til varmepumper skal man desuden sørge for at varmepumperne kan levere en høj nok fremløbstemperatur til at producere varmt brugsvand.
Derudover skal der undersøges om spiralen i brugsvandstanken har tilstrækkelig kapacitet, hvis man ved konvertering sænker fremløbstemperaturen til spiralen.
Der skal undersøges, hvor meget strømkapacitet, der er etableret til den elinstallation, hvor varmepumpen tilkobles. Der er ekstra omkostninger forbundet med at forøge strømkapaciteten.
Varmepumper har et angivet arbejdsområde for udetemperatur og fremløbstemperatur specificeret af producenten. Typisk vil luft til vand-varmepumper til boligopvarmningsformål maksimalt kunne levere en fremløbstemperatur op mod 65 °C. Der findes dog produkter, der kan levere højere temperaturer.
For at opnå effektiv varmepumpedrift, skal varmepumpen levere så lav fremløbstemperatur som muligt til varmeaftageren.
Der skal benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget, hvilket betyder, at radiatorernes samlede areal skal være stort nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges.
Alternativt må fremløbstemperaturen fra varmepumpen hæves, hvis det er muligt, hvilket medfører lavere effektivitet af varmepumpen.
Hvis den nødvendige fremløbstemperatur overstiger det teknisk mulige for varmepumpen ved udetemperaturer under -7 °C, skal temperaturen løftes med en backup-kilde, f.eks. en elpatron. Varmepumpen skal jf. DS 469 kunne levere den nødvendige fremløbstemperatur ved udetemperaturer ved -7 °C og derover.
Vælg altid ventiler beregnet til 1-strengssystemer (følg ventilleverandørens anvisninger).
Hvis varmepumpen skal levere varmt brugsvand, skal kapaciteten i varmtvandsbeholderens undersøges ift. varmepumpens fremløbstemperatur og maksimale temperatur.
I tabellen finder du den årlige energibesparelse i kWh/år ved at konvertere fra gas til varmepumper.
For ”nyere, god” gaskedel er der regnet med 60 °C i dimensionerende fremløbstemperatur, da kondenseringsvarmen ikke udnyttes, og en virkningsgrad på varmepumpen på 2,94, da der antages en høj fremløbstemperatur. Som det ses, kan der opnås en væsentlig energibesparelse ved konvertering.
Kedel | Bruttoforbrug brændsel | Besparelse |
---|---|---|
Nyere, god ikke-kondenserende kedel fra efter 2000 |
600.000 kWh/år | 284.300 kWh/år |
1.500.000 kWh/år | 710.700 kWh/år | |
3.000.000 kWh/år | 1.421.400 kWh/år | |
Kondenserende gaskedel, radiatorsystem* | 600.000 kWh/år | 270.600 kWh/år |
1.500.000 kWh/år | 676.400 kWh/år | |
3.000.000 kWh/år | 1.352.900 kWh/år | |
Kondenserende gaskedel, gulvvarmesystem* | 600.000 kWh/år | 403.800 kWh/år |
1.500.000 kWh/år | 1.009.600 kWh/år | |
3.000.000 kWh/år | 2.019.200 kWh/år |
* I 2009 trådte krav om kondenserende gaskedler i kraft i Bygningsreglementet, men også tidligere kondenserende kedler indgår i denne kategori.
Image
|
Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] | Forbrug gaskedel [m3/år] * Brændværdi gas [kWh/m3] |
Image
|
Varmebehov [kWh/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] * Virkningsgrad kedelanlæg [%] |
Image
|
Elforbrug varmepumpe [kWh/år] | Dækningsgrad for varmepumpe [%] * Varmebehov [kWh/år] / SCOP |
Image
|
Elforbrug til el-patron [kWh/år] | Dækningsgrad for el-patron [%] * Varmebehov [kWh/år] |
Image
|
Forbrug før [kWh/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] |
Image
|
Samlet elforbrug varmepumpe [kWh/år] | Elforbrug varmepumpe [kWh/år] + Elforbrug el-patron [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | Forbrug før [kWh/år] - Forbrug efter [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | Gasforbrug gaskedel [m3/år] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Udgift til forbrug afregnet efter reduceret elafgift (over 4.000 kWh/år) [kr./år] | Samlet elforbrug til varmepumpe [kWh/år] - 4.000 [kWh/år] + Nuv. forbrug til husholdning [kWh/år]) * El til varme [kr./kWh] |
Image
|
Udgift til forbrug afregnet efter fuld elafgift (under 4.000 kWh/år) [kr./år] | (4.000 [kWh/år] – Nuv. forbrug til husholdning [kWh/år]) * Elpris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | Udgift før [kr./år] – (Udgift til forbrug afregnet efter reduceret elafgift [kr./år] + Udgift til forbrug afregnet efter fuld elafgift [kr./år]) + Service, ny varmepumpe [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] * Emissionsfaktor gas [kg CO2/kWh] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | Samlet elforbrug varmepumpe [kWh/år] * Emissionsfaktor el [kg CO2/kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Udledning før [kg CO2/år] – Udledning efter [kg CO2/år] |
I en etageejendom konverteres fra gaskedel i til luft til vand-varmepumpe. Varmepumpen kan levere det meste af varmeforbruget, men suppleres af en el-patron. El-patronen bidrager udelukkende til rumopvarmning. Elforbrug til gaskedel vurderes begrænset og er ikke medtaget i beregningen. Det nuværende elforbrug til husholdning er større end 4.000 kWh/år.
Image
|
Varmeforbrug gaskedel [kWh/år] | 46.565 [m3/år] * 11 [kWh/m3] = 512.220 [kWh/år] |
Image
|
Varmebehov [kWh/år] | 512.220 [kWh/år] * 100 [%] = 512.220 [kWh/år] |
Image
|
Andel rumvarme | 512.220 [kWh/år] * 70 [%] = 358.554 [kWh/år] |
Image
|
Andel varmt vand | 512.220 [kWh/år] * 30 [%] = 153.666 [kWh/år] |
Image
|
Elforbrug varmepumpe, rumvarme [kWh/år] | (358.554 [kWh/år] – 15.367 [kWh/år]) / 3,82 = 89.840 [kWh/år] |
Image
|
Elforbrug varmepumpe, varmt vand [kWh/år] | 153.666 [kWh] / 3,16 = 48.629 [kWh/år] |
Image
|
Elforbrug til el-patron [kWh/år] | 3 [%] * 512.220 [kWh/år] = 15.367 [kWh/år] |
Image
|
Samlet elforbrug varmepumpe [kWh/år] | 89.840 [kWh/år] + 15.367 [kWh/år] + 48.629 [kWh/år] = 153.836 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | 512.220 [kWh/år] – 153.836 [kWh/år] = 358.384 [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | 46.565 [m3/år] * 10,11 [kr./m3] = 470.772 [kr./år] |
Image
|
Udgift til forbrug afregnet efter reduceret elafgift (over 4.000 kWh/år) [kr./år] |
153.836 [kWh/år] * 1,41 [kr./kWh] = 216.908 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | 470.772 [kr./år] – 216.908 [kr./år] = 253.863 [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | 512.220 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 33.807 [kg CO2/år] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | 153.836 [kWh/år] * 0,035 [kg CO2/kWh] = 5.384 [kg CO2/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
33.807 [kg CO2/år] – 5.384 [kg CO2/år] = 28.423 [kg CO2/år] |
Hav en dialog med kunden om placering af luft-vand-varmepumpe, der lever op til kravene om støj, på netop deres adresse.
Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.
Hvis kunden ønsker at skifte varmekilde i sin ejendom til luft til vand-varmepumper, er det bl.a. vigtigt at være opmærksom på, om radiatoranlægget kan spille godt sammen med varmepumperne, og om naboerne vil blive generet af støj.
For at drifte varmepumpen energieffektivt, skal der benyttes lave fremløbs- og returtemperaturer i varmeanlægget.
Det betyder, at radiatorernes samlede hedeflade skal være stor nok til at kunne dække det dimensionerende varmetab ved de lave temperaturer. Hvis en beregning viser, at radiatorarealet ikke er stort nok, må det forøges.
Alternativt kan det dimensionerende varmetab reduceres ved at foretage energibesparende foranstaltninger f.eks. efterisolering af ydervægge og lofter samt udskiftning af vinduer.
Luft til vand-varmepumper er ret støjsvage, men man bør alligevel ikke sætte varmepumpens udedel lige uden for soveværelsevinduet eller tæt på naboens skel.
Hvis naboen klager til kommunen over larm fra varmepumpen, vil de fleste kommuner henholde sig til paragraf 42 i Miljøbeskyttelsesloven, hvor støjgrænsen i boligområder er fastsat til 35 dB(A) ved skellet.
Hvis denne grænse overskrides, vil man kunne blive påbudt at flytte varmepumpens udedel.
Rørisoleringen skal udføres, så den lever op til gældende regler i forskrifter vedr. vand- og varmeinstallationer, herunder DS 452 for tekniske installationer.
Ved dimensionering af varmepumpeinstallationen skal det undersøges, hvor meget elkapacitet, der er til rådighed til varmepumpeinstallationen i ejendommens eksisterende elinstallation.
Der skal beregnes et Ampere-behov for varmepumpeinstallationen samt elpatron, og hvis der mangler kapacitet i ejendommens elinstallation, skal der fremføres mere kapacitet ved at få opgraderet eltilslutning til ejendommen.
Det lokale elforsyningsselskab skal kontaktes for at få opgraderet eltilslutningen til ejendommen.
Der er væsentlige ekstraomkostninger forbundet med at forøge elkapaciteten, som skal indregnes i varmepumpens totaløkonomi.
VVS-installatører må gerne tilslutte pumper mm. til eksisterende installation/afbryder, men hvis der skal etableres nye eltavler eller faste elinstallationer, skal dette foretages af en autoriseret elinstallatør.
Varmepumpens elinstallation må kun udføres af en autoriseret installatør. Allerede i forbindelse med planlægningen og dimensioneringen af varmepumpen er det vigtigt at tage højde for anlæggets samlede mærkeeffekt, da det kan blive nødvendigt at udvide strømkapaciteten til den eksisterende elinstallation.
Elforbruget i varmepumper, der årligt bruger over 3.000 kWh, skal måles, jf. Bygningsreglementet.