Vær opmærksom på
Når der installeres fjernvarme skal man bl.a. være opmærksom på, hvordan man får bortskaffet og afmeldt olietanken.
Energiløsningen gennemgår, hvordan man udskifter en oliefyret varmecentral med fjernvarme i etageboliger.
Energiløsningen omfatter dimensionering, montering, indregulering, funktionsafprøvning og årlige eftersyn.
Den er relevant at udføre, hvis oliekedlen er 10-15 år gammel, man begynder at opleve et højt varmeforbrug, hyppige reparationer og driftsproblemer, eller man har energirenoveret klimaskærmen, så forbruget til rumopvarmning er reduceret.
Derved opnås en lavere varmeregning og lavere CO2-udledning i driften, ligesom ejendommens værdi forøges.
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor konvertering til fjernvarme kan anbefales til deres ejendom.
Indirekte anlæg, hvor fjernvarmevandet er fysisk adskilt fra centralvarmeanlægget ved en varmeveksler, er egnet til alle anlæg.
Indirekte fjernvarme er at foretrække i gamle ejendomme med ældre radiatorer og rør, da fjernvarmenettets højere tryk kan forårsage sprængning af radiatorer med skader på ejendom og inventar til følge.
Ved indirekte anlæg med varmeveksler opnås dog på grund af vekslingen i praksis en 3-5 °C dårligere afkøling end ved direkte anlæg.
1-strengede radiatoranlæg skal tilpasses store vandstrømme i varmeanlægget, og derfor skal veksleren have et lavere tryktab end ved 2-strengede anlæg.
Spørg leverandøren, om veksleren i anlægget er egnet til 1-strengede anlæg.
Direkte anlæg med opblanding er egnet til alle anlæg og giver god mulighed for central regulering med et udetemperaturkompenseringsanlæg med motorstyring.
Det er vigtigt, at reguleringsventilerne er dimensioneret rigtigt i forhold til belastning og differenstryk, fordi der ellers kan opstå problemer med pendling og dårlig regulering.
Ved direkte anlæg med blandesløjfe kan man opnå en bedre årsafkøling end for indirekte anlæg, svarende til ca. 5 °C.
Når en oliekedel er over 10-15 år gammel, er det ofte fornuftigt at udskifte den med et moderne fjernvarmeanlæg.
Dermed udnyttes energien betydeligt mere effektivt, idet årsvirkningsgraden for et fjernvarmeanlæg ligger på 96-98 % afhængig af anlægstype, energiforbrug og temperaturforholdene i varmeanlægget.
Udskiftning af en ældre oliekedel til et nyt fjernvarmeanlæg giver typisk en besparelse på ca. 8-10 %.
Kedel | Karakteristika |
Ældre, middel |
Eksempler: Gamle TASSO VH, F og T kedler ældre end ca. 25 år Ældre PARCA kedler Ældre Danstoker og HETO kedler med isolerede kedelgavle |
Ældre, god |
Eksempler: Nyere Danstoker kedler med 75 til 100 mm isolering på alle vandkølede dele og minimum 100 mm indvendig isolering af vendekasser TASSO, PARCA, Viessmann m.fl., 15 til 20 år gamle med typisk 100 mm isolering og helt tætte på røggassiden Alle nyere kedler beregnet til overtryk i fyrboksen |
Nyere, god | Alle øvrige typer kedler, som er ca. 10–15 år gamle |
Fjernvarme er en miljøvenlig teknologi, da der ofte er tale om spild- og kraftvarme (samproduktion med elektricitet).
Der er tit har flere teknologier til rådighed til at lave varmen og dermed kan fjernvarmeselskabet benytte den aktuelt billigste teknologi. Derfor påvirkes fjernvarme ofte mindre af svingninger i energipriserne.
Fjernvarmeanlæg giver en væsentlig bedre udnyttelse af brændslets energiindhold end ældre oliekedler og dermed en besparelse på varmeregningen. Desuden er der ingen årlige udgifter til skorstensfejning.
Ved udskiftning af en eksisterende kedel skal fjernvarmeværkets tilslutningsbestemmelser altid følges. De afgør bl.a., om der skal installeres:
Varmeværket leverer varme til forbrugerne med fremløbstemperaturer på ca. 60-85 °C afhængig af årstiden, udetemperaturen og fjernvarmeforsyningen.
For at opnå en effektiv fjernvarmeforsyning ønsker varmeværket en så lav temperatur som mulig retur fra forbrugernes varmeanlæg. Typisk en returtemperatur mellem 30 °C og 40 °C.
Forskellen mellem fremløbs- og returtemperatur hos forbrugeren kaldes afkølingen. Den skal være så stor som mulig. Mange fjernvarmeværker stiller krav til dette. Er kravet opfyldt, er der tale om ”god afkøling”.
Læs mere i om krav til 2-strengsanlæg og 1-strengsanlæg herunder.
De fleste oliefyrede centralvarmeanlæg er dimensionerede til fremløbstemperaturer på 80-90 °C og lille afkøling ved en udetemperatur på -12 °C.
En stor del af disse ejendomme er blevet energirenoverede, hvilket har gjort det muligt at reducere fremløbstemperaturen.
Der findes dog stadig mange ejendomme, der ikke har fået gennemført væsentlige energibesparende foranstaltninger.
I disse ejendomme kan man risikere, at radiatorerne ikke vil være store nok til at opvarme lejlighederne til 20 °C ved en fremløbstemperatur på 60 °C og en returløbstemperatur på 40 °C ved en udetemperatur på -12 °C (dimensionerende temperaturer).
I disse ejendomme kan det være nødvendigt at udskifte en eller flere radiatorer til en større størrelse.
Radiatorventiltypen bør have mulighed for forindstilling. Alternativt bør der monteres mængdebegrænsende ventiler i returstrengen, så mængden på den enkelte radiator kan indreguleres.
Radiatorventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen.
Er varmeanlægget opbygget som 1-strenget anlæg, er det sværere at opnå god afkøling, men ikke umuligt. Der skal opsættes en blandesløjfe med vejrkompenseringsenhed.
Hvis der er en vejrkompenseret styring på installationen, skal den indstilles korrekt.
For 1-strengsanlæg skal vælges ventiler med stor Kv-værdi (lille modstand og stor åbning). Vælg altid ventiler beregnet til 1-strengssystemer og følg ventilleverandørens anvisninger.
Radiatorventilerne i det enkelte rum bør indstilles på samme niveau, så alle radiatorerne bidrager til afkølingen.
Det skal undersøges om spiralens effekt er stor nok til de ændrede temperaturforhold.
En ældre beholder kan være dimensioneret til en fremløbstemperatur på 80 °C og en returløbstemperatur på 60 °C.
Temperatursættet ved fjernvarme vil da være 60/30 °C, og ydelsen vil derfor blive væsentligt reduceret. Ydelsen ved det nye temperatursæt kan beregnes, hvis der findes et datablad for beholderen.
Det skal undersøges, om beholderen er egnet til god afkøling.
I nedenstående tabel ses energibesparelser ved at udskifte forskellige typer oliekedler til fjernvarmeanlæg. Som det ses, kan der opnås en væsentlig energibesparelse ved udskiftningen.
Kedel | Brutto brændselsforbrug | Besparelse |
---|---|---|
Ældre, middel | 600.000 kWh/år | 57.084 kWh/år |
1.500.000 kWh/år | 142.815 kWh/år | |
3.000.000 kWh/år | 285.701 kWh/år | |
Ældre, god | 600.000 kWh/år | 45.249 kWh/år |
1.500.000 kWh/år | 112.919 kWh/år | |
3.000.000 kWh/år | 225.701 kWh/år | |
Nyere, god | 600.000 kWh/år | 35.369 kWh/år |
1.500.000 kWh/år | 78.893 kWh/år | |
3.000.000 kWh/år | 151.432 kWh/år |
I nedenstående tabel ses kendetegn for de forskelligekedeltyper.
Kedel | Karakteristika |
---|---|
Ældre, middel |
Eksempler:
|
Ældre, god |
Eksempler:
|
Nyere, god | Alle øvrige typer kedler, som er ca. 10–15 år gamle |
Hvis den eksisterende kedels årsvirkningsgrad ikke kendes, så kan nedenstående anvendes. Årsvirkningsgraderne gælder for kedler mellem 200 og 1.000 kW.
Kedel | Årsvirkningsgrad |
---|---|
Ældre, middel | 88 % |
Ældre, god | 90 % |
Nyere, god | 92 % |
Image
|
Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] | Eksisterende olieforbrug [l/år] * Brændværdi olie [kWh/l] |
Image
|
Varmebehov [kWh/år] | Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] * Årsnyttevirkning kedelanlæg [%] |
Image
|
Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] | Varmebehov [kWh/år] / Årsnyttevirkning ny fjernvarmeunit [%] |
Image
|
Forbrug før [kWh/år] | Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] |
Image
|
Forbrug efter [kWh/år] | Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | Energiforbrug før [kWh/år] – Energiforbrug efter [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | Varmeforbrug oliefyr [l/år] * Oliepris [kr./l] |
Image
|
Udgift efter [kr./år] | Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] * Fjernvarmepris [kr./kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | Udgift før [kr./år] – Udgift efter [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] * Emissionsfaktor for olie [kg CO2/kWh] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] * Emissionsfaktor for fjernvarme [kg CO2/kWh] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
CO2-udledning før [kg CO2/år] – CO2-udledning efter [kg CO2/år] |
I en etageejendom på 4.300 m2 konverteres en ældre middelgod oliekedel til et fjernvarmeanlæg.
Image
|
Varmeforbrug oliefyr [kWh/år] | 60.000 [l/år] * 10 [kWh/l] = 600.000 [kWh/år] |
Image
|
Varmebehov [kWh/år] | 600.000 [kWh/år] * 88 [%] = 528.000 [kWh/år] |
Image
|
Varmeforbrug ny fjernvarmeunit [kWh/år] | 528.000 [kWh/år] / 98 [%] = 538.776 [kWh/år] |
Image
|
Forbrug før [kWh/år] | 600.000 [kWh/år] |
Image
|
Forbrug efter [kWh/år] | 538.766 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] | 600.000 [kWh/år] – 538.766 [kWh/år] = 61.224 [kWh/år] |
Image
|
Udgift før [kr./år] | 60.000 [l/år] * 9,8 [kr./l] = 588.000 [kr./år] |
Image
|
Udgift efter [kr./år] | 538.766 [kWh/år] * 0,84 [kr./kWh] = 452.563 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] | 588.000 [kr./år] – 452.563 [kr./år] = 135.437 [kr./år] |
Image
|
Udledning før [kg CO2/år] | 600.000 [kWh/år] * 0,266 [kg CO2/kWh] = 159.600 [kg CO2/år] |
Image
|
Udledning efter [kg CO2/år] | 538.776 [kWh/år] * 0,018 [kg CO2/kWh] = 9.698 [kgCO2/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
159.600 [kg CO2/år] – 9.698 [kg CO2/år] = 149.902 [kg CO2/år] |
Tjek, om varmesystemet er egnet til lavtemperaturdrift, før der skiftes til fjernvarme eller varmepumpe i et hus.
Når der installeres fjernvarme skal man bl.a. være opmærksom på, hvordan man får bortskaffet og afmeldt olietanken.
Olietanken kan tit være vanskelig at få ud. Husk, at der gælder særlige regler for kørsel og bortskaffelse af olie, hvis der er olie i tanken.
Lad evt. et specialiseret firma stå for bortskaffelsen af olietanken eller afblændingen af denne.
Husk, at den samtidigt skal afmeldes hos kommunen.
Ved renovering og installation af varmeanlæg med 1-strengede radiatoranlæg i eksisterende bygninger, skal der ifølge DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger, installeres vejrkompensering.
I det hele taget er vejrkompensering en god ide, også på eksisterende anlæg. Herved opnås god afkøling, hvilket sikrer, at der tilføres den korrekte fremløbstemperatur til varmeanlægget.
Vejrkompensering kan også give en varmebesparelse. Hvor stor varmebesparelsen bliver, afhænger af varmeanlæg og bygning.
DS 439 Vandinstallationer
DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer
DS 469 Varme- og køleanlæg i bygninger