Vær opmærksom på
Der er flere ting at være opmærksom på, når du installerer nye vinduer med energiruder for dine kunder.
Energiløsningen gennemgår udskiftning til vinduer med energiruder.
Energiløsningen er relevant i tilfælde, hvor vinduesrammen er begyndt at rådne eller vise andre tegn på nedbrydning. I så fald bør vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder i.
Derved opnås bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi forøges.
Hvis vinduerne er i god stand, men kun ruderne trænger til en udskiftning anbefales energiløsningen:
Når du skal udskifte gamle vinduer for dine kunder, bør du vælge nye vinduer med energiruder, varme kanter og huske at tænke på ventilation.
Energiruder isolerer langt bedre end termoruder. I en 2-lags energirude er det inderste af de 2 glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant. I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas. For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene. Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Glassene i en energirude holdes adskilt af en afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt. Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne. For at minimere dette problem, er der udviklet “varme kanter” af plastmaterialer.
Varmebesparelsen for et typisk vindue eller dør med høj glasandel med ”varme kanter” er ca. 10-20 kWh pr. år.
Hvis vinduesudskiftningen reducerer ventilationen, stilles der krav om at ventilationen genetableres på anden vis, f.eks. ved brug af udeluftventiler i vinduet eller alternativt i ydervægge. I opholdsrum skal udeluftventilerne have en samlet fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal.
Bygningsreglementets krav til linjetabet (kuldebro-afbrydelsen) omkring vinduer skal kun overholdes ved udskiftning af vinduer og samtidig renovering af ydervæg.
Når opvarmningsformen er baseret på naturgas, el eller olie, vil den klimamæssige gevinst i et livscyklusperspektiv ved at udskifte vinduer med 2-lags termorude med vinduer med 2- eller 3-lags energiruder være større end den negative klimamæssige påvirkning fra vinduesmaterialerne.
Er opvarmningsformen baseret på luft til vand-varmepumpe, er den klimamæssige gevinst ofte mindre end den klimamæssige påvirkning. I det tilfælde bør det overvejes, om man kan nøjes med at udskifte ruderne.
Der er forskel på, om man vælger trævinduer, træ/alu-vinduer eller plastikvinduer. Den negative klimamæssige påvirkning vil være mindst ved valg af træ/træ-vinduer.
I tabellerne finder du den årlige energibesparelse i kWh/m2 pr. år. Energibesparelserne er fundet ud fra forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref).
Nye vinduer | |||
---|---|---|---|
Eksisterende vinduer |
1-fløjet Uw = 0,87 |
Opdelt i 2 Uw = 1,1 |
Opdelt i 4 Uw = 1,23 |
2-lags termorude | 140 kWh/m² | 130 kWh/m² | 130 kWh/m² |
3-lags termorude | 90 kWh/m² | - | - |
Eksisterende vinduer |
Nye vinduer |
||
---|---|---|---|
1-fløjet |
Opdelt i 2 |
Opdelt i 4 | |
Uw = 0,87 W/m2K |
Uw = 1,1 W/m2K |
Uw = 1,23 W/m2K |
|
1-fløjede vinduer med 1 lag glas |
320 kWh/m2 |
290 kWh/m2 |
270 kWh/m2 |
1-fløjede vinduer med 1 lag glas og forsatsramme med 1 lag glas |
110 kWh/m2 |
80 kWh/m2 |
65 kWh/m2 |
1-fløjede vinduer med 1 lag glas og koblet ramme med 1 lag glas |
120 kWh/m2 |
85 kWh/m2 |
70 kWh/m2 |
Vinduer opdelt i 2 med 1 lag glas |
310 kWh/m2 |
280 kWh/m2 |
265 kWh/m2 |
Vinduer opdelt i 2 med 1 lag glas og forsatsramme med 1 lag glas |
110 kWh/m2 |
80 kWh/m2 |
65 kWh/m2 |
Vinduer opdelt i 2 med 1 lag glas og koblet ramme med 1 lag glas |
125 kWh/m2 |
95 kWh/m2 |
80 kWh/m2 |
Vinduer opdelt i 4 med 1 lag glas |
300 kWh/m2 |
265 kWh/m2 |
250 kWh/m2 |
Vinduer opdelt i 4 med 1 lag glas og forsatsramme med 1 lag glas |
110 kWh/m2 |
80 kWh/m2 |
65 kWh/m2 |
Vinduer opdelt i 4 med 1 lag glas og koblet ramme med 1 lag glas |
125 kWh/m2 |
90 kWh/m2 |
85 kWh/m2 |
Energitilskuddet er et tal, som viser, hvor meget et vindue i referencestørrelsen 1,23 m x 1,48 m uden poster og sprosser og ved brug af producentens standardrudeløsning i et referencehus bidrager til bygningens varmebalance i fyringssæsonen.
Energitilskuddet beregnes som:
Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre en referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre.
Image
|
Image
|
Image
|
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af vinduer der skal udskiftes [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [CO2/kWh] |
I et parcelhus udskiftes de ældre 1-fløjede vinduer med ældre termoruder til nye A-mærkede energivinduer i samme stil.
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig energibesparelse [kWh/år] | 30 [m2] * 140 [kWh/m2 pr. år] = 4.200 [kWh/år] |
Image
|
Årlig økonomisk besparelse [kr./år] | 4.200 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 3.860 [kr./år] |
Image
|
Årlig CO2-besparelse [kg CO2/år] | 4.200 [kWh/år] * 0,11 [kg CO2/kWh] = 462 [kg CO2/år] |
Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.
Når opvarmningsformen er baseret på naturgas eller fjernvarme, vil den klimamæssige gevinst ved at udskifte vinduer med 2-lags termorude med vinduer med 2- eller 3-lags energirude altid være større end den negative klimamæssige påvirkning.
Er opvarmningsformen baseret på luft til vand-varmepumpe, er den klimamæssige gevinst dog mindre end den klimamæssige påvirkning.
Konklusionen er den samme uafhængig af materialetype, og uanset om vinduerne er 1- eller flerfløjede, eller om de nye vinduer er med 2- eller 3-lags energiruder.
Energibesparelsen ved at udskifte vinduer er altid større end energiforbruget ved at fremstille og bortskaffe de eksisterende vinduer. Dette gælder uanset opvarmningsform og materialetype. Konklusionen er den samme, uanset om vinduerne er 1- eller flerfløjede, eller om de nye vinduer er med 2- eller 3-lags energiruder.
Der er flere ting at være opmærksom på, når du installerer nye vinduer med energiruder for dine kunder.
Hvis boligen er generet af støj udefra, kan vinduer med støjdæmpende ruder (lydruder) anvendes. Den støjdæmpende rude virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene. Lydruder er derfor ekstra tykke, og det skal sikres, at der er plads til disse. Hvis lydruderne skal være lige så tynde som de eksisterende ruder, bliver energibesparelsen en smule mindre.
Hvis boligen eller enkelte rum er generet af høje rumtemperaturer forårsaget af stort lysindfald f.eks. ved sydvendte ruder eller i meget tæt byggeri, kan der etableres en udvendig solafskærmning eller vælges solafskærmende ruder.
Hvis der er behov for sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes. Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
Det nye vindue bør kunne fastholdes i flere positioner i åben tilstand, så det ikke smækker op eller i med blæsten, når der luftes ud. F.eks. på klem og fuldt åbent. Det er en stor fordel, når det er for varmt om sommeren, eller når husejer ønsker at sove koldt.
Når et gammelt vindue udskiftes til et nyt med energiruder, bliver dets indvendige overflade varmere. Forudsat at vindueskonstruktionen er godt designet, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på ruderne og ramme-/karmkonstruktionen og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Nye vinduer er dels mere tætte, og dels vil kondens ikke mere indikere fugt i rummet; derfor skal der sørges for god og hyppig udluftning. Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.
Hvis rummet er mørkt, kan et bedre lysindfald opnås ved at gøre vinduet større. Der kan etableres flere vinduer/større vinduesareal, hvis der kompenseres for et evt. øget energiforbrug med andre energibesparende tiltag.
I forbindelse med vinduesudskiftningen bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen, jf. bygningsreglementet, Kapitel 6.3 Luftkvalitet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne. Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
www.sbi.dk
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
www.byg-erfa.dk
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
www.vif-isolering.dk