Udskiftning af termoruder til energiruder
Energiløsningen gennemgår, hvordan du udskifter termoruder til energiruder i enfamiliehuse.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen omfatter udskiftning af termoruder med energiruder.
Den er relevant at udføre, når vinduet er i fin stand, og det kun er ruden, der er klar til at blive udskiftet. Det giver en markant energibesparelse og er billigere end at skifte hele vinduer.
Derved opnås bl.a. en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi bliver øget.
BR-krav til udskiftning af termoruder
Ingen krav til den nye rudes energimæssige ydeevne
Udskiftningen må ikke forringe vinduets energimæssige ydeevne
Den gode løsning: Udskiftning af termoruder
Find ud af, om du kan nøjes med at udskiftning af termoruden, eller det skal være hele vinduet.
Sådan ser det ud
Sådan ser det ud
Image
Om udskiftning af termoruder
Om udskiftningen
Skifte ruden eller hele vinduet?
Når en termorude skal udskiftes, bør det vurderes, om det er nok med ruden.
Hvis de eksisterende vinduesrammer og -karme har tegn på råd eller anden nedbrydning, bør hele vinduet udskiftes. Se energiløsningen:
Energiløsning: Udskiftning af vinduer med termoruder
Vælg den rigtige energirude
Er vinduet i fin stand, og det er ruden alene, der er brug for at skifte, så vælg nye 2- eller 3-lags energiruder med varm kant af energihensyn. Bredden af falsen vil være bestemmende for, om der er plads til en rude med 2 eller 3 lag glas.
I gående rammer isættes en energirude med samme antal lag af glas som før af hensyn til rammens og hængslernes bæreevne.
I faste partier er det ofte en fordel at vælge en 3-lags energirude. Særligt hvis det er store ruder, der f.eks. går fra gulv til loft.
Udskiftning af ruder til 3-lagsglas giver den bedste driftsøkonomi på lang sigt.
Om energiruder
Om energiruder
I en 2-lags energirude er det inderste af de 2 glas belagt med en lav-emissionsbelægning, der reducerer varmeudstråling markant.
I en 3-lags energirude er det inderste og yderste glas belagt på overfladen, der vender mod det midterste glas.
For at mindske varmetabet yderligere, anvendes gasarten argon mellem glassene.
Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Vælg energiruder med varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af en afstandsprofil. Nye isolerende afstandsprofiler i energiruder er lavet af et termoplastmateriale, og kaldes “varme kanter”. De er med til at spare energi og beskytte vinduet mod nedbrydning.
Tidligere blev afstandsprofilen ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt.
Derved fik selv nye energiruder en relativt lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme.
Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne.
Rudetykkelse
Nye 2-lags energiruder er typisk 23-24 mm i total tykkelse, mens ældre termoruder er 20-21 mm tykke.
For nogle vinduer kan dette give problemer, hvis glaslisterne derved stikker for lagt frem. Hvis glaslisterne alligevel skal udskiftes, kan du bruge en smallere glasliste.
Lydruder er ekstra tykke, og det skal derfor sikres, at der er plads til disse.
Klimapåvirkning
Klimapåvirkning
Når opvarmningsformen er baseret på naturgas, el eller olie, vil den klimamæssige gevinst i et livscyklusperspektiv ved at udskifte 2-lags termoruder med 2- eller 3-lags energiruder være større end den negative klimamæssige påvirkning fra rudernes materialer.
Er opvarmningsformen i stedet baseret på luft til vand-varmepumpe, er den klimamæssige gevinst på niveau med den klimamæssige påvirkning.
Konklusionen er den samme, uanset om de nye energiruder består af 2 eller 3 lag.
Beregn besparelsen med energiruder
Brug eksemplet til at forstå formlen, og indsæt dine egne tal for at beregne besparelser ved en specifik situation.
Tabel med energibesparelse
Energibesparelse i kWh/m² vindue pr. år.
Vinduestyper
|
Image
|
Image
|
Image
|
1-fløjede vinduer - vinduer uden poster
Forudsætninger:
- 2-lags energirude: Uw = 1,3 W/m2K - Eref = -30 kWh/m2
- 3-lags energirude: Uw = 1,0 W/m2K - Eref = -20 kWh/m2
| Eksisterende ruder |
Eksisterende vinduer med ny rude |
|
|---|---|---|
|
2-lags energirude |
3-lags energirude |
|
| 2-lags termoruder |
100 |
110 |
| 3-lags termoruder |
55 |
65 |
| 2-lags energiruder |
- |
10 |
Vinduer opdelt med poster og sprosser
Forudsætninger:
- Vinduer opdelt i 2 med en lodret eller en vandret post: Uw = 1,40 W/m2K - Ew = -50 kWh/m2
- Vinduer opdelt i 4 med en lodret og en vandret post: Uw = 1,45 W/m2K - Ew = -65 kWh/m2
- Vinduer opdelt i 6 med lodret post og gennemgående sprosser: Uw = 1,55 W/m2K - Ew = -75 kWh/m2
- Vinduer opdelt i 10 eller flere med lodret og vandret post og gennemgående sprosser: Uw = 1,70 W/m2K - Ew = -105 kWh/m2
| Eksisterende vinduer med nye ruder Minimum 2-lags energirude |
Eksisterende ruder | |||
|---|---|---|---|---|
| Vinduer opdelt i: | ||||
| 2 | 4 | 6 | 10 | |
| 2-lags termoruder | 95 | 85 | 95 | 85 |
Øvrige forudsætninger
Energibesparelserne er fundet som forskellen mellem det gamle og det nye vindues energitilskud (Eref). Energitilskuddet er et tal, som viser, om vinduet i reference-størrelsen 1,23 m x 1,48 m i et referencehus bidrager positivt eller negativt til bygningens varmebalance i fyringssæsonen.
Energitilskuddet beregnes som:
Eref = 196,4 x gw – 90,36 x Uw, hvor
- gw: Total solenergitransmittans for vinduet
- Uw: Varmetransmissionskoefficient for vinduet
Ew er et vindues energitilskud, når vinduet har en anden størrelse end referencevinduet og/eller er opdelt af poster og sprosser. Besparelsen er regnet med referencevinduets størrelse, da det aktuelle vindues størrelse ikke kendes. Hvis vinduet er større end referencestørrelsen, bliver besparelsen større. Hvis vinduet er mindre end referencestørrelsen, bliver besparelsen mindre.
Besparelserne forudsætter, at de eksisterende ruder har afstandsprofiler af aluminium mellem glassene og udskiftes til nye energiruder med afstandsprofiler af plastmateriale (varme kanter).
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Areal af ruder der skal udskiftes [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelse
Forudsætninger
I et parcelhus udskiftes de ældre 2-lags termoruder i vinduer uden sprosser til nye 2-lags energiruder.
- Areal af ruder der skal udskiftes: 30 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag: 100 kWh/m2 pr. år
- Opvarmningsform: Ny kondenserende gaskedel
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig energibesparelse [kWh/år] | 30 [m2] * 100 [kWh/m2 pr. år] = 3.000 [kWh/år] |
Image
|
Årlig økonomisk besparelse [kr./år] | 3.000 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 2.757 [kr./år] |
Image
|
Årlig CO2-besparelse [kg CO2/år] | 3.000 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 198 [kg CO2/år] |
Husk ved udskiftning af termoruder
Ændrede fugtforhold
Når termoruder udskiftes til energiruder, bliver vinduets indvendige overflade varmere. Dette nedsætter risikoen for kondens på rudernes inderside og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Da vinduet er blevet tættere, vil kondens ikke længere i samme grad indikere fugt i rummet, og derfor skal der sørges for god og hyppig udluftning eller ventilation.
Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.
Ventilation
I forbindelse med udskiftning af termoruderne bør der etableres udeluftventiler i rummene, hvis de ikke er der i forvejen jf. Bygningsreglementet. Det anbefales at etablere udeluftventiler i ydervæggen frem for i vinduerne.
Fordelen ved udeluftventiler i væggen er bl.a., at de har et større areal. Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet. Udeluftventiler bør være kondens- og lydisolerede.
Støj
Brug støjdæmpende ruder (lydruder), hvis boligen er generet af støj. Lydruder virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større afstand mellem glassene.
Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
Bortskaffelse
Termoruder, der indeholder PCB, skal bortskaffes forsvarligt.
Se Miljøstyrelsens guide om håndtering af PCB-holdige termoruder
Arkitektoniske hensyn
Vinduerne har en afgørende betydning for bygningers arkitektur og fremtræden, for dagslyset i de enkelte rum og for udsynet i bygningen. Derfor kan det være en god ide kun at udskifte ruderne for at bevare vinduernes udtryk.
Det kan du gøre for at bevare udtrykket:
- sørge for, at rudens kant så vidt muligt ligner den oprindelige kant. Da den typisk udskiftes fra aluminium til plast, kan dette være vanskeligt. Kantens farve, udformning og materiale kan indtænkes.
- vælge sprosser i samme stil som de oprindelige vinduer
Hvis huset har oprindelige bevaringsværdige vinduer
Du kan overveje i stedet for skift af ruder at tilføje en forsatsrude og restaurere de eksisterende vinduer. På den måde kan du spare energi og øge komforten og samtidig bevare de oprindelige vinduer.
Hvis vinduerne har skiftet udtryk tidligere
Hvis vinduerne er udskiftet til et andet udtryk end dem, som huset oprindeligt blev opført med, kan det overvejes at skifte tilbage til det oprindelige udtryk af hensyn til bygningens arkitektur, når de eksisterende vinduer er udtjente.
Indflydelse på udtrykket – lille
Læs mere om, hvordan du bevarer arkitektoniske værdier, når du energirenoverer
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(27) 13 11 05 Tagkonstruktioner med stor hældning
(42) 11 07 18 Dryp fra tagkonstruktioner
(47) 11 07 19 Tagunderlag af krydsfiner
(47) 09 12 18 Undertage af banevarer
(27) 07 06 29 Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne
(39) 02 06 26 Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner
(39) 08 06 30 Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum.
(39) 18 12 12 To dampspærrer - ved nybyggeri og renovering
byg-erfa.dk