Vær opmærksom på
Ved montering af forsatsrammer, skal man bl.a. være opmærksom på, at bygningens tæthed, ændre og øget ventilation kan blive nødvendigt.
Vinduer med forsatsrammer, forbedring
Energiløsningen gennemgår energiforbedring af bevaringsværdige vinduer i enfamiliehuse ved at tilføje forsatsrammer med energiruder i.
Forberedelse
Image
Om energiløsningen
Energiløsningen omfatter montering af forsatsramme og energiruder.
Den er relevant udføre, hvis vinduesrammerne er i god stand, og vinduerne er bevaringsværdige.
Derved opnås en bæredygtig, energiforbedret løsning, der er giver en lavere varmeregning, mindre træk og lavere CO2-udledning i driften, ligesom husets værdi forøges.
BR-krav
Ny vinduesløsning: U-værdi på maksimalt 1,40 W/m2K
Renoveret vinduesløsning: U-værdi på maksimalt 1,65 W/m2K
Udeluftventiler med fri åbning på mindst 60 cm2 pr. 25 m2 gulvareal
Den gode løsning
For at give dine kunder den bedste rådgivning, bør du tale med dem om, hvorfor forsatsrammer kan anbefales til deres bolig.
Forsatsramme med energiglas
Forsatsramme med energiglas
Image
I forsatsrammer anvendes i dag normalt 1-lag energiglas med én hård lav-emissionsbelægning eller en 2-lags energirude, hvor det inderste af de 2 glas er belagt med en blød lavemissionsbelægning.
Lavemissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som f.eks. vinduespudsning.
For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene.
Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Forsatsramme med 2-lags energirude
Forsatsramme med 2-lags energirude
Image
I en forsatsramme med 2-lags energiruder, er det inderste af de to glas belagt med en blød lav-emissionsbelægning.
Lav-emissionsbelægningen reducerer varmeudstrålingen markant. Forskellen på den hårde og bløde belægning er, at den hårde tåler almindelig vedligeholdelse som f.eks. vinduespudsning.
For at mindske varmetabet yderligere i 2-lags energiruden anvendes gasarten argon mellem glassene.
Argon er tungere end luft og mindsker derved den cirkulation, der opstår i en rude, som er kold på den ene side og varm på den anden side.
Varme kanter
Glassene i en energirude holdes adskilt af et afstandsprofil. Tidligere blev disse ofte lavet af aluminium eller galvaniseret stål, som leder varmen/kulden særdeles godt.
Derved fik selv nye energiruder en relativ lav overfladetemperatur langs den indvendige rudekant med risiko for kondensdannelse, hvis luften indeholder for meget fugt.
Regelmæssig kondens vil i første omgang medføre skimmelsvamp på vinduets rammer/karme. Hvis der ikke gøres noget ved det, kan der ske nedbrydning af overfladebehandlingen, og vinduet kan begynde at rådne.
For at minimere dette problem, er der udviklet nye “varme kanter” af plastmaterialer.
Om vinduer med forsatsramme
Om vinduer med forsatsramme
Oprindelige og bevaringsværdige vinduer fra før 1950-60 med 1 lag glas kan snedkerrepareres og energirenoveres ved at påmontere en forsatsramme med en energirude i.
For vinduer, som allerede har en forsatsramme, bør glasset i den udskiftes til energiglas.
Alternativt kan der fremstilles nye forsatsrammer med plads til et energiglas eller en energirude i rammen.
Vinduer med begyndende tegn på råd eller andre tegn på nedbrydning bør totalrenoveres eller udskiftes til nye koblede vinduer med energiruder i den koblede ramme.
Alternativt kan vinduerne udskiftes til nye vinduer med energiruder under hensyntagen til husets arkitektur.
Energibesparelse ved energiforbedring af forsatsrammer
Energibesparelse i kWh/m2 pr. år.
Forudsætninger: Besparelsen kan variere meget afhængigt af det eksisterende vindues stand specielt mht. tæthed. Nedenstående besparelser svarer til et typisk standard trævindue uden utætheder.
| Eksisterende vinduer med 1 lag glas |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Energiglas |
Energirude |
|
| 1-fløjede vinduer |
280 kWh/m2 |
290 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post) |
260 kWh/m2 |
265 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post) |
245 kWh/m2 |
245 kWh/m2 |
| Eksisterende vinduer med 1 lag glas samt forsatsramme med 1 lag glas |
Årlig besparelse |
|
|---|---|---|
|
Energiglas |
Energirude |
|
| 1-fløjede vinduer |
70 kWh/m2 |
80 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 2 (med en lodret eller en vandret post) |
65 kWh/m2 |
70 kWh/m2 |
| Vinduer opdelt i 4 (med en lodret og en vandret post) |
55 kWh/m2 |
55 kWh/m2 |
Sådan ser vinduerne ud
|
Image
|
Image
|
Image
|
Metode til at beregne besparelsen
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
Vinduesareal [m2] * Energibesparelse fra tabelopslag [kWh/m2 pr. år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] / Brændværdi for gas [kWh/m3] * Gaspris [kr./m3] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
Årlig energibesparelse [kWh/år] * Emissionsfaktor for gas [kg CO2/kWh] |
Eksempel på beregning af besparelsen
Forudsætninger:
En bungalow med 30 [m2] oprindelige vinduer i træ og opdelt med lodrette poster, energi-forbedres med nye forsatsrammer med en 2-lags energirude.
De 20 [m2] har allerede en forsatsramme med 1 lag glas, og de 10 [m2] er med ét lag glas uden forsatsramme.
- Vinduer før: Vinduer opdelt med lodrette poster
- Vinduer efter: Nye forsatsrammer med en 2-lags energirude
- Areal:
- Uden forsatsrammer: 10 m2
- Med forsatsrammer: 20 m2
- Energibesparelse fra tabelopslag:
- Med forsatsrammer: 70 kWh/m2 pr. år
- Uden forsatsrammer: 265 kWh/m2 pr. år
- Opvarmning: Ny kondenserende gaskedel
Se de generelle forudsætninger
Image
|
Årlig besparelse [kWh/år] |
10 [m2] * 265 [kWh/m2 pr. år] + 20 [m2] * 70 [kWh/m2 pr. år] = 4.050 [kWh/år] |
Image
|
Årlig besparelse [kr./år] |
4.050 [kWh/år] / 11 [kWh/m3] * 10,11 [kr./m3] = 3.722 [kr./år] |
Image
|
Årlig besparelse [kg CO2/år] |
4.050 [kWh/år] * 0,066 [kg CO2/kWh] = 267 [kg CO2/år] |
Beregnere
Besparelsesberegner
Få et kvalificeret bud på den faktiske energibesparelse ved at foretage denne og/eller andre energirenoveringer.
Fugtberegner
Beregn nemt og hurtigt, om efterisoleringsløsningen er fugtsikker.
Ændrede fugtforhold
Når vinduerne energiforbedres, bliver vinduets indvendige overflade varmere.
Forudsat at forsatsrammen slutter tæt, nedsætter den varmere overflade risikoen for kondens på indersiden af glasset og giver mindre træk i form af kuldenedfald.
Ved en tætsluttende forsatsramme kan den varme luft fra rummet ikke trænge ind i vinduets mellemrum og dermed undgås problemer med dug.
Bemærk, at ved udskiftning til nye vinduer, vil disse dels være mere tætte, og dels vil kondens ikke mere indikere fugt i rummet. Derfor skal der sørges for god og hyppig udluftning. Under visse vejrforhold kan der være kondens på rudens yderside til gene for lysindfald og udsyn.
Ventilation
Forsatsrammer kan øge bygningens tæthed. Dermed øges behovet for ventilation af rummet, hvilket kan ske ved installation af udeluftventiler i ydervæggen.
Fordelen ved udeluftventiler i væggen frem for i vinduet er bl.a., at de har et større areal. Det betyder tilstrækkeligt med frisk luft og mindre træk.
Udeluftventiler bør placeres ved siden af vinduet, over en radiator oppe under loftet, og bør desuden være kondens- og lydisolerende.
Lydisolering
En forsatsløsning lydisolerer rigtigt godt, pga. den store afstand mellem glassene.
Hvis boligen er generet af støj med en standard forsatsramme med et lag glas, kan der anvendes en forsatsløsning med en 2-lags støjdæmpende energirude.
Den støjdæmpende rude (lydrude) virker ved at have forskellige glastykkelser ind- og udvendigt og en større tykkelse mellem glassene. Hvis lydruderne skal være lige så tynde som de eksisterende ruder, bliver energibesparelsen en smule mindre.
Sikkerhedsglas
Hvis der er behov for bedre sikring mod personskade, kan ruder med lamineret eller hærdet glas anvendes.
Der er ikke krav om brug af sikkerhedsglas i enfamiliehuse, men det er der i institutioner og andre bygninger, hvor der færdes mange mennesker.
Redningsåbning
Bygningsreglementets mindstekrav er, at den frie højde + den frie bredde af en redningsåbning skal være 1,5 m. Desuden skal højden mindst være 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
Der skal være et vindue eller en dør i hvert rum, der fungerer som redningsåbning.
Hvis der er flere vinduer i samme rum, behøver de ikke alle sammen at være oplukkelige. Faste vinduespartier er tættere og holder derfor bedre på varmen.
Hvad siger Bygningsreglementet?
Andre relevante energiløsninger
Yderligere information
Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter.
VIF
VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt
SBi-anvisninger
239: Efterisolering af småhuse – energibesparelser og planlægning
240: Efterisolering af småhuse – byggetekniske løsninger
224: Fugt i bygninger
273: Tage
anvisninger.dk
BYG-ERFA Erfaringsblade
(21) 01 12 27 Ældre trævinduer - vedligehold og istandsættelse
(31) 02 02 14 Forsatsløsninger til ældre vinduer - varme- og lydisolering samt dagslys
(41) 22 08 16 Fugesvigt og udskiftning af fuger omkring vinduer og døre
(41) 05 12 28 Rustbeskyttelse af gamle beslag
byg-erfa.dk