Husk Bygningsreglementets krav
Hvad siger Bygningsreglementet?
Der er krav om efterisolering af bygninger i mange tilfælde, men også mulighed for at fravige kravene af arkitektoniske hensyn.
Krav om efterisolering
Bygningsreglementet stiller krav til efterisolering i forbindelse med renovering af eksisterende byggeri. Kort sagt skal der efterisoleres til rentabelt niveau, når du f.eks. skifter tagbeklædning eller vægbeklædning.
Krav om efterisolering afhænger af, om dit arbejde er en udskiftning, ombygning eller reparation.
Se guide til BR-krav om efterisolering
Arkitektoniske undtagelser fra isoleringskrav
Kravet om efterisolering af en bygningsdel kan fraviges ved ønske om at bevare f.eks. bygningens arkitektur og grundlæggende geometri. I denne situation skal kommunen give dispensation til at fravige kravene. Det fremgår af Bygningsreglementets vejledning om efterisolering.
Se Bygningsreglementets vejledning om efterisolering
Særregler for bevaringsværdige bygninger
Der findes særregler og undtagelser fra energikrav, når det gælder fredede og bevaringsværdige bygninger.